EU i dagens aviser
28. marts 2017
Dagens EU-tophistorier
Institutionelle anliggender: Det tyske valg
Flere dagblade har i dag fokus på det tyske valg. I en klumme i Berlingske skriver Troels Heeger, Berlingskes korrespondent i Tyskland, at Martin Schulz i månedsvis har kunne sole sig i fremragende meningsmålinger, der har genoplivet de tyske socialdemokraters tro på, at det kan lade sig gøre at slå Tysklands kansler, Angela Merkel, ved forbundsdagsvalget i september. Børsen er enig. En analyse i avisen skriver, at den tidligere præsident for EU-parlamentet, Schulz, har taget hul på et politisk udspil, der skal give kant til Angela Merkel, så SPD fremstår som et reelt alternativ. Foreløbigt er missionen kommet godt fra start. Hvis Schulz bliver Tysklands næste forbundskansler, kan det ramme tysk konkurrenceevne med følgevirkninger for dansk eksport og DI's europapolitiske chef, underdirektør Anders Ladefoged, vurderer, at valget mellem Merkel og Schulz kan gå indflydelse på Tysklands økonomiske styrke. Det skriver Børsen. Information og MetroXpress skriver, at Merkels kristelige demokrater søndag vandt et delstatsvalg i Saarland med opbakning fra over 40 procent af vælgerne, hvilket blev et tilbagefald for socialdemokraterne i SPD og Schulz. Også Kristeligt Dagblad skriver, at Mini-Merkel, Annegret Kramp-Karrenbauer, fik stoppet det såkaldte Schulz-tog og AfD's himmelflugt. Økonomi- og juraprofessor ved Hamborg Universitet Wolf-Georg Ringe, vurderer, at Erdogans angreb på Tyskland med beskyldninger om at bruge nazi-metoder kan ende med at styrke Merkels muligheder for genvalg som forbundskansler til september. Det skriver Børsen. “At AfD kunne få 6,1 pct., er bemærkelsesværdigt, fordi repræsentationen i delstaten er med til at cementere partiets position i tysk politik. Men de 6,1 pct. skal holdes op mod, at Angela Merkels stærkt europæisksindede CDU blev valgets helt store vinder med 40,7 pct. af stemmerne. Og at SPD, som nu har den tidligere EU-parlamentariker Martin Schulz i spidsen, fik 29,6 pct. Det gav Merkel point i løbet mod kanslerposten, idet CDU gik frem, mens SPD gik tilbage,” skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent i en debat i Jyllands-Posten.
Kilder: Berlingske, s. 6; Børsen, s. 18, 19; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 5; MetroXpress, s. 10
Institutionelle anliggender: May sætter nedtællingen i gang
Storbritannien sætter i morgen gang i to års exit-forhandlinger med EU. Det skriver MetroXpress. Den britiske regering sender et brev til EU-præsident Donald Tusk og sætter formelt gang i exit-processen og helt præcist sker det ved at aktivere artikel 50 i EU-traktaten. Børsen skriver, at oppositionen kræver, at May sikre britisk erhvervsliv fuld adgang til EU's indre marked inden hun trykker på Brexit-knappen. Selve kravet kommer fra Sir Keir Starmer, Labours skygge-Brexitminister, der i en tale mandag opstiller seks krav for, at Labour vil godkende Mays kommende Brexit-aftale med resten af EU. Dog spår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er masse bøvl efter Brexit. Det skriver Børsen. Løkke lagde ikke fingre imellem, da han overfor topchefer i landets største virksomheder, fagbevægelser og erhvervsorganisationer mandag på Marienborg analyserede de danske Brexit-udfordringer. Dog er Danmarks plan klar nok: Danske interesser kommer før de britiske og den frie handel mellem EU og briterne bliver samtidig en absolut topprioritet, skriver Børsen. “Jeg synes på alle måder, at det er en ulykke, at Storbritannien forlader EU,” sagde Løkke i sin velkomst på Marienborg. Det skriver Jyllands-Posten. Under mødet konstaterede Løkke at Danmarks fjerde største eksportland er Storbritannien, og at 2.400 virksomheder og 53.000 arbejdspladser bliver direkte berørt af englændernes farvel til EU. Altinget mandag skriver, at det er i dansk interesse at holde Storbritannien tæt og at det danske erhvervslivs interesse skal varetages bedst muligt, når Storbritannien træder ud af EU.
