Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark

EU-budgettet og Danmark

Siden 1960’erne har medlemmerne af Den Europæiske Union samlet deres ressourcer for at finansiere projekter, som kan gøre en forskel for de europæiske borgere. Det omfatter i dag blandt andet skabelse af både vækst og beskæftigelse, mindskelse af de økonomiske forskelle mellem EU’s regioner og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet.

EU-budgettet muliggør også væsentlige investeringer i forskning og innovation, så Europa kan konkurrere med andre globale aktører. Europa står stærkere i denne konkurrence, end hvis hvert enkelt land konkurrerede for sig.

I Danmarks tilfælde har EU-budgettet bland andet bidraget betydeligt til finansiering af forskning (gennem Horisontprogrammerne), støtte og udvikling til det danske landbrug,  regional og erhvervsmæssig udvikling.

Hvordan EU-budgettet fungerer i Danmark

EU’s budget komplementerer Danmarks nationale budget på den måde, at det først kommer i spil, når det er mere effektivt at bruge midler på EU—niveau end på lokalt, regionalt eller nationalt niveau.

I 2019 bidrag Danmark med 20,4 milliarder kr. til EU-budgettet og modtog til gengæld omkring 11 milliarder kr.

Landbruget får den største del af de samlede EU-midler, som Danmark modtager.

Se brochuren om EU’s budget og Danmark - Klik her...

EU-budgettet støtter også på andre måder, herunder:

  • økonomisk bistand til og afbødning af klimaforandringer i mindre velstående EU-lande
  • bistand i tilfælde af naturkatastrofer
  • udviklingsbistand og hjælp til EU’s naboer og tredjelande. 

 

EU’s budget 2021-2027

På grund af covid-19-pandemien har EU styrket sit nuværende langsigtede budget for 2021-2027. Sammen med et midlertidigt genopretningsinstrument, kaldet NextGenerationEU, blev 1,8 billioner EUR (omkring 13,4 billioner kr.) stillet til rådighed, bland andet for at afbøde de skader, som pandemien har forårsaget og hjælpe Europa med at komme stærkere og mere resilient ud af krisen Fokus her er den grønne og digitale udvikling.

 

Hvordan fungerer budgettet i hele EU?

EU-budgettet er primært til investeringer, så en langsigtet udgiftsplan kendt som den flerårige finansielle ramme (FFR) vedtages for en periode på fem til syv år. I FFR er fastsat de maksimale beløb (udgiftslofter), som EU vil bruge inden for hver enkelt kategori (udgiftsområder).

 

Alle har fordel af EU-budgettet: fra merværdien ved at være del af det indre marked til fælles håndtering af udfordringer, såsom bekæmpelse af klimaforandringer, styrkelse af digital suverænitet og håndtering af covid-19-krisen.

 

Det årlige EU-budget fastsættes demokratisk med deltagelse af Europa-Kommissionen, EU-landene (gennem deres deltagelse i Rådet) og Europa-Parlamentet:

  • Europa-Kommissionen foreslår et årligtbudget
  • nationale regeringer (Det Europæiske Råd) og Europa-Parlamentet (som repræsenterer EU-borgerne) kan ændre det
  • nationale regeringer (Det Europæiske Råd) og Europa-Parlamentet (som repræsenterer EU-borgerne) skal godkende det.

 

Hvor kommer pengene fra?

EU-budgettet finansieres gennem følgende kilder:

  • en del af hvert enkelt lands bruttonationalindkomst (BNI), alt efter hvor rige de er
  • toldafgifter på import af varer ind i EU
  • en lille del af den moms, som hver enkelt EU-land opkræver
  • siden 2021 har man indsamlet et bidrag baseret på hvor meget ikke-genanvendt plasticemballageaffald, der er i hvert land
  • andre indtægter, herunder bidrag for ikke-EU-lande til visse programmer, renter på forsinkede indbetalinger og bøder, såvel som overskud fra det foregående år
  • Europa-Kommissionen vil for at finansiere NextGenerationEU rejse midler på de internationale kapitalmarkeder, som vil blive betalt tilbage over en langsigtet periode frem til 2058.

Relaterede links

EU-budgettet i hovedtræk

Læs mere om budgettet...