EU i dagens aviser tirsdag den 6. februar 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Som en steppebrand har frygten for russiske angreb spredt sig i Europa
Sverige var de første til at advare om risiko for krig. Sidenhen fulgte Storbritannien, Tyskland, Polen, Estland og senest Danmark trop, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) før weekenden luftede sin bekymring for, at Rusland kan angribe Nato, skriver Jyllands-Posten.
I december 2023 offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) sin seneste trusselsvurdering. Ifølge denne vurdering forventes Rusland i 2024 betydeligt at øge sine militære udgifter og vurderingen påpeger også, at der er en sandsynlighed for, at Ruslands økonomi vil fungere som en krigsøkonomi. FE konstaterer desuden, at Rusland besidder evnen til at eskalere konflikter med vestlige lande ved brug af hybride virkemidler, og dette kan strække sig helt til grænsen for en væbnet konflikt. I et interview med Jyllands-Posten uddybede FE's efterretningschef, Anja Dalgaard-Nielsen: "Rusland har ikke til hensigt at gå i krig med NATO, men de er parate til at nærme sig grænsen, sådan som de opfatter den." Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker og ekspert i russiske forhold på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener, at Kreml vil forsøge at udfordre både EU's og Nato's sammenhængskraft og skabe splittelse i Europa. Han er overrasket over den seneste tids mange advarsler, men siger samtidig, at meldinger om en øget russisk trussel mod Nato-landene skal tages alvorligt, når man hører om truslen så håndfast fra så mange. "Der er nogen, som har et indblik i noget konkret, og efterretninger, som tydeligt peger i den retning," siger han og fortsætter: "Rusland vil sandsynligvis forsøge at trykteste og destabilisere Nato ved at sætte nogle lande under pres for at se, hvordan Nato reagerer, og om nogle lande i alliancen falder fra. Det kan f.eks. ske ved at sende tropper midlertidigt ind over grænsen."

Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedsanalyse af Jens Worning, direktør i Policy Group. Han skriver blandt andet: "Ruslands omstilling til krigsøkonomi og oprustning er nu en trussel mod hele det europæiske kontinent. Én af de første markante ledere, der sagde det højt, var den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, der i december 2023 i avisen Welt am Sonntag vurderede, at vi, Europa, er nødt til at forberede os på, at vi kan ende i krig med Rusland, før indeværende årti er omme. I første række stod de baltiske lande, Moldova og Georgien ifølge ministeren. De to sidste er ikke medlemmer af Nato. [...] Det går i Europa meget, meget langsomt med at øge produktionskapaciteten, og støtten til Ukraine har for de fleste landes vedkommende betydet, at de eksisterende lagre er tæt på tomme. Der er ikke nok til, at Ukraine kan matche Rusland. Det får ikke Ukraine til at tabe krigen her og nu, men det langsigtede perspektiv for Ukraine er lige nu ikke lyst. [...] I fredags pralede Ruslands præsident Vladimir Putin af, at russisk forsvarsindustriproduktion på alle parametre var mangedoblet, og at spritnye tanks ruller ud fra de russiske fabrikker. Rusland opruster trods hårde vestlige økonomiske sanktioner i et tempo, Vesten ikke kan følge. Putins tal skal tages med et eller to gran salt, for man skal indregne det svind, som den russiske korruption tager, når offentlige budgetter øges, men faktum er, at Rusland har omstillet sig til en krigsøkonomi, Europa har ikke. [...] Man skal i gang med massive investeringer - nu. Det vil berøre et andet punkt: At forsvarsforliget er ”smurt” bredt ud over en tiårig periode. Mange anskaffelser vil komme for sent i forhold det nye trusselsbillede. Hvad nytter det med nyanskaffelser i 2033, hvis Rusland skal afskrækkes troværdigt fra krig her og nu? [...] Og så skal man have endnu en faktor med i sine overvejelser, præsidentvalget i USA til november, der kan ende med en sejr til Donald Trump, der hverken er fan af Nato eller amerikansk tilstedeværelse i Europa. Det vil kun forværre det trusselsbillede, der nu er ved at blive mainstream hos europæiske ledere."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Trumps skjulte hånd bag stop for Ukraine-hjælp
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Sidste efterår var det klart, at der var en politisk og økonomisk pris for at få Republikanernes accept af pakkerne til Ukraine og Israel; flere penge til øget grænsekontrol ved Mexico og samtidigt også en strammere immigrationslovgivning. Præsident Biden var ikke uvillig. Problemerne med titusindvis af ulovlige immigranter er så massive, at det for ham også er en vindersag at få inddæmmet. Men den sejr vil Donald Trump ikke forære ham. Derfor presser han sine republikanske partifæller til at afvise Demokraternes udspil. I en situation, hvor Ukraine er hårdt presset langs fronterne, og forsvarskrigen mod russerne er på vej ind i sit tredje år, frustrerer det åbenlyst flere kongresmedlemmer. De vil fortsat støtte Ukraine og vil stoppe præsident Putins aggressioner. Men i takt med at Donald Trump er stærkt på vej til at være last man standing i Republikanernes primærvalg, rækker hans kontrol langt ind i Kongressen. [...] Kun USA kan i tide hjælpe Ukraine med mere af den ammunition, man allerede på slagmarken mangler hårdt. I bedste fald kan der først i 2025 komme tilstrækkelige mængder fra EU. Som Jack Watling, Royal United Services Institute, fortæller ft.coms Gideon Rachman, er situationen så alvorlig, at der falder flere soldater, og at den ukrainske hær ikke kan planlægge fremtidige operationer. “Når konsekvenserne bliver indlysende, er det allerede for sent,” lyder Watlings prognose. Men, som kommentator Gideon Rachman skriver, er det i Trumps verden kun et bevis på kaos og uduelighed under præsident Biden. Hvor Ukraines frihed og Europas sikkerhed blot er collateral damage for, at Trump igen kan blive præsident."

Information bringer en analyse af journalist Niels lvar Larsen, som blandt andet skriver: "Et stort politisk drama i USA med Senatet, Det Hvide Hus og Repræsentanternes Hus i åbent magtopgør gør nu udsigterne til, at Ukraine kan få hårdt tiltrængt amerikansk våbenhjælp yderligere uvisse. Samtidig er Biden-administrationen på udkig efter nye veje til at levere våben til Ukraine, der ikke kræver godkendelse i den amerikanske kongres. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var lettet og taknemmelig, da det torsdag lykkedes at skabe enstemmigt EU-flertal for en hjælpepakke på 50 milliarder euro over fire år til det krigsbetrængte land. […] Men militært bliver euromilliarderne ikke den game changer, der hjælper Ukraine til at genvinde et overtag på slagmarken. [...] Dag for dag svinder Ukraines håb om amerikansk støtte, og dag for dag koster fraværet af støtten ekstra ukrainske faldne. [...] Biden har imidlertid andre tricks i ærmet, hvormed han alligevel kan sikre en grad af amerikansk våbenstøtte til Ukraine. Ifølge det amerikanske magasin Forbes kan Det Hvide Hus praktisere såkaldt 'ringbytte', der fungerer efter følgende princip: Et land betaler eller bevæbner et andet land, så dette andet land kan bevæbne et tredje land. [...] Som Forbes beskriver det, kan Biden i en amerikansk variant af modellen gøre brug af en særlig præsidentiel beføjelse til at overføre såkaldte 'overskydende forsvarsartikler' til partnerlande. [...] Brugen af ringbyttemodellen for at sikre Ukraine våbenleverancer står, som det fremgår, kun ved en spæd begyndelse, der ikke matcher Ukraines akutte behov. Men Forbes vurderer potentialet i den som betydeligt, så hvis Kongressen bliver ved med at spærre for den tiltænkte milliardbevilling til Ukraine, vil præsident Biden kunne opskalere brugen af metoden, ligesom han angiveligt også har flere andre særlige præsidentbeføjelser til at yde militærhjælp til Kyiv uden om Kongressen, herunder dekreter om at levere direkte til Ukraine fra de amerikanske overskudslagre."
Kilder: Børsen, s. 17; Information, s. 8-9

Andre EU-historier

Klima: DF-ordfører: EU's bygningsdirektiv er en bombe under danske husejere
Altinget bringer et debatindlæg af Nick Zimmermann (DF), boligordfører og MF. Han skriver blandt andet: "De fleste danskere har næppe opdaget det, men igennem en længere tid har et direktiv med potentielt ødelæggende betydning for danske husejere spøgt i gangene i Bruxelles og Strasbourg. Forleden blev Europa-Parlamentet og Ministerrådet så omsider enige om bygningsdirektivet, men man havde ønsket, at det i stedet var strandet i EU's evighedsmaskine. Resultatet er nemlig ikke noget, som danske husejere kan se frem til med glæde. Det er ikke ofte, at den helt almindelige husejer skal rette blikket mod Bruxelles, når det handler om, hvordan vedkommende skal indrette sin bolig - men det sker nu. [...] Hvis EU overhovedet skal blande sig i de her forhold, burde det da som absolut minimum være på en måde, som giver økonomisk mening. Nu bliver de lande, der har taget energireduktionerne alvorligt, straffet, og vi kommer til at bruge for mange penge på at betale for få og små reduktioner i udledningen af CO2. Det giver ganske enkelt ingen mening - hverken for den private forbruger eller for klimaet. [...] Bygningsdirektivet understreger igen, at Danmark altid kommer ud på tabersiden i EU. Vi er forudseende i Danmark. Vi har været på energireduktionsbølgen i årevis - men det bliver vi ikke belønnet for. Nej, vi bliver straffet for det ved ublu og urimelige krav til danske boligejere."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Problemerne tårner sig op i EU's grønne projekt - en ny, langsigtet investeringsplan er løsningen
Altinget bringer en kommentar af Morten Helveg Petersen, MEP (R), som blandt andet skriver: "EU's første Green Deal er tæt på sin afslutning på lovgiversiden. Det er et stykke klimapolitisk verdenshistorie, og størstedelen af lovgivningerne holdt høje klimaambitioner igennem hele mandatperioden, ikke mindst hjulpet på vej af krigen i Ukraine og den europæiske energikrise, som fulgte efter. Men hvis EU's grønne projekt så vanskeligt ud i 2019, ser det endnu vanskeligere ud for den kommende Green Deal. Europas grønne omstilling mangler penge, udbygningen med grøn strøm går alt for langsomt, den folkelige opbakning er skrøbelig, og samtidig er EU voldsomt udfordret af den strømlinede, protektionistiske industripolitik, som føres i Kina og USA. [...] Denne mandatperiode har samtidig demonstreret, at EU's klimapolitik har potentiale til at skabe dybe samfundsmæssige spændinger og polarisering. Fra energirenovering til varmepumper og udfasning af olie- og gasfyr har europæisk klimapolitik været bagtæppe for store demonstrationer og voldsomt polariserede nationale debatter på tværs af kontinentet. Det viser, at EU's grønne omstilling har brug for en anden historiefortælling, som er mere lokalt forankret, nærværende og relevant for borgerne. Alle disse udfordringer skal EU søge at løse, og som jeg ser det, skal løsningen findes under rammerne af en langsigtet investeringsplan, hvor fælles finansiering er det centrale element. Det er nødvendigt for at beskytte det indre marked og erstatte statsstøttekapløbet, som EUs små nationer inklusive Danmark vil tabe stort."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: EU-Kommissionen forventes at foreslå dristigt, grønt 2040-mål. Timingen kunne næppe være dårligere
Altinget bringer mandag en kommentar af Marie Louise Gammelgård-Larsen, Deputy Director, Kaya Partners. Hun skriver blandt andet: "Timingen for fremsættelsen af EU's klimamål for 2040 kunne næppe være mere uheldig. I de seneste uger har landbrugsprotester bredt sig fra Berlin og Paris til Bruxelles over en presset økonomi og frustration over EU's klima- og miljøpolitik, som særligt højrefløjspartier positionerer sig i forhold til hen imod et skæbnesvangert Europaparlamentsvalg i juni. Samtidig forbereder Kommissionen sig på at præsentere det nye klimamål, som EU's klimalov kræver senest i maj. Kommissionen forventes derfor 6. februar at foreslå, hvad der særligt i et valgår må betegnes som et dristigt mål: En reduktion af drivhusgasser på 90 procent i forhold til 1990-niveauet inden 2040. Dette mål, som stemmer overens med anbefalingerne fra EU's klimaråd, repræsenterer en betydelig optrapning fra det nuværende mål om 55 procent reduktion i 2030. [...] Hvordan vi præcist skal lykkedes med at levere på både mål, bæredygtig konkurrenceevne og en retfærdig omstilling, forbliver dog et åbent spørgsmål - og en helt central debat i de kommende år for EU's klimapolitik, industripolitik, landbrugspolitik og i sidste ende Unionens økonomiske valg. [...] Selvom udfordringerne er enorme og komplekse, er de ikke uoverkommelige. Men det vil kræve en fælles indsats, nytænkning og politisk mod at gå fra ambitioner til handling."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: De Grønne har valgt deres spidskandidater til EU-valget
Ved sommerens parlamentsvalg har EU's grønne partier valgt tyske Terry Reintke og hollandske Bas Eickhout til at stå i front for De Grønnes kampagne, skriver Altinget mandag. Begge kandidater har klimaforandringer og modstanden mod en højredrejning i Europa som mærkesager. "Jeg vil kæmpe for et mangfoldigt grønt og socialt Europa, et demokratisk Europa, hvor racisme og had ikke hører hjemme, og hvor vi i dag sætter kursen mod en retfærdig overgang til en klimaneutral industri for i morgen," skriver Terry Reintke, og Bas Eickhout tilføjer: "Disse valg bliver ekstremt vigtige: vores planet varmes hurtigt op, en grufuld krig udkæmpes ved vores grænser, og uligheden er stigende. Samtidig vinder den yderste højrefløj frem, selvom den kun tilbyder polarisering, eksklusion og fejlagtige løsninger. Som spidskandidat for De Grønne vil jeg vise, at vi er modgiften til den yderste højrefløj, og at et grønt, socialt og inkluderende Europa er muligt."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Er denne kvinde i gang med at gøre danske klimamål overflødige?
EU-Kommissionen vil tirsdag fremlægge sit forslag til et 2040-mål for hele Europa, skriver Altinget mandag. Målet er så ambitiøst, at det vil sætte pres på Danmark for at øge sine egne klimaambitioner. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det også vil udfordre nationalstatens rolle i klimakampen i Europa. Det ventes, at EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen præsenterer tallet 90 procent, som en del af EU-Kommissionens forslag til et nyt mål for reduktion af drivhusgasudledninger i 2040. Den tyske kommissionsformand præsenterer dette mål i Bruxelles, der i sidste uge var præget af tumult under et topmøde, hvor hundredvis af europæiske bønder blokerede gaderne med traktorer, satte ild til paller og væltede historiske skulpturer foran Europa-Parlamentet.
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: ECB presser Nordea med nyt skrapt kapitalkrav
Selvom Nordea mandag præsenterede et regnskab, der indikerede en stærk bank, står den over for en betydelig udfordring i de kommende måneder, idet tilsynsmyndigheden Den Europæiske Centralbank (ECB),forventes at pålægge banken betydelige krav, skriver Børsen. Nordea vil således blive pålagt at øge den kapital, der skal reserveres for at imødegå potentielle tab på udlån til næsten 10 millioner private kunder. Ifølge Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen, vil dette få konkrete konsekvenser, selvom han forsikrer om, at de strammere krav ikke vil medføre problemer for banken. EU's fælles banktilsyn, EBA oplyser i en rapport fra september 2023, at der må forventes betydelige planlagte, men endnu ikke godkendte ændringer i bankernes IRB-modeller de kommende år over for alle typer kunder. “Vi forventer, at arbejdet med vores corporate IRB-modeller er afsluttet i 2026, og vi forventer her, at der bliver en positiv effekt i form at en lavere risikoeksponering,” siger Frank Vang-Jensen.
Kilde: Børsen, s. 6-7

Klima: Det europæiske marked er ikke gearet til at indfri potentialet
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet og Marianne Lynghøj (V), kandidat til Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "EU spiller hovedrollen, når danske virksomheder leverer nye løsninger, der reducerer menneskehedens globale klimaaftryk. Derfor er det bydende nødvendigt med en europæisk strategi for de såkaldte biosolutions. [...] Frem mod 2030 kan biosolutions reducere den globale CO2-udledning med hele otte pct. Derfor bør EU indfri det enorme grønne potentiale i biosolutions, men det kræver, at vi får en europæisk strategi, der gør potentiale til virkelighed. For at nå EU's mål om klimaneutralitet i 2050 og samtidig udbrede dansk teknologi til resten er verden, er fællesskabet nødt til at trække i arbejdstøjet og rydde bureaukrati samt besværlige processer ad vejen. Ellers risikerer EU endnu en gang at se en af fremtidens industrier foretrække USA frem for Europa. [...] EU er i dag den region i verden, hvor biosolutions har længst til markedet, fordi vores lovgivning ikke er blevet udviklet og opdateret. Her tager en typisk godkendelsesproces for en ny bioteknologisk løsning otte til ti år, før produktet kan komme på markedet, mens det i USA typisk tager to til tre år. Derfor vælger mange bioteknologiske virksomheder EU fra og USA til. Hvis fællesskabet skal være verdens førende grønne region, skal EU også være førende på biosolutions. [...] I efteråret 2025 overtager Danmark formandskabet for EU. Danmark er et af de mest ambitiøse europæiske lande, og derfor er det naturligt, at Danmark blandt andet bruger sit EU-formandskab til at sætte sig i spidsen for en samlet europæisk strategi for biosolutions. En europæisk strategi for biosolutions skal skabe ét europæisk marked med fælles regler og langt mere smidige godkendelsesprocedurer."
Kilde: Børsen, s. 27

Det digitale indre marked: AI forstærker den globale digitale kolonialisme
Information bringer en kronik af Søren Bøgh Sørensen, Ph.d.-studerende, i praktik hos Global Aktion. Han skriver blandt andet: "Siden OpenAI lancerede sin sprogmodel ChatGPT i 2022 har kunstig intelligens, AI, været et tiltagende omdiskuteret emne i den offentlige debat. [...] På et politisk plan vedtog EU efter mange års diskussioner om uforpligtende etiske guidelines for kunstig intelligens sidste år en ny aftale om lovgivning på området, den europæiske AI act. EU's aftale om kunstig intelligens vil forbyde brugen af AI-systemer, der indebærer såkaldte "uacceptable risici", og indføre lovbestemte krav til udviklingen og brugen af AI-systemer med ”høje risici" inden for en række forskellige områder. EU's AI act forpligter imidlertid ikke techvirksomheder på meget mere end at foretage deres egne såkaldte "konformitetsvurderinger", hvor de selv skal eftervise, at de lever op til reguleringerne. Fordi det er uklart, hvornår bestemte AI-systemer kan siges at udgøre en stor risiko, betyder det, at techvirksomheder har et bredt manøvrerum til at fritage dem selv fra forpligtelserne til at respektere menneskelige hensyn. [...] Hvis techkonglomeraternes magt skal udfordres politisk, er det afgørende at flytte fokus fra det enkelte individs datarettigheder til spørgsmål om ejerskab af verdens digitale infrastrukturer. Ønsker vi at demokratisere den infrastruktur, må vi først styrke organiseringen af digitale arbejdere verden over og udvikle demokratisk ejede digitale platforme, der tjener sociale og miljømæssige hensyn fremfor påbuddet om at maksimere profit."
Kilde: Information, s. 16-17

Det digitale indre marked: André Rogaczewski er træt af uvidenhed og abstrakt snak om kunstig intelligens
Netcompany-topchef André Rogaczewski mener, at der er for lidt viden og for mange holdninger i debatten om kunstig intelligens, skriver Berlingske. André Rogaczewski savner politisk mod og vilje til at bruge teknologien, der ifølge ham kan løse mange problemer i den offentlige sektor. "Det offentlige står stille. Men de skal til at vågne. Nu," siger han og tilføjer, at han er fuldstændig overbevist om, at teknologien kan løse de fleste problemer og dermed skabe et bedre og mere effektivt velfærdssamfund. André Rogaczewski vurderer, at grunden, til at det ikke går hurtigere med udrulningen af kunstig intelligens, er, at den manglende forståelse for teknologien udvikler sig til frygt. "Forståelsen af, hvad vi kan bruge teknologien til, er en helt anden debat end den om en mystisk algoritme i USA, der stjæler al vores data og overtager menneskeheden. Det er ren offeradfærd at sidde og vente på, at EU redder os og fortæller, hvad vi skal stille op. Vi bør være klogere end det," siger André Rogaczewski.
Kilde: Berlingske, s. 4-5