EU i dagens aviser fredag den 10. maj 2024

Kristi Himmelfart og dagens EU-historier...

Tophistorier

Et sindrigt puslespil om magt skal snart lægges i Bruxelles
En stor dag med udskiftning nærmer sig i Bruxelles, hvor alle de vigtigste poster er på spil, og EU's stats- og regeringschefer har afgørende indflydelse. De står ikke kun over for opgaven med at finde kompetente kandidater, men også med at sikre en nøje balance mellem de politiske kræfter i Europa. Dette indebærer både kønsbalance og en retfærdig fordeling af magten mellem øst og vest, syd og nord, skriver Politiken fredag. I slutningen af juni, når EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles, bliver den komplekse politiske situation afgjort. Rygterne svirrer allerede, og der er politiske intriger i luften. Men resultatet er ofte uforudsigeligt, når statsministrene forlader lokalet sent om natten i Bruxelles. For eksempel blev Ursula von der Leyen nævnt som kandidat til kommissionsformand uden forudgående varsling. Med den eskalerende konflikt i Ukraine og mange svære beslutninger for EU i horisonten, er det mere end nogensinde afgørende, hvem der indtager disse nøglepositioner. Charles Michel er formand for Det Europæiske Råd, som fastlægger EU's politiske kurs og derved skitserer rammerne for den lovgivning, som Kommissionen skal udarbejde. Til forskel fra andre EU-topposter behøver rådsformanden ikke godkendelse fra EU-Parlamentet, det er alene regeringscheferne, der vælger vedkommende ved et kvalificeret flertal. Udenrigschefen spiller en afgørende rolle som diplomat for EU. Det er en udfordrende post, som den spanske udenrigschef Josep Borrell bestrider. Han har ansvaret for at repræsentere EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik globalt, selvom EU-landene ikke altid er enige. Beslutninger om udenrigspolitik kræver stadig enstemmighed, hvilket kan begrænse udenrigschefens handlefrihed. Alligevel er udenrigschefen en vigtig talsmand for EU over for resten af verden og leder møderne mellem udenrigsministrene. I fem år har den 65-årige tyske konservative Ursula von der Leyen bestridt EU's nok mest magtfulde job, som formand for EU-Kommissionen. Det er Kommissionen, der foreslår al ny EU-lovgivning og håndhæver medlemslandenes overholdelse af EU's love og regler, hvilket giver den titlen som traktatens vogter eller EU's politibetjent. Formanden repræsenterer også EU udadtil og forhandler handelsaftaler på vegne af alle medlemslandene. Von der Leyen ønsker at forblive i embedet, og der er stor sandsynlighed for, at hun får lov til det, da EU-landene generelt er enige om, at hun har udført sit arbejde godt. Desuden kommer hun fra den konservative EPP-gruppe, som forventes at være den største gruppe efter EU-Parlamentsvalget. Selvom nogle andre europæiske partier har stillet modkandidater op, blev det klart under den første spidskandidatdebat i Maastricht, at ingen af dem udgør en alvorlig trussel mod von der Leyen. Parlamentsformanden spiller ikke en direkte rolle i den formelle magtkamp, da EU-Parlamentet selv vælger sin formand efter valget. Traditionelt har posten skiftet mellem de to største grupper, de konservative og socialdemokraterne. I øjeblikket er den konservative Roberta Metsola fra Malta Parlamentsformand. Valget af Parlamentsformand finder sted, når det nye EU-Parlament samles for første gang i midten af juli. Forventningen er, at Roberta Metsola vil fortsætte, især fordi hendes konservative EPP-gruppe forventes at være den største.

Berlingske bringer torsdag en kommentar af Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "I dag er der en måned til valget til Europa-Parlamentet. Verdens største multinationale demokratiske øvelse. En øvelse, hvor der træffes et valg, sættes en kurs, tages et ansvar. Det er dog igennem de seneste måneder efterhånden blevet mere og mere klart for os, at ikke alle ønsker, at den øvelse skal lykkes. Der går ikke en uge, uden at ondsindede kræfter, fremmede magter, websteder og konti på sociale medier bliver afsløret i at sprede desinformation og propaganda. Disse forsøg på at undergrave vores demokrati og vores måde at gøre tingene på i Europa - nemlig åbent og med respekt for ytringsfriheden - er særdeles alvorlige og bekymrende. Der er ingen tvivl om, at vores fælles reaktion skal stå mål hermed. Vi ved, at der er mennesker, som ser Europa-Parlamentets - eller Den Europæiske Unions - blotte eksistens som en trussel. Mennesker, som mener, at autokrati er svaret. Som vil gøre hvad som helst for at undergrave vores demokratiske processer og oversvømme vores kanaler med propaganda eller sågar direkte manipulation. Og som sår tvivl - selv om vores demokratiske processer og om valgresultater. [...] Vi bør benytte Europadagen 9. maj til at se tilbage på 1950 og finde inspiration i visionen om et europæisk fællesskab med frihed og rettigheder. Et Europa, hvor krig er utænkeligt og fysisk umuligt, men hvor de grundlæggende frihedsværdier, retsstatsprincippet og demokratiet danner fundamentet for vores drømme og muligheder. På Europadagen, en måned før valget til Europa-Parlamentet, opfordrer jeg de over 350 millioner stemmeberettigede europæere til at tage ansvar og deltage i en af de største demokratiske øvelser i verden. Tag ikke Europa for givet. Forsvar det. Form det. Vær en del af det. Stem."
Politiken, fredag, s. 2; Berlingske, torsdag, s. 25 (10.05.2024)

Trump-støtter kæmper i Europa for at sabotere EU's "farlige idéer"
Trump-støtter arbejder målrettet på at underminere EU og give Europas yderste højrefløj medvind ved Europa-Parlamentsvalget i juni, skriver Jyllands-Posten torsdag. Trumps tidligere kampagnechef og toprådgiver, Steve Bannon, kan efter en skelsættende sejr ved en italiensk domstol genoptage etableringen af en omstridt "gladiator-skole for kulturkrigere". "Dette er en stor sejr. EU kom efter os for at lukke os ned. De er nu totalt lamslåede over udsigten til at få et træningsakademi, som kan uddanne populister og nationalister," sagde Bannon efter afgørelsen til Politico. Et historisk bjergkloster nær Rom er nøje udvalgt som hovedkvarter for et akademi, som skal uddanne, forme og træne konservative, kristne højrenationalister og populister i Europa. En gruppe tidligere ansatte fra Trump-administrationen etablerede i marts en helt ny organisation ”EU-US Forum”, som fører målrettede kampagner i europæiske lande mod, hvad den betegner som "EU's farlige dagsorden". Målet er intet mindre end at "redde den vestlige civilisation" ved at rette spotlyset mod den skadelige politik og farlige idéer, der bliver udtænkt af "EU-bureaukrater i Bruxelles". I de seneste uger er der lanceret kampagner i Tyskland, Italien, Ungarn og Holland og der blev også indkøbt en stor mængde digitale annoncer og opsat store reklameskilte i forbindelse med en politisk debat den 29. april i Maastricht, hvor spidskandidaterne i kampen om at blive ny formand for EU-Kommissionen krydsede klinger.

I et interview med Jyllands-Posten torsdag siger Kiron Skinner, republikansk toprådgiver, at Europa må forberede sig på markante ændringer, hvis Donald Trump vælges til præsident på ny. "Europa har været vant til at være centrum for den amerikanske udenrigspolitik. Sådan er det ikke længere, og slet ikke hvis Donald Trump bliver præsident. Det er det, vores allierede i Nato skal vænne sig til. Verden er ikke den samme som efter Anden Verdenskrig, hvor Europa og USA definerede den nye verdensorden sammen. I dag er der også andre spillere på scenen som for eksempel Kina og Rusland," siger Kiron Skinner, som i 2018 blev udpeget af Donalds Trumps daværende udenrigsminister, Mike Pompeo, til den tunge post som direktør for politisk udvikling i det amerikanske udenrigsministerium. I 2022 blev hun tilknyttet overgangsprojektet Project 2025 under den magtfulde konservative tænketank Heritage Foundation, som hun gennem længere tid har været en del af. Hun mener, at det i høj grad er op til europæerne selv at påvirke amerikanerne til at forstå, hvad der er på spil i Europa med Ruslands krig mod Ukraine. "Europæerne skal simpelthen blive bedre til at argumentere for, hvorfor krigen i Ukraine skal have forrang frem for alle de andre brændende dagsordener, der er rundtomkring i verden. Europa må forstå, at USA har mange forskellige interesser. Vi er verdens største supermagt, og vi gør rigtig meget arbejde rundt omkring i verden. Så hvorfor er krigen i Ukraine det allervigtigste? Det skal de europæiske regeringer blive bedre til at forklare over for den amerikanske befolkning," siger Kiron Skinner.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 1,4,6-7 (10.05.2024)

Prioriterede historier

Xi Jinping bruger besøg i Serbien til kritik af Vesten
Kinas statsleder Xi Jinping ankom tirsdag aften til Beograd med en erklæring, der blev offentliggjort i Serbiens ældste avis, Politika: "Vores stålvenskab er blevet styrket af vanskeligheder og udfordringer. Vi må aldrig tillade, at den historiske tragedie gentager sig." Det skriver Politiken torsdag. Xi Jinpings advarsel var rettet mod både kineserne og serberne, samt mod Vesten og andre og det var en påmindelse om tragedien for 25 år siden, da NATO bombede den kinesiske ambassade i Beograd under Kosovo-krigen. Serbien er det andet stop på Xis Europa-turné, der startede i Frankrig og slutter torsdag i Ungarn. For den 400 mand store kinesiske delegation markerer besøget en betydelig ændring af stemningen: I Frankrig handlede det om at undgå en handelskrig med EU og afvise påstande om kinesisk støtte til Rusland i Ukrainekrigen. Ifølge den diplomatiske planlægning vil Serbien og Kina underskrive 30 nye aftaler onsdag. Serbiens præsident, Aleksandar Vucic ser et grænseløst potentiale: "Fordi vi nu har nået en samlet handelsudveksling på 6,1 milliard dollars mellem vores to lande. Jeg tror, at vi vil fordoble eller tredoble det i løbet af de næste 10 år eller endda mere end det," sagde Aleksandar Vucic før mødet. Geopolitisk har Serbien markeret sig som Kinas stærkeste fortaler i Europa for, at Taiwan må underlægge sig Folkerepublikken Kina. Det handler delvist om parallellen til Kosovo, som i 2008 erklærede sig uafhængigt fra Serbien, men også om Serbiens forhold til Rusland og EU, hvor landet søger medlemskab. Politolog Vuk Vuksanovic forklarer: "Beograd plejede at bruge Rusland over for Vesten, men det kort er blevet farligt at spille på grund af Ukrainekrigen. Så nu spiller de Kina-kortet. De siger: 'Tag os alvorligt, giv os en bedre aftale, eller også går vi et andet sted hen'."

Politiken bringer fredag en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Ungarn kan næppe kaldes en stormagt i Europa. Alligevel tilbringer den kinesiske præsident Xi næsten tre dage der. Her er fem grunde til, at det ikke overrasker. [...] 1. Orban er den bedste ven i EU. […] På EU-plan har Orban adskillige gange nedlagt veto mod en skrappere linje over for Kina. Og i oktober var Orban den eneste EU-leder, som mødte op til et topmøde i Beijing for at fejre det globale kinesiske infrastrukturflagskib Belt and Road Initiative, BRI, næsten samtidig som Italien trak sig ud af det. Det er loyalitet, som den kinesiske leder sætter pris på. [...] 2. Glæden ved bold og biler. [...] Da Xi Jinping mødte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen mandag, advarede hun mod at overproducere og oversvømme det europæiske marked med billige elbiler, stål og andre statsstøttede produkter og krævede lige adgang for europæiske virksomheder i Kina. Den melodi vil ikke blive sunget af Orban i Budapest. [...] 3. Tog og penge, masser af penge. Kina er Ungarns absolut vigtigste handelspartner uden for Europa og den største investor i Ungarn i 2020 og i 2023. Milliarder af tiltrængte yuan er blevet pumpet ind i den ungarske økonomi af kineserne, og de falder på et tørt sted. EU-Kommissionen fastfryser nemlig stadig størstedelen af de mange coronamilliarder, Ungarn ellers kunne få adgang til, på grund af mistanke om korruption. [...] 4. Kina kan bringe fred. […] Her vil melodien lyde anderledes, end da Xi lagde vejen forbi Macron i Paris, hvor den franske præsident advarede Xi mod at støtte Rusland i krigen. Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, har kun udtrykt ros over Kinas fremfærd i krigen og forsøget på at lave en fredsplan. [...] 5. Kan tale Kinas sag som EU-chef. […] Om mindre end to måneder overtager Ungarn EU-formandskabet og bliver dermed en slags talerør og ordstyrer for de andre EU-lande. I et halvt år kommer Viktor Orban til at stå på podiet i enhver EU-anledning sammen med kommissionsformanden og rådsformanden og bliver langt sværere at marginalisere. Især når udenrigspolitik kræver enstemmighed. Xi Jinping er en mester i at spille del og hersk og bore i europæisk splittelse. Han ved udmærket, at det er en torn i øjet på de fleste EU-lande, at han besøger stridsbarnet Orban og overdynger ham med penge og ros."
Politiken, torsdag, s. 9; fredag, s. 6 (10.05.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Valget handler om vækst eller mangel på samme
Børsen bringer i dag et debatindlæg af Niels Flemming Hansen (K), folketingsmedlem og spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. Han skriver blandt andet: "Mens væksten buldrer afsted i både Kina og USA, så står den næsten stille i EU. Hvis vi ikke retter op, risikerer vi, at det går ud over vores velstand og velfærd. [...] Derfor er det afgørende, at vi får skabt nogle bedre rammer for vækst, iværksætteri og innovation i EU. Det handler først og fremmest om, at vi skal begynde at afbureaukratisere i EU frem for hele tiden at opfinde flere regler og processer for vores virksomheder. Lidt polemisk plejer man at sige, at hvor USA innoverer, så er vi bedst til at regulere i EU, og i USA er virksomheder slet ikke underlagt samme administrative byrder eller regulering som i EU. Det betyder desværre, at færre har lyst til at investere og iværksætte i EU. Og det dur simpelthen ikke. [...] EU burde være et sted, hvor virksomheder vokser, hvor innovationen blomstrer, og hvor nye eksportsucceser skaber vækst og velstand i EU og Danmark. Derfor er det afgørende, at vi skærer ned på det europæiske bureaukrati, skaber bedre vilkår for vækst og sikrer lige konkurrence på tværs af medlemslandene."
Børsen, fredag, s. 39 (10.05.2024)

Finansielle anliggender

Sveriges centralbank sætter renten ned til 3,75 pct.
Onsdag sænkede Sveriges centralbank, Riksbanken, renten med 0,25 procentpoint til 3,75 pct., hvilket er den første rentenedsættelse i mere end otte år, skriver Børsen i dag. Investorerne havde på forhånd spået en 80 procent chance for rentenedsættelse. Den svenske centralbank er fortrøstningsfuld, selvom inflationen endnu ikke er helt nede på 2 pct. og Riksbanken tror på yderligere to rentedyk i 2024. “Riksbanken understreger dog også, at der fortsat er stor usikkerhed omkring inflationen. Høj vækst i den amerikanske økonomi, geopolitisk uro og en svag svensk krone er alle faktorer, der kan løfte inflationen i Sverige og forhindre Riksbanken i at sænke renten,” skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank. Investorerne forventer, at den første rentenedsættelse i Den Europæiske Centralbank (ECB) vil ske den 6. juni.
Børsen, fredag, s. 30 (10.05.2024)

Grundlæggende rettigheder

Fogh om bekymrende tendens: "Et wakeupcall"
Når den tidligere statsminister og tidligere NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, ser på den seneste globale demokratiundersøgelse, bliver han bekymret, skriver Berlingske torsdag. Undersøgelsen viser udfordringer med demokratiet - også i Europa - samt fristende autokratier som Rusland og Kina, der lokker ikke-vestlige lande til sig. Rapporten er udarbejdet af fonden Alliance of Democracies, som Anders Fogh Rasmussen har stiftet, i anledning af det syvende Copenhagen Democracy Summit, der afholdes den 14. og 15. maj. Her deltager flere prominente gæster, blandt andet USAs tidligere udenrigsminister Hillary Clinton og Det Europæiske Råds formand, Charles Michel. Rapporten viser, at kun 57 procent i Europa oplever deres land som demokratisk og i alt svarer 85 procent, at det er vigtigt at have demokrati i deres land. "I hele verden ønsker folk at leve i demokrati, men disse tal er et wakeupcall for alle demokratiske regeringer. At forsvare demokratiet betyder at fremme friheden rundt om i verden, men det betyder også, at man lytter til vælgernes bekymringer derhjemme," siger Anders Fogh Rasmussen og fortsætter: "Tendensen viser, at vi risikerer at tabe det globale syd til autokratierne. Vi er vidne til en akse af autokratier, der dannes fra Kina til Rusland til Iran. Vi må handle nu for at gøre frihed mere attraktiv end diktatur og forene os gennem en alliance af demokratier for at presse tilbage mod de fremadstormende autokrater."
Berlingske, torsdag, s. 6 (10.05.2024)

