EU i dagens aviser torsdag den 20. juni 2024

Tophistorier

EU-Kommissionen vurderer, at Frankrig bryder budgetregler
Onsdag tog EU-Kommissionen første skridt i at igangsætte en særlig procedure for uforholdsmæssigt store underskud mod Frankrig sammen med Italien, Polen, Belgien, Ungarn, Malta og Slovakiet, skriver flere aviser onsdag og i dag. De syv lande har et underskud på over tre procent af bruttonationalproduktet, hvilket er i strid med EU's finanspolitiske regler og det betyder, at landene skal gennemføre "korrigerende tiltag" for at nedbringe både de årlige underskud og på den mellemlange bane nedbringe statens gæld på en troværdig facon. " Vi har sendt et signal i noget tid nu fra EU-Kommissionens side om, at vi har til hensigt at indlede procedure for uforholdsmæssigt store underskud i 2024. Vi har nu vurderet situationen i medlemslandene og draget den konklusion, at underskudskriteriet ikke er opfyldt i syv medlemslande," sagde EU-Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis, men påpegede, at det er for tidligt at tale om håndhævelse endnu. Samtidig understregede han, at der allerede er tegn på forbedring i balancerne i Frankrigs økonomi. Jyllands-Posten skriver også, at det snarlige valg i Frankrig har rykket den økonomiske usikkerhed helt ind i hjertet af Europa. Usikkerheden aflæses blandt andet i handlen med de franske statsobligationer, hvor renterne steg mærkbart, og det såkaldte rentespænd til Tyskland er pisket i vejret. "Hvis Rassemblement National gennemfører sit program, er det muligt med en gældskrise i form af et Liz Truss-scenarie," advarede den franske finansminister, Bruno Le Maire, kort tid efter, at der var blevet udskrevet valg.

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Den franske regering bruger en ny EU-procedure mod landet for ”uforholdsmæssigt store underskud” til at angribe oppositionen, med kun lidt over en uge før franskmændene den 30. juni går til stemmeurnerne ved første runde af det hastigt udskrevne parlamentsvalg. Den franske finansminister, Bruno Le Maire, advarer således om, at oppositionen - og det gælder både den hårde højrefløj og den samlede venstrefløj - risikerer at få sat Frankrig "under økonomisk værgemål" fra EU, hvis de vinder valget. Og at det kan føre til en "gældskrise". Men EU-Kommissionens beslutning er også en plet på præsident Emmanuel Macrons ry, da han netop har slået sig op på at være mere økonomisk ansvarlig end sine politiske konkurrenter. [...] "Vi ser frem til at modtage nationale strukturelle budgetplaner fra medlemslandene, som vil reducere gæld og underskud og afspejle dagens anbefalinger," lød det fra økonomikommissær Paolo Gentiloni med henvisning til, at landene til sommer skal indsende planer for økonomien, der vurderes at nedbringe budgetunderskuddet. Ellers kan der - i teorien - vanke milliardstore bøder. Selve proceduren igangsættes dog først, når EU-ministrene senere på sommeren træffer en beslutning. [...] EU-Kommissionen viser med beslutningen om at indlede første skridt i proceduren, at en ny fransk regering vil få en overordentlig svær forhandling med Bruxelles. [...] Men EU's beslutning om at igangsætte en underskudsprocedure mod Frankrig viser også, at Macron for længst har forladt den restriktive budgetkurs, som han slog sig op på som 'Finans-Mozart', der var hans kælenavn, før han tiltrådte som præsident. Hans modstandere vil kunne sige, at det netop er hans politik, som har øget gælden og risikerer at sætte Frankrig i problemer med både højere renter på statsobligationerne og en tung forhandling med Bruxelles om statens finanser."
Information, s. 1,8-9; Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, onsdag; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Ekstra Bladet, onsdag (20.06.2024)

Prioriterede historier

Kim og Putin er bedste venner, for de har intet at tabe. Det er op til Kina at sige stop
Berlingske og Politiken bringer analyser af Vladimir Putins besøg i Nordkorea. Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg skriver blandt andet: "Klokken var lidt i tre om natten lokal tid, da Vladimir Putin ankom til Nordkoreas hovedstad. For enden af den røde løber stod Kim Jong-Un klar til at omfavne sin kære ven. Kort efter var de i hinandens arme og lignede det, de er blevet: våbenbrødre. [...] Putin roste de to landes "nære venskab", mens Kim sagde, at de to lande er indtrådt i en æra af "velstand". Så rasede Putin mod Vestens "hegemoniske og imperialistiske politik", mens Kim gav sin fulde opbakning til Ruslands "militære operation" i Ukraine. Det var præcis, hvad Putin havde håbet på at høre. [...] Krigen i Ukraine har dermed givet Kim Jong-Un en uventet trumf. For Putin og hans regime er fordømt af de samme, som fordømmer Nordkorea. [...] Derfor peger alt på, at Nordkorea og Rusland vil udvikle et samarbejde, der skal sprænge sanktionerne. De vil dermed udfordre selve den gamle verdensorden. Tilbage står nu spørgsmålet om, hvem der kan sætte en stopper for de to landes styrkede samarbejde. Her kan der kun være et svar. Når Putin og Kim så åbenlyst har besluttet sig for at bryde med de sanktioner, der er blevet pålagt dem, er det et tegn på, at de er flintrende ligeglade med, hvad man mener i Vesten. USA, Sydkorea og EU kan rende og hoppe. De er i forvejen modstandere. Nej, i stedet må vi se i retning af de to landes fælles ven, Kina. [...] Det øjeblik, det bliver for tæt, har Kina en klemme på såvel Kim som Putin. Og vokser spændingerne på den koreanske halvø som følge af et stærkere Nordkorea, vil det ikke være usandsynligt, at Beijing siger fra. For Kina har brug for stabilitet. Økonomien er presset. Der er ikke råd til uro i landets nærområde. Særligt ikke uro, som Kina ikke har kontrol over."

Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft skriver blandt andet: "Det er den russiske præsidents første besøg i Nordkoreas hovedstad i 24 år, men dets betydning er svært at overdrive. Det er ikke bare en trussel mod Ukraine, men mod global fred og den verdensorden, som Rusland engang var med til at opbygge og forsvare. [...] Onsdag underskrev Putin og Kim Jong-Un en aftale om et 'omfattende' strategisk partnerskab. Der kom ingen yderligere detaljer om aftalen onsdag, men det russiske embedsværk har meddelt, at den erstatter tidligere traktater mellem de to lande, der går tilbage til 1961. Desuden meddelte Kim Jong-Un ifølge russiske medier, at "Nordkorea udtrykker fuldstændig støtte og solidaritet med den russiske regering, hær og folk i at udføre en særlig militæroperation i Ukraine". Men vigtigst af alt, så kan Putin hjælpe med at smadre FNs vakkelvorne sanktionssystem. [...] Resultatet er en mindre regelbaseret verden, hvor stater har nemmere ved at gøre, som det passer dem. Eller som Putin tirsdag skrev i en kommentar til Nordkoreas statsavis Rodong Sinmun: "USA forsøger at nedtvinge en såkaldt 'regelbaseret orden' på verden, hvilket grundlæggende ikke er andet end et globalt neokolonialt diktatur baseret på dobbeltstandarder. Lande, som forsøger at forfølge en uafhængig politik, oplever i stigende grad eksternt pres for ikke at ville bøje sig." Putin nævnte ikke, at han engang selv var del af den regelbaserede orden, som pressede Nordkorea. For nu handler det om at afvikle den."
Berlingske, s. 12-13; Politiken, s. 7 (20.06.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU-Kommissionen forventer stigende vækst og lavere inflation
EU-Kommissionens økonomiske forårsprognose vurderer, at Europa undgår en recession, skriver flere aviser onsdag. EU-Kommissionen forventer tværtimod en lille vækst på 1,0 procent i år og at inflationen i EU vil falde fra 6,4 procent i 2023 til 2,2 procent i 2025. Fra ledende næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, lyder det dog, at trods de positive budskaber, så står EU over for store udfordringer med konkurrenceevnen. "EU's økonomi har holdt sig stabil gennem en række store chok, og den er i stadig bedring. Men mangeårige strukturelle udfordringer holder EU's konkurrenceevne tilbage," siger Valdis Dombrovskis. Derfor ventes konkurrenceevnen at blive et omdrejningspunkt for den kommende EU-Kommission og på topmødet i næste uge ventes stats- og regeringslederne at prioritere konkurrenceevne højt på listen for den næste femårige mandatperiode i EU. EU lægger desuden op til at håndhæve reglerne, som reelt har været enten suspenderet eller ikke håndhævet i længere tid af EU-Kommissionen og det betyder blandt andet, at EU-Kommissionen vil tage mere fat om EU-landenes gæld og underskud. "Som en del af EU's nye ramme for økonomisk styring ser vi frem til at modtage nationale finanspolitiske strukturplaner fra medlemsstaterne, der nedbringer gæld og underskud," siger Valdis Dombrovskis.
B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag (20.06.2024)

Er EU ved at regulere sig selv til fattigdom?
Børsen bringer en kronik af Lars Ohnemus, leder, center for corporate governance, CBS og Trond Randøy, professor, CBS. De skriver blandt andet: "EU har nu tilsyneladende en signifikant lavere vækstrate end både USA og Kina, hvilket i stigende grad har fået en markant politisk bevågenhed. [...] Regulering af fremtidens vækstsektorer, uden at der er nogen form for dokumentation for, at de er skadelige, er ganske enkelt tragisk og vil medføre tab af vores konkurrenceevne. USA's dominerende position inden for centrale områder som f.eks. digitale forretningsmodeller, kapitalmarkeder, AI samt Kinas tilsvarende dominerende position inden for mange andre segmenter, inklusive elbiler og solceller er alle klare advarsler til Europa. Den nordiske succes er ikke kun skabt gennem innovationskraft, men er også en unik corporate governance model baseret på tillid, ingen accept af nepotisme eller korruption, ofte med nogle klare værdier (soft law) samt effektiv myndighedsbehandling. Denne model er i stigende grad udfordret af en centralistisk, regelbunden og ikke markedsbaseret tilgangsvinkel i EU-systemet, hvor der er ingen dokumentation eller er analyser for den reelle værdiskabelse af den nye lovgivning. Det er både bekymrende og ironisk set givet, at hele EU's succes og fundament for det indre marked er baseret på de fire grundlæggende friheder (varer, tjenesteydelser, personer og kapital). [...] Vi har i øjeblikket et EU-system, som er meget kortsigtet, kontrolfokuseret og besat af bureaukrati, hvilket EU-taksonomien er et trist eksempel på. Der ligger derfor et meget stort ansvar hos de nordiske regeringer i at forklare vores alternative model, som er særdeles attraktiv og værdiskabende for alle interessenter. Hvis det ikke lykkes, er der en ægte risiko for, at vi alle i Norden i sidste ende bliver kustoder på et europæisk frilandsmuseum."
Børsen, s. 22 (20.06.2024)

Innovation i USA og Kina gør Mærsk-topchef alvorligt bekymret for Europa
Vincent Clerc, topchef i Mærsk er stærkt bekymret for europæernes konkurrenceevne, fordi han mener, at Europa sakker alvorligt bagud i forhold til USA og Kina, skriver Berlingske. Derfor opfordrer han til at begynde at træffe hurtige beslutninger i en verden, som er under hastig forandring. Han mener, at Europa er hæmmet af alt for mange regulative forhindringer i EU med langsomme og begrænsede evner til at træffe fælles beslutninger i Bruxelles. "Der sker meget innovation i USA og Kina og ikke i Europa. Jeg tror, at Europa står ved en skillevej, hvor vi skal træffe store beslutninger, som kan få os tilbage til der, hvor vi skal være," siger Vincent Clerc og fortsætter: "Vi skal have et helt andet system i både EU og i de enkelte europæiske lande, så vi kan gøre noget med mindre regulering. Vi har meget rapportering og bureaukrati, som ikke fjerner CO2, men bare skaber byrder." For nylig lød det fra Mario Draghi, den tidligere europæiske centralbankchef, til The New York Times, at han også er bekymret. "Vores organisationer, vores måde at træffe beslutninger på og vores finansiering er designet til den verden, der var før corona, før krigen i Ukraine og før uroen i Mellemøsten," sagde Draghi. Vincent Clerc mener desuden, at mange investeringskroner går uden om Europa, fordi vækstudsigterne er mindre. "Vi skal virkelig fokusere på at gøre Europa mere konkurrencedygtig. Lige nu bliver der investeret mere i Asien i stedet for i Europas fremtid, og det er ikke det, vi ønsker," siger Clerc.
Berlingske, s. 2 (20.06.2024)

Institutionelle anliggender

Før var de ærkefjender, nu støtter Orbán Rutte
Efter løfter om at kunne stå uden for Ukraine-støtte har Viktor Orbán droppet sin modstand mod, at Hollands afgående statsminister, Mark Rutte bliver ny generalsekretær for Nato, skriver Politiken. Mandag aften kom Orbán og Rutte ud fra deres møde med store smil og håndtryk og der gik ikke lang tid, før rygterne lød, at Orbán havde opgivet sin modstand mod Rutte i Natostolen, når Jens Stoltenberg snart stopper. På mediet X meddelte Orbán så tirsdag, at han nu støtter Rutte, og han offentliggjorde et brev, hvori Rutte bekræfter deres aftale om at respektere, at Ungarn kan stå uden for Nato's støtte til Ukraine. Orbán har dog også lovet, at han ikke vil blokere for, at de andre Nato-lande fortsætter støtten til Ukraine. Ungarn overtager EU-formandskabet 1. juli og Orbán forventes at være samarbejdsvillig, selvom han længe har været fodslæbende i forhold til Ukraine-støtten i både EU og Nato. Da Mark Rutte forlod topmødet, lød det, at han var forsigtig optimist. Udnævnelsen af en ny generalsekretær forventes at ske til Nato-topmødet i Washington i juli.
Politiken, s. 7 (20.06.2024)

Migration

Europa bør byde flygtninge velkommen
Information bringer et læserbrev af Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær i Caritas Danmark. Hun skriver blandt andet: "Ifølge FN forventes 120 millioner mennesker at være tvangsmæssigt fordrevne i 2024. Det tal bør få de politiske beslutningstagere i Danmark og Europa til at reagere. Og nej: Svaret på det rekordhøje antal flygtninge er ikke at trække vindebroen til kontinentet yderligere op. [...] Selvom Danmark ikke er med i EU's fælles flygtningepolitik, fornemmer man, at den de seneste par år har taget farve af vores egen lukkethed. Det kommer til udtryk i EU's nye migrations- og asylpagt med ideen om at oprette modtagecentre uden for EU's grænser, der vil gøre det endnu sværere at opnå beskyttelse i EU, og som vækker mindelser om S-regeringens kuldsejlede Rwanda-planer. Det er en drastisk manøvre, når man tænker på, at størstedelen af tvangsmæssigt fordrevne mennesker ikke opholder sig i EU. [... ] Som en del af netværket i Caritas Europa mener vi, at Europa bør udvise solidaritet med verdens flygtninge, respektere sine forpligtigelser under flygtningekonventionen af 1951 og betragte mennesker på flugt som ligeværdige. Vi skal arbejde for et Europa, der skaber sikre ruter og værdige modtageforhold for flygtninge, og som fremmer social inklusion. For det nyvalgte europaparlament vil det være en enestående mulighed for at demonstrere globalt lederskab, der også vil komme os selv til gode."
Information, s. 18 (20.06.2024)

Sikkerhedspolitik

Der er flere måder at "preppe" på
Berlingske bringer en kommentar af Adam Holm, journalist og forfatter, som blandt andet skriver: "Er du "prepper"? Har du taget Beredskabsstyrelsen og forsvarsministerens råd til dig om, hvordan du klarer tre døgn uden rindende vand og frisk mad? [...] Hvad skulle forårsage en sådan katastrofe? Rettere, hvem skulle have en interesse i det? Spørgsmålene er overflødige. Vi kender udmærket svaret, også selv om det ikke er nævnt i katalogerne hos Netto og Spejdersport: Putins Rusland. Det mægtige land mod øst angriber sine nabostater, truer den europæiske sikkerhedsarkitektur og er i færd med at omstille vægtige dele af produktionsapparatet til krigsøkonomi. Det er den russiske udgave af "at preppe". [...] Som den polske forsvarsminister - og aktive »prepper« - Władysław Kosiniak-Kamysz har peget på, må vi begribe, at krigen mod Rusland er en realitet. Han er langt fra den eneste europæer, der har skåret ind til benet. Det gælder for eksempel også for EUs endnu fungerende udenrigschef, Joseph Borell, NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, Storbritanniens udenrigsminister, David Cameron, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Deres forskelligartede ideologiske afsæt er værd at notere sig. De er socialister, socialdemokrater, konservative og liberale. Med andre ord, der er bred politisk enighed om, at Putins krigsdiktatur udgør en regulær trussel mod vores sikkerhed og stabilitet. [...] Kommer vi i krig mod Rusland? Næppe på slagmarker, som ligger på dansk grund eller blot i umiddelbar nærhed. Konfrontationerne med Rusland vil formentlig snarere få karakter af afgrænsede træfninger og hybridformer, såsom sabotage af vandforsyning og elnet, påvirkning af valgprocesser, infiltration af partier, spredning af misinformation og spionage. Vi kan naturligvis ikke klare ærterne alene ved at fylde kælderen med just ærter i blikdåser. Enhver må besinde sig på - uanset hvor hyggelig og genkendelig hverdagen kan synes - at verden af i går er forbi."
Berlingske, s. 23 (20.06.2024)

Udenrigspolitik

I årevis har Radek Sikorski advaret mod Putins Rusland - nu er han i spil til vigtigt forsvarsjob
Børsen bringer et interview med Radek Sikorski, som kan komme til at præge europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik de kommende år. Siden december har han været Polens udenrigsminister for anden gang og førhen har han også været forsvarsminister og siddet i Europa-Parlamentet. Hans parti, det borgerlige KO, har inden for de seneste ni måneder vundet både regeringsmagten og EU-valget og nu nævnes han som en af favoritterne til at vinde en ny post som forsvarskommissær i EU. Ifølge Sikorski er der for os i Vesten kun en ting at gøre: Stå fast og fortsætte kampen. “I Ukraine er de trætte, og de har ret til at være trætte og udmattede. Men vi har ingen ret til at være trætte. Vi er nødt til at holde ud, indtil Putin når den samme konklusion som alle koloniledere før ham,” siger Sikorski. Det næste hold af EU-ledere skal udpeges denne sommer og EU-Kommissionens formand, Ursula von der leyen, får fuld opbakning fra Sikorski, hvor han ser hende som favorit til at fortsætte. I slut-juli skal de 27 kommissærposter fordeles, og Ursula von der Leyen har meldt ud, at hun vil oprette en post som forsvarskommissær, men i interviewet svarer han ikke direkte på, om han er interesseret i denne post. “Jeg er glad for mit nuværende job. Der er også andre porteføljer, som Polen er interesseret i eller overvejer," siger Sikorski og understreger samtidig, at valgresultatet gør polakkerne til den næststørste delegation i den borgerlige gruppe EPP efter tyskerne. “Polens synlighed og indflydelse bør vokse,” siger han og pointerer også, at “valg betyder noget. Det er det, demokratiet drejer sig om”. Til spørgsmålet om han tidligere har haft oplevelsen af at advare mod Putin - uden at blive hørt, svarer han: “Helt bestemt. Vi advarede tyskerne mod at bygge nord Stream-rørledningen. Vi advarede mod annekteringen af Krim. Vi advarede om, at potentialet for vold var til stede. Desværre kan vi se, at vi fik ret. Men at få ret er ingen fornøjelse," siger Sikorski og understreger at det er Rusland, der har besluttet at gøre os til fjender og derfor er vi nødt til at tage udfordringen op.
Børsen, s. 10-11 (20.06.2024)