EU i dagens aviser torsdag den 10. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU får midlertidig toldpause fra USA
Ifølge Ritzau er EU omfattet af en amerikansk toldpause, hvilket betyder, at varer fra EU til USA kun pålægges en basistold på 10 procent i de næste 90 dage, i stedet for den annoncerede 20 procent. En embedsmand fra Det Hvide Hus bekræfter dette. "Varer fra EU-landene slipper med en basistold på 10 procent," rapporterer BBC. Dette kommer i kølvandet på en eskalerende toldkrig mellem USA og Kina, hvor USA har hævet tolden på kinesiske varer til 125 procent. Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen fået grønt lys til at indføre gengældelsestold mod USA som svar på Trumps told på stål og aluminium. EU-landene stemte for forslaget, og afgifterne vil træde i kraft, når EU-Kommissionens interne procedurer er afsluttet. EU-Kommissionen udtaler, at USA's told er "uberettiget og skadelig" og understreger ønsket om forhandlinger, der er "afbalancerede og til gensidig fordel". Modforanstaltningerne kan suspenderes, hvis USA indgår en fair aftale. Ifølge Ritzau stemte Ungarn imod EU-Kommissionens forslag om at indføre modtold på amerikanske varer som svar på USA's told på stål og aluminium. Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó udtalte, at "optrapning er ikke svaret" og advarede om, at sådanne foranstaltninger vil skade den europæiske økonomi. Trods modstanden fik EU-Kommissionen grønt lys til at indføre told på amerikanske produkter til en værdi af 22 milliarder euro. Kommissionen understreger, at tolden kan suspenderes, hvis USA indgår i fair forhandlinger. Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen fået grønt lys til at indføre modtold på USA, men Ursula von der Leyen understreger, at EU ønsker at forhandle frem for at eskalere konflikten. På et møde med American Chamber of Commerce to the European Union sagde von der Leyen: "Vi forhandler, ikke eskalerer, for at holde forsyningskæderne mellem EU og USA smidige og stærke." EU er klar til at forhandle med USA, men vil svare igen, hvis der ikke opnås enighed. EU-Kommissionen kan nu indføre gengældelsestold på amerikanske varer til en værdi af 22 milliarder euro. 

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Michael Bjerre, at Donald Trumps toldkrig udfordrer både hans vælgere og hans parti, da den kan føre til økonomisk nedtur og politiske risici. Trumps politik, herunder hans krav på Grønland, strider mod internationale normer og har begrænset opbakning. Økonomer advarer om, at toldkrigen kan øge priserne i USA, hvilket skader vælgerne, der forventede lavere priser. »Smoot-Hawley-tolden antændte en international handelskrig og gjorde sit til at sænke vores land,« sagde Ronald Reagan. Interne stridigheder i det Republikanske Parti, som skænderiet mellem Elon Musk og Peter Navarro, viser splittelsen over Trumps politik.

Ulrik Harald Bie, i sin analyse i Berlingske, diskuterer Donald Trumps midlertidige tilbagetog i toldkrigen, hvor han har sat gengældelsesdelen på pause i 90 dage. Trump hæver dog tolden på kinesiske varer til 125 procent og forsøger at samle verden mod Kina. EU's strategi bør være at fortsætte med at invitere til forhandlinger og fokusere på afbureaukratisering og frihandel for at styrke europæisk erhvervsliv. Bie understreger, at "Trumps version af USA er fuldstændig intakt," og advarer mod at lade sig narre af aktiemarkedets positive reaktioner. EU bør arbejde på at frigøre sig fra USA's digitale dominans og styrke sin egen økonomiske position.

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer den voksende modstand blandt amerikanske topchefer mod præsident Trumps protektionistiske politik. Ken Griffin, adm. direktør for Citadel, kritiserer Trumps toldkrig som en "enorm politisk fejl" og advarer om, at det vil tage "årtier" at genoprette industrijob i USA. Bill Ackman, stifter af Pershing Square Capital Management, advarer om en "økonomisk atomkrig" og opfordrer til en pause i toldkrigen. Elon Musk ønsker en frihandelszone mellem EU og USA, men Trumps politik forhindrer dette. "Trump soler sig imens i sin politik og for egenhændigt at have kastet verden ud i økonomisk kaos," rapporterer Wall Street Journal.

I en kommentar i Politiken analyserer Michael Jarlner Donald Trumps handelskrig og dens globale konsekvenser, især for EU. EU står over for udfordringer som risikoen for, at Kina oversvømmer det europæiske marked med billige varer, hvilket kan true europæiske arbejdspladser. Frankrigs industriminister, Marc Ferracci, advarer om recession og tab af arbejdspladser. EU overvejer to strategier: at pålægge kinesiske varer ekstratold, hvilket kan eskalere konflikten, eller at indgå en aftale med Kina mod USA. "EU har i første omgang anlagt en relativt forsigtig kurs over for USA," hvilket kan bruges til at presse Trumps bagland.

Jørn Brøndal analyserer i sin debatartikel i Politiken Donald Trumps toldpolitik og dens potentielle konsekvenser. Trump har indført høje toldsatser, som han mener vil genoplive amerikansk industri, men som ifølge kritikere kan føre til økonomisk recession. "Trump ser kriser overalt," hvilket han bruger til at retfærdiggøre sin kontrol over toldpolitikken, en magt der traditionelt tilhører Kongressen. Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen nævnes ikke direkte, men Trumps politik påvirker global handel, herunder forholdet til EU. Kongressen kan udfordre Trumps monopol, men det kræver en betydelig politisk ændring. Brøndal konkluderer, at USA står over for en politisk krise, som Trump ikke kan løse.

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson at EU-Kommissionen har valgt en strategi om at lade kaos udspille sig i USA under Donald Trumps handelskrig, i stedet for at reagere med det samme. EU har vedtaget en første bølge af straftold mod USA som svar på Trumps told på stål og aluminium, men har udskudt implementeringen for at undgå at give Trump ammunition til at kritisere EU. Handelskommissær Maros Sefcovic understreger, at EU's svar skal være "hårdt, retfærdigt og afbalanceret." EU forsøger også at diversificere sine forsyningskæder og samarbejde med andre lande, der er ramt af Trumps told, for at holde verdenshandlen åben.

I en kommentar i Børsen diskuterer Erik Bjørsted de økonomiske konsekvenser af Trumps politik og de positive udsigter for Europa. Midt i Trumps kaos, som har ramt de finansielle markeder, fremhæves Tysklands investeringsplan på 500 mia. euro som en styrkelse af europæisk økonomi. Investeringerne i infrastruktur og klima vil øge produktiviteten og konkurrencekraften i Europa. Ursula von der Leyen planlægger forsvarsinvesteringer på 800 mia. euro, hvilket vil skabe arbejdspladser i Europa. Artiklen understreger, at EU bør indgå flere handelsaftaler for at sikre råstoffer og markedsadgang. "De største tabere af en handelskrig mellem USA og resten af verden bliver de amerikanske husholdninger," viser analysen.

I Børsen analyserer Jesper Hvass den danske regerings håndtering af Trumps toldkrig og dens konsekvenser for EU. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er i frontlinjen i Bruxelles, mens Danmark, ledet af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, forbereder sig på en langvarig konflikt. EU har forsøgt at forhandle med Trump, men har mødt modstand. Lars Løkke Rasmussen udtalte, at "der står jo Trump med store bogstaver på den her katastrofale økonomiske situation," hvilket understreger Trumps rolle i den økonomiske usikkerhed. EU's svar på Trumps toldforhøjelser forventes at være hårdt og proportionelt, med fokus på sammenhold i EU.

Kilder: B.T., onsdag, torsdag; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag, torsdag, s. 4; Børsen, onsdag, torsdag, s. 10,27; Information, onsdag; Politiken, torsdag, s. 1,2,3,6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: EU-Kommissionen præsenterer plan for at gøre Europa til AI-leder
Ifølge en artikel fra Rtizau, Reuters, og AFP ønsker EU-Kommissionen at forenkle reglerne for kunstig intelligens og bygge fem AI-gigafabrikker inden 2026 for at øge computerkraften i Europa. Den ansvarlige kommissær, Henna Virkkunen, udtaler, at der også planlægges flere AI-fabrikker i Europa. "AI Continent Action Plan" blev offentliggjort onsdag og har til formål at gøre Europa til en global leder inden for AI. Planen indeholder fem hovedpunkter, herunder styrkelse af AI-infrastrukturen. Ifølge Altinget.dk præsenterede EU-Kommissionen en ny plan, 'AI Continent Action Plan', der skal gøre Europa til en førende aktør inden for kunstig intelligens. Planen fokuserer på investeringer i AI-gigafabrikker, dataadgang og talentudvikling. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte: "Vi skal sikre, at Europa bliver centrum for AI-udvikling." Planen inkluderer også en ny 'Cloud and AI Development Act' og en Data Union-strategi for at styrke EU's teknologiske suverænitet.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag Jyllands-Posten, torsdag, s. 6; Ekstra Bladet, torsdag, s. 25; Politiken, torsdag, s. 5; Altinget.dk, onsdag

Konkurrence: EU godkender DSV's gigantopkøb af Schenker
Ifølge Ritzau har EU godkendt DSV's opkøb af det tyske transportselskab Schenker, hvilket er en afgørende beslutning fra EU-Kommissionen. DSV har nu kun brug for én yderligere godkendelse fra de amerikanske konkurrencemyndigheder. Opkøbet, der er DSV's største nogensinde, vil gøre selskabet til verdens største logistikselskab. EU-Kommissionens beslutning blev truffet den 8. april. DSV har forpligtet sig til "en række 'sociale forpligtelser'" over for medarbejderne som en del af aftalen.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Politiken, onsdag; Børsen, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag, Ekstra Bladet, onsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU giver Ukraine 300 millioner euro i ny støtteaftale
Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen underskrevet fem støtteaftaler med Ukraine, der sikrer 300 millioner euro til genopbygning. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "Vi står fast på vores engagement i Ukraine som altid. Vi arbejder over hele linjen for at styrke landet og støtte en retfærdig og varig fred på Ukraines betingelse." Aftalerne, der blev underskrevet forud for EU-Ukraine-Associeringsrådet, fokuserer på økonomisk støtte og styrkelse af Ukraines reformbestræbelser. EU har også anmodet om 2,1 milliard euro fra russiske aktiver til yderligere støtte.

Kilder: B.T:, onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Information, onsdag; Politiken, torsdag, s. 5,6

Interne anliggender: Aagaard beklager elnet-forsinkelse og lover fokus på EU-formandskab
Ifølge Ritzau har klimaminister Lars Aagaard beklaget, at Folketinget ikke blev informeret om forsinkelser i elnetudbygningen. Han søger at genoprette tilliden og understreger vigtigheden af det kommende danske EU-formandskab: "Europa står et virkelig kritisk sted. Vi har et EU-formandskab foran os." Aagaard vil fokusere på energiforsyningssikkerhed og klimaforhandlinger. Trods kritik fra oppositionen, der mener, at han har tilbageholdt information, har han støtte fra nordatlantiske mandater, hvilket sikrer hans ministerpost.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Klima: Klimaforandringer truer danske virksomheder – EU presser på for grøn omstilling og konkurrencekraft
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Emil Skals at klimaforandringer udgør en betydelig risiko for danske virksomheder, som skal forholde sig til både fysiske og omstillingsrisici. EU spiller en central rolle i denne omstilling ved at indføre nye lovgivninger og handelsmekanismer, såsom CO2-afgifter på importerede varer, for at styrke Europas bæredygtighed og selvforsyning. "Hvor formålet tidligere var at skabe transparens, er det blevet et spørgsmål om konkurrencekraft for europæiske virksomheder." EU's fokus på bæredygtighed kræver, at virksomheder kortlægger og kvantificerer risici for at tilpasse sig fremtidens udfordringer og sikre deres konkurrenceevne.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 10

Finansielle anliggender: ECB ventes sænke renten men danske banker holder fast
En artikel i Børsen beskriver, hvordan Den Europæiske Centralbank (ECB) forventes at sænke renten, men at danske banker muligvis ikke vil følge trop på grund af markedsvolatilitet. Julie Galbo, bestyrelsesmedlem i Commonwealth Bank og Unicredit, siger: "Det giver bankerne noget råderum til at lade udlånsrenterne blive, hvor de er." Bankerne kan vælge at fastholde højere renter for at kompensere for større risici. ECB's beslutninger påvirker typisk også Nationalbankens rentepolitik i Danmark.

Kilder: Børsen, onsdag

Grundlæggende rettigheder: FN arbejder på ny konvention for at beskytte ældres rettigheder
Ifølge Kristeligt Dagblad arbejder FN på en ny konvention for at beskytte ældres rettigheder. EU's rolle i ældres rettigheder nævnes, hvor Dorthe Bjerremand Erichsen fra Ældre Sagen siger: "Ældre i Danmark er naturligvis allerede omfattet af menneskerettigheder, og både EU og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mod diskrimination." Konventionen skal styrke indsatsen mod diskrimination og omsorgssvigt og forventes at blive fremsat om fire-fem år. Den skal også sætte fokus på risikoen for overgreb i ældresektoren.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 1

Migration: Tysklands næste kansler Merz strammer migrationspolitikken
I en analyse i Berlingske skriver Solveig Gram, at den kommende kansler, Friedrich Merz, strammer reglerne betydeligt. Merz har fået socialdemokraterne med til at stramme migrationspolitikken, men han leverer ikke på alle sine løfter, da han er i koalition med SPD. "Men mest af alt drøfter tyskerne intenst det emne, som endte med at høre blandt de vigtigste under valgkampen: migration." Merz' fempunktsplan inkluderer grænsekontrol og tilbagevisning af asylsøgere, men der er uenighed om, hvordan det skal ske i overensstemmelse med EU-naboer. Samtidig er AfD blevet det største parti i meningsmålinger, hvilket øger presset på Merz.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 9