EU i dagens aviser onsdag den 3. juli 2024

Tophistorier

Franske valgkandidater trækker sig for at blokere for højrefløj
Flere aviser skriver om det franske valg, hvor anden valgrunde af parlamentsvalget i Frankrig er på søndag den 7. juli. Mindst 210 midter- og venstrefløjskandidater har trukket sig fra anden runde i et forsøg på at holde højrefløjen fra magten. Efter første runde var der lagt op til lige over 300 valgkredse med tre kandidater, men med de mange kandidater, som har trukket sig, vil der nu være omkring 108 valgkredse med tre kandidater, hvilket umiddelbart er en god udvikling for præsident Macrons lejr. Marine Le Pen fra National Samling har tidligere sagt, at partiet kun vil danne regering med et absolut flertal på 289 af de 577 pladser i den franske Nationalforsamling, men siden da har hun ændret sit udsagn til, at hendes parti godt kunne finde på at danne regering og gøre hendes 28-årige protegé Jordan Bardella til premierminister selv med "for eksempel 270 parlamentsmedlemmer". "Hvis vi så har et flertal, så vil vi selvfølgelig gøre det, som vælgerne stemte for, at vi skulle gøre, " siger Le Pen til kanalen France Inter.

Politiken skriver, at det højrepopulistiske franske parti Rassemblement Nationals økonomiske program bliver kritiseret for at være urealistisk, men det preller af på de franske vælgere. Rassemblement National vil sætte momsen på elektricitet, gas, fyringsolie og benzin ned fra 20 til 5,5 procent, hvilket ifølge beregninger fra det franske økonomiministerium vil koste 17 milliarder euro. Kandidat til premierministerposten, Jordan Bardella, siger, at man vil finde de nævnte 17 milliarder euro i nye former for indtægter, hvilket økonomen Olivier Pastré betegner som fuldstændig urealistisk: "Der er en stor frygt for, at der ikke kommer nye indtægter til staten," siger Pastré, professor i økonomi ved Paris 8-universitetet og tilføjer, at man ikke "straks" kan sætte momsen ned, som Bardella har lovet, da der er flere faktorer som spiller ind i forhold til energipriserne. Frankrig er stærkt forgældet og landets underskud steg i 2023 til 5,5 procent af bnp, hvilket betyder, at Frankrig er på EU's liste over lande, der overskrider budgetgrænserne. Den britiske avis Financial Times har lavet en meningsmåling i Frankrig, hvor de har spurgt: "Hvilke af disse partier stoler du mest på i økonomiske spørgsmål?" og her er der flest (25 procent), der har mest tiltro til Rassemblement Nationals økonomiske politik. Olivier Pastré mener, at grunden til dette er, at de ikke læser programmet. "Grundpillerne i partiets program er sikkerhed, immigration og købekraft. Men når vi går ned i detaljerne, holder det ikke vand," lyder vurderingen fra Olivier Pastré og tilføjer: "De pensionister, der stemmer på Rassemblement National, får en ubehagelig overraskelse."

Jyllands-Posten bringer en analyse af Europakorrespondent Marie Louise Albers, som blandt andet skriver: "Der er et ord, som er begyndt at dukke op igen og igen, når man går tæt på det igangværende franske parlamentsvalg, der ventes at få dramatiske konsekvenser ikke kun for Frankrig, men for hele Europa. Ordet er brexit. Ét ord, som Frankrigs nuværende magthavere - og resten af EU - mest har lyst til at glemme. Men paradoksalt nok ligner præsident Emmanuel Macrons politiske sats med at åbne magtens korridorer på vid gab for det fremadstormende højrenationale Rassemblement National (RN) akkurat det, som skete, da den tidligere konservative britiske premierminister David Cameron i sin tid lovede en afstemning om Storbritanniens EU-medlemskab. Cameron satte ikke kun sit lands, men hele EU's fremtid på spil. Det samme beskyldes Macron for at gøre. En nærmest ubegribelig tragisk skæbne for manden, der har været en af de mest EU-begejstrede præsidenter i nyere tid. [...] Det endelige valgresultat i Frankrig - og svaret på, hvor magtfuldt RN bliver - kender vi først søndag den 7. juli. De to mest omtalte scenarier er enten, at RN sikrer sig et absolut flertal i parlamentet, eller at parlamentet de facto lammes, fordi ingen partier kan mønstre et klart flertal. Begge er katastrofale for Macrons politiske projekt og eftermæle og vil ryste EU-samarbejdet, hvor Frankrig som et af de to grundlæggerlande med Tyskland indtil nu har fungeret som den stabile, bærende og livsnødvendige motorkraft. Marine Le Pens parti har i de seneste år offentligt taget afstand fra et frexit, et fransk farvel til EU, men partiets EU-linje er fortsat yderst kritisk og kontroversiel. RN's funklende politiske stjerne og måske kommende premierminister, Jordan Bardella, sagde forleden i et interview med Financial Times, at partiet - hvis det kommer til magten - vil forlange en EU-rabat, dvs. betale mindre til det årlige EU-budget, som alle lande bidrager til. Partiet vil også gennemføre lovgivning, der giver franskmænd bedre rettigheder end indvandrere, når det kommer til f.eks. at opnå forskellige velfærdsydelser. Flere af RN's løfter strider mod både den franske grundlov og EU-ret, og ingen ved reelt, hvad der kommer til at ske, hvis premierministeren om en uges tid hedder Jordan Bardella. Hvad med støtten til Ukraine? Hvad med indvandring? Hvad med EU? I Bruxelles er frustrationen langtfra kun rettet mod den fremadstormende højrefløj i Frankrig. Den er i lige så høj grad vendt mod Macron og hans hasardspil."
Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 9; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Berlingske, tirsdag; Børsen, tirsdag; B.T., tirsdag (03.07.2024)

Prioriterede historier

Vigtig inflationsmåler er klistret fast i Europa
Nye tal fra Eurostat viser, at kerneinflationen ikke har flyttet sig ud af stedet i juni i forhold til maj, skriver flere aviser. Kerneinflationen er Den Europæiske Centralbanks pejlemærke for, hvor hårdt og bredt prisstigningerne har bidt sig fast i samfundet, og hvordan det matcher med ECB's styringsrente og målet om stabile prisstigninger på omkring 2 pct. om året. Den Europæiske Centralbank har signaleret kraftigt, at de ikke overvejer at sænke renten igen. før der er mere solide data, der peger i retning af lavere inflation. Både ECB's øverste chef Christine Lagarde og bankens cheføkonom Philip Lane vurderer, at en rentenedsættelse ved ECB-mødet den 18. juli er helt usandsynlig. “Vi står stadig over for flere usikkerheder i forhold til den fremtidige inflation, især i relation til hvordan forbindelsen mellem indtjeningen, lønningerne og produktiviteten vil udvikle sig, og om økonomien vil blive ramt af nye chok til udbudssiden, ” lød det mandag fra Christine Lagarde ifølge Børsen og hun fortsatte: “Det vil tage tid for os at samle tilstrækkeligt med data for, at risikoen for inflation over målet er forbi os.” Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, siger i en kommentar til Jyllands-Posten: "Udviklingen i tjenestepriser bliver helt afgørende for, om ECB sænker renten yderligere. Som det ser ud nu, er der forhåbentlig udsigt til yderligere rentenedsættelser i år. Døren er stadig åben for, at ECB vil sænke renten igen til september. Men hvis ikke inflationen kommer mere under kontrol, er der risiko for at rentenedsættelserne bliver udskudt."
Børsen, s. 2; Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 7 (03.07.2024)

Ny regering er taget i ed i Holland med eks-spionchef i spidsen
Syv måneder efter det seneste parlamentsvalg i Holland er landets nye højrefløjsregering tirsdag formiddag taget i ed, skriver Jyllands-Posten og information. Koalitionsregering består af fire højrefløjspartier og ledes af Dick Schoof, som er tidligere chef for den hollandske efterretningstjeneste AIVD og har senest været generalsekretær i det hollandske justits- og sikkerhedsministerium. Regeringen består af Frihedspartiet og tre andre konservative partier: Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), det relativt nye parti Ny Social Kontrakt (NSC) og protestpartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB), hvor premierministeren bliver Schoof, som ikke er valgt til parlamentet og han er desuden partiløs. Ifølge regeringsaftalen vil den nye regering stramme udlændingereglerne og forsøge at fritage Holland for visse asyl- og miljøregler, der er udstukket af EU. Andrej Zaslove, lektor ved Raboud Universiteit, mener, ifølge Information, at Hollands nye regering er et mærkeligt ægteskab og lidt af et eksperiment. "Det er på nogle måder en underlig koalition, men de er enige om, at der ikke er andre muligheder. Ingen af disse partier vil regere med venstrefløjen, så de hænger på hinanden," siger Andrej Zaslove. Han påpeger, at de enkelte partier har fået de ministerposter, der repræsenterer netop deres partiprofil, men siger samtidig, at flere af de nye ministre er temmelig kontroversielle. "VVD er et markedsliberalt parti, mens det populistiske radikale højre ønsker bedre sundhedsydelser og børnepasning, så der kan være en spænding mellem, hvad populisterne ønsker og dagsordenen om ansvarlighed," siger Andrej Zaslove. Selvom mange forudsiger, at regeringen ikke kommer til at holde, så er Zaslove ikke af den overbevisning. Grunden til dette er, at de ikke har mange andre muligheder og alle andre partier end Geert Wilders er faldet i meningsmålingerne, så ingen ønsker valg nu. "Og så undervurderer mange, at selv om der er uenigheder, så er de enige på en række fundamentale punkter. Det bliver en bumlet omgang, men min forudsigelse er, at de bliver hængende i nogle år," afslutter han.
Jyllands-Posten, s. 9; Information, s. 8-9 (03.07.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Glem firedagsuge - grækerne får nu sjette arbejdsdag
Den græske regering vil udvide arbejdstiden, fordi befolkningstallet falder og der er mangel på uddannet arbejdskraft, skriver Berlingske. Fra 1. juli har den konservative regering under premierminister Kyriakos Mitsotakis indført seks dages arbejdsuge, hvilket er lig med 48 timer. Den længere arbejdsuge gælder ikke alle, men mange ansatte i industrien, detailhandlen, landbruget og visse servicesektorer skal arbejde seks dage om ugen, hvis deres arbejdsgivere beslutter, at det er nødvendigt. På den sjette arbejdsdag vil de så få 40 procent ekstra i løn. De græske fagforeninger er forargede og kalder ændringerne for "barbariske". "Det giver overhovedet ingen mening. Mens næsten ethvert andet civiliseret land indfører fire dages-uge, beslutter Grækenland at gå den anden vej," siger Akis Sotiropoulos fra fagforeningen Adedy. Tal fra EUs statistiske kontor, Eurostat, viser, at grækerne i forvejen arbejder længere, end man gør i andre lande i EU. Arbejdstiden er i gennemsnit på 41 timer om ugen og derudover er minimumsmånedslønnen i Grækenland på 830 euro (ca. 6200 kroner), hvilket er lavt i forhold til europæiske standarder. Der har været protester i gaderne mod den forlængede arbejdsuge, hvor kritikere hævder, at den underminerer retsstillingen og fjerner mange af de rettigheder, som arbejdstagere har opnået.
Berlingske, s. 7 (03.07.2024)

Handel

Brexit har kostet dansk eksport dyrt i kroner og arbejdspladser
Rå tal for handlen mellem Storbritannien og Danmark viser, at brexit har kostet danske virksomheder dyrt, hvor den samlede eksport lige nu på et lavere niveau end før brexit, skriver Jyllands-Posten. Samtidig er handlen mellem Danmark og EU-landene vokset betragteligt. "Det har været en kæmpe streg i regningen for dansk eksport. Storbritannien har altid været et af de vigtigste markeder for de danske virksomheder," siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri. På torsdag er der parlamentsvalg i Storbritannien og der er bred enighed blandt meningsmålere og analytikere om, at der vil ske et regeringsskifte, hvor Labour kommer til magten. Men det vil sandsynligvis ikke ændre på de danske brexitudfordringer. "Der er ikke de store forventninger til, at briterne går ind i EU igen. Og deres økonomi levner ikke meget finansielt råderum for politikerne," siger Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank. Ud over den ramte eksport, så fortæller Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, at brexit også er gået ud over importen af britiske varer og tjenester til Danmark. "Samlet viser det, at det har haft en ganske betydelig effekt på dansk udenrigshandel, at briterne gik ud af EU. Importen fra Storbritannien er nu under 2 pct. af den samlede danske import, mens eksporten ligger på 4,5 pct.," siger Helge Pedersen.
Jyllands-Posten, s. 1,6 (03.07.2024)

Kina strammer grebet om eksport af sjældne jordarter
Kina har annonceret et nyt dekret, der strammer reglerne for eksport af sjældne jordarter, skriver Jyllands-Posten. Fra den 1. oktober vil den kinesiske stat øge kontrollen med eksport af de jordarter, der blandt andet er essentielle for mange vindmøller, for at ”fremme teknologisk innovation og grøn udvikling” i Kina. Det oplyser det kinesiske telegrambureau Xinhua på den kinesiske stats officielle hjemmeside. Loven blev vedtaget lørdag og omfatter 17 mineraler, der går under samlebetegnelsen sjældne jordarter, som blandt andet er essentielle for mange vindmøller. Den nye lov knytter sig sandsynligvis til den stadig mere anspændte handelssituation mellem ikke kun USA og Kina men også EU og Kina. Ifølge det internationale energiagentur, IEA, sidder Kina på omkring 60 pct. af klodens samlede produktion af sjældne jordarter, hvilket forrige år fik EU til at sætte mål op for europæisk produktion af de sjældne jordarter, hvor unionen forventer en fordobling af behovet frem mod 2030 og en syvdobling i 2050.
Jyllands-Posten, s. 10 (03.07.2024)

Klima

Connie Hedegaard: Oppositionen bør støtte den grønne trepart i stedet for at rive den fra hinanden
Altinget bringer et debatindlæg af Connie Hedegaard Formand, OECD's Round Table for Sustainable Development, fhv. minister & MF (K), EU-kommissær. Hun skriver blandt andet: "40.000.000.000 kroner er et helt vildt beløb, og selvfølgelig er det mere end en skønhedsplet på aftalen, at det ikke er klart, hvor disse afsindig mange penge mere præcist skal komme fra. [...] Alligevel synes jeg, at parterne, inklusive regeringen, fortjener mere ros end ris for at have landet en aftale, som både Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening kan se sig i. Prøv lige at tænke scenariet igennem, hvor parterne havde måttet give op. Hvad havde det mon betydet for den brede opbakning til klimapolitikken og for den polarisering, der anes stadig tydeligere, og som visse partier absolut intet gør for at tale ned. [...] Men hvis parterne og partierne holder fast her, betyder det, at vi nu har fået en aftale, der bør gøre det politisk umuligt at rulle kravene til landbruget tilbage. Simpelt hen fordi partier fra alle tænkelige fremtidige regeringskonstellationer er med i det, der nu er aftalt. Måske dette er noget af det mest "historiske" i aftalen. [...] Endelig bør oppositionen kræve, at den danske regering gør en omlægning af EU's landbrugsstøtte til et højt prioriteret emne for det danske EU-formandskab næste år. Altså sådan helt konkret. I EU-Kommissionen ser man den danske treparts-aftale som en mulig løftestang for mere generelt at få landbruget i EU til at løfte sit klimaansvar. Her bør Danmark nu for alvor tage téten."
Altinget, onsdag (03.07.2024)

Migration

Solidaritet med Ukraine slår sprækker. Tysk politiker truer flygtninge med hjemsendelse
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af korrespondent Tobias Stern Johansen, som blandt andet skriver: "Flygtningekrisen i 2015 polariserede Europa, vakte tilstrømningen af millioner af ukrainere på flugt fra Ruslands invasion snarere bred solidaritet end modstand i de europæiske lande. Men to et halvt år efter den russiske invasion er solidariteten med de ukrainske krigsflygtninge for længst begyndt at slå sprækker. I Tyskland er den aftagende solidaritet slået over i trusler om hjemsendelse over for hundredtusinder af ukrainere, som har søgt tilflugt i landet. Krigsflygtninge fra Ukraine skal sendes tilbage til deres hjemland, hvis de ikke tager arbejde i Tyskland, sagde den konservative parlamentariker Alexander Dobrindt for godt en uge siden til avisen Bild am Sonntag. [...] Også i flere tyske delstater har indenrigsministre opfordret til at stoppe udbetalingen af overførselsindkomst - kendt som Bürgergeld (borgerydelse) - til de ukrainske krigsflygtninge og i stedet give dem lavere ydelser i henhold til loven om ydelser til asylansøgere. [...] Også andre lande begynder at stille større krav til de ukrainske flygtninge. I Norge og Schweiz skæres der i nogle sociale ydelser, og her skal ukrainerne tage imod et job, selvom det ikke svarer til deres kvalifikationer fra hjemlandet, påpeger Berliner-avisen Taz. En rapport udarbejdet for EU sidste år viste, at ”solidaritets-træthed” over for ukrainske flygtninge var resultatet af de dystre økonomiske udsigter i hele EU, hvor det bliver stadig sværere at skaffe ydelser, boliger og nye job til migranter, lød det. Tyskland huser for øjeblikket omkring 1,3 millioner ukrainere, og godt en halv million ukrainere i den arbejdsdygtige alder modtager overførselsindkomst i Tyskland, hvoraf to tredjedele er kvinder. Det tyske storsind over for ukrainske flygtninge er ikke i sig selv godt og retfærdigt, skriver avisen Die Welts udenrigsredaktør, Klaus Geiger. Tyskland behandler ukrainere bedre end andre flygtninge, og samtidig er andelen af ukrainske flygtninge i beskæftigelse i Tyskland lavere end noget andet sted i Europa, påpeger han. Mange flere ukrainere arbejder ikke alene i Polen eller Tjekkiet, men også i Holland eller Danmark, hvor der er lige så veludviklede sociale systemer, skriver han."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (03.07.2024)

Sikkerhedspolitik

Europæerne tvivler på en sejr til Ukraine
En ny undersøgelse foretaget af den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations, ECFR, i 15 europæiske lande viser, at europæerne ikke tror på en sejr til Ukraine, skriver Kristeligt Dagblad. Undersøgelsens resultater kommer op til Nato-topmødet i Washington i næste uge, som skal markere 75-året for Atlantpagten og Natos oprettelse i 1949, men også lægge skinnerne til en fremtidssikring af den vestlige støtte til Ukraine med en langsigtet og troværdig strategi. Der er stadig stærk opbakning blandt de europæiske befolkninger til at sende våben og ammunition til Ukraine, men europæerne mener, at Ukraine vil blive nødt til at gå på kompromis med Rusland og forhandle om en fredsløsning. ”Undersøgelsen tyder på, at en af de vigtigste udfordringer for de vestlige ledere vil være at forene de modstridende holdninger mellem europæere og ukrainere om, hvordan krigen vil ende. Begge erkender behovet for fortsat militær støtte til Ukraine, men der er dyb uenighed om, hvad der udgør en sejr, og hvad formålet med Europas støtte egentlig er,” udtaler lederen af ECFR, Mark Leonard, i forbindelse med offentliggørelsen af den nye meningsmåling. professor Sten Rynning, der grundlagde Center for krigsstudier ved Syddansk Universitet og nu leder det tværfaglige Center for Advanced Studies, mener, at det samlede indtryk af europæernes holdninger er meget foruroligende. ”Det lader til, at en stor del af de europæiske befolkninger tror, det er muligt at forhandle sig til en afslutning på krigen, selvom der ikke er politisk vilje i hverken Ukraine eller Rusland til at standse krigen. Hvis det holder stik, vil det underminere den vestlige politik i Ukraine,” siger Sten Rynning og fortsætter: ”De holdninger, undersøgelsen viser, ligger og koger i mange lande i Europa. Men hvis krigen skal ende på vilkår, der ikke stiller Ukraine og Vesten svagere, så skal man være klar til at engagere sig på langt sigt, for Rusland har langt fra slukket tørsten. Og hvis nogen tror, at krigen kan ende hurtigt, er det et problem.”
Kristeligt Dagblad, s. 1 (03.07.2024)

Orbans første besøg i Kyiv - vil have våbenhvile
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Er det den Putin-venlige premierminister fra Ungarn, der tirsdag besøger præsident Volodymyr Zelenskyj i Kyiv? Eller er det Viktor Orban i sin nye rolle som formand for EU i dette halvår, der nødtvunget markerer EU's støtte til det krigsramte land? Svaret hænger i vinden over den enorme ungarske puszta, sletten, der fylder halvdelen af landets areal. Men det kan være en form for tøbrud. Viktor Orbans besøg hos præsident Zelenskyj er hans første siden invasionen. Næsten alle hans EU-kollegaer har været der, nogle endda flere gange. Det anstrengte forhold mellem nabolandene Ungarn og Ukraine er tydeligt. Ungarn er i særklasse det land i EU og Nato, der har blokeret mest for hjælp til Ukraine og samtidigt bevaret venskabelige forbindelser til Rusland og Putin, der nu er en eftersøgt krigsforbryder. Fra Orban lød det efter møderne i Kyiv kun, at han havde opfordret til en våbenhvile som en forudsætning for fredsforhandlinger. “Jeg er taknemmelig for hans ærlige svar og forhandling,” siger Orban om mødet med Zelenskyj. [...] Fra ungarsk side lyder det, at hovedformålet med besøget i Kyiv er at forhandle flere rettigheder for det ungarske mindretal i den vestlige del af Ukraine, tæt på grænsen til Ungarn. Tirsdag eftermiddag har Orbans talsmand, Zoltán Kovács på X kun ladet vide, at møderne vil “fokusere på mulighederne for at opnå fred og ungarsk-ukrainske bilaterale emner.” Det lyder ikke lovende for, at Orban skal vende sig væk fra Moskva. Han nedlagde sidste år veto mod en EU-støttepakke på 50 mia. euro til Ukraine, og den kom kun igennem på et EU-topmøde i februar, da lederne fra Tyskland, Frankrig og Italien sammen med Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, lagde stærkt pres på Orban. [...] Men det måske oversete ved Viktor Orbans mange blokeringer af EU-landenes økonomiske og militære hjælp til Ukraine er, at Ungarn samtidig er en førende partner inden for de EU-mål, der handler om, at flere tunge våben skal produceres af EU's egen våbenindustri. Ungarn bruger allerede i år 2,11 pct. af sit bnp på forsvaret, og Orban har sagt, at hvis krigen i Ukraine fortsætter, skal forsvarsudgifterne øges. [...] Den ungarske EU-ambassadør Bálint Ódor fortæller til Politico, at “85 pct. af alle indkøb kommer fra europæiske virksomheder … med det bidrager vi til at styrke den europæiske forsvarsindustri.” Han siger, at billig arbejdskraft og lave skatter får europæiske forsvarsvirksomheder til at etablere sig i Ungarn. Men det er præcist et marked, som Ukraine også gerne vil sætte sig på. Ukraine vil være Europas billige våbenproducent. Med mange produkter, der er afprøvet på slagmarken."
Børsen, s. 15 (03.07.2024)

Udenrigspolitik

Tidligere udenrigsministre støtter retsopgør om "moralsk forkert" våbeneksport til Israel
For nylig har Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq lagt sag an mod Udenrigsministeriet og Rigspolitiet i sagen om den danske våbeneksport til Israel, skriver Information. Både Mogens Lykketoft, Villy Søvndal og Martin Lidegaard støtter sagsanlægget, da de mener, at det er moralsk forkert og samtidig kan det "meget vel" være et brud på internationale regler. Det er dog endnu ikke afgjort, om organisationerne får lov til at føre sagen, men i en lignende sag i Holland fastslog en appelret i Haag, at der er en klar risiko for, at Israels F-35-kampfly bliver brugt til at krænke den humanitære folkeret under bombardementerne af Gaza og derfor pålagde domstolen Holland at standse al eksport af dele til de israelske fly. Udenrigsministeriet skriver i en skriftlig kommentar: "Det er fortsat Udenrigsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang til eksportkontrol, også når det gælder F-35-programmet, er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser i øvrigt. De to retssager om disse spørgsmål må nu gå deres gang ved domstolene."

Information bringer en kommentar af Villy Søvndal, Martin Lidegaard og Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsministre for hhv. SF, De Radikale og Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: "Blodbadet, der er på vej ind i sin niende måned, er ubærligt at være vidne til. Og burde for længst have været bragt til ophør gennem massivt pres fra USA og Israels andre allierede, herunder også Danmark. Ubærligt er det ligeledes, at Israels uproportionale krigsførelse gennemføres med våben leveret af vestlige demokratier, herunder Danmark. Dette er ikke bare moralsk forkert. Den danske våbeneksport til Israel kan også meget vel være et brud på de internationale regler for våbenhandel, som Danmark har tilsluttet sig. Hvorvidt det er tilfældet, skal de danske domstole nu tage stilling til. Og det støtter vi. Vi bakker således op om de fire civilsamfundsorganisationer, der har sagsøgt den danske stat - eller mere præcist Udenrigsministeriet og Rigspolitiet, der har ansvaret for at udstede tilladelser til eksport af våben. [...] Vi håber, at retten vil sikre en effektiv kontrol med Danmarks overholdelse af reglerne for våbeneksport. Der er brug for at få afklaret, om Danmarks eksport af militært udstyr til Israel er lovlig. Og om de eksisterende eksporttilladelser er ugyldige og skal tilbagekaldes. Konkret handler det om, hvorvidt våbeneksporten til Israel strider mod EU's fællesregler for våbeneksport og FN's våbenhandelstraktat. Ifølge EU's fællesregler er det forbudt at godkende våbeneksport, når der er en klar risiko for, at udstyret kan blive brugt til blandt andet krigsforbrydelser."
Information, s. 4,17 (03.07.2024)

Økonomi

Opmærksomheden er for alvor flyttet til finanspolitikken
Børsen bringer en kommentar af Pernille Bomholdt Henneberg, cheføkonom, Velliv. Hun skriver blandt andet: "Investorernes opmærksomhed er for alvor flyttet til finanspolitikken. Det ændrede fokus afspejler desværre en høj grad af politisk usikkerhed med store finansielle markedsbevægelser som følge. Den gode nyhed er dog, at markedspresset kan ende med at blive løsningen på en ellers uholdbar gældsudvikling. Baggrunden er den uventede udskrivelse af parlamentsvalget i Frankrig, der slås med alvorlige problemer med store offentlige underskud, og risiko for endnu større underskud, hvis meningsmålingerne står til troende, og Le Pens højrefløjsparti kommer til magten. [...] Noget er dog nyt, for både EU-politikerne, kreditvurderingsbureauerne og investorerne har tidligere behandlet Frankrig anderledes end andre lande, “fordi det er Frank- rig”. Netop sådan lød forklaringen fra EU-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, da Frankrig tilbage i 2016 blev givet albuerum på budgetreglerne. [...] Spørgsmålet er derfor, om politikerne på begge sider af fløjen på forhånd har indset, at det er meget omkostningsfuldt og ofte et decideret politisk selvmål at forsøge at kæmpe imod markedsdynamikkerne, eller om de franske renter for en periode skal op på nogle meget høje niveauer. Det vil kun tiden vise."
Børsen, s. 22 (03.07.2024)