Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. juli 2019Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser

EU i dagens aviser

Den 19. Juli 2019

Dagens EU-tophistorie

Udenrigspolitik: Strid om russiske missiler eskalerer: USA blokerer for Tyrkiets køb af F-35
USA har besluttet at smide Tyrkiet ud af det højprofilerede samarbejde om det amerikanske Joint Strike Fighterprogram og meldingen fra Det Hvide Hus onsdag risikerer at puste til spændingerne mellem de to store NATO-lande. Spørgsmålet er nu, hvor meget det vil skade forholdet mellem Washington og Ankara - og som følge deraf samarbejdet via NATO. Amerikanernes beslutning rammer både Tyrkiet og USA på pengepungen. Flere dele af de 100 fly, som Tyrkiet havde bestilt, skulle produceres i Tyrkiet og Erdogan har sagt, at Tyrkiet allerede har investeret 1,5 mia. dollars i udviklingen af programmet, hvilket han vil forsøge at få tilbage via en international voldgiftssag. Den amerikanske våbenproducent Lockheed Martin er heller ikke glad for at miste en stor ordre, men ifølge talskvinde for Det Hvide Hus, Stephanie Grisham, er det Tyrkiets beslutning om at købe det russiske luftforsvarssystem, som umuliggør samarbejdet. ”Tyrkiet har været en mangeårig partner og en NATO-allieret igennem 65 år, som vi har tillid til, men at acceptere S-400 underminerer de løfter, som alle NATO-allierede har givet hinanden om at bevæge sig væk fra russiske systemer,” sagde Stephanie Grisham ifølge Jyllands-Posten. Grisham tilføjede, at USA har tilbudt Tyrkiet at købe det populære amerikanske Patriot-missilsystem i stedet, men det afviste Erdogan blankt, blandt andet fordi amerikanerne angiveligt tøvede med at sælge det til ham, første gang han spurgte.

Information bringer en analyse af jornalist Lasse Ellegaard. Han skriver blandt andet: ”Torsdag ved middagstid landede det femtende transportfly fra Rusland i en provinslufthavn vest for Ankara med elementer til det antiballistiske våbensystem S-400. Herefter er der ingen vej tilbage i den politiske krise mellem Tyrkiet og USA, medmindre Tyrkiet sender det russiske isenkram retur. Og intet tyder på, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan så meget som skæver tilbage over sin skulder. USA har da også prompte reageret med formelt at udelukke Ankara som medproducent af Lockheed Martin's nye F-35-kampfly, der ville indbringe det økonomisk trængte Tyrkiet i omegnen af ni milliarder dollar. Og Ankaras ordre på 100 F 35-kampfly blev selvsagt også annulleret, da den første russiske transportmaskine landede i mandags. Desuden kan Erdogans regering imødese en byge af økonomiske sanktioner ifølge den såkaldte CAATSA-lov, der sætter Kongressen i stand til at at straffe stater, hvis de 'agerer mod amerikanske interesser'. At den tyrkiske NATO-allierede således nu er i selskab med de amerikanske fjendebilleder Iran, Nordkorea og Rusland illustrerer krisens alvor. [...] Sanktioner er et anliggende for USA's kongres, hvis medlemmer jo hverken har donor- eller vælgerinteresser i at imødekomme den bistre præsident i Ankara. Han kan heller ikke vente støtte i Bruxelles, der så sent som i mandags indførte sanktioner mod Tyrkiet med det formål at straffe, hvad EU - foranlediget af Grækenland og det græske Cypern - har besluttet er ulovlige gas-boringer i det østlige Middelhav ud for den tyrkiske republik Nordcypern. Der er meget langt til det politiske motto, AKP's ideolog og tidligere udenrigs- og premierminister Ahmet Davutoglu lancerede i tilbage i 2007, altså for kun 12 år siden: Nul fjendtlige naboer.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Information, s. 8-9

Konkurrence: EU udsteder milliardbøde til Qualcomm
EU har udstedt en bøde på over 1,8 milliarder kroner til amerikanske Qualcomm. EU mener, at det var konkurrenceforvridende, da Qualcomm i 2009-2011 solgte mikrochips billigere, end de kostede at producere. ”Qualcomm solgte disse produkter billigere end omkostningerne til nøglekunder med hensigt om at eliminere konkurrenten Icera på markedet. Qualcomms overlagte handlinger forhindrede konkurrence og innovation på dette marked og begrænsede forbrugernes valgfrihed i en sektor med et enormt behov for konstant innovation,” sagde EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, på et pressemøde i Bruxelles ifølge flere af dagens aviser.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 5; Ekstra Bladet, s. 18; B.T., s. 10; Berlingske, s. 12

Institutionelle anliggender: Britisk parlament svækker mulighed for Brexit uden aftale
Ved en afstemning i Underhuset i går gjorde Storbritanniens parlament det sværere for landets kommende premierminister at gennemføre Brexit uden aftale med EU. Forslaget skal forhindre den britiske regering i at suspendere det britiske parlament i ugerne op til den planlagte Brexit-dato 31. oktober og det blev vedtaget med 315 stemmer for og 274 imod. Der var dog også en del ministre, som undlod at stemme, hvilket skuffede den nuværende britiske premierminister, Theresa May. ”Premierministeren er selvsagt skuffet over, at flere ministre ikke stemte i eftermiddag. Der er ingen tvivl om, at hendes efterfølger vil tage det med i overvejelserne, når han udformer en ny regering,” siger en talsmand for May ifølge Berlingske.
Kilder: Berlingske, s. 8; B.T., s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: EU-lov bremser et af regeringens største klimamål
EU-Kommissionen oplyser i et brev til Folketingets Europaudvalg, at et af regeringens mest centrale klimamål, et stop for salg af benzin- og dieselbiler i år 2030, er i strid med europæisk lovgivning og kan ikke gennemføres, som loven ser ud i dag. ”I henhold til gældende EU-typegodkendelseslovgivning er et fuldstændigt forbud mod markedsføring, import eller registrering af nye benzin- og dieselbiler i en medlemsstat ikke foreneligt med EU-lovgivningen,” skriver den polske EU-kommissær, Elzbieta Bienkowska. Hvis Danmark skal kunne stoppe salget af de konventionelle biler, skal EU ændre direktivet og det opfordrer Bienkowska Danmark til. I brevet oplyser hun, at både Frankrig, Spanien, Storbritannien, Holland og Irland har offentliggjort lignende planer om at forbyde biler med forbrændingsmotorer inden 2030 og 2040. ”Derfor vil jeg personligt byde en diskussion velkommen i rådet, hvor jeg glædeligt vil deltage. Danmark kan sende en forespørgsel til formandskabet for EUs ministerråd for at sætte problematikken på agendaen ved de relevante råd,” slutter brevet. EU-professor i statskundskab Peter Nedergaard ved Københavns Universitet mener ikke, at 2030 er helt umuligt som en deadline for en ny ikrafttræden for en ny EU-regulering af elbilområdet, men han siger også, at det er også en meget optimistisk deadline. ”Der er allerede en forskelsbehandling på afgifterne på elbiler og diesel- og benzinbiler, og det accepterer man. Spørgsmålet er, hvis Danmark lavede en eksorbitant høj afgift på diesel- og benzinbiler, således at der de facto var tale om et forbud, om det ville gå. I så fald ville Kommissionen med de nuværende regler sandsynligvis være tvunget til at sende sagen til EU-domstolen,” vurderer Peter Nedergaard ifølge Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 1, 6-7

Sikkerhedspolitik: Tilbage til sumpen
USA har bedt Danmark og andre EU-lande om at sende soldater til Syrien for at forhindre Islamisk Stats genopstandelse. Washington-tænketanken Institute for the Study of War (ISW) mener, at hvis vestlige styrker ikke engagerer sig og fortsætter bekæmpelsen af Islamisk Stat, vil der være tale om en fejltagelse af historisk karakter. ”På trods af sit nederlag er Islamisk Stat stærkere i dag, end al-Qaeda var, da USA trak sig ud af Irak i 2011. Islamisk Stat vil forsøge at genvinde kontrol over territorier i Syrien og Irak, og hvis USA trækker sine soldater ud, vil det med stor sandsynlighed lykkes,” skriver tænketanken i en nyligt udgivet rapport om situationen i Syrien ifølge Weekendavisen. Jim Jeffrey, USAs særlige repræsentant med ansvar for Syrien-engagementet, kalder dog i et nyligt interview med netmediet Defense One rapportens vurdering af Islamisk Stats nuværende styrke for ”bullshit”. Han afviser, at organisationen er i stand til at erobre byer i dag efter fire års intense bombardementer, men udtrykker samtidig bekymring for udsigten til, at jihadisternes angreb vil tage til.

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: ”USAs præsident agter at trække en stor del af de amerikanske tropper ud af de kurdiske områder i Syrien og har bedt EU-lande, deriblandt Danmark, om hjælp til at erstatte dem. Danske og europæiske soldater i Mellemøsten - endnu en gang. I et område, hvor der er fjender til alle sider. Der er mange grunde til at lade være, som det også fremgår af Allan Sørensens forsideartikel. Alligevel bør vi tage den opgave på os. Det er i højere grad i Europas interesse end i USAs, at vi sørger for at stabilisere dette område. Vi har oplevet konsekvenserne af den syriske borgerkrig med de store flygtningestrømme og med den terror, Islamisk Stat har angrebet europæiske storbyer med. Den lange borgerkrig vil også i fremtiden kaste skygge over Europa. [...] Syrien vil i lang tid fremover være genstand for udenlandsk indblanding; deriblandt fra Iran. Det kan et par tusind soldater stille meget lidt op over for. Men hvad vi ved med sikkerhed efter Irak- og Libyen-krigen, er, at magttomrum i fallerede mellemøststater hurtigt fyldes af militante grupper, der gør problemerne værre, end de var i forvejen. Det var i tomrummet efter Irak-krigen og den syriske borgerkrig, at Islamisk Stat på ingen tid fik erobret et enormt område. Vi lider stadig under følgerne.”
Kilde: Weekendavisen, s. 1, 12

Migration: Løfte: Tyskland vil tage fast andel af de reddede flygtninge
Den nyslåede formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen skriver i sin 26 sider lange programerklæring for udviklingen af Den Europæiske Union, at Europa altid skal være tro mod sine værdier og “række en hånd ud” til mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse. “Det er vores moralske pligt. Det samme gælder redning af menneskeliv på havet. Her har vi brug for holdbare rammer for eftersøgnings- og redningsindsatser,” skriver Ursula von der Leyen ifølge Politiken. I går mødtes EU's indenrigsministre så i Helsinki for blandt andet at drøfte, hvordan man kan fordele bådflygtningene imellem sig. EU har dog stadig ikke fundet en løsning for situationen på Middelhavet. Tyskland og Frankrig havde forberedt et forslag, der skal forhindre situationer, som da "Sea-Watch 3" flakkede rundt 17 dage på havet, men det stod hurtigt klart, at der ikke er ret mange andre lande, der bakker op om idéen. Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, skød hurtigt planen ned, fordi Italien ifølge skitsen stadig skal være et af de udvalgte lande, som modtager flygtninge. I første omgang er der under 10 lande, som har meddelt, at de vil deltage, herunder Luxembourg, Portugal og Finland. Jyllands-Posten skriver, at kaptajn Carola Rackete opgiver Sea-Watch og kræver handling fra EU. “Jeg håber, at EU-Kommissionen nu efter valget til Europa-Parlamentet vil gøre sit bedste for at undgå, at lignende situationer sker, og at alle europæiske lande i fremtiden vil samarbejde for at acceptere de mennesker, som den civile flåde har reddet,” lød det fra hende på en video på den italienske avis La Repubblicas hjemmeside ifølge Jyllands-Posten.
Kilder: Politiken, s. 1, 6; Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Mindste løn
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Blandt de løfter, som Ursula von der Leyen har aflagt forud for sin godkendelse som kommende formand for EU-Kommissionen, er, at hun vil arbejde for en mindsteløn i EU. Det kan vække ubehag i et Danmark, der priser sig af 'den danske model', hvor det er arbejdsmarkedetsparter, der aftaler lønnen. Derfor er det værd at mærke sig den præcise ordlyd af, hvad von der Leyen sagde i sin tale til EU-Parlamentet. Hun erklærede: “Det er stadig for svært for hårdtarbejdende familier i Europa at få det til at hænge sammen. Jeg vil sikre, at arbejde betaler sig. I en social markedsøkonomi bør enhver person, der arbejder på fuld tid, tjene en mindsteløn, der opretholder en anstændig tilværelse. Derfor vil vi udarbejde rammer - selvfølgelig med respekt for de forskellige arbejdsmarkeder. Men jeg mener, at den optimale løsning er at have kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og fagforeninger, fordi de skræddersyr mindstelønnen til den pågældende sektor eller region. Selvfølgelig er jeg klar over, at der er forskellige modeller, men vi må skabe rammerne.” Af dette ordvalg fremgår, at von der Leyen er særdeles opmærksom på den danske model - den kollektive overenskomst. Hun fremhæver den endda som “den optimale løsning”. Dette udgangspunkt er det de danske ministre og EU-parlamentarikeres opgave at holde EU-Kommissionen fast på, når den følger formandens løfter op med konkrete forslag. […] En total dansk afvisning af von der Leyens forslag - med begrundelse i den danske model - vil være usolidarisk: et svigt af lønmodtagere i de EU-lande, hvor lønsatserne er fortvivlende lave. Et uskønt skue, hvis Danmark i sin modstand kom til at gøre fælles sag med øst- og sydeuropæiske reaktionære regeringer, der betragter løndumping som en belønning til arbejdsgivere - og en konkurrencefordel over for nordvesteuropæiske velfærdssamfund. Danske politikere vil gerne se EU som et socialt fællesskab. Det forpligter.”
Kilde: Information, s. 2

Institutionelle anliggender: Labours Jeremy Corbyn har en plan – Løb for livet
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Endnu en dag, endnu en forsidehistorie om Jeremy Corbyns fejlhåndtering af antisemitisme og ledelse i Labour. Dertil kommer, at Corbyn ikke kan finde ud af, hvad han mener om Brexit - han hader EU af et godt hjerte - og bliver ved med at komme med ”men” i forhold til den folkeafstemning, som mange i partiet kræver. Men når det gælder politik, så er der også en lang række forhold, som får én til at spærre øjnene op. Corbyn har trukket Labour helt ud på den yderste venstrefløj. Dér har Corbyn været hele sit politiske liv, mens Labour siden valgfiaskoerne i 1980erne stille og roligt har bevæget sig mod midten. [...] Med Boris Johnson får de en ignorant fantast, der vil have Storbritannien ud af EU - koste, hvad det vil. Med Jeremy Corbyn en yderliggående socialist med bunkermentalitet, der har hyldet Venezuelas afdøde diktator Hugo Chávez. [...] Labours økonomiske program er en retrooplevelse af 1970erne. Det var ikke noget godt årti for hverken økonomisk aktivitet eller husholdningernes privatøkonomi. Det er ikke noget nemt valg, som den britiske befolkning kommer til at stå over for. Man forstår godt, at de to traditionelle regeringsbærende partier, De Konservative og Labour, er i noget, der ligner dødskramper.”
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Demokratiet skal være for alle
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Da valget blev udskrevet, brugte vi her på Berlingske hele forsiden til et enkelt budskab: Brug din stemme. Det var der heldigvis mange, der gjorde. [...] Særligt glædeligt var det, at stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalget ligefrem steg. Fra 56,3 pct. ved seneste valg i 2014 til 66 pct. i år. En tendens, der kunne ses i det meste af Europa. [...] I Danmark har vi nu fået en historisk grøn regering og den nye formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, vil gøre EU CO2neutralt. Om det er realistiske ambitioner, må tiden vise. Pointen er, at politikerne har lyttet til strømningerne i de stemmer, der blev afgivet og har rettet politikken derefter. [...] Vi har gennem de seneste år set en opdeling af samfundet i hele den vestlige verden, hvor en vred - ofte hvid - underklasse har følt sig hægtet af den politiske indflydelse på en måde, der har ført til protester. De gule veste i Frankrig er ét eksempel, Brexit et andet og USAs præsident Trump spiller åbenlyst på at være den oversete hvide mands stemme i et samfund, som havde glemt at lytte. Hvis man ikke får alle engageret i demokratiet giver det grobund for populismen. [...] Vi må ikke få et samfund i Danmark, hvor der bliver en demokratisk kløft mellem befolkningsgrupper. Demokratiet skal være for alle. Derfor bør vi gøre en ekstra indsats for at få alle med.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Institutionelle anliggender: EU-lande vil bremse midler til Ungarn og Polen
EU-Kommissionen har i flere år forgæves forsøgt at få Ungarn og Polen til at overholde demokratiske retsstatsprincipper. Finland, der har EU-formandskabet i øjeblikket, forsøger at lande en aftale om, at man kan tilbageholde EU-midler, når et medlemsland ikke efterlever principperne, inden nytår. ”Forbindelsen mellem FFR og retsstatsprincipper er meget vigtig. Det ønsker vi at nå under vores formandskab,” sagde Finlands europaminister, Tytti Tuppurainen, før et møde i går mellem EU-landene i Bruxelles ifølge Berlingske. Både Polen og Ungarn har udtrykt meget betydelig skepsis over at lave denne kobling.
Kilder: Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Valget af von der Leyen udstiller Det Europæiske Råds magttyranni og arrogance over for vælgerne
Berlingske bringer en kommentar af Andreas Høstgaard, landsformand for Europæisk Ungdom. Han skriver blandt andet: ”I denne uge godkendte Europa-Parlamentet den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen som formand for Europa-Kommissionen. Hun blev nomineret af stats- og regeringscheferne, som i samme ombæring gav dødsstødet til Spitzenkandidatprocessen, der ellers var et kærkomment friskt pust til vores fælles europæiske demokrati. EU og det europæiske demokrati er dog dømt til at fejle, så længe det lever på Det Europæiske Råds nåde og vilje. Det er derfor på tide at reformere og styrke EU ved at afskaffe Rådets magtmonopoler. [...] Von der Leyen er en ukendt figur i europæisk politik, der før hendes nominering aldrig har ytret sig betydeligt om fremtidens Europa. Det er tydeligt, at von der Leyen har skrevet hele sit politiske program i dagene efter sin nominering, for det brillerer ved at være usammenhængende, og det mangler dybere refleksion over Europas fremtid de næste fem år. Det er helt uacceptabelt, at Rådet fremsætter en så ukendt kandidat, og det er dertil en hån at bede Parlamentet om at stemme om hende kun 14 dage efter nomineringen. Det udelukker alle muligheder for en reel demokratisk debat om Kommissionens fremtidige politiske arbejde. [...] Udpegelsen af von der Leyen udstiller, hvordan snæversynede og nationale interesser stadig trumfer den fælleseuropæiske demokratiskeproces. Der er brug for reformer, som sikrer mere indflydelse til vores folkevalgte i Parlamentet.”
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Klima: Flyafgifter på passagerer, brændstof eller CO2 – hvad er mest smart?
I maj viste en lækket rapport fra EU-Kommissionen, at Danmark sammen med Cypern, Malta og Irland er de eneste af de i alt 28 EU-lande, som ikke har indført afgifter på fly. Men nu åbner regeringen meget forsigtigt for at indføre flyafgifter i Danmark, den vil dog ikke lægge sig fast på hvordan. Det skriver Information og Kristeligt Dagblad. ”Der er flere forskellige håndtag, som vi kan dreje på. For eksempel en passagerafgift, en brændstofafgift, en CO2-afgift eller et iblandingskrav. Der er fordele og ulemper ved hvert tiltag, og jeg mener derfor, at det er vigtigt, at vi ikke haster et forslag igennem uden at være klar over disse fordele og ulemper. Derfor vil regeringen hen over sommeren arbejde videre med at kigge på de forskellige klimatiltag,” siger den nye transportminister, Benny Engelbrecht (S) torsdag til DR ifølge Information. Information har bedt en række eksperter gennemgå de forskellige former for flyafgifter og de er alle enige i, at der er fordele og ulemper ved alle former, men de mener dog, at afgifter er den rette vej at gå.
Kilder: Information, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 9

Udenrigspolitik: Brud på sanktioner
Politiken skriver blandt andet i sin leder: “Hvis et dansk selskab har leveret brændstof til de russiske bombefly, der har hjulpet Syriens diktator med at bombe civile, er det usmageligt. Og det kan meget vel være en overtrædelse af et EU-forbud mod at levere og overføre jetbrændstof til brug i Syrien. […] Adskillige leverancer til Assad-regimets russiske hjælpere er ifølge DR's afdækning sket, efter at EU forbød det - og efter, at USA advarede Danmark om brændstofleverancerne. “Det er beskæmmende, at en dansk virksomhed formentlig har brudt EU-sanktioner og solgt brændstof til Putins kampfly i Syrien,” skrev det danske medlem af EU-Parlamentet Jeppe Kofod (S) sidste år på Twitter. Det “må få konsekvenser”, mente han rimeligvis. I dag er Kofod udenrigsminister, og den ny justitsminister, Nick Hækkerup, der har kritiseret politiets håndtering af sagen, skulle nok kunne opmuntre bagmandspolitiet til at gå lidt raskere til sagen. […] Hvis den amerikanske mistanke derimod er veldokumenteret, er det hjerteskærende, både at det danske selskab er fortsat med at levere brændstoffet, og at langsommeligheden i det danske retsmaskineri reelt har ladet Danmark ignorere bidrag til krigsforbrydelser. Så ja, Kofod og Hækkerup: Det bør få konsekvenser.”
Kilde: Politiken, s. 1

Institutionelle anliggender: Den anden Margrethe
I Fodnotepolitik i Weekenavisen skrives der blandt andet: “Af og til luftes i den offentlige debat den betragtning, at den tidligere radikale leder Margrethe Vestager skulle være hoven, kold eller endda storagtig. Beskyldningen skyldes formentlig de solide aftryk, Vestager satte på regeringen Thorning-Schmidt. Det var alt det her med magtkampen i det sorte tårn, som endte med, at Thorning-Schmidt skulle videreføre den borgerlige regerings økonomiske politik. Det gav på et tidspunkt anledning til Vestagerreplikken “sådan er det jo” om de dagpengemodtagere, som dengang røg ud af dagpengesystemet. Men påstanden om det storagtige dementeres eftertrykkeligt på forsiden af Politiken, hvor Vestager kommenterer det forhold, at hollandske Frans Timmermans bliver første næstformand i den EU-Kommission, som tyske Ursula von der Leyen er ny formand for, mens Vestager til trods for, at hun også indehaver titlen næstformand, placeres lige under Timmermans. Vestager og hollænderen får samme beføjelser, fastslår hun og understreger herefter - med inddragelse af den anden Margrethe - hvor ligegyldigt spørgsmålet om Timmermans' forrang er: “Dronning Margrethe sagde engang: To mennesker kan ikke gå ind ad en dør på samme tid. Og hvis Frans Timmermans skal gå ind ad døren før mig, lever jeg fint med det.”
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Klima: Danske eksperter tvivler: Du skal blive fattigere for at gøre naturen rigere
Ny europæisk miljørapport fastslår, at vi ikke på én og samme gang kan have økonomisk vækst og redde verden. Rapporten er udarbejdet af et forskerhold for det europæiske miljøbureau EEB, som er en paraplyorganisation for langt over 100 grønne organisationer, og den har fået støtte fra EU-Kommissionen. To danske eksperter stiller sig imidlertid tvivlende over for rapportens noget dystre konklusioner. ”Der er en del stemmer derude med en dagsorden om, at vi ikke kan løse klimaproblemet uden at stoppe væksten, Men det er der ikke evidens for. Tværtimod fastslår en række studier det modsatte - at jo, vi kan godt afkoble,” siger professor og vismand i Det Miljøøkonomiske Råd, Lars Gårn Hansen, som dog understreger, at han ikke har læst rapporten.
Kilde: Berlingske, s. 12

Institutionelle anliggender: Europa er nødt til at vove mere demokrati
I Signatur i Politiken skriver journalist Henrik Kaufholz blandt andet: “Europa-Parlamentet tabte under hujen og skrigen slaget om ledelsen af EU-Kommissionen. De store grupper i parlamentet kunne ikke enes og vupti - næsten da - afgjorde stats- og regeringscheferne sagen bag lukkede døre. Det behøver ikke blive mere end et bump på vejen til at give de enkelte borgere og deres valgte repræsentanter mere indflydelse - altså at få et mere demokratisk EU. […] Hvis spidskandidatprincippet er kommet for at blive, skal partierne inddrage deres medlemmer - måske endda ligefrem deres vælgere - ved opstillingen. Europa-Parlamentet kunne også gøre mere for at skabe en såkaldt 'europæisk offentlighed', så man rundt i medlemslandene bliver mere opmærksomme på fælles problemer og fælles løsninger. Det er ikke nemt og foreløbig forbeholdt en sprogkyndig elite og kyniske lobbyister. Endnu bedre kunne befolkningerne nedefra - græsrødderne - kræve fælles løsninger. Her er klimapolitikken helt oplagt til at mobilisere, og her har der i flere lande vist sig et politisk potentiale, der kan føre til mere demokrati i EU.”
Kilde: Politiken, s. 7

Finansielle anliggender: ”Lige nu er det super dyrt, og vi fanger ikke noget”
Den tyskfødte topforsker Tom Kirchmaier har specialiseret sig inden for økonomisk kriminalitet og hvidvaskbekæmpelse og han opfordrer til en omfattende reform af hvidvaskbekæmpelsen. Skandalerne i flere banker de sidste år har affødt strammere hvidvaskregler på både dansk og europæisk niveau og danske politikere har afsat penge til at forbedre hvidvasktilsynet i både Finanstilsynet og bagmandspolitiet, som modtager bankernes underretninger om hvidvaskmistanker. Tom Kirchmaier mener dog, at der er behov for mere drastiske skridt. ”Det er ikke nok, at de enkelte lande har hver sin tilgang til hvidvaskbekæmpelse. Det er nødvendigt, at vi har den samme internationalt, f.eks. med udgangspunkt i EU. Det skal slet ikke være op til den enkelte bank. Det må være et myndighedsansvar. G7 er det oplagte beslutningsorgan, men EU ville også være en god start. Hvis EU vælger at indføre et system for hvidvaskbekæmpelse, som kan systematiseres, vil andre følge efter. Det vil sætte standarden,” siger han ifølge Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-8

Detaljer

Publikationsdato
19. juli 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark