Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark

Om at drive forretning i EU

Den Europæiske Union med et indre marked på 450 millioner potentielle forbrugere er et af verdens største markeder.

Takket være det indre marked er alle danske virksomheder, uanset hvor store de er, en del af dette dynamiske handelsområde, som driver økonomisk vækst, skaber beskæftigelse og gør det lettere at drive forretning.

Små og mellemstore virksomheder i EU

Små og mellemstore virksomheder beskæftiger to ud af tre arbejdstagere og skaber 85 % af alle nye job i EU. De er en vigtig del af EU’s økonomi, og Europa-Kommissionen giver dem oplysninger, støtte og finansieringskilder, så de kan udvikle sig og blive større. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan navnlig:

  • drage fordel af den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser i hele EU uden told eller reguleringsmæssige barrierer
  • regne med støtte og solidaritet fra EU, når de står over for udfordringer, såsom covid-19-pandemien og brexit
  • nyde godt af EU’s kollektive forhandlingsposition, som letter adgangen til globale markeder gennem forhandlede handelsaftaler med andre lande og regioner.

EU-finansiering og finansiel støtte til virksomheder

EU støtter hvert år mere end 200.000 virksomheder og iværksættere gennem forretningslån, mikrofinansiering, garantier og risikovillig kapital. Det er typisk lokale finansinstitutioner som banker, venturekapitalister eller business angel-investorer, som træffer afgørelsen om at yde EU-finansiering.

Allerede i marts 2020 godkendte Europa-Kommissionen tre danske støtteordninger til virksomheder berørt af restriktioner for at mindske spredningen af coronavirus, heraf en ordning på 10 milliarder kr. til delvis kompensation af selvstændige. EU har i lyset af de ødelæggende økonomiske og sociale virkninger af pandemien lanceret en genopretningsplan for Europa. Planen skal hjælpe økonomier, virksomheder og borgere med at komme på ret køl igen. Den vil bidrage med ekstra støtte og finansieringsmuligheder for danske virksomheder, blandt andet inden for energieffektiviseringer af bygninger, så Danmark bliver endnu mere bæredygtigt.

EU’s genopretningsplan for Europa i Danmark

Oplysninger om adgang til EU-midler for virksomheder

 

Tilgængelig virksomhedsfinansiering i Danmark

 

Oplysninger og støttenetværk for virksomheder

Erhvervsportalen Dit Europa

En bred vifte af oplysninger om opstart og drift af en virksomhed i EU, skatteregler og –procedurer, menneskelige ressourcer, produktkrav, midler og finansiering, og hvordan man håndterer kunder.

 

Råd & vink fra Dit Europa

Et netværk af uafhængige advokater, som kender til både EU-lovgivning og national lovgivning i alle EU-landene, leverer:

  • gratis, personaliseret feedback på det EU-sprog, som du har valgt, inden for en uge
  • præciseringer af den EU-lovgivning, som gælder i dit tilfælde
  • oplysninger, om hvordan du kan bruge dine EU-rettigheder.

 

SOLVIT

Urimelige regler eller afgørelser og diskriminerende bureaukrati kan gøre det svært for dig at bo, arbejde eller gøre forretninger i et andet EU‑land. Hvis du som EU-borger eller -virksomhed oplever problemer i et andet EU-land, fordi en offentlig myndighed ikke følger EU-reglerne, … så kan SOLVIT hjælpe dig.

 

Erasmus for unge iværksættere

Programmet hjælper vordende europæiske iværksættere gennem oplæring på arbejdspladsen og mentorstøtte, så de får de færdigheder, som de har brug for til at oprette og/eller drive en mindre virksomhed i Europa.

 

Enterprise Europe Network (EEN) i Danmark

Netværket hjælper virksomheder med at vokse gennem nye partnerskaber, forretningsmuligheder, licensaftaler og partnersøgninger for EU-finansieret forskning og udvikling. Tjenesteydelserne er skræddersyet små og mellemstore virksomheder, men de står også til rådighed for alle andre virksomheder, universiteter og forskningscentre.

 

Access2Markets

Potentielle og eksisterende EU-eksportører og –importører kan på denne portal finde detaljerede oplysninger om afgifter, skatter, produktregler og –krav for samtlige EU-lande og mere end 120 andre markeder verden over.

 

Europæisk platform for klyngesamarbejde

Et redskab til online at matche forretningspartnere pr. land, region, sektor eller industrielt økosystem. (kun på engelsk)

 

Beskæftigelse og sociale anligggender i EU

Oplysninger, nyheder og arrangementer om og vedrørende EU’s beskæftigelsesstrategi og –politikker, herunder arbejdstagerrettigheder, færdigheder og kvalifikationer, mobilitet, social beskyttelse og inklusion.

 

Helpdesk vedrørende europæisk intellektuel ejendomsret

Denne tjenesteydelse giver gratis støtte til små og mellemstore europæiske virksomheder og modtagere af EU-midler til forskningsprojekter vedrørende forvaltning af deres intellektuelle ejendomsret i forbindelse med grænseoverskrivende virksomhed eller EU-forsknings- og innovationsprogrammer. (kun på engelsk)

 

Relevante links

Hvordan EU-politikker støtter Danmark

Mere om erhverv, økonomi og euroen

Mere om finansiering og udbud

EU's SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa