EU i dagens aviser onsdag den 30. november 2022

Tophistorier

Ny rapport afslører, at beskyttelsen af Danmarks natur skraber bunden
Politiken og Information skriver i dag, at en ny rapport fra Biodiversitetsrådet konkluderer, at kun 2,3 procent af Danmarks areal kan betegnes som beskyttet. Tilbage i 2021 blev det ellers besluttet af EU-Kommissionen, som en del af European Green Deal, at 30 procent af det europæiske kontinent, skal bestå af 'beskyttet natur'. Ud af de 30 procent skal 10 procent stå som 'strengt beskyttet'. Signe Normand, professor på Aarhus Universitet og forperson i Biodiversitetsrådet, er i chok og kalder tallet "afsindigt lavt". Hun fortæller, at for at vende udviklingen er der behov for store områder med sikker beskyttelse af naturen. "Så vil vi få en natur, som er robust, og hvor biodiversiteten kan opretholde sig selv", fortæller Signe Normand, ifølge Politiken. Hun mener også, at Danmarks naturbeskyttelse ligger i bunden af Europa. Den tanke bakker Marie Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, også op. "Vi var i forvejen det land i EU med mindst beskyttet natur. Med den nye rapport ryger vi helt ud af bunden", siger hun ifølge Politiken. Rådet mener derfor, at naturen skal have sin egen lov, ligesom klimaet, skriver Politiken. I loven skal der være et mål for, hvor meget beskyttet natur, der skal være i Danmark, for der er lang vej, mener Signe Normand. "Men at der er lang vej igen, skal ikke forhindre os i at kigge på, hvordan vi kommer hen til EU-målene", understreger hun. En 'naturlov' var også noget som SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet arbejdede for under valgkampen som et krav for at støtte en fremtidig regering. "Vi har et ekstremt problem med, hvordan vi bruger vores arealer i Danmark. Vi har for mange fodermarker og for lidt natur. Vi arbejder benhårdt for en bindende naturens lov", siger SF's miljøordfører, Carl Valentin. Liberal Alliance støtter nu også op om en såkaldt 'naturlov', dog mener partiets miljøordfører, Ole Birk Olesen, at det vil være urealistisk for Danmark at nå op på 30 procent beskyttet natur til land, da Danmark er et landbrugsland. Dog mener han, at EU's andet mål om 10 procent strengt beskyttet natur er mere realistisk. Også Moderaterne vil nu, ifølge politisk ordfører Jakob Engel-Schmidt, arbejde for mere beskyttet natur.
Information, s. 6-7; Politiken, s. 1, 10 (30.11.2022)

Prioriterede historier

Kold luft og divergerende hukommelser, da DF-familien mødtes i retten
Berlingske og Politiken bringer i dag artikler om Morten Messerschmidt i sagen om mulig svig med EU-midler og dokumentfalsk i forbindelse med et måske/måske-ikke afholdt EU-seminar under Dansk Folkepartis sommergruppemøde i august 2015. Messerschmidt nægter sig fortsat skyldig i anklagerne, men tirsdag i Retten på Frederiksberg var både Dansk Folkepartis tidligere gruppeformand, Peter Skaarup og tidligere DF-formand Kristian Thulesen Dahl mødt op. Til spørgsmålet "Blev der afholdt en Meld-konference på sommergruppemødets anden dag i 2015?", svarede Skaarup blankt "nej". Skaarup modsagde dermed Morten Messerschmidts forsvar, som består i at overbevise byretsdommerne om, at der under sommergruppemødet tilbage i 2015 blev afholdt en EU-dag. Denne EU-dag udløste nemlig 100.000 kroner i støtte fra EU. Messerschmidt forklarede nemlig i sidste uge, at ideen til at søge penge fra EU var Peter Skaarups. Kristian Thulesen Dahl var enig med Skaarup og fortalte, at ideen om en EU-dag aldrig blev til noget. "Jeg mener helt klart, det var det, der var det udslagsgivende", svarede Thulesen Dahl. Men Morten Messerschmidt havde indkaldt Jan Erik Messmann, der i 2015 var nyvalgt folketingsmedlem for DF, som vidne i retten tirsdag. I retten bakkede han Messerschmidts forklaring op om en EU-dag under sommergruppemødet. "Jeg havde den opfattelse, at det drejede sig om rent EU om formiddagen", forklarede han i retten.
Berlingske, s. 10-11; Politiken, s. 6 (30.11.2022)

Det digitale indre marked

Svar til 30 mediechefer: Jeres ønsker er allerede blevet opfyldt
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Per Haugaard, chef for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, blandt andet: "Det nylige opråb fra 30 mediechefer, som blev bragt den 24. november i Kristeligt Dagblad, er helt forståeligt. Det er ikke kun en udfordring for Danmark, at techvirksomheder har fået en helt central rolle i den demokratiske samtale. En rolle og et ansvar, som de desværre ikke altid lever op til. Mindre forståeligt er det imidlertid, at samme mediechefer begrænser sig til at håbe, at det nye folketing og den kommende regering vil regulere techbranchen, så magt og markedsdominans modsvares af ansvarlighed og åbenhed, og ikke har øje på, hvad der allerede er sket på europæisk niveau. Og endda med en dansk kommissær i spidsen. EU har allerede vedtaget to vigtige lovgivningspakker, der skal skabe et sikrere digitalt rum, hvor brugernes grundlæggende rettigheder beskyttes, og virksomheder har lige muligheder med åben og fair konkurrence. Den ene er retsakten om digitale tjenester, kendt som DSA, som EU-landene inden udgangen af 2023 skal have implementeret. Den anden er retsakten om digitale markeder, kendt som DMA, der allerede er trådt i kraft og vil blive håndhævet fra maj 2023. [...] Kommissionen har også lavet et forslag til en europæisk lov om mediefrihed, kendt på engelsk som Media Freedom Act, der lige nu diskuteres af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Den skal sikre, at frie medier ikke skal frygte, at deres digitale tilstedeværelse censureres, udelukkes eller udnyttes, for at de største techvirksomheder kan tjene penge på det. Med DSA, DMA og forhåbentlig snart Media Freedom Act har vi altså allerede lovgivning, der kommer til at styrke det indre marked, europæerne og i særdeleshed mediers og journalisters mulighed for at ytre sig. Også de danske. Alt dette adresserer mediechefernes 10 ønsker. [...] Med en fælles europæisk lovgivning står Danmark stærkere, end noget land ville gøre alene. I EU er vi mere end 445 millioner mennesker, og vi deler verdens største fællesmarkedsområde. Vi har en åben og fair handelspolitik, hvor alle kan være med, hvis de følger de fælles regler. Hvis ikke techvirksomheder vil spille efter vores regler, så skal de ikke have lov at drive deres forretning her."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (30.11.2022)

Institutionelle anliggender

"Forrykt" og "utilstedeligt" med russiske ansatte i Europarådet i en krigssituation
Altinget skriver i dag, Europarådet kritiseres stærkt for, at der sidder russiske embedsmænd i rådet. Det er både en tidligere ambassadør samt Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, som har sendt kritikken, som især mener at det er under alt kritik især fordi, at Rusland for flere måneder siden blev ekskluderes fra organisationen.
Altinget (30.11.2022)

Bergur Løkke: Jeg bliver i EU for Venstre
I et interview i Politiken fortæller Bergur Løkke, Venstre, at han har fået ønskejobbet nu, hvor han skal overtage rollen som EU-parlamentariker, efter Søren Gade er kommet i Folketinget. "Jeg er én af dem, der rigtig gerne ville herned, og jeg stiller op igen i 2024," fortæller han stolt. Morten Løkkegaard og Søren Gade har ikke altid været enige om retningen i EU, hvor Bergur Løkke fortæller, at han ligger sted imellem de to politikeres holdning. "Søren Gade ville gerne sætte hegnspæle om, hvad EU skulle blande sig i, og det mener jeg også, der skal på det sociale område, såsom mindsteløn og den slags. Til gengæld er jeg helt enig med Morten Løkkegaard i, at vi ikke kommer uden om fælles løsninger på migration eksempelvis", siger han.
Politiken, s. 12 (30.11.2022)

EU-udspil skal fremme genbrug af plastaffald
Politiken skriver i dag, at EU-Kommissionen har fremlagt et nyt udspil for genanvendelse af plastemballage. I det nye udspil vil de nye regler lyde på, at ny plastemballage i højere grad skal laves af genanvendt plast. Det vækker begejstring hos Dansk Affaldsforening, som oplyser om nyheden på baggrund af et lækket udkast fra EU-Kommissionen. "Det er en positiv udvikling, fordi det er første gang, at EU tager fat om emballagerne og vil regulere dem", fortæller Niels Toftegaard, kommunikationschef i Dansk Affaldsforening, som fortsætter: "Nu forholder EU-Kommissionen sig også til, hvordan det her plast produceres og designes," fortæller Toftegaard, som hentyder til, at der tidligere kun næsten har været fokus på sorteringen af plastaffald. Dansk Industri er mere skeptiske og mener, at mange virksomheder vil få svært ved at efterleve de nye regler i EU's udspil. "Der er rigtig mange virksomheder, der er med på den grønne bølge, og som meget gerne vil bruge flere genanvendte materialer i deres produktion. Men det er vigtigt, at der er genanvendte materialer nok i den rette kvalitet", siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i interesseorganisationen Dansk Industri (DI), som peger på, at der ikke er nok RPET, i Danmark eller Europa, som er af høj nok kvalitet til at blive genanvendt.
Politiken, s. 9 (30.11.2022)

Et af Europas største videnskabelige apparater er nu slukket
Den europæiske organisation for højenergifysik, Cern lukker ned til vinter før tid grundet energikrisen i EU. Det skriver Politiken. De høje priser på energi samt energikrisen har medført, at forskningsinstitutionen har slukket for partikelacceleratoren, da det kræver meget energi at holde den i gang, da den i daglig drift køles ned til -271 grader. Det forventes desuden, at driften af partikelacceleratoren vil blive mindsket til omkring en femtedel næste år. Cern har udtalt, at de ønsker at tage socialt ansvar i en tid med energiproblemer og derfor ønsker at mindske sit energiforbrug for i år og næste år.
Politiken, s. 10 (30.11.2022)

Interne anliggender

Angela Merkel vil ikke undskylde noget som helst
Politiken bringer et interview med Angela Merkel, den tidligere tyske kansler. Det er nu et år siden hun gik af som Tysklands kansler og hun kigger tilbage på en 16-årig periode som kansler. Hun mener selv, at der er stort set intet, hun kunne have gjort anderledes. Her er store dele af verden dog uenige med hende. Et år efter hendes afgang står verden nu nemlig i dyb krise. Ifølge Merkel kommer krigen i Ukraine dog ikke som en overraskelse. Merkel fortæller, at Minsk-aftalen, som skulle demontere konflikten mellem Ukraine og Rusland i Donbas-regionen, var blevet udhulet. Hun blev mødt med modstand tilbage i sommeren 2021, da hun sammen med Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, forsøgte at lave nye fredsforhandlinger mellem Ruslands præsident Vladimir Putin og EU. "Jeg havde ikke længere kraften til at sætte mig igennem, fordi alle jo vidste: Til efteråret er hun væk", siger Merkel. Hun fortæller, at regeringslederne i Det Europæiske Råd fortalte, at "det er for stort for mig, det må de store tage sig af ", når hun spurgte, hvorfor de ikke støttede planen. Merkel er desuden under stort pres for at tage ansvar for Tysklands fejlslagne Rusland-politik ved at gøre sig så afhængig af gas fra Rusland samt at Tyskland tog for let på den russiske annektering af Krimhalvøen tilbage i 2014.
Politiken, s. 11 (30.11.2022)

Danske Gymnasier: Sprogfagenes negative udvikling skal stoppes, før det er for sent
I et debatindlæg i Altinget tirsdag skriver Henrik Nevers formand, Danske Gymnasier, rektor, Roskilde Gymnasium, blandt andet: "Sprogfag er i lav kurs hos eleverne, uanset hvor i uddannelsessystemet man kigger hen. De stemmer med fødderne og takker nej til at terpe tyske verber og formulere flotte fraser på fransk. Resultatet er, at der er krise overalt i sprogfagenes fødekæde, og det har alvorlige konsekvenser fremadrettet. De manglende sprogkundskaber begrænser nemlig ikke blot den enkelte elevs udfoldelsesmuligheder i mødet med fremmede kulturer, det forringer også vores virksomheders muligheder for at eksportere og vækste, og det skaber på sigt et kulturelt fattigere samfund. [...] Vi ser ind i en sproglig ørkenspredning, som allerede i dag betyder, at vi mister eksportordrer til Tyskland, og har langt færre danske embedsmænd ansat i EU-systemet end andre lande på vores størrelse, simpelthen fordi de studerende ikke kan bestå EU's skrappe sprogprøve - concourse."
Altinget, tirsdag (30.11.2022)

Horesta: Den kommende regering må øge tiltrækningen af internationale medarbejdere
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Kristian Nørgaard Nielsen, politisk direktør, Horesta. Han skriver blandt andet: "Den politiske stoledans er i fuld gang, men når musikken stopper, så vil mange af turisme- og oplevelseserhvervets udfordringer være præcis de samme som inden valget. For selvom inflations- og udgiftskrisen udvikler sig dag for dag og uge for uge, så står landets hoteller og restauranter med udfordringer, som hverken er nye eller hidtil er adresseret i tilstrækkelig grad. Det handler blandt andet om rekruttering af internationale talenter og kvalificerede medarbejdere. [...] Debatten om international rekruttering bliver alt for ofte reduceret til en snak om beløbsordningen, og hvor meget en medarbejder fra et ikke-EU-land skal have i løn for at komme her til. Samtidig bør flygtninge- og asylpolitik adskilles klart fra rekrutteringen af internationale medarbejdere, også når der skal indrettes ministerier. [... ] Branchen har en enorm betydning for alle grupper i samfundet, og det er ikke tilfældigt, at det netop er i turisme- og oplevelseserhvervet, hvor flest ukrainske flygtninge har fået job."
Altinget, tirsdag (30.11.2022)

Klima

Virksomhedsalliance: Flere reguleringer bør opdateres, så biosolutions kan indfri sit grønne potentiale
I et debatindlæg i Altinget tirsdag skriver Peter Steen Mortensen, formand for Alliance for Biosolutions, blandt andet: "Valgets tale er klar: Vi skal accelerere den grønne omstilling i alle sektorer. Her kan biosolutionssektoren gøre en markant forskel og har i årtier leveret bæredygtige løsninger. [...] Alene med de teknologier, vi kender i dag, kan biosolutionssektoren på globalt plan reducere CO2-udledningen med 4,3 milliarder tons frem mod 2030. [...] Det viser en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Alliance for Biosolutions. Udbredelsen af biosolutions er dog udfordret af regulatoriske barrierer, der står i vejen for, at sektorens fulde potentiale indfris. I dag tager det op til otte år at få biologiske alternativer til kemiske pesticider på markedet på grundt af langsommelige godkendelsesprocesser i EU. I USA er ventetiden omkring tre år. Årsagen er blandt andet, at reguleringen er skrevet efter datidens teknologier, mens de nye, mere bæredygtige teknologier ikke passer ind i de gængse sagsbehandlingskasser. Der er med andre ord behov for en grøn opdatering af en lang række reguleringer. I Alliance for Biosolutions mener vi, at den kommende regering skal sætte gang i udarbejdelsen af en national strategi for biosolutions. [...] Danmark ligger forrest i feltet lige nu, men lande som USA og Kina rykker hurtigere frem end os. [...] Vi skal styrke de regulatoriske rammevilkår, herunder sikre hurtigere godkendelsesprocedurer for biosolutions på både EU- og nationalt niveau."
Altinget, tirsdag (30.11.2022)

Vores klimapolitik er virkningsløs og dukseagtig enegang
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos, blandt andet: "Efter seneste valg blev det som bekendt pludselig – og uden forudgående analyser – besluttet at sænke de samlede danske udledninger af drivhusgas med 70 pct. (i forhold til 1990). Men Danmark er jo medlem af EU, som beslutter rammerne for medlemmernes klimapolitik. [...] Efter at Danmark besluttede sit 70 pct.-mål, har EU aftalt et 55 pct.-mål. Hvis den danske enegang skulle virke, ville det have krævet, at vi fik et EU-krav til ikke-kvoteudledningerne, som vi kunne overopfylde. [...] Nu er det så aftalt i EU, hvordan EU-kravene til medlemmernes ikke-kvotesektorudledninger skal fordeles. Og det viser sig søreme, at vi næppe kommer til at overopfylde det. Tværtimod viser beregninger fra Cepos, at vi ikke nødvendigvis kan opfylde EU-kravet selv ved at opfylde vores eget 70 pct.-mål – noget, som Klimarådet i øvrigt tidligere har peget på risikoenfor. Konsekvensen er altså, at den danske enegang ikke i væsentlig grad sænker EU’s samlede udledninger og dermed ikke har nogen effekt på det globale klima. I stedet har vores enegang skabt plads til, at for eksempel Polen har fået et mindre EU-krav end vi og andre ”dukselande”. Desværre bliver dansk klimapolitik ført med ryggen til den realitet, at EU lægger rammerne. [...] Det kan foreløbigt anslås at koste yderligere mere end 20 mia. kr. årligt i 2030. Hvis Danmark vil gå foran i EU, er det ikke efterspørgslen efter, men udbuddet af CO2-kvoter, vi skal reducere."
Jyllands-Posten, s. 1, 17 (30.11.2022)

Landbrug

Biolog: CO2-afgift på landbruget er langt fra nok
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Mark Jensen, biolog og geograf, selvstændig senior natur- og miljørådgiver, tidligere embedsmand, Miljøministeriet, medlem, Alternativet. Han skriver blandt andet: "Det står nu klart, at landbruget - efter flere års politisk nølen fra Christiansborgs side - ligesom resten af samfundet snart vil blive underlagt en "CO2-afgift" (det vil sige en afgift på udledning af drivhusgasser i form af CO2, metan og lattergas). [...] En sådan afgift er da også i årevis blevet anbefalet af stort set alle landets klimaeksperter og økonomer, som et helt oplagt og samfundsøkonomisk fornuftigt instrument til at mindske landbrugserhvervets meget store drivhusgasudslip, der i dag udgør mere end 35% af de samlede nationale drivhusgasudledninger. [...] Uanset om der kommer en effektiv eller en mere symbolsk CO2-afgift på landbruget, er det imidlertid vigtig at gøre klart, at afgiften vil skulle suppleres med flere andre og mindst ligeså afgørende tiltag, hvis landbruget skal levere sin del af den nødvendige nationale drivhusgas-reduktion. Vores fødevareproduktion skal også udvikle sig i en mere bæredygtig retning. Andre landes regeringer, som for eksempel i Holland og Irland, har erkendt dette og investerer målrettet deres skattekroner i at opkøbe og nedlægge store dele af deres konventionelle husdyrproduktion for at mindske problemerne med kvælstofforurening og drivhusgasudledninger. Disse og andre EU-lande arbejder også på at udnytte den massive årlige EU-støtte langt bedre til deres landbrugssektorer for at fremme den nødvendige grønne omstilling af erhvervet. Her ligger vi fortsat på den lade side i Danmark, hvor de landbrugspolitiske aftaler satser på økonomisk støtte til udvikling af usikre og utilstrækkelige tekniske fix. [...] Hvis den kommende regering lytter til den internationale debat, som den foregår i FN og i Verdens Økonomiske Forum, eller for den sag skyld i EU, om klima og biodiversitet eller bare lytter til de danske eksperter på området, så bør den udvise politisk handlekraft og fremlægge en national handlingsplan for gradvis nedlæggelse af den konventionelle husdyrproduktion og for effektiv omstilling til økologisk plantebaseret fødevareproduktion."
Altinget (30.11.2022)

Migration

Succesfuld, men skamfuld
Information skriver blandt andet i sin leder: "Flygtningekrisen i 2015-2016 har sat sig som et traume i Europa. [...] Som vi har beskrevet den seneste uge i Information, så har EU med penge, vold og pigtrådshegn forsøgt at holde flygtninge og migranter ude, men alligevel er der nu flere asylansøgere i Europa og flere, der krydser unionens ydre grænser, end på noget tidspunkt siden netop krisen for syv år siden. [...] Og over for Information ser en migrationsforsker udviklingen som bevis på, at EU's migrationspolitik er "en fiasko". Men EU lader dog til at have formået at begrænse tilstrømningen - i 2015 kom der trods alt mange gange flere ind i EU. Det overordnede fald er sikret ved, at EU har fået autoritære styrer i Europas nærområder til at forhindre flygtninge og migranter i at nå Europas kyster til gengæld for penge og politiske indrømmelser. At antallet af flygtninge og migranter nu vokser igen, understreger imidlertid, at aftalerne med tredjelandene ikke gør det muligt for EU helt at lukke grænserne eller regulere tilstrømningen. [...] Mindst lige så forkasteligt er det, når EU-landes grænsevagter systematisk tæsker potentielle asylansøgere ud af unionen igen og krænker deres ret til at få et asylønske behandlet. Man har derfor nok været i stand til at stoppe for nogle flygtninge og migranter. Men midlerne har været grimme og skamfulde. Samtidig er ønsket om at holde folk ude så stærkt, at man heller ikke har skabt tilstrækkeligt med legale indvandringsmuligheder, selv om manglen på arbejdskraft er et kæmpe problem i næsten alle EU-lande. [...] Men flygtningekrisen har åbenbart traumatiseret os i en sådan grad, at vi lukker øjnene både for brutaliteten og den underminering af vores egen fremtid, som EU's flygtninge- og indvandringspolitik medfører."
Information, s. 2 (30.11.2022)

Udenrigspolitik

Den russiske krigskasse løber ikke tør for rubler
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, avisens udenrigskommentator, blandt andet: "Vestlige sanktioner rammer russisk økonomi hårdt, men det standser ikke krigen, for sanktionernes dynamik er kompliceret. Den enkelte russer gøres fattigere, men det betyder ikke, at det russiske bruttonationalprodukt, bnp, påvirkes nævneværdigt på kort sigt. Putins første finansminister, Aleksej Kudrin, etablerede tilbage i nullerne et par fonde, hvor staten sparede op af olie- og gasindtægter. Fondene er stadig pænt fyldte og vil blive brugt i krigens tjeneste. De vil føde den russiske militærindustri, der øger produktionen for at kompensere for tabene på slagmarken. [...] Russisk industri påvirkes generelt negativt af sanktionerne, for den er grundlæggende globaliseret - dermed mangler man komponenter i en række industrier, som ikke længere kan importeres fra Vesten og ikke i samme omfang kan hentes i Kina. Men for den russiske militærindustri forholder det sig anderledes. [... ] Så spørgsmålet er ikke, om Putin kan blive ved. Han kan ikke andet. Spørgsmålet er, hvad Ukraine, og dermed USA og Nato kan, for vi er fødemaskinen til Ukraines militær. Spørgsmålene er flere. For det første, hvor længe Ukraine og ukrainerne kan holde ud at være i krig, være uden elektricitet, varme og strøm? Kan Ukraine føre krig de næste tre år? For det andet, om den vestlige produktionskapacitet kan følge med? [...] Den politiske korrekthed tilsiger, at vi skal støtte Ukraine ubetinget. Men vi ser allerede nu flere og flere politiske sprækker i Nato-medlemslande, hvor man vil fred og forhandlinger frem for krig. De stemmer vil vokse, som tiden går. Ukraine kan ende i en situation, hvor landet må indgå et kompromis. [...] I Ukraine kan man kun se to scenarier: Krig til sejr eller krig til Putin er væk. Men man ser også et tredje scenarie: At EU på et tidspunkt svigter Ukraine. Igen."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (30.11.2022)

Færøsk enegang
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Der er formelt intet forkert ved den fiskeriaftale, som Færøerne fredag indgik med Rusland. Færøerne har ansvaret for deres egen fiskeripolitik og er ikke bundet af EU-regler, der hindrer aftalen med Rusland. Men det er alligevel uklogt og kortsigtet af Færøerne på den måde at bryde med både Danmark og den generelle vestlige linje om at isolere Rusland mest muligt for at straffe Putin. [...] Det er ikke bare Ukraine, men selve det internationale system, Rusland er gået til angreb mod. Så symbolværdien af, at Færøerne trækker på skuldrene og kører videre som vanligt, når det gælder fiskeriet, er umådelig uheldig og skadelig. Men hallo, vil nogle sige. Norge indgik en tilsvarende aftale med Rusland sidste måned. Og store EU-lande som Tyskland og Østrig har været skammeligt uvillige til at drosle mere ned for handlen med Rusland end det, som EU-sanktionerne direkte kræver. Så hvorfor skal lille Færøerne gøre mere? [... ] Færøerne er et meget, meget lille land, der ligger meget, meget isoleret ude på det store åbne ocean. Færøerne har i den grad brug for at være fast forankret i solide og stabile alliancer. At det kan være yderst farligt for et lille land at stå alene, når giganterne gungrer og slås, og krigstrommerne buldrer, kan Danmark i den grad tale med om."
Politiken, s. 1 (30.11.2022)

LÆSERNE MENER
I et læserbrev i Politiken skriver Jørgen Angelo, Nykøbing Sjælland, blandt andet: "På grund af det fortsatte russiske bombardement af infrastrukturen i Ukraine går millioner af ukrainere en vinter i møde uden elektricitet og varme med risiko for at fryse ihjel. Denne humanitære katastrofe må samtidig give nye strømme af ukrainske flygtninge til EU. Russernes krig er derfor også rettet mod EU. Det russiske folk kan ikke undslå sig for at have et historisk ansvar for denne krig mod Ukraine og EU. Derfor bør EU indføre sanktioner og nægte russiske borgere indrejsetilladelse til EU. Dette vil være et klart signal og vil forhåbentlig være med til at fremme krigens afslutning."
Politiken, s. 6 (30.11.2022)

Træt af demokratisk palaver? Så se til Kinas syge diktatur
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Kina har udviklet sig enormt økonomisk i de seneste årtier. Det vi ser nu er, at Kina mødt med nye vanskelige udfordringer ikke har den politiske og samfundsmæssige dynamik til at fastholde fortidens økonomiske fremgang. Coronavirus har forstærket sprækkerne i den kinesiske økonomi, som kæmper med en gammel befolkning efter den diktatoriske etbarnspolitik og tårnhøj gæld efter årtiers højvækst. Det er ikke mange år siden, at man hidsigt diskuterede, hvornår Kinas økonomi ville overhale den amerikanske målt ved bruttonationalproduktets størrelse. [...] Masser af lande kan udfordre Kinas rolle som producent og udvikler af teknologi. EU har indgået en frihandelsaftale med Vietnam, som trådte i kraft i 2020, men man kan også pege på, at eksempelvis Korea, Taiwan, Thailand eller Mexico gerne vil udfordre Kinas rolle i verdensøkonomien, ligesom vi ser vestlige virksomheder trække produktion hjem frem for at have den spredt over hele verden og i Kina. Kinas bidrag til at holde den globale økonomi i gang er allerede vigende fra cirka en tredjedel til nu en fjerdedel. Bagsiden af det hele er, at vi ikke længere kan betragte Kina som et anker for lav inflation, hvilket vi formentlig allerede ser tydelige tegn på."
Berlingske, s. 2 (30.11.2022)