Israels forbud er ikke et demokrati værdigt
Berlingske skriver blandt andet i sin leder torsdag: "Israel har nedlagt forbud mod tv-kanalen Al Jazeeras arbejde i Israel. Det er det seneste forsøg fra regeringen under ledelse af premierminister Benjamin Netanyahu på at begrænse mediedækningen af det, der foregår i Gaza. [...] Det er selvfølgelig stærkt kritisabelt, at den israelske regering har foretaget et sådant skridt. Det er et alvorligt indgreb i presse- og ytringsfriheden og giver et billede af en israelsk regering, der er presset til det yderste af kritik fra udlandet på grund af krigen i Gaza. Begrundelsen for lukningen er, at Al Jazeera, efter den israelske regerings mening, er et talerør for terrororganisationen Hamas. [...] Tendensen til at begrænse pressefriheden er desværre ikke forbeholdt Israel i en krigssituation. Selv EU har nedlagt forbud mod russiske medier som Russia Today og Sputnik, fordi de er den russiske præsidents talerør. Berlingske har kritiseret EUs forbud mod de to russiske medier, fordi det er en glidebane i retning af censur. Og uanset hvad man mener om mediernes rapportering, så skal det være op til brugerne selv at sortere i oplysningerne. Ikke myndighedernes. [...] Der har ikke været tale om, at Al Jazeera har gengivet følsomme militære informationer, men at reportagerne om situationen bare ikke har passet ind i det billede, som den israelske regering forsøger at fremstille. Det er rendyrket censur og ikke Israel værdigt."
Berlingske, torsdag, s. 2 (10.05.2024)

Institutionelle anliggender

EU er for meget bureaukrati. Men der er ingen alternativer
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark og policy vice president i europæiske SMEunited. Han skriver blandt andet: "Da Østblokken brød sammen, skyndte de nye stater sig at søge ly i Nato og EU, og forleden blev 20-årsdagen for bl.a. Central- og Østeuropas medlemskab af EU fejret. Udvidelsen har skabt 26 mio. nye arbejdspladser i EU. Nu banker andre så på EU's dør, fordi de ved, hvor udsat man er i Ruslands nærområde. [...] Desværre er EU mest førende på regulering, hvor USA og Kina kæmper om at være førende inden for nye teknologier. Der er brug for at gøre noget alvorligt ved bureaukratiet, og her har EU-Kommissionen med den konservative Ursula von der Leyen desværre gjort for lidt. Hun arbejder for, at virksomhedernes mængde af indberetninger skal ned med 25 pct., men hvis det for alvor skal batte noget, bør der opsættes et klart og bindende mål om 25 pct. færre administrative byrder for erhvervslivet. Der er vi desværre så langtfra. Og kommissionens rolle er jo at stille forslag. Mens det i det altovervejende er Europa-Parlamentet og landenes regeringer i Ministerrådet, der deler lovgivningskompetencen. Så om præcis en måned, når EU's vælgere bliver spurgt, hvilken retning unionen skal tage, får vi en fornemmelse. [...] Meningsmålingerne antyder en sand gyser med mulighed for markant højredrejning. Alt dette får også betydning for os i Danmark. Forventningen er, at den store konservative gruppe (EPP) afgør retningen. Lige nu balancerer Konservative, Liberale og Socialdemokrater magten i EU. Men helt nye konstellationer kan vise sig om en måned. Danmark hører hjemme i hjertet af Europa. Vi har så mange fordele ved vores EU-medlemskab, som selvfølgelig hele tiden skal forbedres, bl.a. ved at få nedbragt mængden af væksthæmmende regulering. Men Europadagen minder os om, at hele projektet fra starten har handlet om at sikre fred og frihed på kontinentet oven på grusomme krige. Bundlinjen er, at der ikke er noget alternativ til EU."
Jyllands-Posten, fredag, s. 26 (10.05.2024)

EU-ambassadører enige om at bruge afkast fra russiske midler til Ukraine
Flere aviser skriver onsdag, at det belgiske EU-formandskab har oplyst på det sociale medie X onsdag, at EU-landenes ambassadører er blevet enige om at bruge afkastet fra indefrosne russiske midler til at støtte Ukraine. "Pengene skal bruges til at støtte Ukraines fremgang og militære forsvar i forbindelse med russisk aggression," skriver formandskabet. Lederne af de europæiske lande skal dog stadig godkende lovteksten. Kort efter den russiske invasion af Ukraine i 2022 indefrøs G7-landene russiske værdier på over 2000 milliarder kroner og siden da har EU og andre medlemmer af G7 debatteret, hvordan midlerne og deres afkast skal anvendes. Tidligere i år blev EU-lederne enige om at lægge penge fra afkastet til side til Ukraine, men det er fortsat blevet debatteres, hvordan den aftale skulle udmøntes. Rusland har tidligere truet med søgsmål og beskyldt EU for tyveri og i marts advarede Kreml-talsmand Dmitrij Peskov Europa imod at røre ved midlerne. "Europæerne ved godt, hvilken skade det vil gøre på deres økonomi, deres image og deres ry som troværdige sikkerhedsstillere," sagde han. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, tager godt imod den politiske aftale og hun har sagt, at hun håber, at Ukraine kan få den første milliard euro i juli. "Der kan ikke være nogen stærkere symbolik eller nogen bedre brug af de penge end at gøre Ukraine og hele Europa til et mere sikkert sted at leve," skriver von der Leyen på X.
Berlingske, onsdag; Børsen, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Politiken, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; B.T., onsdag (10.05.2024)

SF's spidskandidat ser sig mere som en europæisk end en dansk politiker
Kristeligt Dagblad bringer i dag et interview med SF's spidskandidat til Europaparlamentsvalget, Kira Marie Peter-Hansen, som mener, at hun får større politisk indflydelse som europaparlamentariker, end hun ville have haft som folketingspolitiker. Kira Marie Peter-Hansen kom som 21-årig i 2019 ind som det hidtil yngste medlem af Europa-Parlamentet. ”Jeg synes, jeg har været med til at udrette meget på det grønne område. SF er en del af den grønne gruppe, og at vi nu har fået den første klimalov i Europa og al den sektorlovgivning, der følger med, er kæmpestort," siger hun og fortæller, at hvis hun bliver valgt ind igen, så vil hun fortsætte med at arbejde for den grønne omstilling. "Vi ser utroligt store tilbageskridt, og det er jeg enormt bekymret for, for det kan betyde, at vi ser ind i meget, meget voldsomme klimaforandringer,” siger hun. Derudover vil hun også arbejde for at skabe et mere retfærdigt Europa, både i forhold til LGBT, kvinderettigheder og gode arbejdstider, uanset om man er på en dansk eller en spansk arbejdsplads.
Kristeligt Dagblad, fredag, s. 4 (10.05.2024)

Klima

Pendulet svinger væk fra de store klimaambitioner, og det kan få konsekvenser for danske virksomheder
For næsten fem år siden blev den grønne dagsorden prioriteret i Bruxelles, efter at klimabevægelsen havde vundet og placeret klodens fremtid øverst på den politiske dagsorden i de europæiske hovedstæder. Dengang blev det positivt modtaget af mange danske virksomheder, som var klar til at levere grønne løsninger til det øvrige europæiske marked. Men nu ændrer fokus sig væk fra de store klimamål, skriver Jyllands-Posten torsdag. "Der er simpelthen kommet så mange andre dagsordner, som udkonkurrerer klimaet," siger Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og ekspert i europæisk og tysk politik. Om en måned går europæerne til stemmeurnerne for at vælge et nyt Europa-Parlament. Men allerede nu tegner der sig konturer af et parlament - og en efterfølgende ny EU-Kommission - med mindre fokus på grønne initiativer end de seneste fem år. Det indebærer risikoen for, at tempoet for de grønne ambitioner bliver langsommere i den sidste del af 2020'erne. Det kan påvirke danske virksomheder, som har investeret stort i kampen mod klimaforandringerne. "På den korte bane skal de ikke være bekymrede, fordi der vil være så meget behov for grøn omstilling lige nu. Men på den lidt længere bane vil der selvfølgelig være et aftryk af de politiske ændringer," siger Lykke Friis. Den grønne tænketank, Concito, er ikke i tvivl om klimadagsordenens betydning for dansk erhvervsliv. "Når det gælder vedvarende energi og energieffektivitet, er danske virksomheder nogle af de ledende i hele Europa. Derfor bør der også være en stærk dansk interesse i, at EU fortsat sætter høje ambitiøse mål for klimapolitikken," siger Nicolai Bech Kofoed, konstitueret programchef for EU hos Concito. EU-Kommissionens leder, den konservative Ursula von der Leyen, som stræber efter at forblive i sit embede i den næste periode, har også skiftet kurs. "Et eksempel er den 2040-plan, som hun præsenterede i februar, hvor hun hev hele landbrugsdelen ud," siger Lykke Friis og tilføjer: "Det handler nok om, at hun forsøger at tage pejling af, hvordan hendes flertal ser ud efter et valg."
Jyllands-Posten, torsdag, s. 6-7 (10.05.2024)

Konkurrence

Hvornår indser vi, at vi sakker bagud?
Børsen bringer i dag et debatindlæg af Stine Bosse (M), spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "EU's konkurrenceevne er alvorligt truet. Europa, der før var et lokomotiv, som trak resten af verden fremad, er nu sakket gevaldigt bagud. Vi er stadig den mest innovative, sikre og velstående region, men på bnp og børsnoterede virksomheder sakker vi bagud. Får vi ikke rettet op på det, risikerer vi at ryge ind i en ond spiral, som i sidste ende kan føre til markant ringere velfærd i Danmark og resten af Europa. [...] Det er på tide med et forenet europæisk kapitalmarked og større banker med større muskler. Der vil være behov for masser af reformer, men jeg tror, vi endelig er ved at nå til den nødvendige modenhed i vores fælles tænkning. Det er på tide, vi indser, at vi sakker bagud. Først når vi har anerkendt det faktum, kan vi begynde at reformere, så vi igen kan komme i førertrøjen. Jeg foreslår, at vi starter nu. [... ] Det er på tide seriøst at overveje, om den europæiske model har tjent os godt - der er et vigtigt dilemma, der skal overvejes her. Ja, vi er fremragende til at beskytte forbrugerne og holde priserne nede, og det bør vi fortsætte med. Det er vores europæiske kernekompetence. Men hvis vi ikke tillader mange flere tværgående fusioner inden for telekom i Europa, risikerer vi simpelthen at sakke for langt bagud teknologisk set. Det er på tide at betragte Europa som ét marked og at faktisk lovgive, som om det var ét marked."
Børsen, fredag, s. 39 (10.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Ny værnepligt giver nødvendig robusthed
Jyllands-Posten bringer i dag en kronik af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som blandt andet skriver: "Vi står over for massive udfordringer, når det kommer til sikkerhedspolitikken. Ruslands invasion af Ukraine har endegyldigt aflivet drømmen om, at Danmark kan ”hygge sig i smug”, mens stormen raser i andre dele af verden. Nu er krigen kommet til Europa, og Ruslands sabelraslen og villighed til at bruge hybride angreb mod Nato-lande viser, at vi skal gøre Forsvaret stærkere. Her vil værnepligt spille en afgørende rolle. Og derfor får vi nu en ny og langt mere ambitiøs værnepligt for op til 7.500 kvinder og mænd om året med fuld ligestilling. Danmark har reageret på angrebet på Ukraine og den efterfølgende, tilspidsede situation. Det har ført til flere - i mine øjne - glædelige milepæle i forsvarspolitikken: Et nationalt kompromis, hvor tidligere fodslæbende partier anerkendte vigtigheden af at investere i vores forsvar og løftede ansvaret for at leve op til Natos forventninger. En folkeafstemning, som afskaffede vores forbehold, så Danmark nu kan stemple helt ind i EU-samarbejdet på forsvarsområdet, hvilket vi skal udnytte til at skabe et stærkt Danmark i et sikkert Europa, samtidig med at vi leverer på Nato-rammen. Et stort og bredt forsvarsforlig sidste sommer, hvor vi leverer økonomien til at nå Natos målsætning om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar, hvor der var enighed om ambitiøse investeringer og en længere, bredere og mere ligestillet værnepligt, samt at partier lige fra DF til SF bakkede op om, at Danmark "helhjertet engagerer sig" i EU-samarbejdet på dette punkt. Alle tre milepæle var vigtige, og med indgåelsen af en ny delaftale den 30. april har vi nu sat en ny. [...] Den nye aftale betyder, at alle unge kommer på Forsvarets Dag. Her kan de stifte bekendtskab med alle de muligheder, som ikke bare Forsvaret, men også beredskabsområdet rummer. Endvidere vil de på sigt også trække nummer. [...] Over 6.500 værnepligtige vil være en veldoseret saltvandsindsprøjtning til det danske forsvar i en udfordrende sikkerhedssituation. Til gengæld har vi fra Forsvarets side ansvaret for, at værnepligten bliver en udfordrende tid i ordentlige rammer, når unge kvinder og mænd dedikerer måneder af deres liv til at tjene os alle. Den markant styrkede værnepligt bliver god for Danmark."
Jyllands-Posten, fredag, s. 27 (10.05.2024)

Udenrigspolitik

Frygten er Putins ven
Politiken skriver blandt andet i sin leder torsdag: "Rusland er på ret kurs, sagde Vladimir Putin, da han tirsdag blev genindsat som præsident. Imens han talte, regnede russiske bomber ned over Ukraine. Folk døde, blev lemlæstede, hjemløse. Imens han talte, forsøgte Rusland at tvangsudskrive ukrainere i besatte områder til en hær af såkaldte frivillige. Imens han talte, afslørede den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU, angiveligt russiske mordplaner mod Ukraines præsident Zelenskyj. Imens han talte, sad politiske fanger indespærret i russiske fængsler og straffelejre til gradvis aflivning under samme kummerlige forhold som dem, der kostede oppositionslederen Aleksej Navalnyj livet. Dette er altså, hvad Vladimir Putin kalder den "rette kurs" for Rusland: en blodtilsølet krigsmaskine, der indadtil hylder en stærk stats ret til at pine og plage egne borgere. For at undgå intern uro, som Putin forklarede tirsdag. [...] DENNE TORSDAG 9. maj markerer Rusland den sovjetiske sejr over Nazityskland. Men var det mon Putins Rusland, tapre russiske kvinder og mænd dengang drømte om? [...] Ruslands sejrsparader falder ironisk nok sammen med europadagen, hvor EU hylder sig selv som et fredsprojekt. Men freden trues af Putins stormagtsdrømme. Hans sejr, vores nederlag. Det kræver EU's fortsatte sammenhold at stå imod den trussel. Lad os huske det på denne 9. maj."
Politiken, torsdag, s. 1 (10.05.2024)

Nu skal EU sætte berygtet iransk garde på terrorliste
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), MEP, som blandt andet skriver: "Ondskabens akse er genopstået med en ny frontmand og nye allierede: Putin har efter sin forbryderiske invasion af Ukraine samlet en række lande, der trods forskelligheder har et fælles mål: at nedkæmpe Vesten og vores værdier. Aksen angriber os i cyberspace, forsøger at manipulere brugere på sociale medier og spionerer mod vores politikere og driftige virksomheder. Irans præstestyre og dens berygtede revolutionsgarde er blandt Putins tætte allierede. Et faktum, der bør få EU til at slå langt hårdere ned på regimets og revolutionsgardens forsøg på at undergrave Vesten. [...] I årevis har styret ladet revolutionsgarden fører skyggekrig mod Vesten og udført hemmelige attentater på europæisk jord. Derfor skal EU sætte Irans revolutionsgarde på EU's terrorliste. Et flertal i Europa-Parlamentet har flere gange opfordret EU-lande til at placere revolutionsgarden på den fælles terrorliste. Den danske regering med udenrigsministeren i spidsen skal presse på for, at EU tager de nødvendige skridt for at bremse revolutionsgardens terrorvirksomhed. [...] EU bør nu i lyset af gardens lyssky aktiviteter skrue bissen på. Udfordringen er, at EU's udenrigschef nøler. Ifølge udenrigschefen mangler man en dom mod revolutionsgarden, før EU kan smide organisationen på terrorlisten. I sidste ende vil det dog være en politisk beslutning, hvorvidt man placerer den iranske revolutionsgarde på fællesskabets terrorliste. [...] I dag ser vi alle tegnene på, at Iran indtager en mere og mere fjendtlig position over for EU, USA og Israel. Den naive tro på, at regimet og revolutionsgarden kommer til fornuft, må stoppe."
Jyllands-Posten, fredag, s. 25 (10.05.2024)