EU i dagens aviser torsdag 30. november 2023

Tophistorier

Niger genåbner den populære migrantrute gennem Sahara
Jyllands-Posten skriver, at Nigers militærstyre har besluttet at genåbne den farlige, men populære migrantrute tværs gennem Sahara til Libyen og Tunesien. Ruten blev ellers lukket via et lovindgreb i 2015. Niger er et oplagt transitland for menneskesmuglere. I 2015 fik EU bremset transitruten fra Niger. Det blev gjort med en hjælpepakke på fem milliarder euro, som skulle bekæmpe årsagerne til migrationen fra Afrika. Niger indførte i den forbindelse straffe over for menneskesmuglere med domme på mellem 5 - 10 års fængsel. Det fik migrantstrømmen via Niger til at falde. Mange af migranterne søgte dog mod andre ruter mod Europa. Men nu har Niger besluttet at vende på en tallerken, og mange af dem, som er fængslet for menneskesmugling, kan nu se frem til at blive løsladt. Det vækker jubel i byen Agadez i Niger, hvor økonomien tidligere nød godt af flygtningeruten. Nigers beslutning er dårligt nyt for EU, som kæmper med et højt migrationspres. I årets første ti måneder ankom over 330. 000 illegale migranter til Europa. Det siger tal fra Frontex. Det er det højeste antal siden flygtningekrisen i 2015. Det mærkes især i Spanien og Italien. Fordelingen af flygtninge og migranter skaber spændinger mellem EU-landene, og i Bruxelles vækker Nigers beslutning bekymring: "Der er stor risiko for, at dette vil medføre nye dødsfald i ørkenen, og det er det mest bekymrende. Men det vil formentlig også betyde, at der kommer flere mennesker til f.eks. Libyen, hvorfra de måske forsøger at krydse Middelhavet til EU," siger Ilva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender. EU´s omfattende samarbejde og udviklingsarbejde med Niger stoppede, da et militærkup fjernede Nigers præsident Mohamed Bazoum. "Det er en meget nedslående nyhed fra Niger, som desværre i forvejen er inde i en bekymrende udvikling, som både EU, AU og den vestafrikanske samarbejdsorganisation har reageret tydeligt på," udtaler Dan Jørgensen (S), udviklingsminister. Beslutningen om at genåbne migrantruten tjener russiske interesser, og politikere i Europa har længe beskyldt Rusland for at søge at destabilisere Vesten ved at øge migrantpresset mod dets grænser.

Bram Frouws, leder af Mixed Migration Centre i Geneve, udtaler til Politiken, at der proportionelt overdrives, når man taler om migration fra nord til syd. "Der er en klar tendens til at overdrive betydningen af migration fra syd til nord," siger Bram Frouws og fortsætter: "I folks øjne er det et massivt problem”. Bram Frouws mener, at den offentlige debat og mediernes dækning får europæerne til at tro, at Europa er ved at blive invaderet af migranter, og at politikerne ikke har styr på situationen. Det giver indvandrerfjendske partier medvind og tvinger europæiske regeringer ud i at træffe populistisk anti-migrationslove og betale autoritære afrikanske regimer for med ekstrem vold at mindske presset mod Europa. "Man er nødt til at træde et skridt tilbage og se på det lidt større billede," siger Bram Frouws.
Jyllands-Posten, s. 14-15, 1; Politiken, s. 9 (30.11.2023)

Derfor flyver alle, der er noget, nu til Dubai
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om COP28 topmødet i Dubai: Berlingske skriver, at allerede inden mødet går i gang i dag, torsdag, så har formandskabet rodet sig ud i en pinlig affære. Britiske BBC kunne mandag afsløre, at Emiraterne har planlagt at bruge værtskabet til, under selve topmødet, at indgå oliehandelsaftaler med 15 nationer. Lækkede dokumenter, som BBC har fået adgang til, viser dette, hævder BBC. Emiraterne nægter at have planer om at bruge COP28 topmødet til at fremme brugen af fossile brændsler. "Når man står som formand i et FN-system, hvor du skal være upartisk og neutral, og prøver at lave aftaler, der vil forværre det problem, du er sat til at løse, så er det en skandaløs situation," mener Jens Matthias Clausen, programchef i den grønne tænketank CONCITO. Mette Frederiksen går på talerstolen i Dubai på fredag, hvor det ventes, at hun melder ud, at Danmark vil bidrage til en global fond, der skal dække tab og skader efter klimarelaterede katastrofer, med et større millionbeløb. EU ventes at bebude det samme, dog med et bidrag i en markant højere beløbsklasse end Danmark. Det er et af COP28´s mål at etablere sådan en fond, som forventes at skulle etableres under Verdensbanken. Kristeligt Dagblad citerer EU´s klimakommissær, Wopke Hoekstra, for, at EU muligvis allerede på torsdag kan love at ville støtte klimafonden med et betragteligt beløb. Vilkår for finansiering, beløbsstørrelser og betingelser for at kunne modtage støtte fra fonden skal aftales på topmødet i Dubai, og Kristeligt Dagblad skriver, at denne debat kan skabe spændinger på topmødet.

Politiken bringer en guide til COP28-topmødet, hvor avisen blandt andet skriver, at EU, støttet af USA og Kina vil forsøge at skabe opbakning til en tredobling af vedvarende energi inden 2030.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jan Lund, avisens korrespondent i Bangkok, blandt andet: "Skepsis over for global opvarmning og klimaforandringer vil ikke fylde meget under FN-konferencen COP28 i Dubai - heller ikke selv om understrømmen af skeptikere stadig lever i bedste velgående, tre årtier efter at FN udsendte de første faresignaler via klimaprotokollen fra 1992. Derimod er de politiske modsætninger afgrundsdybe og vil komme til at præge de kommende knap to ugers debatter og forhandlinger. Fronterne er trukket så skarpt op, så der næppe sker afgørende gennembrud i nogen retning. Der står mange emner på bundlinjen. Først og fremmest: Hvem skal nu betale, hvor hurtigt skal det gå, og hvad er egentlig vedvarende energi? [...] Et af konferencens pejlemærker bliver, om USA og Kina kan konvertere deres fælles interesser til en stærk fælles position, der kan trække andre med. [...] Spørgsmålet er, i hvilket omfang agendaen indeholder et bredere perspektiv end blot de kommercielle muligheder, som i begge nationer er drivkraften bag deres offensive grønne politik. Kina afviser for eksempel blankt at skrue ned for kulforbruget. [...] Selv definitionen af vedvarende energi er der heller ikke enighed om. Kan atomkraft regnes med i den ligning, og hvordan med beregningen af elbilers klimabelastning? Der også et skisma mellem, om brint bør udvindes via sol, vind og vand eller via gas. Indien står stærkt på grøn brint, mens EU og USA argumenterer for blå brint udvundet via gas. [...] Ved COP27 i Egypten blev det principielt besluttet, at den rige verden via en fond skal betale den fattige verden for skader, der direkte kan føres tilbage til klimaforandringer. Men der eksisterer ikke nogen konkrete aftaler, og slagsmålet om den finansiering bliver et af de væsentligste brændpunkter i Dubai."
Berlingske, s. 14-15; Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 8 (30.11.2023)

Prioriterede historier

Tvinger Biden og Scholz Ukraine til forhandling?
I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Vestens entydige opbakning om hjælp til Ukraine krakelerer. [...] i Kyiv og langs de frosne, snedækkede fronter ser man ikke noget lys komme ind. Tværtimod, den krigstræthed, der er begyndt at brede sig i de vestlige lande, kan ramme den militære og økonomiske hjælp, Ukraine er fuldstændig afhængig af. [...] På papiret burde det være overkommeligt for Ukraines allierede. Tilsammen har EU, USA og Storbritannien et bnp på ca. 45 billioner dollar, 20 gange så meget som Rusland. Teknologisk er treenigheden også markant overlegne. Men det hjælper ikke i krigen. Fronterne er, som beskrevet mange gange, fastlåste, og det vil givet ikke ændre sig hen over vinteren. Ukraine får ikke nok våben eller essentiel ammunition til at ændre billedet. F.eks. kommer hverken danske eller andre F-16 jagere frem før til foråret. [... ] Samtidigt viser tal fra Institute for Energy Economics and Financial Analysis, analyseret af Financial Times, at Europa stadig i stor stil køber russisk flydende LNG-gas. En stor del, man ikke selv bruger, omlastes i Belgien, Frankrig og Spanien, så den kan sælges videre til lande som Kina og Japan for højere priser. Derfor er der langt ned til bunden af Putins krigskasse. Sanktionerne, der for næsten to år siden blev omtalt som de hurtigste og hårdeste nogensinde, har ikke bragt Putins Rusland økonomisk i knæ. Og de komponenter og udstyr, man ikke kan købe direkte fra Vesten, sørger andre for, at de får. NATO-landet og EU-ansøgeren Tyrkiet har, ifølge en anden analyse af handelstal i Financial Times, tredoblet sin eksport af 45 vitale såkaldte duel use-varer til Rusland i årets første ni måneder. Altså bl.a. mikrochip, teleskopsigter og kommunikationsudstyr, der bruges i krigen mod Ukraine. Hvor store sprækkerne i EU er, vil vise sig ved EU-topmødet midt i december. I Budapest gentager premierminister Viktor Orban til enhver, der vil lytte, at Ukraine ikke kan vinde krigen, og at et regimeskifte i Rusland ikke er undervejs. Derfor vil han på EU-topmødet midt i december blokere en ventet beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine. Orban er også med i blokaden af en EU-beslutning om at afsætte 50 mia. euro i yderligere hjælp til Ukraine over en kortere årrække. Slovakiets nye premierminister, Robert Fico, er helt på samme hold. Han vil først og fremmest tænke på slovakkerne. Holland kan, hvis VVD's Geert Wilders kommer i regering, potentielt også melde sig ind i den blokerende minoritet. Imens truer slovakiske lastbilchauffører med at gøre som de polske kollegaer. Blokere grænsen til Ukraine, fordi de ikke vil lade sig underbyde af ukrainske chauffører."

I et debatindlæg i Børsen skriver Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, blandt andet: "Om nogle år kommer I selv til at skulle slås med Rusland.” Sådan har Anne fra Kyiv netop skrevet til mig. Hendes mail er præget af, at Rusland for nylig har gennemført nogle af de mest intensive bombardementer af hovedstaden, siden krigen startede. I den situation er tidligere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussens forslag om et delvist Nato-medlemskab for Ukraine en redningsplanke. Og formentlig den eneste redningsplanke. Idéen er, at de dele af landet, Ukraine selv kontrollerer, optages i Nato, mens de russiskbesatte områder lades ude - indtil videre. Det langsigtede mål er selvfølgelig et Ukraine med grænserne fra før 2014. Men et fuldbyrdet ukrainsk medlemskab af Nato vil i øjeblikket være en krigserklæring til Rusland. [...] Kommissionen har netop givet grønt lys for forhandlinger om Ukraines optagelse i EU. Men uden sikkerhed kan Ukraine ikke komme i gang med den genopbygning og de reformer, som er nødvendige for medlemskab. Kun Nato-medlemskab kan give den sikkerhed. Et delvist Nato-medlemskab vil frigøre mandskab og militært udstyr til fronten i den østlige del af landet. Danmark har en vital interesse i, at Putin ikke får held med at udslette Ukraine fra verdenskortet og smadre den europæiske sikkerhedsorden med respekt for alle staters suverænitet. [...] Danmark bør ikke fortsætte med at lurepasse og lade de andre stå til søs. Vi bør aktivt lobbye til fordel for Foghs projekt, som passende kan blive søsat ved NATO-topmødet i Washington D.C. til sommer, hvor forsvarsalliancen fylder 75 år."
Børsen, s. 22, 31 (30.11.2023)

Vil droppe Ukraine
Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, mener, at EU-støtten til Ukraine bør skrottes. Det skriver Ekstra Bladet. Martin Henriksen (NB), partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet har for nyligt meldt det samme ud. "Det, som Martin siger, som jo er helt rigtigt i forhold til vores politik, er, at udenrigspolitik og sikkerhedspolitik bør føres af de enkelte lande," siger Pernille Vermund. EU-støtten til forsvaret af Ukraine er indtil videre løbet op i mere end 80 milliarder euro, men står det til Pernille Vermund bør det ikke være EU men de enkelte lande, der selv bestemmer, hvor meget der skal ydes i støtte til krigsramte lande: "Når vi ønsker et EU, som i højere grad er et handelssamarbejde, så er det jo penge, som så i givet fald skal tilbage til nationalstaterne. Og så må de enkelte nationalstater så vælge, hvordan de prioriteres," argumenterer Pernille Vermund, som fortæller, at Danmark i forvejen yder meget støtte til Ukraine på egen hånd. I stedet for at bruge penge på Ukraine, mener partifællen Martin Henriksen, at de skal bruges på at modvirke indvandring: "Jeg er mere bekymret for en islamisk invasion af Europa, end jeg er bekymret for en russisk invasion af Ukraine. Det får langt større konsekvenser for Europa, hvis man ikke håndterer det langt bedre, end man gør i dag. Hvis EU skulle bruge sine ressourcer mere fornuftigt, så jeg hellere, at man beskyttede de europæiske grænser," siger Martin Henriksen. Simon Kollerup, forsvarsordfører hos Socialdemokratiet er uenig med Nye Borgerliges udtalelser om at trække den fælles EU-støtte til Ukraine. "Helt logisk giver det godt mening, at vi samarbejder i EU om støtte til Ukraine. Tænk bare på, hvordan vi kan få adgang til bedre aftaler om blandt andet f.eks. ammunition, når vi er flere lande, der står sammen i EU," argumenterer Simon Kollerup i et skriftligt svar til Ekstra Bladet. Simon Kollerup gør i sit svar samtidig opmærksom på, at Nye Borgerlige via forsvarsforliget har forpligtet sig til at støtte op om støtten. "Nye Borgerlige har selv skrevet under på forsvarsforliget, hvor det fremgår, at Danmark 'helhjertet engagerer sig i Europas sikkerhed og EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde,' og der er hjælpen til Ukraine jo helt central. Det synes jeg Nye Borgerlige skal huske på," skriver Simon Kollerup.

I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Søren Overgaard, læser, blandt andet: "Martin Henriksen mener, at EU-støtten til Ukraine skal stoppes - derudover skal hverken Danmark eller NATO betale mere, end der allerede er gjort. Om det er DK eller EU, er hip som hap. Det kan undre, at stort set alle kommuner skærer i diverse velfærdsydelser, når der dels bliver brugt mange, mange milliarder på Ukraine, og der bliver fundet et stort antal ekstra milliarder i Finansministeriet. Der skal investeres i velfærd før krig."
Ekstra Bladet, s. 2, 17 (30.11.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Det svært at se, hvordan EU-regler om lønåbenhed stiller kvinder bedre
I et debatindlæg i Børsen skriver Line Andersen, økonom, Cepos, blandt andet: "Tallene flyver rundt, når debatten handler om lønforskellen mellem kvinder og mænd. Kira Marie Peter-Hansen forsøger i Børsen d. 17. november at fremhæve, at der er tale om en stor forskel, når 15 pct. af den samlede bruttolønforskel ikke umiddelbart kan forklares af forskelle i uddannelse m.v. Men der er tale om en lille forskel. Tallet kommer fra en undersøgelse fra Vive, der undersøger en samlet bruttolønforskel mellem kvinder og mænd på omkring 14 pct. Det betyder altså, at de 15 pct. svarer til, at der kun er en uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd på 2 procent. [...] Man kunne forvente, at lønåbenhed, som EU har vedtaget, ville være effektivt til at reducere lønforskelle mellem kvinder og mænd, hvis en væsentlig del af lønforskellen skyldtes forskelsbehandling. Men når størstedelen af lønforskellen stammer fra forskelle i karriereafbrydelse, ledelsesansvar, deltidsarbejde og ansættelse i forskellige sektorer, efterlades kun en lille forskel, der måske kan skyldes, at kvinder og mænd aflønnes forskelligt i lignende stillinger. Det understreger, at direktivet formentlig ikke vil have en væsentlig effekt. Selv hvis der er en lille lønforskel, som lønåbenhed kan påvirke, betyder det ikke, at EU's regler er retfærdiggjort. Regulering kommer sjældent uden omkostninger. Og måske derfor peger Claudia Goldin, nobelprismodtager i økonomi for hendes forskning om kvinder på arbejdsmarkedet, på at regulering næppe vil reducere lønforskellen. Udover øget bureaukrati, som er en åbenlys omkostning ved denne type regulering, så viser den forskning, som KMPH selv refererer til i sit indlæg, at lønåbenhed muligvis kan reducere lønforskelle, men det skyldes at mændenes løn falder lidt mere end kvindernes. Er det virkelig i kvinders interesse, at deres løn direkte reduceres, selvom det er mindre end mændenes?"
Børsen, s. 31 (30.11.2023)

Det digitale indre marked

It-aktivist går til angreb på betaling for sociale medier
Meta har for nylig indført et månedsabonnement, hvorigennem man mod betaling kan slippe for annoncer på Facebook og Instagram. Men Østrigeren Max Schrems finder det ikke rimeligt, at man skal betale for at sikre privatlivets fred, og han har derfor klaget til det østrigske datatilsyn over abonnementsmodellen. Det skriver Berlingske. Max Schrems fik ved en retssag mod Facebook i 2015 EU-Domstolen til at ugyldiggøre en årelang aftale mellem EU og USA om, at EU-borgeres data kunne overføres til Facebook-servere i USA, selvom USA ikke betragtes som et datasikkert land. Max Schrems nye klage er en alvorlig udfordring for Meta. Ifølge Max Schrems og hans organisation NOYB (None of Your Business), så er det nye månedsabonnement fra Meta i strid med EU´s GDPR-databeskyttelsesregler. Derfor ønsker NOYB at der åbnes en sag mod Meta, og at tech-giganten pålægges en bøde. Abonnement er ellers indført af Meta som følge af nye EU-krav, som kræver, at bruger skal give tilladelse, før tech-virksomheder kan masseindsamle brugerdata og videresælge det til annoncører. Kun 15 procent af Facebooks brugere befinder sig i Europa, men næsten 25 procent af den samlede annonceindtjening hentes i Europa. Meta kalder selv den nye abonnementsmodel for en gyldig tilsagnsform, som følger kravene fra EU-Domstolen. Den 31. oktober i år blev Meta pålagt af det europæiske datatilsyn at ophøre med at bruge personlige data til at målrette reklamer mod enkelte brugere i 30 europæiske lande. Men NOYB er ikke enige. "EU-lovgivningen kræver, at tilsagn er brugerens ægte, frie vilje. I strid med loven opkræver Meta en ”privatlivsafgift” på op til 250 euro om året, hvis nogen vover at udøve deres grundlæggende rettighed til databeskyttelse," udtaler NOYB´s advokat Felix Mikolasch, og fortsætter: "Branchetal anslår, at kun tre procent af folk ønsker at blive sporet, mens mere end 99 procent ikke vælger, når de står over for en ”privatlivsafgift”. Hvis Meta slipper afsted med dette, vil konkurrenter snart følge i deres fodspor." Det bliver med sandsynligvis det irske datatilsyn, som skal overtage den østrigske klagesag. Meta har nemlig sit europæiske hovedsæde i Irland.
Berlingske, s. 2, 2 (30.11.2023)

Politiaktion stopper berygtet hackergruppe fra Ukraine
Europæiske politistyrker har i sidste uge ransaget 30 ejendomme i Ukraines hovedstad, Kyiv. Det har ført til anholdelsen af fem personer. Blandt dem er en 32-årig mand, som anklages for at være hovedmanden bag omfattende hackerangreb, der har kostet ofrene "adskillige hundrede millioner euro." Det skriver Berlingske. Politifolk fra Norge, Frankrig, Tyskland og USA hjalp det Ukrainske politi under aktionen. I Europols hollandske hovedkvarter var der oprettet en virtuel kommandostation, som øjeblikkeligt kunne påbegynde at analysere de konfiskerede data. "I en indsats uden fortilfælde er politi- og retsmyndigheder fra syv lande gået sammen med Europol og Eurojust (EU’s kriminalsamarbejde, red.) om at optrævle og pågribe nøglepersoner i Ukraine, som står bag omfattende ransomwareoperationer, der skaber kaos over hele verden. Operationen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor landet kæmper med udfordringerne fra Ruslands militære aggression mod dets territorium," udtaler Europol. Ifølge Europol har hackergruppen brudt ind i servere tilhørende større organisationer, hvilket har medført tab for hundrede millioner euro.
Berlingske, s. 9 (30.11.2023)

Finansielle anliggender

Inflation falder mere end ventet i Tyskland
Børsen skriver, at inflationen falder mere end ventet i Tyskland. Der kan dog kommet et modtryk, når de høje tyske lønstigninger om nogle måneder begynder at have en afsmitning på priserne. De faldende inflationstal skyldes dog primært, at energipriserne, som steg markant sidste år, er faldet igen. Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, mener, at tallene åbner op for lavere renter fra Den Europæiske Centralbank (ECB). "Det er endnu et vigtigt skridt i den rigtige retning mod målet. Vi ser samme tendenser bredt i eurozonen, og det sænker behovet betydeligt for yderligere renteforhøjelser hos ECB," siger Jeppe Juul Borre.I en analyse i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "Renterne faldt igen i går i takt med, at inflationstal fra de tyske delstater indløb fra morgenstunden. [...] Inflationstallene fra to af euroområdets største økonomier peger mod, at inflationen i hele euroområdet i oktober vil blive en del lavere end de forventede 2,7 procent. Det tal offentliggøres i dag. Det hurtigere fald i inflationen er på alle måder en positiv faktor i europæisk økonomi. [...] Det fremskynder en vending i købekraften og åbner dermed døren for lidt højere forbrugsvækst næste år. Det faktum, at priserne på naturgas ikke er steget på trods af kuldeudbruddet fra nord til syd, øger sandsynligheden for, at Europa kommer gennem en vinter uden en ny eksplosion i energipriserne. Det reducerer presset på industrivirksomhederne for at give højere lønstigninger på et tidspunkt, hvor halvtomme kinesiske fabrikker presser priserne på færdigvarer nedad. Europæisk produktion har tabt markant konkurrenceevne det seneste år. Det letter presset på Den Europæiske Centralbank (ECB) for at skulle stramme yderligere. [...] Men inflationstallene afspejler også, at det er for tidligt at finde champagnen frem. For kerneinflationen, hvor man fjerner energi og fødevarer, er fortsat på omkring fire procent. [...] Den er altså dobbelt så højt som ECB’s mål. [...] De seneste ugers fald i markedsrenterne har modvirket effekten fra de seneste renteforhøjelser og egentlig rullet ECB’s politik tilbage. Alle de pludselige medvinde til økonomien og reduceret risiko for nye negative stød betyder, at vækstudsigterne er forbedrede. Det sker på et tidspunkt, hvor dette års vækstpause endnu ikke har sat sig markante spor i arbejdsmarkedet. Selv hos Europas syge mand, Tyskland, er beskæftigelsen fortsat let stigende. [...] Selvom lønvæksten i euroområdet er aftaget fra seks til fire procent, er det fortsat et niveau, der er uforeneligt med en inflation, der er varigt nedbragt til et niveau på omkring to procent. [...] Men det ændrer ikke på, at det lægger en vigtig begrænsning på ECB i forhold til, hvor hurtigt og aggressivt man kan vende rundt og begynde at tale om rentenedsættelser. [...] Derfor er tillidsbarometre i disse måneder ekstraordinært vigtige for ECB. Og de nyeste fra EU-Kommissionen tegner et billede af et euroområde, der kravler langsomt op af kulkælderen. Der er i november en marginal fremgang i stemningen for euroområdet som helhed, drevet af lidt mindre pessimistiske forbrugere og en bedring i servicesektoren. Til gengæld blev stemningen lidt værre i industrien."
Berlingske, s. 11; Børsen, s. 2 (30.11.2023)