Kilder: Børsen, s. 16, 20; Jyllands-Posten, s. 10; MetroXpress, s. 3; Altinget, mandag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Klima: Russisk gasledning
Berlingske skriver i dag, at både EU og Folketinget er splittet omkring godkendelse af den 1.200 kilometer lange gasledning Nord Stream 2, og noget tyder på, at det bliver ualmindelig svært for den danske regering, at sige nej til gasledningen gennem Østersøen. Avisen skriver, at projektet har sat den danske regering i et stort dilemma mellem på den ene side Rusland og de lande i EU, der mener, at projektet skal betragtes som et rent kommercielt anliggende og følge de almindelige regler på området. På den anden side er Ukraine og lande i Østeuropa, som mener, at ledningen skal afvises fordi sagen handler om sikkerhedspolitik og russisk dominans. Med et brev til EU-Kommissionen, har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sammen med den svenske regering, forsøgt at lægge besltningen hos EU, for at undgå, at Danmark kommer i en storpolitisk klemme mellem Rusland og Østeuropa. Foreløbig uden held. “Vi har et klart ønske fra dansk side om, at Kommissionen kommer ind og tager stilling, så det ikke er op til det enkelte medlemsland. Den her sag er ikke bare en dansk-russisk sag. Den har nogle geopolitiske implikationer, som er meget, meget større. Derfor kan det ikke være rigtigt, at et enkelt medlemsland alene skal tage stilling til det,” sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) for nylig efter et møde i Bruxelles. Berlingskes leder skriver, at der ikke kan være nogen tvivl om, at Danmark og Sverige bør sig nej til Nord Stream 2. “Fra russisk side er etableringen af gasledningen et politisk skridt, et forsøg på økonomisk og geopolitisk at stå stærkere samt yderligere destabilisere Ukraine, som i dag har en stor indtjening ved at transportere russisk gas videre til EU-landene. Den Europæiske Union har i fællesskab og med god grund ført en markant sanktionspolitik over for Rusland, siden landet i 2014 gennemførte en ulovlig besættelse af den ukrainske halvø Krim. At man i den situation skulle godkende et stort infrastrukturprojekt, som Rusland kan bruge til yderligere at presse sine nabolande, virker absurd,” skriver avisen. Altinget skriver, at forsker i sikkerhedspolitik og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Mette Skak, mener at regeringen bør lytte til Anders Fogh Rasmussen, når den tidligere statsminister advarer mod at give russerne tilladelse til at opfører en ny gasledning gennem dansk farvand i Østersøen. “Jeg vil anbefale, at regeringen dropper den kortsigtede bekymring over at blive upopulær i Moskva og Berlin, og tænker mere langsigtet. Gør man det, har Danmark ingen interesse i, at det skal være russiske fossile energikilder, som skal diktere den energi- og sikkerhedspolitiske dagsorden,” siger Skak til Altinget.
Kilde: Berlingske, s. 13, 36; Altinget
Andre EU-historier
Interne anliggender: Parlamentsvalg i Bulgarien
Jyllands-Posten skriver, at mens briterne gør klar til at forlade EU, vender bulgarerne fortsat mod Bruxelles. Parlamentsvalget i Bulgarien i søndags er blevet fortolket som et valg mellem EU og Rusland og set i det perspektiv vandt EU, fordi det proeuropøiske parti, Gerb, fik cirka 32,5 proent af stemmerne og dermed blev landet største. Avisen skriver, at partiets leder, Boiko Borisov, er kendt for at være tilhænger af både EU og Nato, og derfor betyder Gerbs sejr, at “den provestlige konsensus” er bevaret. Det sagde valgforsker Parwan Simeonow ifølge den tyske tv-station Deutsche Welle.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12
Konkurrence: Fusion mellem kemigiganter godkendt i EU
Berlingske, Jyllands-Posten og MetroXpress bringer alle tre i dag en notits om, at EU-Kommissionen godkender fusionen mellem de to amerikanske kemikaliekæmper Dow Chemical og DuPont. EU-godkendelsen er betinget navnlig af frasalget af store dele af DuPonts globale pesticidvirksomhed, og det skal sikre, at konkurrencen på området forbliver høj, skriver Berlingske. “Pesticider er produkter med betydning for landmænd, forbrugere og miljøet. Vi har brug for effektiv konkurrence på dette område,” sagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager på et pressemøde i Bruxelles.
Kilder: Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 15; MetroXpress, s. 14
Finansielle anliggender: Klar til nedtur
Berlingske skriver, at den amerikanske valuta fortsætter med at rasle ned i kurs over for den danske krone. Ifølge Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, er det blandt andet præsident Trumps nederlag med at lave en sundhedsreform i USA, men også Den Europæiske Centralbank med direktør Mario Draghi i spidsen har en del af ansvaret. “Efter det seneste rentemøde raslede Draghi og co. med rentesablen ved at antyde, at en renteforhøjelse i eurozonen kan være rykket nærmere. Det har styrket euroen overfor dollaren,” siger han til avisen. Brexit kan svække britisk økonomi så meget, at pundet falder over 30 procent, og det skal de britiske banker nu forberede sig på. Det skriver Børsen. Britisk økonomi har generelt klaret sig godt efter Brexit-afstemningen i juni sidste år, men det kan gå meget værre, når Storbritannien først har sagt endegyldigt farvel til EU-medlemskabet. Avisen skriver, at Centralbanken vil sikre, at landets syv største banker, der tilsammen dækker cirka 80 procent af den samlede udlånsmasse, har tilstrækkelig kernekapital til at kunne modstå en større økonomisk krise. “Det er en oplagt mulighed,” advarer EU-Kommissær Michel Barnier, EU's chefforhandler om Brexit-betingelserne.
Kilder: Berlingske, s. 17; Børsen, s. 20
Landbrug: Frygter at tabe 10 mia. på Brexit
Jyllands-Posten, BT og Kristeligt Dagblad skriver i dag, at hvis ikke EU får en aftale med Storbritannien inden 2019 stiger tolden til 30-40 procent. Derfor kan det for dansk landbrug blive særdeles dyrt, når Storbritannien forlader EU, skriver Jyllands-Posten. “Hvis Storbritannien ryger ud af EU, så ryger vi tilbage til reglerne fra før EU,” forklarer administrerende direktør Karen Hækkerup fra Landbrug & Fødevarer. Landbrug & Fødevarer opfordre derfor til at sikre, at Storbritannien forbliver en del af EUs toldunion. Til gengæld kan briterne få lov at sætte kvoter for arbejdskraftens frie bevægelighed, lyder organisationens forslag.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; BT, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 3
Interne anliggender: Er EU godt for Danmark?
I BT debatterer Søren Espersen, næstformand, DF og Stine Bosse, formand, Europabevægelsen, om EU er godt for Danmark. Bosse mener, at vi skal kæmpe sammen. EU er baseret på værdier som demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og menneskerettigheder, som er en integreret del af vores levemåde. “Når vi er med i EU, har vi adgang til et marked på 500 mio. mennesker frem for et på fem,” siger Bosse til BT. Espersen mener, at vi er bedre foruden EU. “Problemerne med EU er manglende grænsekontrol, det faktum, at Folketinget ikke er øverste instans, at højesteret kan blive overtrumfet af en anden domstol, at vi mister vores frihed og selvstændighed som nation og arbejdskraftens frie bevægelighed. Det var derfor, Storbritannien gik ud af EU. Problemet er, at ingen vil lytte. Svaret fra EU-kommissionen er altid, at nu skal vi stå endnu mere sammen. Men det vil befolkningerne ikke. Den er den sikre vej til EUs smuldren,” siger Espersen til avisen. I en debat på Altinget mandag mener både Bosse og Steen Gade, formand for Nyt Europa, at EU-projektet er tidskrævende, men det er alle udfordringerne værd. Ifølge dem afhænger Unionens fremtid af det politiske lederskab.
Kilder: BT, s. 12; Altinget
Handel: Ja til frihandel
Dansk Metal og Dansk Industri ser klare fordele for virksomheder og arbejdspladser ved, at Danmark er med i EU's handelsaftale med Canada, (CETA). Det skriver Jens Boe Andersen, europapolitisk chef, Dansk Metal og Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri i en debat i Jyllands-Posten. De mener, at CETA-aftalen er den mest ambitiøse og omfattende handelsaftale til dato, som EU har forhandlet. “Aftalen vil være med til at opretholde de høje standarder for forbrugersikkerhed, rettigheder for lønmodtagere, miljøbeskyttelse, dyrevelfærd med videre, som vi har i både EU og Canada. Sammen vil vi sætte de globale standarder på vigtige områder som bæredygtighed, energi, konkurrence og investeringsbeskyttelse,” skriver de i avisen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18
Retlige anliggender: EU slækker på regler om porno og vold på skærmen
Kristeligt Dagblad skriver, at EU-Kommissionen vil stille samme krav til internettjenester om at beskytte børn mod porno og vold, som TV-stationer er underlagt. Kommissionen har foreslået at revidere Direktivet om Audiovisuelle Medietjenester, men i samme åndedrag lemper Kommissionen på beskyttelsen. “Det er fint, at EU-Kommissionen vil udvide direktivet, så beskyttelsen af børn og unge udvides til internettjenester. Men det er selvmodsigende, at de samtidig fjerner den paragraf i direktivet, der udtrykkeligt forbyder den mest skadelige vold og porno. Forældrekontrol er godt, men børn og unge har adgang via både computere, telefoner og tablets, og det kan være svært for forældrene at følge med,” siger Nicola Speranza, talsmand for Sammenslutningen af Katolske Familieorganisationer i Europa, Fafce til avisen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8
Institutionelle anliggender: EU mangler lederskab og en fælles fjende
Kristeligt Dagblad bringer et globalt interview med den anerkendte britiske historiker Norman Davies, der advarer om, at EU-samarbejdet er tæt på at ramme bunden. “Den Europæiske Union er presset som aldrig før. Briterne vil i morgen tage første skridt til at forlade samarbejdet inden for to år, finanskrisen hærger stadig i de sydlige medlemslande, flygtningekrisen har udstillet en politisk impotens af dimensioner, og nationalismen oplever en genopblomstring på kontinentet, alt imens flere lande åbenlyst kritiserer samarbejdets grundpiller. Og selvom EU's politiske i elite i weekenden mødtes i Rom for at fejre 60-året for Den Europæiske Unions fødsel, klinger deres løfter om et fremtidigt stærkt EU hult i en tid, hvor Unionen presses både inde- og udefra. Derfor er det på tide at tage hånd om problemerne med samme "hvad udad tabes, må indad vindes"-tilgang, som Danmark blev tvunget til efter nederlaget i 1864,” udtaler Davies til avisen. Han mener, at EU og hele Europa har brug for et massivt frisk pust, en fælles modstander, som kan ruske op i det hele og som kan redde europæerne fra sig selv.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4
Institutionelle anliggender: Skotterne får nej til uafhængighed
Politiken skriver, at Skotland ikke kan få lovning på en ny afstemning om suverænitet forud for forhandlingerne om Brexit. “Min holdning er meget enkel, og den har ikke ændret sig. Den er, at det ikke er tiden til at tale om en anden afstemning om uafhængighed. (... ) Nu er tiden, hvor vi må stå sammen og ikke trække os væk fra hinanden. Vi må stå sammen for at sikre os, at vi får den bedst mulige aftale for hele Storbritannien om udtrædelsen af EU”, sagde Theresa May i går i Glasgow. Det glæder dog Spanien, der ikke vil give Catalonien håb om selvstændighed.
Kilde: Politiken, s. 8
Retlige anliggender: “Ikke mig der bør fængsles”
MetroXpress skriver, at den russiske oppositionsleder, Alexei Navalnij, er blevet fremstillet i retten, efter at han søndag sammen med hundredvis af andre demonstranter blev anholdt for at protestere mod korruption. EU, USA og Europarådet opfordrer Rusland til at løslade Navalnij og de andre anholdte. “Politiets handlinger har forhindret praktisering af ytringsfrihed, forsamlingsret og en fredelig sammenkomst, som er grundlæggende rettigheder forankret i den russiske grundlov,” siger en talsmand for EU, der beder de russiske myndigheder om at respektere de internationale forpligtelser, som deres land har tilsluttet sig.
Kilde: MetroXpress, s. 12
Klima: Esben Lunde lover upartisk grundvand-analyse
Når de danske grundvandsindberetninger snart kommer under lup, så skal man ikke kunne sætte en finger på uvildigheden. Det var meldingen fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) på et samråd i sidste uge. Det skriver Altinget. Der har gennem de seneste uger været heftig debat om de danske indberetninger af grundvandets tilstand, som landbruger mener er sket på fejlagtig grundlag. Lunde Larsen benyttede samrådet til at slå fast, at han absolut ingen fejl har konstateret, og at EU-Kommissionen har samme opfattelse af virkeligheden, som man har i Danmark.
Kilde: Altinget
Klima: Dyrkning af nye GMO-majs skridtet nærmere i EU
Der er nu fri bane for at EU-Kommissionen kan tillade dyrkelse af to nye GMO-majs på EU's territorium, efter henholdsvis 21 og 16 års vej gennem EU-systemet. Det skriver Altinget. Efter det mandag mislykkedes EU-landene at finde et kvalificeret flertal for eller imod tilladelser til henholdsvis Syngentas BT11-majs og Pioneers 1507 overgår beslutningen nu til EU-Kommissionen.
Kilde: Altinget
Klima: Kritik af nordsøaftalen klinger hult i Bruxelles
I en debat på Altinget vil Morten Helveg Petersen (R) har mere fokus på Bruxelles-forhandlingerne om energirenovering i EU. “Det forholder sig i grove tal sådan, at 75 procent af bygningerne i EU's medlemslande er ekstremt energi-ineffektive. Bygningerne sluger op imod 40 procent af vores samlede energiforbrug. Vi fyrer bogstavelig talt for gråspurvene, når det er koldt. Og vi slukker aldrig for klimaanlæggene, når det er varmt. EU-Kommissionen har lavet et forlæg til revisionen, som vi nu sidder med i Europa-Parlamentet. I Alde-gruppen mener vi, at der er brug for en reel revolution på området,” skriver han i debatindlægget.
Kilde: Altinget
Interne anliggender: Mandat i Europa-Parlamentet
Enhedslisten kommer på stemmesedlen for første gang, når derer valg til Europa-Parlamentet i juni 2019. Det skriver Altinget. En måling, som Norstat har lavet for Altinget, viser, at 7,7 proent af vælgerne vil sætte deres kryds ved Enhedslisten her godt halvvejs inde i den femårige valgperiode. ”Målet med at stille Enhedslisten op til valget var at styrke EU-kritikken. Og hvis vi går i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, kan vi tilsammen mønstre to mandater - altså en fordobling. Det viser en markant styrkelse af EU-modstanden," siger Søren Søndergaard, der er partiets EU-ordfører og er tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Kilde: Altinget
Detaljer
- Publikationsdato
- 28. marts 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark