EU i dagens aviser onsdag den 9. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU-Kommissionen forbereder modsvar til USA's told
Ifølge en artikel fra Ritzau vil EU-Kommissionen i næste uge præsentere et modsvar til USA's præsident Donald Trumps beslutning om at indføre en 20 procent told på varer fra EU. En talsperson for EU-Kommissionen, Olof Gill, udtaler: "I begyndelsen af næste uge vil vi præsentere vores grundlæggende plan." EU vil rådføre sig med medlemslandene og industrien, før de endelige foranstaltninger præsenteres til afstemning. Trumps toldafgift forventes at træde i kraft den 9. april. Ifølge Ritzau er EU-Kommissionen klar til at forhandle med USA om køb af flydende naturgas (LNG) for at undgå Trumps toldsatser. Trump kræver, at EU køber amerikansk energi for 350 milliarder dollar. En talsmand for EU-Kommissionen udtaler: "Vi er helt sikkert klar til at diskutere og forhandle med USA om energi." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understreger, at EU er klar til at forhandle, men også forbereder modsvar, hvis der ikke findes en løsning. EU-Kommissionen kan hjælpe med infrastruktur og fælles energiindkøb, men aftalerne er op til medlemslandene. Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten har EU tilbudt USA en nul-told aftale, men præsident Donald Trump kræver, at EU køber amerikansk energi for 350 milliarder dollars for at undgå told. Trump udtalte: "Vi har et underskud med EU på 350 mia. dollar, og det vil hurtigt forsvinde." EU's formand Ursula von der Leyen sagde: "Europa er altid klar til en god handel." EU overvejer en modtold på 25% på amerikanske varer, hvis der ikke findes en løsning inden Trumps gengældelsestold træder i kraft.  Ifølge Ritzau vil en fjerdedel af Danmarks eksport til USA ikke blive påvirket af Donald Trumps nye told, der træder i kraft onsdag. Toldsatserne for varer fra EU vil være på 20 procent, men mange danske varer, herunder lægemidler og elektronikdele, er undtaget. Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, siger: "Listen undtager en lang række kritiske varer, hvilket betyder, at det økonomiske chok fra de højere tariffer alt andet lige rammer den amerikanske økonomi og de amerikanske forbrugere mindre hårdt." Ifølge en artikel fra Ritzau rammes EU af en toldsats på 20 procent som en del af den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina. USA's præsident, Donald Trump, har annonceret en told på 104 procent mod Kina, hvilket har skabt rystelser på aktiemarkederne. Kinas handelsministerium har udtalt, at der "ingen vindere er i en handelskrig" og foretrækker dialog. En talsperson fra Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, udtaler: "Præsident Trump har en rygrad af stål. Han vil ikke knække." Ifølge Ritzau udtrykker statsminister Mette Frederiksen bekymring over USA's toldkrig, som hun kalder "uønsket, uforståelig og urimelig". Hun understreger, at EU står over for en udfordring og opfordrer til, at de 27 medlemslande står sammen i forhandlinger. Frederiksen håber på et modsvar fra EU og en diskussion i USA om toldkrigens konsekvenser. Hun advarer om, at "en toldkrig kommer til at ramme Europa og Danmark, men det kommer også til at ramme amerikanerne". Ifølge en artikel fra Berlingske har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, reageret på Trumps handelskrig ved at advokere for en forhandlingsløsning mellem Europa og USA. Hun udtalte: "Vi forbereder et modsvar, men vi foretrækker en forhandlingsløsning." 

Michael Jarlner skriver i en kommentar i Politiken, at Donald Trumps toldkrig muligvis har til formål at svække dollaren, hvilket kan påvirke Kina og andre lande. EU er også involveret i denne konflikt, da de har svaret igen på USA's straftold. Historikeren Jennifer Burns mener, at "dette er snarere åbningsmanøvren i en mere ambitiøs plan om at rive verdens økonomiske og geopolitiske orden ned." Burns advarer om, at USA risikerer at miste dollarens status som reservevaluta, hvilket kan føre til økonomisk og social kollaps. Jarlner påpeger, at Trumps strategi kan sammenlignes med Reagans Plaza-aftale fra 1985, men at dagens økonomiske klima er mere komplekst.

I en artikel i Børsen analyserer Hakon Redder den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina. EU-Kommissionen har udtrykt bekymring over, at EU kan blive oversvømmet af kinesisk eksport som følge af USA's høje toldsatser. "Det er en fejl oven på en fejl. Hvis USA insisterer på det, vil Kina kæmpe til den bitre ende," udtaler Kinas handelsministerium. EU risikerer at blive tvunget til at indføre egne toldsatser for at beskytte sine industrier. Handelskrigen kan få globale konsekvenser, hvor Kinas eksport falder drastisk, og EU's eksport også vil blive påvirket. Kinas voksende rolle i global industriproduktion og statskapitalisme udgør en fundamental trussel mod det globale økonomiske system.

En analyse i Jyllands-Posten diskuterer Donald Trumps handelskrigspolitik og dens potentielle konsekvenser for verdensøkonomien, herunder EU's rolle. EU har endnu ikke svaret igen med straftold på amerikanske varer, men det er usandsynligt, at EU vil give efter for Trumps krav. "Bureaukratiet i Bruxelles er måske langsomt til at slå igen," men det er også usandsynligt, at EU hurtigt vil lempe tekniske handelsrestriktioner. EU's modstand mod Trumps politik er tydelig, især da han fejlagtigt betragter moms som en handelsbarriere. Analysen konkluderer, at en eskalering af handelskrigen kan føre til recession, som vil påvirke både USA og EU.

I en kommentar i Berlingske analyserer Thomas Bernt Henriksen Donald Trumps straftold og dens konsekvenser for forskellige lande, herunder EU. EU slipper relativt billigt med en straftold på 20 procent, men Henriksen påpeger, at Trumps beregninger er absurde, da de ikke medtager handel med tjenesteydelser. Ifølge Europa-Kommissionen har USA et handelsunderskud på varebalancen over for EU på 157 milliarder euro, men et overskud på tjenestebalancen på 109 milliarder euro. "Det er rigtig svært at forhandle med nogen, hvor man grundlæggende er uenige om regnestykket," siger Henriksen. 

I en kronik i Børsen analyserer Wusheng Yu konsekvenserne af Trumps handelskrig og risikoen for en sekundær global handelskrig. EU står over for udfordringer med USA's 25-procentstold på biler, hvilket tvinger EU til at omdirigere eksporten. Dette kan føre til en bølge af unilaterale toldændringer globalt. Artiklen advarer om, at stigende protektionisme kan skade små åbne økonomier som Danmark. For at undgå en sekundær handelskrig bør lande opretholde WTO-reglerne og undgå unilaterale handlinger. "Respekt for verdens handelsregler bør ophøjes som en rød linje for alle politikere," understreges det. Dette kan forhindre en eskalering af handelskonflikter.

I en analyse i Politiken skriver Marcus Rubin, at USA's toldkrig, anført af Donald Trump, vil efterlade landet svagere og mere isoleret. Trump anvender toldsatser som et geopolitisk våben mod mange lande, men historien viser, at told ofte skader det land, der indfører den. EU og Kina, som repræsenterer en stor del af den globale handel, bør ikke lade sig gribe af panik, men i stedet reagere begrænset. "Hvis ikke EU og Kina samt andre store aktører lader sig gribe af panik," vil USA sandsynligvis ende som den store taber. Frihandel forventes at fortsætte, muligvis uden USA's deltagelse i en periode.

Kilder: B.T., tirsdag, onsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 6,7,8,9; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag; Børsen, tirsdag, onsdag, s. 11,26; Politiken, tirsdag, onsdag, s. 2; Jyllands-Posten, onsdag, s. 2,4

Handel: Ursula von der Leyen drøfter stærkt handelssamarbejde med Kinas premierminister
Ifølge Ritzau har EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, haft en telefonsamtale med Kinas premierminister, Li Qiang, om behovet for et stærkt handelssamarbejde. Von der Leyen understregede, at EU og Kina har et "ansvar for at støtte et stærkt, reformeret handelssystem, der er frit, fair og funderet på lige vilkår". Samtalen fandt sted i lyset af USA's forhøjede toldsatser, og von der Leyen nævnte, at EU er klar til at forhandle med USA om nul-told på biler og industrielle produkter. Von der Leyen udtalte, at Europa og Kina har et "ansvar for at støtte et stærkt, reformeret handelssystem, der er frit, fair og funderet på lige vilkår." Asien-korrespondent Alexander Sjöberg bemærker, at Europa nu søger en egen vej i relationen til Kina. Ifølge Kristeligt Dagblad understregede von der Leyen behovet for et stærkt og reformeret handelssystem. Li Xing, professor ved Guangdong University, bemærker, at EU og Kina ikke har et stærkt forhold, men at EU alligevel rækker ud til Kina i krisetider.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 10; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag, s. 1; Børsen, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Tyskland stopper midlertidigt modtagelse af flygtninge under FN's genbosættelsesprogram
Ritzau beskriver, hvordan Tyskland midlertidigt stopper med at modtage sårbare flygtninge under FN's genbosættelsesprogram, mens der forhandles om en ny koalitionsregering. Tyskland har forpligtet sig til at modtage 13.100 flygtninge i 2024 og 2025 gennem UNHCR-ordningen, som støttes af EU-Kommissionen. Migration er et centralt og omstridt emne i forhandlingerne mellem CDU/CSU og SPD.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Politiken, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 14

Andre EU-historier

Interne anliggender: Lars Aagaard ser ud til at overleve mistillidsafstemning
Ifølge en artikel i Politiken står Lars Aagaard, Danmarks klimaminister, over for politisk pres, men ser ud til at overleve en potentiel mistillidsafstemning. Aagaard, tidligere direktør for Dansk Energi, blev klimaminister efter at have tilsluttet sig Moderaterne. Han har mødt kritik for håndteringen af energipolitikken, især i forhold til EU-regler om statsstøtte. Aagaard har udtalt: "Vi skal have en klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig i." Trods kritik ser det ud til, at han har opbakning fra 89 mandater, hvilket er nok til at forblive i embedet. Ifølge en artikel fra Information står klima- og energiminister Lars Aagaard over for en skæbnestund, da han skal forklare forsinkelser i elnettets udbygning. Disse forsinkelser kan påvirke Danmarks rolle som kommende EU-formand, hvor landet skal forhandle EU's 2040-klimamål. Energinets direktør, Thomas Egebo, udtaler: "Det går for langsomt, og ofte har virkeligheden svært ved at følge med de grønne ambitioner." Aagaard risikerer et mistillidsvotum, men har opbakning fra de nordatlantiske mandater og sin partiformand, Lars Løkke.

Kilder: Politiken, tirsdag; Information, tirsdag

Finansielle anliggender: EU satser på digitalt betalingssystem
Ifølge en artikel i Børsen fokuserer EU på at lancere det digitale betalingssystem Wero som en modvægt til amerikanske betalingsgiganter som Visa og Mastercard. Wero er en del af Det Europæiske Betalingsinitiativ (Epi), som blev støttet af Angela Merkel og Emmanuel Macron. Kristian Thure Sørensen udtaler: "Hvis EU virkelig står med pistolen for panden, så kan udviklingen med at få betalingssystemet sat i gang gå hurtigt." Wero skal styrke Europas betalingsinfrastruktur og tilbydes først i Belgien, Frankrig og Tyskland.

Kilder: Børsen, tirsdag

Klima: Franciska Rosenkilde foreslår europæisk klimatold for at fremme bæredygtighed
Franciska Rosenkilde, i et debatindlæg i Berlingske, argumenterer for en europæisk klimatold som et strategisk værktøj til at fremme bæredygtighed i EU. Hun kritiserer gengældelsestold som foreslået af Brian Mikkelsen og Donald Trump, og foreslår i stedet en klimatold, der gør det dyrere at forurene. "Det skal koste at skade klimaet, og det skal være økonomisk fordelagtigt at vælge bæredygtigt," siger Rosenkilde. Hun understreger, at klimatolden skal skabe lige vilkår for EU-producenter og beskytte mod ulige klimakonkurrence. Derudover opfordrer hun til at fjerne sorte tilskud og støtte grønne initiativer for at styrke det bæredygtige marked i EU.

Kilder: Berlingske, tirsdag

Klima: Laila Kildesgaard fremhæver affaldssektorens rolle i den grønne omstilling
Laila Kildesgaard, i sin kommentar på Altinget.dk, fremhæver affaldssektorens rolle i den grønne omstilling, især på kommunalt niveau. Hun påpeger, at lovgivere er tilbageholdende med at begrænse forbruget, og at affaldssektoren er det nærmeste, vi kommer reelle tiltag, både på EU-plan og i kommunerne. Kildesgaard bemærker, at "der er en meget stor berøringsangst hos lovgivere, når det handler om at begrænse forbruget." Hun understreger, at affaldssektoren er stor og videnstung, men ofte overset i politiske diskussioner. Hun opfordrer til at udnytte sektorens potentiale, især i forbindelse med EU-projekter og kommunal rådgivning om forbrugsreduktion.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Klima: IMO forhandler om klimaregulering for skibsfart uden CO2-afgift
Ifølge Altinget.dk forhandler IMO i denne uge om en bindende klimaregulering for skibsfart, men en global CO2-afgift er ikke længere på bordet. EU og Stillehavsøerne støtter en afgift, mens lande som Kina og Brasilien er imod. Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling udtaler: "Nogle gange ender man med at blive tilfreds med meget lidt af det, man havde håbet på." Danske Rederier håber på en løsning, der gør grønne brændstoffer mere konkurrencedygtige. Aftalen forventes at falde på plads fredag og skal endeligt vedtages i oktober.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Konkurrence: EU skal styrkes som svar på USA's uforudsigelige politik
Bodil Nordestgaard Ismiris' kommentar i Jyllands-Posten argumenterer for, at EU skal styrkes og integreres yderligere som svar på USA's uforudsigelige politik under præsident Trump. Hun påpeger, at EU's konkurrenceevne er svækket af fragmentering og nationale særregler, hvilket hæmmer det indre marked. "Vi må og skal af med de benspænd, som hindrer et reelt indre europæisk marked," siger hun og understreger behovet for regelforenkling og deregulering. Ismiris opfordrer til, at EU-landene opgiver nationale særhensyn for at opnå fordelene ved et styrket europæisk samarbejde, og fremhæver vigtigheden af stærk europæisk ledelse for at sikre fred og fremgang.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 8