Handel

Dansk Metal: Det er afgørende for dansk eksport, at vi ikke lukker os om os selv i Europa
I et debatindlæg på Altinget skriver Johan Moesgaard Andersen EU-chef, Dansk Metal, blandt andet: "EU's egne tal viser, at EU's eksport er med til at give arbejde til op mod 38 millioner europæere. Faktisk er hver femte arbejdsplads i EU afhængig af eksporten. Hvis ikke vi handler med hinanden, giver det i særlig grad hovedbrud for et lille eksportland som Danmark. For os er det afgørende for virksomheder, medarbejdere og velfærdssamfundet, at vi kan sende vindmøller, maskiner og medicin over grænsen. Ifølge Erhvervsstyrelsen kan en tredjedel af Danmarks vækst i BNP siden 1992 tilskrives øget international handel. Det svarer til, at international handel har gjort en gennemsnitlig husstand i Danmark 90.000 kroner rigere hvert år. Samtidig er Danmarks eksport med til at understøtte 875.000 danske arbejdspladser - ikke mindst i industrien. Det rammer hele vores samfund, hvis vi sætter en grænsebom op for den positive samhandel med vores omverden. Derfor er det også et stort problem, at vi i stigende grad oplever, hvor svært det er for EU at indgå nye handelsaftaler. Ikke bare med Australien og USA. Se for eksempel bare på handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande. Efter næsten 20 års forhandlinger blev EU og Mercosur-landene enige om en aftale i 2019. Men aftalen er stadig ikke trådt i kraft. [...] Helt aktuelt er der en global kamp om blandt andet råstoffer. I erkendelsen af, at de store handelsaftaler er politisk besværlige, har EU netop forsøgt at samarbejde for eksempel Chile om at sikre for eksempel litium til Europas bilindustri. Netop Sydamerika og Australien sidder på en overvældende del af verdens litiumreserver. Men Europa er også afhængige på andre fronter. 98 procent af de sjældne jordarter henter vi i Kina. Og 60 procent af vores import af kobolt kommer fra Congo og bliver forarbejdet i Kina. Der er brug for et stærkt produktionsdanmark og et stærkt produktionseuropa. Lukker vi europæere døren til mulige samarbejdspartnere i Sydamerika, Afrika og Australien - ja, så kan vi være sikre på, at for eksempel Kina er lynhurtige til at åbne deres døre for at få nye venner. [...] De foreløbige meningsmålinger peger nemlig på, at Europas politiske landskab kan blive mere broget efter Europa-Parlamentsvalget i 2024. Ender det med tilbagegang for de klassiske politiske grupperinger i Europa-Parlamentet og fremgang til nye, mindre grupperinger på yderfløjene, risikerer Europa-Parlamentet at blive mindre beslutningsdygtigt. Det er en væsentlig udfordring, hvis Europas politikere ikke kan blive enige med sig selv og deres parlamenter om noget så simpelt som samhandel med vores gode venner ude i verden. "
Altinget, onsdag (30.11.2023)

Klima

Alle bør vide, præcis, hvor grønne deres pensioner er
I et debatindlæg i Politiken skriver Lise Møller Schilder hhv. journalist og psykolog og Pia Risør Bjerre, hhv. journalist og psykolog, blandt andet: "De danske pensionskasser råder over 3.900 mia. kr. Til sammenligning var den danske stats bnp i 2022 på 2.800 mia. kr. Når aktører med så store pengekasser beslutter sig for at investere klimavenligt eller beslutter sig for at stoppe investeringer i sort energi, skaber det et pres på de største internationale virksomheder, der igen påvirker de globale trends. [...] For os er det vigtigt, at vi både sikrer vores egen økonomi og klimaet, fordi det er afgørende for, at vi selv og vores børn kan se frem til en tryg alderdom med færre voldsomme klimakriser. Problemet er bare, at det er stort set umuligt for os danskere at gennemskue, hvor stor en del af vores opsparing der reelt er grønne investeringer. [...] Vi foreslår derfor, at der laves et grønt investeringstal. Det vil sige et tal, som viser, hvor stor en andel af den enkeltes pensionsopsparing der er investeret i aktier, obligationer og projekter, som lever op til EU's taksonomi for bæredygtige investeringer. [...]Tallet skal beregnes ud fra en standardiseret metode, som er den samme, uanset hvilken pensionsleverandør den enkeltes pension forvaltes af. [...] Pensionsleverandørerne vil sikkert slå sig i tøjret. Et grønt nøgletal vil til at starte med være en ekstra udgift at indføre i deres systemer. Men de skal alligevel forholde sig til EU's taksonomi, så der vil sandsynligvis være tale om en engangsudgift. Et grønt nøgletal vil gøre det muligt at skabe stor forandring i verden og Danmark via en ganske lille investering, som giver forbrugerne det overblik over deres egne pensioner, de fortjener. Og så begynder pension at blive interessant - også for de yngre generationer."
Politiken, s. 7 (30.11.2023)

Først måtte turisterne ikke komme ind i landet. Nu skal de betale en afgift
I en kommentar i Berlinske skriver Dorte Krak, administrerende direktør i Arp-Hansen Hotel Group, Søren Faerber, administrerende direktør i Scandic Hotels Danmark, Peter Schelde, administrerende direktør i Comwell Hotels og Brian Mikkelsen , administrerende direktør hos Dansk Erhverv, blandt andet: "To års nedlukninger har haft store konsekvenser for hoteller, konferencecentre, barer, restauranter, forlystelsesparker, museer, festivaler, biografer, spillesteder, rejsebureauer og charterselskaber. [...] Regeringen ønsker nu, at flypassagerer skal betale en afgift, fordi det forurener at flyve. Men over halvdelen af provenuet skal gives til de ældre. Det undrer os. For en grøn afgift, der ikke primært bruges på grønne initiativer, er vel egentlig bare en afgift. Som ikke gavner en i forvejen hårdt prøvet branche. Regeringen forventer selv, at flyafgiften vil medføre færre rejsende. Beregninger fra branchen viser en nedgang i indenrigstrafikken på 12 procent i 2030 samt en nedgang på EU-flyvninger på ti procent i 2030, når man tager højde for kravene under »Fit for 55«, som blandt andet vedrører udfasning af gratiskvoter til luftfarten og iblandingskrav af bæredygtige flybrændstoffer. [...] Luftfarten bidrog i 2019 med cirka 109 milliarder kroner og understøttede 52.000 job i hele landet. [...] Vi kan forstå på regeringen, at det ville stride mod EU-retten, hvis man kun afgiftspålægger den ene afgang på en indenrigsrute tur-retur. Nuvel. Men det strider vel næppe mod EU-retten at kere sig lidt om danske virksomheders ve og vel. Det strider vel ej heller mod EU-retten at sørge for, at en »grøn afgift« på flypassagererne faktisk bruges på grøn omstilling og ikke velfærdsydelser. Nogle ville måske indvende, at afgiften netop har til formål at få færre til at flyve, for herigennem at opnå en reduktion af klimaaftrykket. Problemet er bare, at færre passagerer ikke nødvendigvis er lig med færre fly i luften. Man risikerer, at flyene blot flyver videre med færre passagerer eller på andre ruter uden for Danmark. Hvis man skal opnå reelle klimaeffekter af en passagerafgift, så skal pengene bruges på en grøn omstilling af luftfarten."
Berlingske (30.11.2023)

Ny milliardregning gemt i CO2-lovgivning
Bilister og varmekunder kommer til at skulle 4.7 milliarder ekstra om året som følge af nye EU-regler for CO2 udledning fra brændstof udledt på vejene fra opvarmning. Det skriver Jyllands-Posten. Et lovforslag, som hastebehandles i Folketinget, medfører nemlig, hvis vedtaget, at benzin, diesel og olie og naturgas brugt til opvarmning omfattes af EU´s CO2-kvoteregler. Hos CEPOS kalder man det nye EU-kvoteregister for en god ide, men man ser gerne, at der samtidig ryddes op i andre klimaafgifter, som rammer bilister og varmekunder. "Det er der bare ikke lagt op til i lovforslaget. I forvejen er CO2-afgiften for personbiler rigtig høj, ligesom afgiften på varme også ligger i den dyre ende," siger Otte Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. Hos FDM, kalder afdelingschef Torben Lund Kusk, lovforslaget for dobbeltbeskatning af værste skuffe. Danmarks klima- og energiminister, Lars Aagaard (M) søger at nå i mål med Danmarks 2030-klimamål ved blandt andet at søge at indføre det nye kvoteregister for almindelige bilister og varmekunder. "Skal vi nå vores klimamål, er det bedste værktøj at bruge færre (CO2-forurenende, red.) brændsler. Samtidig handler det om fremadrettet at nå en beskatning på klimaområdet, der er nogenlunde ensartet i alle EU-lande," siger Lars Aagaard, som mener, det er rimeligt, at der ejere af diesel- og benzinbiler rammes hårdt. "Ja, det er det. Vi skal nå vores klimamål. Når vi ser frem mod 2030, betyder det, at vi er nødt til at kigge på to sektorer: transportsektoren og landbruget. Det er de to steder, vi er nødt til at tage fat for at nå vores klimamål."
Jyllands-Posten, s. 4 (30.11.2023)

Konkurrence

SAS får medhold i sag om coronastøtte
EU-retten vurderer i en afgørelse, at det ikke var en fejl, da EU-Kommissionen gav tilladelse til, at den svenske - og danske stat gav støtte til SAS under corona-pandemien. EU-Kommissionen havde ellers trukket tilladelsen tilbage i foråret 2023. Det var irske Ryanair, som retsligt klagede over EU-Kommissionens grønne lys til støttepakkerne, da de ifølge Ryanair var unfair statsstøtte.
Berlingske, s. 10 (30.11.2023)

Landbrug

Mange frygter at få Ukraine ind i EU's landbrugspolitik. Det behøver de ikke, mener dansk EU-veteran
Jens A. Munch har brugt tre årtier på at arbejde med beregninger på europæisk landbrugspolitik. Og han mener ikke der er grund til at frygte for konsekvenserne ved, at Ukraine bliver en del af europæisk landbrug. Det skriver Altinget onsdag. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), har i forbindelse med EU-Kommissionens anbefaling om at påbegynde optagelsesforhandlinger med Ukraine, ellers netop advaret om, at europæerne "ikke bare kan føre vores landbrugspolitik videre, som vi har gjort det. Det er Europas største land målt på geografi, det er verdens kornkammer, et kæmpe landbrugsland. Dem kan man ikke bare lige tage ind i Europa, uden at nogle af de ting, vi gør i dag, skal gøres anderledes," sagde Lars Løkke Rasmussen ved den lejlighed.
Altinget, onsdag (30.11.2023)

Retlige anliggender

Ny EU-afgørelse spiller ind i muslimsk tørklædedebat
En afgørelse fra EU-domstolen kan få fremadrettet indflydelse i sager om diskrimination af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet - også i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. EU-domstolen har vurderet, at arbejdsgivere i EU har ret til at forbyde religiøs påklædning, også islamiske tørklæder, på arbejdspladsen. Vurderingen skyldes en sag fra Belgien, hvor en offentlig arbejdsplads bad en kvindelig medarbejder om ikke at bære hijab, når hun var på arbejde. Kvinden lagde sag an mod arbejdsgiverne, da hun mente, forbudte krænkede hendes religionsfrihed. "Et forbud mod at bære enhver synlig form for politisk, filosofisk eller religiøst overbevisningsudtryk på arbejdspladsen kan være begrundet i arbejdsgiverens behov for at præsentere et neutralt udtryk over for kunderne eller for at forhindre sociale konflikter," lyder det i EU-Domstolens afgørelse.
Jyllands-Posten, s. 12 (30.11.2023)

Udvidelse

EU leverer ikke den ligestilling, de kræver af andre
I en kommentar i Information skriver Frederik Bech Kandidatstuderende i kulturmødestudier, p.t. bosat i Tbilisi, blandt andet: "Georgien tog et vigtigt skridt mod EU-medlemskab, da Europa-Kommissionen den 8. november kom med en officiel anbefaling til Det Europæiske Råd om at give landet status som EU-kandidatland under forudsætning af, at Georgien opfylder ni krav, inden et eventuelt medlemskab kan komme på tale. Et af Europa-Kommissionens krav til Georgien er, at de aktivt skal forsøge at modarbejde udenlandsk misinformation og informationsmanipulation. Georgien er især udsat for russisk misinformation rettet mod LGBTQ+-individer. Højrefløjsgrupper, politikere og medlemmer af den ortodokse kirke får penge af Rusland for at sprede anti-LGBTQ+-kampagner. [...] Disse narrativer er med til at opretholde en kløft mellem Europa og Rusland, hvilket har været tiltagende siden Ruslands annektering af Krim i 2014, hvorefter LGBTQ+-rettigheder i højere grad er blevet et geo- og værdipolitisk våben. [...] Nyheden om Europa-Kommissionens anbefaling vakte stor glæde blandt størstedelen af befolkningen i Georgien, en befolkning, som dog stadig er polariseret i spørgsmålet om landets tilhørsforhold til enten EU eller Rusland, hvilket derfor også knytter sig til holdninger om LGBTQ+ rettigheder. [...] Europa-Kommissionens krav til Georgien rejser også spørgsmål om EU's egne værdier: Er EU virkelig det safer space for LGBTQ+-individer, som fællesskabet ønsker, at Georgien skal være? [...] EU oplever i disse år en stigende homofobi og transfobi drevet af politikere, medier og aktivister fra den yderste højrefløj. Hadforbrydelser mod LGBTQ+-personer i EU er nu på sit højeste i ti år - og tallet er også stigende i Danmark, hvor transpersoner, herunder nonbinære personer, dobbelt minoriserede og racialiserede LGBTQ+-personer er de mest udsatte for diskrimination og hadforbrydelser. Hvis EU vil stille krav til kommende medlemslande, skal EU samtidig kigge indad og stille krav til sig selv samt huske sig selv på, at LGBTQ+ rettigheder stadig er et nyt fænomen i det globale nord, som vi ikke bør tage for givet. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at EU fralægger sig en homonationalistisk diskurs, hvor LGBTQ+-rettigheder markedsføres som et vestligt absolut, der skaber en moralsk kløft mellem det globale syd og det globale nord, da der fortsat er lang vej for lige rettigheder i det globale nord. Det Europæiske Råd afgør i december georgiernes videre vej mod et eventuelt EU-medlemskab, og der er ingen tvivl om, at Ruslands propagandamaskine fra nu af vil arbejde på højtryk for at afskrække georgierne fra at skulle tilslutte sig EU. Om det bliver Ruslands propagandamaskine eller Georgiens drøm om EU, der vinder, må tiden vise."
Information, s. 17 (30.11.2023)