Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Meddelelse
  • 24. juni 2022
  • Repræsentationen i Danmark
  • 3 min læsetid

EU i uge 26 - det sker...

Oven på topmødet står den i EUge 26 på G7-topmøde, strategisk fremsynsrapport 2022, NATO-topmødet og samt besøg af Frans Timmermans og Tour de France start i Danmark + nyt EU-formandskab

Juni 2022

 

 

  • 26-28/6: G7-topmøde i Schloss Elmau/Tyskland
    Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og formanden for Rådet, Charles Michel, repræsenterer Den Europæiske Union på G7-topmødet i Schloss Elmau. Det tyske formandskab for G7 har i år mottoet "fremskridt mod en mere retfærdig verden". G7-lederne deltager derfor i møder om den globale økonomi, infrastrukturpartnerskaber, klimainvesteringer, sundhed og energi samt ligestilling mellem kønnene. Ruslands invasion af Ukraine og de globale konsekvenser heraf vil naturligvis også være i centrum for drøftelserne Der vil blive afholdt et møde om dette emne og andre om samarbejdet om udenrigs- og sikkerhedspolitik og fødevaresikring - Læs mere...

 

  • 27/6: Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi (energi) / Luxembourg
    Energiministrene vil søge at nå frem til en generel indstilling til forslagene om ændring af direktiverne om vedvarende energi og energieffektivitet, der er en del af Fit for 55-pakken. Ministrene skal vedtage en forordning, der har til formål at fylde EU's gaslagerreserver inden vinteren og dele dem i en ånd af solidaritet. De skal også drøfte energisituationen i EU på baggrund af krigen i Ukraine. Ministrene skal drøfte et forslag om reduktion af methanemissioner og et forslag om bygningers energimæssige ydeevne
    Energikommissær Kadri Simson repræsenterer Europa-Kommissionen på samlingen i Rådet i Luxembourg - Læs mere...

 

  • 27/6-25/7: Moms: administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig (evaluering) - Kommissionen vil gerne høre din mening - Læs mere...

 

  • 27/6-25/7: Statsstøtte – undtagelser for små støttebeløb (de minimis-støtte) (ajourføring) - Kommissionen vil gerne høre din mening - Læs mere...

 

  • 28/6: Rådet for Miljø / Luxembourg
    Miljøministrene vil sigte mod at nå frem til en generel indstilling til forslag, der indgår i Fit for 55-pakken, og som vedrører CO2-markedet, kulstofdræn, indsatsfordelingen mellem medlemsstaterne, præstationsnormer for bilers og varevognes CO2-emissioner og en social klimafond. Ministrene agter også at nå frem til en generel indstilling til et forslag om minimering af risikoen for skovrydning og skovforringelse forbundet med produkter, der markedsføres i EU. Formandskabet vil forelægge en rapport om de hidtidige fremskridt i drøftelserne om et forslag om overførsel af affald - Læs mere...

 

  • 29/6: Kommissionens ugentlige møde / Bruxelles
    Et af emnerne forventes at blive den strategiske fremsynsrapport 2022 - Læs mere...

 

  • 29/6: Ursula von der Leyen i Madrid: deltager i NATO-topmødet 2022 - Læs mere...

 

  • 7/7: Dom i sag C-99/21P Danske Slagtermestre  om statsstøtte
    Med sin afgørelse C (2018) 2259 final af 19. april 2018 i statsstøttesag SA.37433 (2017 / FC) – Danmark konkluderede Kommissionen, at det bidrag, som er indført ved lov nr. 902/2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. ikke giver bestemte virksomheder nogen fordel og derfor ikke udgør statsstøtte.
    Danske Slagtermestre anlagde sag ved Retten med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse. Ved kendelse af 1. december 2020 i sag T-486/18 besluttede Retten, at Danske Slagtermestre hverken havde påvist, at brancheorganisationens medlemmer i særlig grad var påvirket af den omhandlede foranstaltning, eller hvilke medlemmer, der i særdeleshed var påvirket af den. Brancheorganisationen havde heller ikke påvist en væsentlig påvirkning af dens konkurrencemæssige stilling. Danske Slagtermestre havde derfor ikke påvist, at den indklagede afgørelse kunne forringe brancheorganisationens medlemmers konkurrencemæssige stilling, og at den derfor havde en umiddelbar virkning på deres retsstilling, navnlig deres ret til ikke at blive udsat for en konkurrence, der fordrejes af nævnte foranstaltning.
    Danske Slagtermestre har anket Rettens kendelse til Domstolen - Læs mere om sagen...

 

 

  • 30/6–1/7: Frans Timmermans kommer til København - Læs mere...

 

  • 30/6-6/10: Evaluering af procedurebestemmelserne om EU's konkurrenceregler - Kommissionen indleder offentlig høring - Læs mere...

 

  • 1/7: Tjekkiet overtager formandskabet for EU - Læs mere...
    Formand Ursula von der Leyen deltager i kommissærkollegiets besøg hos det tjekkiske formandskab sammen med Dubravka Šuica, Janusz Wojciechowski og Stella Kyriakides

 

  • 1/7-29/7: Horisont 2020-programmet – endelig evaluering - Kommissionen vil gerne høre din mening - Læs mere...

 

  • 1/7-29/7: Horisont Europa – midtvejsevaluering - Kommissionen vil gerne høre din mening - Læs mere...

 

-

 

  • 20-21/10: Det Europæiske Råd / Bruxelles

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
24. juni 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark