EU i dagens aviser fredag den 17. maj 2024

Tophistorier

Attentatet på Fico øger splittelsen i Slovakiet og ryster Europa
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om attentatforsøget på Slovakiets premierminister:Eksperter siger, at attentatforsøget mod den slovakiske premierminister, Robert Fico, splitter Slovakiet yderligere og giver folk en fornemmelse af, at demokratiet i Europa er under pres. Det skriver Information. Den slovakiske premierminister er blevet ramt i maven af fem skud, affyret af en 71-årig tidligere sikkerhedsvagt, forfatter og kritiker af Robert Fico. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, vurderer, at ikke engang attentatforsøget på landets premierminister kan mindske den stigende splittelse slovakkerne imellem. "Der har længe været en markant polarisering og et giftigt politisk miljø i Slovakiet. Det vil, må man gå ud fra, blive intensiveret yderligere nu, hvilket også de første meldinger fra regeringen efter attentatet indikerer," forklarer Lykke Friis. I Slovakiet ser halvdelen af befolkningen Robert Fico som manden, der kan bringe landet på økonomisk ret kurs. For den anden halvdel er Fico, indbegrebet af alt, som er med til at rykke Slovakiet i stykker: nationalisme, korruption og konservatisme. Robert Fico blev genindsat som premierminister i september 2023, og siden da har regeringsmodstandere demonstreret mod et styre, som de mener, er en trussel mod demokratiet i landet. Ficos regering har lempet straframmen for korruption og indsnævret pressefriheden for uafhængige medier. Det har ført til kritik af den slovakiske regering fra blandt andet Michael O´Flaherty, kommissær for menneskerettigheder i Det Europæiske Råd. Den slovakiske regering ønsker nu også at indføre en lov, der er næridentisk med den "udenlandske agenter" lov, som netop er er blevet indført i Georgien. Milan Nič, seniorforsker ved German Council of Foreign Relations tror ikke, at attentatforsøget mod Fico vil sætte en stopper for den afdemokratisering af Slovakiet, som regering har igangsat. "Jeg tror, at beslutningen om ngo-loven vil blive udskudt på kort sigt. Men når - og hvis - premierministeren er tilbage, vil den og flere love blive gennemført. Fico svækker Slovakiets position som EU- og NATO-partner. Hans geopolitik er prorussisk, men endnu mere antivestlig. Nogle af hans sponsorer er i fængsel eller bliver retsforfulgt. Det er hovedårsagen til hans store reform af retssystemet," forklarer Milan Nič. Både Milan Nič og Lykke Friis mener, at det stigende antal angreb på europæiske politikere rundt om i Europa er med til at give en fornemmelse af, at demokratiet er under pres. "Der er i øjeblikket en stor diskussion i EU om demokratiets robusthed, og om hvordan vi kan værne om den. Det viser sig blandt andet ved Ursula von der Leyens forslag om et såkaldt europæisk demokratiskjold til at beskytte EU-landene mod propaganda og desinformation. Situationen i Slovakiet kommer helt sikkert til at spille ind i den diskussion," vurderer Lykke Friis. Senest, da hun gæstede Copenhagen Democracy Summit, udtalte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen da også, at "Grundpillerne i vores demokratier er under angreb som aldrig før. Det, vi engang tog for givet, bliver nu helt åbenlyst truet på så mange forskellige måder."

Også Weekendavisen skriver, at attentatet mod den slovakiske premierminister, er endnu et eksempel på den stigende politiske vold i Europa. Det er den stigende polarisering i Europa, som har ført til de voldelige angreb på politikere. Den stigende polarisering er forårsaget af corona-pandemien, de økonomiske konsekvenser ved Ukraine-krigen, den grønne omstillings påbud og en ny bølge af indvandring.

Til Politiken udtaler Sven Tetzlaff, chef for chef for afdelingen Demokrati & Samhørighed, i den demokratifremmende tænketank Körber-Stiftung, at stigningen i vold og chikane mod europæiske politikere skyldes den aggressive tone, som vinder frem i politiske debatter og på sociale medier. "Når ord skaber et klima af konfrontation og had, så følger handlinger lettere efter. At sproget har ændret sig, skyldes også de sociale mediers indflydelse: Radikalisering online er steget markant under corona. Vrede og aggression mod den politiske klasse er blevet intensiveret, og fremkomsten af ekstreme og populistiske partier giver næring til denne tendens," siger Sven Tetzlaff.

Børsen og Kristeligt Dagblad skriver, at Slovakiets præsident, Peter Pellegrini, som følge af attentatforsøget mod Robert Fico, nu beder landets politiske partier om at suspendere EU-valgkampen. I sin opfordring appellerer Pellegrini til, at "en ond cirkel af had bliver brudt." Børsen skriver også, at fordømmelser af attentatet strømmer ind fra politikere og regeringsledere fra resten af Europa. "Jeg fordømmer kraftigt det modbydelige angreb på premierminister Robert Fico," udtaler Ursula von der Leyen f.eks. I en artikel beskriver Børsen Robert Fico som værende EU´s nye hovedpine. Robert Fico går nemlig, ligesom Ungarns premierminister Viktor Orban, helt til grænsen når det gælder retsprincipper og beskyttelse af minoriteter. Fico betragtes af mange også som værende særdeles venligt stemt overfor Rusland. Ficos parti, Smer, blev efter regeringsdannelsen sidste år, suspenderet fra sit europæiske søsterparti de Europæiske Socialdemokrater (PES), som blandt andet tæller Mette Frederiksens og forbundskansler Olaf Scholz´ partier i henholdsvis Danmark og Tyskland. Ficos regeringsdannelse med partier fra "det radikale yderste højre" har ikke behaget de andre medlemmer af PES, som derfor reagerede ved at suspendere Fico og Smer. Fico har nedlagt veto i Europa mod milliardstore hjælpepakker til Ukraine, men han har til gengæld ikke blokeret for europæiske våbenleverancer til ukrainerne. Den slovakiske premierminister udtaler sig også positivt omkring et eventuelt ukrainsk EU-medlemskab.

Kristeligt Dagblad skriver i en leder blandt andet: "Slovakiet betegnes som et af Europas mest politisk polariserede lande, og vold eller trusler om vold er ikke usædvanlige. Landets afgående præsident, Zuzana Caputova, undlod at genopstille til præsidentvalget i april på grund af dødstrusler. [...] Men det er ikke kun i Slovakiet, at den politiske vold viser sit grimme ansigt. I Tyskland har brutale angreb på politikere og valgkampmedarbejdere op til Europa-parlamentsvalget den 9. juni fået repræsentanter for regeringen til at tale om ”en ny dimension af antidemokratisk vold”, og i efteråret blev en spansk politiker skudt i ansigtet på åben gade i Madrid. [...] I Danmark er det gået langt mindre voldsomt for sig, men i 2022 blev en benzinbombe kastet mod Greve-borgmester Pernille Beckmanns hus, og i februar i år var der stenkast mod hendes hjem. [...] Når den politiske vold i dagens Europa er så særligt skræmmende, er det, fordi den spiller ind i en enorm usikkerhed og uvished om demokratiets fremtid. Verden er i opbrud. De geopolitiske spændinger vokser, krigene i Ukraine og i Gaza knopskyder og forgrener sig, opgørene om værdier og over ideologier koger. Som beskrevet på forsiden af Kristeligt Dagblad torsdag, står Europa i en skæbnestund, og attentatet mod Slovakiets premierminister giver mindelser om andre hændelser i verdenshistorien, hvor en gnist har antændt en krudttønde. Angrebet på Robert Fico er et angreb på demokratiet. Den kommende tid vil formentlig byde på mange spekulationer om, hvorfor netop Fico, der har kritiseret vestlige sanktioner mod Rusland og er blevet beskyldt af sine politiske modstandere for at være en illiberal populist, blev forsøgt myrdet. Det bliver overordentligt vigtigt for europæiske ledere at gøre alt for at undgå, at ondsindede kræfter - f.eks. Rusland - udnytter onsdagens angreb til at puste til gløderne."

Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "Attentatet mod den slovakiske premierminister, Robert Fico, onsdag kommer på et tidspunkt, hvor der meldes om en foruroligende stigning i den politiske vold i store europæiske lande som Tyskland og Frankrig. Den krasbørstige Robert Fico er med sine rødder i populistiske og nationalkonservative miljøer en skikkelse, der skiller vandene. Der kan være grund til at tage afstand fra hans snæversynede og nationalegoistiske opfattelse af Ukrainekonflikten. Men det er helt uvæsentligt i denne sammenhæng - for det er den demokratisk valgte premierminister i EU-og Nato-landet Slovakiet, som er hårdt såret, og pistolen, der blev affyret mod Fico, sigtede ikke kun på en konkret politiker, men på hele det demokratiske system i det centraleuropæiske land. Demokrati er ingen selvfølgelighed i Slovakiet, der har lidt under både kommunistiske og fascistiske systemer, og der lyder advarsler om, at drabsforsøget kan udløse skærpede konfrontationer. [...] Det er på tide, at demokrater, uanset ideologisk observans, træder i karakter i forsvaret for en åben og pluralistisk debat og trodser de mørkemænd, som vil trække Europa tilbage til en situation med krig og kaos. Vi må ikke sidde advarslen fra Slovakiet overhørig, for ellers risikerer vi, at det bliver mændene med geværløbene, som kommer til at bestemme over vores fremtid."
Information, s. 1-11; Børsen, s. 18, 29; Weekendavisen, s. 10; Politiken, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 7, 9; Jyllands-Posten, s. 24 (17.05.2024)

Margrethe Vestager: Europa kan hamle op med Kina og USA
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om forholdet mellem EU og Kina:I et interview med Jyllands-Posten siger EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at EU konkurrencemæssigt sagtens kan hamle op med både USA og Kina, men at det kræver, at europæerne bliver ved med at tro på sig selv. Hvorvidt Europa er i stand til at konkurrere med både USA og Kina er et af de varmeste valgemner op til europaparlamentsvalget i juni. Men Margrethe Vestager mener, at der males et alt for stort portræt af fanden på væggen i den henseende. "Noget af det, der plager os i Europa, er, at vi mangler selvtillid. Vi har glemt, at det er vores måde at gøre tingene på, der har gjort Europa til et fantastisk sted at leve," siger Margrethe Vestager, og fortsætter: "Vi ser på kineserne og amerikanerne og siger: Ej, hvor er de dygtige, hvor går det hurtigt, og hvor har de mange penge. Vi skal selvfølgelig hele tiden udvikle vores model. Men vi bliver samtidig nødt til at have en grundlæggende tillid til, at når vi nu er kommet så langt, så kommer vi også videre med denne grundmodel." Vestager understreger dog, at hun ej heller er jubeloptimist, men hun vurderer, at EU er kommet styrket ud af i fællesskab at skulle håndtere coronakrise, Ruslands invasion af Ukraine og energikrisen. "Vi så under pandemien, energikrisen og krigen i Ukraine, at det er svært for et enkelt land at levere til sine borgere uden en fælles europæisk løsning i ryggen," uddyber Vestager, som dog advarer mod, at man hviler på laurbærrene. "Jeg taler for, at vi skal frem i skoene og finde ud af, hvad vi skal gøre i fællesskab. Lad os få løst de åbenlyse problemer, så tror jeg på, at det går." Margrethe Vestager tror, at EU og dets medlemslande vil lykkes med at gøre det indre marked mere dynamiske og med at løse problemerne med det europæiske kapitalmarked. Hun tror også på, at EU kan fortsætte med at skabe gode vilkår for innovation.

Weekendavisen skriver, at verdens økonomier på kort tid er gået fra at tale varmt om frihandel og lige konkurrencevilkår til at massivt at øge subsidieringen af egne industrier. Storøkonomierne Kina og USA trækker for, mens EU holder fast i troen på frihandel og fair konkurrence. Tidligere på måneden iværksatte EU en undersøgelse om, hvorvidt kinesiske virksomheder har fået så meget kinesisk statsstøtte, at det er konkurrenceforvridende, når de agerer på det europæiske marked. "Vi investerer massivt i installeringen af solpaneler for at reducere vores udledning af CO₂ og betale mindre for vores energi, men det skal ikke ske på bekostning af vores energisikkerhed, vores industrielle konkurrenceevne og europæiske job. Vores Forordning om Udenlandske Subsidier sikrer, at udenlandske virksomheder, der deltager i den europæiske økonomi, overholder vores regler om fair konkurrence og gennemsigtighed." udtalte EU-kommissær Thierry Breton, dengang. Tirsdag skærpede USA så, markant, reglerne for import af kinesiske varer. Blandt andet blev tolden på el-biler produceret i Kina øget fra 50 til 100 procent. "Hvis du ser på den kinesiske økonomiske model, ser du et system af statsstøtte, som er designet til at dominere og overtage hele industrier. Vi ser et mønster i stål, aluminium, solpaneler, batterier og elbiler," udtalte Kathrine Thai, USA´s øverste handelsudsending i den forbindelse. Kinas udenrigsminister, Wang Yi, reagerede ved at kalde skærpelserne for amerikansk unilateralisme og protektionisme. Joseph Stieglitz, nobelpristager og tidligere topøkonom i Verdensbanken bekymres over udviklingen. "Global politik er i øjeblikket i meget, meget store vanskeligheder. Realiteten er, at vi sidder midt i en ny kold krig. Handelspolitik er baseret på konsensus om gældende regler, og en sådan konsensus er det meget svært at opnå for tiden," siger han. Dirk Schumacher, researcher, med speciale i europæisk makroøkonomi, hos den franske bank Natixis, fortæller, at EU er presset fra både amerikansk og kinesisk side. "Der er helt tydeligt en ændret indstilling. Vi er gået fra at se industripolitik som noget, man skulle holde sig fra, til noget, man måske bør gøre, ikke mindst fordi resten af verden alligevel gør det samme," siger Schumacher. Gregor Sebastian, ekspert i kinesisk industripolitik ved tænketanken Rhodium Group, mener, at EU kæmper en svær kamp for frihandelssystemet imod to storøkonomier, der agerer ud fra hver sin agenda. "Europæerne er i en svær situation. For hvis de ikke følger de andre i et kapløb mod bunden, vil de med stor sandsynlighed ende med at tabe. Vi kan bare se, hvordan mange virksomheder hellere vil investere i USA end i Europa på grund af Inflation Reduction Act," forklarer Gregor Sebastian. Han pointerer, at hvis EU virkelig holde verden fast i en global orden baseret på frihandel, så er de nødt til at mobilisere mere støtte fra den fattige del af verden. For EU kan ikke gøre det på egen hånd. Problemet er, at mange af disse lande måske foretrækker at kigge i Kinas retning. "De vil gerne følge den kinesiske udviklingsmodel, og jeg tror, det bliver virkelig svært at overbevise resten af verden om, at den model, der har fungeret så godt for Europa, også vil fungere for dem." forklarer Gregor Sebastian. Og der er også tegn på, at man i EU delvist er ved at skifte standpunkt. Thierry Breton taler nu varmt om en ny, historisk stor, fond på 100 milliarder euro, der skal understøtte våbenindustrien i Europa. "Hvis man tror på, at frie markeder er et gode, men der er en stor spiller - lad os bare kalde vedkommende for Kina - som ikke spiller efter reglerne, så er det en trussel, man er nødt til at beskytte det imod. Man bør selvfølgelig stadig opretholde et frit marked internt. Men over for den udefrakommende spiller må der gælde andre regler, og man bliver nødt til at svare med industripolitik," siger Schumacher fra Natixis.

Jyllands-Posten skriver, at kinesiske elbiler sidste år stod for otte procent af det danske bilsalg. DI Bilbranchens medlemmer vurderer i en undersøgelse, at kinesiske bilmærker om 10 år vil stå for 11-30 procent af det samlede danske bilsalg. Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM, forklarer dog, at kinesiske bilmærker stadig har det svært. De kæmper mod forbrugerfordomme om dårlig kvalitet og billige produkter, og mange europæiske forbrugere nærer modvilje mod det politiske system i Kina. Derudover, så har konkurrence fra Kina fået de europæiske bilproducenter til at stramme sig an, forklarer Ilyas Dogru. Derudover er der en nylig vedtaget EU-told på elbiler fra Kina på vej, som vil søge at udjævne prisforskellene på europæiske elbiler og deres billigere kinesiske konkurrenter.
Jyllands-Posten, s. 1, 6-7, 4-5; Weekendavisen, s. 1, 14 (17.05.2024)

Prioriterede historier

Krisen i Georgien spidser voldsomt til
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om den politiske situation i Georgien:I en analyse i Jyllands-Posten skriver Poul Funder Larsen, avisens korrespondent i Berlin, blandt andet: "Efter uger med protester i det centrale Tbilisi brugte den georgiske regering tirsdag sit parlamentsflertal til at gennemtvinge en lov, der efter russisk forbillede forlanger, at organisationer, som får støtte fra udlandet, skal registrere sig som “udenlandske agenter”. I Rusland har en lov af denne art ageret murbrækker i Kremls offensiv mod uafhængige medier og oppositionelle organisationer - og mange i Georgien frygter, at man står over for en gentagelse af dette forløb. Vedtagelsen af loven er kulminationen på en politisk tvekamp mellem det regerende parti, Den Georgiske Drøm, som i tiltagende grad henter sin politiske inspiration i Moskva, og en pro-europæisk opposition, der ser et EU-medlemskab som den naturlige destination for republikken i det sydlige Kaukasus. [... ] Skulle regeringspartiet og dets grå eminence, milliardæren Bidzina Ivanisjvili, trække det længste strå, vil det åbne nye muligheder for Kreml i et Sydkaukasus i opbrud. Georgien kan i så tilfælde blive en slags russisk klientstat og en brik i præsident Vladimir Putins forsøg på at genopbygge dele af sovjetimperiet, som Georgien opnåede selvstændighed fra i 1991. Vinder de demokratiske kræfter, kan Georgien derimod tildele Moskva et alvorligt drag over nakken og sætte fart i en proces med tilnærmelse til bl.a. EU, der i december sidste år gav landet kandidatstatus. [...] På en række punkter kunne de protester, vi har oplevet de seneste uger i Tbilisi, pege mod en udvikling a la den, Ukraine gennemløb i 2014, da folkelig modstand væltede et pro-russisk styre og satte landet på en ny kurs i retning vest. Men der er også en risiko for, at begivenhederne kan udvikle sig ad et spor, der minder om situationen efter præsidentvalget i Belarus i efteråret 2020. Dengang slog myndighederne - med sikkerhedsgarantier fra Moskva i baghånden - hårdt ned på protesterende og etablerede et jernhårdt diktatur. Parallellerne til den ukrainske situation er umiddelbart mere iøjnefaldende, men der kan argumenteres for muligheden af begge udviklingsveje. [...] Både Ukraine og Georgien fik i 2008 at vide, at de en dag kunne blive NATO-medlemmer, men blev siden i årevis placeret i alliancens venteværelse uden synlige fremskridt i retning af medlemskab. [...] Skulle den nuværende konflikt ende med, at regeringen helt tromler landets opposition, ville det i praksis umuliggøre, at Georgien bevæger sig mod et EU-medlemskab. [...] Selvom Rusland grundet krigen i Ukraine har færre ressourcer at sætte ind i Kaukasus-regionen, så er der ingen grund til at antage, at man godvilligt vil opgive sine interesser: “Ruslands seneste træk i regionen antyder, at Moskva er i gang med at omgruppere snarere end trække sig tilbage,” skrev tænketanken Stockholm Centre for Eastern European Studies i en rapport for nylig. Men der er skabt en situation, hvor forskellige magter konkurrerer om at sikre sig indflydelse, mens landene i regionen leder efter nye alliancepartnere. [...] Spørgsmålet er, om unionen kan revanchere sig med en klarere stillingtagen i den igangværende konfrontation i Georgien. Det kan meget vel være sidste udkald, hvis EU skal markere sig på det strategiske landkort i regionen."

I et perspektiv i Weekendavisen skriver Ole Nyeng, journalist på avisen, blandt andet: "Skal Georgien være et provestligt demokrati med et realistisk håb om en fremtid i EU og NATO? Eller et autokrati, styret af en oligark med nære forbindelser til Rusland? Det afgøres måske i disse dage i landets parlament og i hovedstaden Tbilisis gader. [...] For ti år siden startede balladen i Ukraine, da den russisksindede præsident, Viktor Janukovitj, trak sig fra den økonomiske samarbejdsaftale med EU, der ellers var tæt på at være færdigforhandlet. Også i Georgien i dag er det en lovtekst, der er den formelle anledning til et større opgør om landets politiske orientering. “Lov om gennemsigtighed vedrørende udenlandske indflydelsesagenter,” hedder den. Loven indebærer, at alle medier og ngo'er skal lade sig registrere som organisationer, der “forfølger udenlandske magters interesser”, hvis mere end 20 procent af deres indtægter kommer i form af støtte udefra. Og loven bemyndiger det georgiske justitsministerium til nøje at overvåge disse “indflydelsesagenters” aktiviteter. “Russerloven” kaldes den af sine mange modstandere, fordi den er så godt som identisk med den, præsident Putin lod indføre i 2012, og som siden er blevet brugt af de russiske magthavere til at udradere alle civilsamfundsorganisationer, der ikke er kontrolleret af regimet. Loven blev oprindeligt fremsat af den georgiske regering sidste forår, men blev trukket tilbage på grund af store protester, både internt og fra udlandet. Da Georgien i december fik officiel status som kandidatland til optagelse i EU, troede de fleste, at loven var lagt på is. Men i sidste måned blev den så genfremsat af den georgiske regering med det angivelige formål at “hindre udenlandske magter i at søge at påvirke georgisk politik”. Siden har der nærmest hver eneste dag været enorme gadeprotester med op til 10.000 deltagere i Tbilisi og andre større byer. Men det gjorde ikke indtryk på det georgiske regeringsparti, Georgiens Drøm, hvis parlamentarikere tirsdag stemte loven igennem. [...] Bidzina Ivanisjvili, der også er Georgiens rigeste mand med en personlig formue, der udgør en tredjedel af landets bruttonationalprodukt, har været den centrale aktør i georgisk politik siden 2012. Dengang vandt det parti, Georgiens Drøm, som han stiftede og nu styrer i kulissen som såkaldt ærespræsident, en overbevisende valgsejr over den daværende provestlige georgiske leder, Mikheil Saakasjvili. I mange år søgte Ivanisjvili og Georgiens Drøm tilsyneladende at balancere mellem et EU og et Vesten, man i alt fald retorisk gerne ville være en del af, og en aggressiv nabo, Rusland, der siden 2008 har holdt 20 procent af Georgien besat, og hvis militære styrker kun befinder sig en times kørsel fra Tbilisi. [...] EU har ladet forstå, at man ikke vil begynde egentlige optagelsesforhandlinger med Georgien, før landet har startet en proces, der skal bekæmpe korruption og modarbejde koncentrationen af formuerne hos nogle få oligarker - begge dele tiltag, der ville ramme Ivanisjvilis forretningsimperium hårdt. Den slags krav stiller russerne ikke. Hvis vedtagelsen af agentloven står ved magt, er det givet, at optagelsesforhandlingerne med EU ikke bliver til noget. [...] Spørgsmålet er så, hvordan de 3,7 millioner georgiere vil reagere på det? I meningsmålinger siger omkring 80 procent af de spurgte, at de gerne ser Georgien som medlem af EU. Så vil vi se endnu større menneskemængder på gaderne i protest, nu da den udsigt fortoner sig? Kommer Georgien til at opleve sin Maidan - eller en gentagelse af Roserevolutionen i 2002, da Saakasjvili kom til magten?"

I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Jens Petersen, læser, blandt andet: "I forbindelse med mit arbejde befinder jeg mig i disse dage i Tbilisi. På afstand følger jeg udviklingen omkring Freedom Square og foran Parlamentet. [...] Konstant ser man i bybilledet det blå EU-flag med stjerner i en ny snedig kombination med det georgiske flag. At befolkningen, der allerede i 2006 med 86 procent af stemmerne ønskede medlemskab af EU (79 procent ønskede NATO-medlemskab), fortsat gerne vil bevæge sig mod EU, er der ingen som helst tvivl om. Men samtidig oplever jeg noget interessant. [...] Min lokale samarbejdspartner (der er 35 år og kandidat i statskundskab) og jeg drøftede således for nylig den påvirkning af vælgerne, som oligarken Bidzina Ivanisjvili har igangsat blandt andet ved hjælp af sine tv-kanaler, det regerende parti Georgisk Drøm og gennem heftig brug af falske nyheder. I forbindelse med, at vi talte om sidstnævnte, viste jeg ham Dansk Folkepartis meget omtalte deepfakevideo. Han fandt på ingen måde videoen morsom. [...] Dagen efter faldt jeg i snak med en kvinde på et vaskeri. Hun rystede på hovedet over demonstranterne: “Hvorfor skal vi i Georgien kæmpe mod love, som allerede er indført i EU og USA?” Jeg fortalte hende, at jeg var dansker, og at vi ikke havde disse love - og at de ikke eksisterer i EU. Hendes kommentar lød: “Måske så ikke i dit land, men så i resten af Europa og USA. Det ved jeg, fordi jeg har set en video om, hvordan dem, der bestemmer i EU og USA, er ude på at snyde Georgien.”"
Jyllands-Posten, s. 10; Weekendavisen, s. 10, 12 (17.05.2024)

Det digitale indre marked

Big tech skal ikke skrive menneskets historie
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Jan E. Jørgensen (V), medlem af Folketinget og Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Den kommende EP-periode kommer til at definere, hvilken plads mennesket, kulturen og den demokratiske samtale skal have i fremtidens samfund. Derfor er det nu, at vi skal tage pennen i hånden og sikre, at det er mennesket - og ikke big tech - der står bag historieskrivningen. De første ord i den historieskrivning skrev vi i år med AI Act, som Venstre har sat solidt aftryk på i Europa-Parlamentet. Med ny EU-lovgivning om brugen af kunstig intelligens definerede vi rammerne for AI-teknologi i vores moderne samfund. Det gjorde vi som de første i verden, og det er vigtigt. For de, som skriver historien, får definitionsmagten. [...] Men vi er ikke færdige med at lovgive. For historien udspiller sig, mens vi skriver. Og med kunstig intelligens går det hurtigt. Derfor er det en opgave, som også skal tages med ind i den kommende EP-periode og i de dagsordener, vi sidder med i Folketinget. [...] Lige nu ser vi huller og udfordringer i den måde, big tech agerer på, når de ræser mod deres platformsudvikling. For nylig kunne vi f.eks. læse i Politiken, at “tech-giganters adfærdsdesign får brugere til at træne kunstigt intelligente chatbots med dansk litteratur og kultur, der er beskyttet af ophavsret”. [...] Det er dybt bekymrende, at man på den måde kan udnytte andres værker uden på nogen måde at kompensere den oprindelige skaber og rettighedshaver. [...] Præcis derfor var det et vigtigt skridt, da det lykkedes Venstre i Europa-Parlamentet at samle opbakning til nye regler for chatbots i EU. Venstre pressede på for, at AI-lovgivningen stiller krav om større transparens til det indhold, som chatbots er trænet på. Formålet er at give rettighedsindehavere bedre muligheder for at kræve fair kompensation. [...] Modargumentet for regulering er, at vi ikke må bremse innovation og udviklingen. Vi er som Venstremænd helt enige i, at vi skal fremme innovation, vækst og det frie marked. Og lige præcis kunstig intelligens rummer en enorm kilde til både innovation, styrke produktivitet og vækst. Derfor har Venstre også arbejdet for, at EU's nye regler for kunstig intelligens sikrer erhvervslivets muligheder for innovation og begrænser unødvendigt bureaukrati. Men netop ophavsretten er grundpillen i megen af den innovation, som vi hylder og bryster os af i Danmark. Det er lige fra Novo Nordisks medicin til Legoklodserne, fra Ægget til Y-stolen, fra Carlsbergs gær til Elise Sørensens stomipose."
Jyllands-Posten, s. 27 (17.05.2024)

Engang tændte vi børnenes smøger. I dag giver vi dem fri adgang til sociale medier
I en analyse i Politiken skriver Jakob Sorgenfri Kjær, journalist på avisen, blandt andet: "En ny rapport fra Børns Vilkår viser, at danske børn bliver stadig yngre, når de i strid med love og retningslinjer tjekker ind for første gang på sociale platforme. 94 procent af børn har oprettet en profil på et socialt medie, før de er fyldt 13 år, som er platformenes egne alderskrav, der er udformet ud fra amerikanske lovkrav, men ikke håndhæves i praksis. Når danske børn i dag fylder 10 år, har 56 procent af dem mindst én profil på sociale platforme. [...] På lige fod med tobaksindustrien, alkoholindustrien, pharma- og fødevareindustrien kan skadelig digital teknologi direkte påvirke menneskers sundhed og i sidste ende vores levetid. Det kan siges helt enkelt, siger Ziggi Santini, epidemiologisk forsker ved Statens Institut for Folkesundhed: “Forældre, der lader deres børn bruge sociale medier, begår omsorgssvigt”. [... ] Mens digital teknologi er accelererende, er både videnskab og regulering en mere langsommelig affære, da der stilles krav til grundighed. Og det er netop gået langsomt før de sociale platformes skadevirkninger også er gået op for landspolitikerne: ”Sociale medier er ikke et sted for børn! Fra dansk side arbejder vi på at indføre europæisk aldersverifikation, stille tech-giganterne til ansvar, og så skal børn og forældre have bedre muligheder for også selv at tage et ansvar”, skrev digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) torsdag, paradoksalt nok på en social medieplatform. [...] Europapolitisk indledte EU-Kommissionen onsdag en kulegravning af Meta, der er Facebook og Instagrams moderselskab: “Vi er ikke overbeviste om, at Meta har gjort nok for at efterleve DSA-forpligtelserne (EU's forordning om digitale tjenester, red.) for at mindske risikoen for negative effekter på unge europæeres fysiske og mentale sundhed på deres platforme, Facebook og Instagram”, udtaler Thierry Breton, kommissær for det indre marked. [...] Tobaksfadene holdt op med at gå rundt til konfirmationsfesterne, da sandheden om sundheden blev bredt ud i befolkningen. Men som sundhedsforskningen også har vist, er det først sket med forsinkelse i mindre ressourcestærke familier."
Politiken, s. 10 (17.05.2024)

Mange bilejere ærgrer sig over højlydte biplyde i de helt nye modeller
Nye retningslinjer fra EU-Kommissionen vedrørende på området for trafiksikkerhed, gør, at bilister konstant forstyrres af advarende bip, når de f.eks. overskrider den skiltede hastighed. Det stresser, siger bilist Charlotte Walsøe. Fra begyndelsen af juli må der i Europa ikke længere sælges biler uden intelligent speed assistance (ISA). EU kræver, at systemet er permanent slået til, hver gang et køretøj startes, så man skal altså slå systemet fra, efterfølgende, hvis bippelydende er for forstyrrende. Og det er ofte besværligt at navigere sig frem til, hvor man kan slukke. Hos Rådet for Sikker Trafik anbefaler man, at man lader fornuften råde, når det gælder de irriterende bip. "Vi hilser selvfølgelig velkommen, at der kommer flere systemer til hjælp for at overholde fartgrænserne. Men systemet er sat i verden for at hjælpe føreren. Det afgørende er, at man som fører har sin fulde opmærksomhed på trafikken og hastighedsgrænserne og ikke bliver distraheret. Så hvis man kan køre mere ustresset ved at slå systemet fra, så er det fint for os," siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør for Rådet for Sikker Trafik.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (17.05.2024)

Netbutik anklages for manipulation
Børsen skriver, at Forbrugerrådet Tænk, sammen med en række andre europæiske forbrugerorganisationer har klaget over den kinesiske handelsplatform Tema. I en fælles pressemeddelelse, udsendt den fælles, europæiske paraplyorganisation Beuc, oplyser organisationerne, at de mener Tema bryder EU-regler ved at bruge manipulerende design, som skal lokke forbrugere til at købe mere eller bestille dyrere produkter.
Børsen, s. 29 (17.05.2024)

Institutionelle anliggender

DR vil ikke sende kandidatdebat
DR vil ikke vise den europæiske public service-sammenslutning EBU´s transmission af den politiske debat mellem spidskandidaterne til EU-valget. Det skriver Information. DR tager nemlig afstand fra debatten. DR frygter at blive part i en diskussion om, hvordan kommissionsformanden skal udpeges. De to højrefløjsgrupper i Europa-Parlamentet, ID og ECR, er udelukket fra debatten på grund af EBU´s regler om, at kun partier, der har udpeget spidskandidater til valget, må deltage. Både ID og ECR har ikke ønsket at pege på en spidskandidat, da de mener, sådan en udpegelse hører under stats- og regeringschefers ansvarsområde. Niels Kvale, udlandschef, DR Nyheder, siger til fagbladet Journalisten, at "EBU beder grupperne anerkende en proces om spidskandidater, der ikke er formaliseret, og så kommer man til at udelukke politiske synspunkter. Det er ikke public service-rollen. Vores rolle er at klæde folk på til at træffe deres eget valg."
Information, s. 3 (17.05.2024)

Danmarksdemokraterne ønsker et opgør med EU's bureaukrati
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Kristoffer Storm (DD), kandidat til Europa-Parlamentet. "Vi synes, det vil være bedre, hvis EU fokuserede meget mere på handel og vækst og ikke på at blande sig i medlemslandenes indenrigspolitik. Nogle af beslutningerne, de træffer i Bruxelles, er jo så tæt på borgerne, at det reelt set er beslutninger, som kommunerne kunne klare," siger Kristoffer Storm, som vil arbejde for et mere fokuseret EU, hvis han bliver valgt til parlamentet. Han mener, at EU har haft for meget fokus på regler og regulativer i stedet for at skabe rammer, der sikrer økonomisk vækst. Blandt andet ser han gerne, at man afbureaukratiserer EU og tager et opgør med "regler for reglernes skyld". Han ser gerne, at EU spiller med de store fællesmuskler, når det gælder f.eks. frihandelsaftaler og klima, men vedrørende militære spørgsmål, er det rigeligt med et NATO som fællesorgan, mener Kristoffer Storm. "EU kan godt være med til at koordinere indkøb og finansiere, at vi får gang i våben- og ammunitionsproduktionen i Europa. Men når soldater og våben skal ud at fungere i praksis har Nato været vores garant for sikkerhed siden Anden Verdenskrig. Jeg synes, det ville være meget dumt at slå skår i det samarbejde," mener Kristoffer Storm.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (17.05.2024)

Det kom som et mindre chok, da Ursula von der Leyen pludselig var klar i mælet på afgørende EP-spørgsmål
En professor frygter, at højredrejningen i europæisk politik kan handlingslamme EU og have fatale konsekvenser for udvidelsen af unionen. Det skriver Politiken. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen udtalte for et par uger siden under en debat, at hun ikke ville afvise at et samarbejde med det nationalkonservative højre kunne komme på tale. "Det afhænger rigtig meget af parlamentets sammensætning, og hvem der sidder i hvilken gruppe," udtalte von der Leyen. "Meningsmålingerne viser, at der sandsynligvis kommer en styrkelse af højrefløjen i EU-Parlamentet. Og hvis den klassiske koalition bestående af EPP, S&D og Renew mister sit flertal, skal de samarbejde med nogle andre for overhovedet at kunne lave politik," siger Marlene Wind, professor i statskundskab, Københavns Universitet. Men hvis Socialdemokraterne og de liberale trækker sig fra at samarbejde med EPP, hvis EPP også rækker ud efter ECR (gruppen af højrepartier), så kan parlamentet handlingslammes, spår Marlene Wind. "Så meget afhænger af socialdemokraterne og de liberales indstilling efter valget. Nu har Morten Løkkegaard sagt, at han godt kan samarbejde med ECR, så det er jo et udtryk for, at de liberale er ved at bløde op," vurderer Marlene Wind.
Politiken, s. 6 (17.05.2024)

Geert Wilders lover igen streng asylpolitik
Onsdag annoncerede den hollandske nationalist, politikere Geert Wilders fra det islamkritiske Frihedspartiet (PVV), en ny koalitionsregering bestående af tre borgerlige og højreorienterede partier. I den forbindelse meldte Wilders også ud, at han vil slå hårdere ned på indvandring. Det skriver Berlingske. Iben Tybjærg Schacke-Barfod, analyse- og kommunikationschef i Tænketanken Europa, vurderer, at højredrejningen i Holland kan få betydning for det europæiske samarbejde. Især, hvis Holland når at udpege en ny premierminister, inden de første topmøder efter det kommende EU-valg. "På de topmøder har man de indledende diskussioner om, hvem der skal være EU-kommissionsformand og formand for Det Europæiske Råd," forklarer Iben Tybjærg Schacke-Barfod. "Hvis højrefløjen så går rigtig meget frem, kan de også lægge billet ind på nogle af de topposter," uddyber Iben Tybjærg Schacke-Barfod. Prognoser spår, at den europæiske højrefløj meget vel kan gå hen og blive den største politiske blok i Europa-Parlamentet efter EU-valget i juni. "Ved EU-valget i 2024 vil der ske et stort højreskred i flere lande, hvor populistiske højreradikale partier vinder stemmer og pladser i hele EU," skriver European Council on Foreign Relations.
Berlingske, s. 8 (17.05.2024)

Han blev hånet for sin skoleengelsk. Nu gør Villy Søvndal comeback
Forhenværende partiformand og udenrigsminister for SF, Villy Søvndal, gør comeback og stiller op for SF til EU-Valget. Hans valgplakater til valget prydes selvironisk af en af hans egne tidligere udtalelser på sit ofte kritiserede dårlige skoleengelsk "The ice is (stadig) melding at the pøules" "Jeg har lige været i Grønland og konstateret, at det gør den desværre stadigvæk," siger Villy Søvndal til Politiken. Han forklarer videre, at klimaet er en hans mærkesager i EU-valgkampen, fordi intet land alene kan løse klimaproblemerne. "Vi skal klare det sammen," siger Villy Søvndal. Derudover fylder krigene i Ukraine og Gaza også meget på Villy Søvndals agenda "Hvad angår krigen i Ukraine, skal EU hjælpe med genopbygningen af landet og forholde sig til spørgsmålet om ukrainsk EU-medlemskab. Og i forhold til situationen i Gaza er forudsætningen for, at den konflikt ikke skal fortsætte i al sit vanvid, at nogen udefra blander sig og presser på for et krav om en levedygtig palæstinensisk stat. Europa skal levere en vigtig del af det pres," mener den garvede SF-politiker. I de seneste Europa-Parlaments-målinger står SF til at vinde to af Danmarks 15 mandater i Europa-Parlamentet. Bliver Villy Søvndal valgt, vil han stile efter at komme med i parlaments udenrigsudvalg og socialudvalg. "Jeg tror, at den bedste kamp mod det ekstreme højre er at sikre et stærkt, socialt Europa. Vi ser en buldrende højrefløj i Frankrig, i Holland, i Italien," siger Søvndal, som dog ikke vil afvise at samarbejde med den yderste højrefløj, hvis nødvendigt. "Når valget har fundet sted, og folk er valgt, synes jeg, at man skal se, om der er steder, man kan mødes. Men der vil nok ikke være ret mange steder, hvor vi vil have fælles berøring," siger Villy Søvndal.
Politiken, s. 6 (17.05.2024)

Interne anliggender

Dansen om Mette Frederiksen
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Geeti Amiri, forfatter og foredragsholder, blandt andet: "Vi runder af med statsminister Mette Frederiksens (S) væddemål med TV 2's politiske kommentator Camilla Stampe. Adspurgt om, hvorvidt Frederiksen stadig er statsminister efter sommerferien, svarede Frederiksen, at hun vædder en øl på, at hun fortsat er Danmarks statsminister - også efter Europa-parlamentsvalget. En øl er billigt sluppet, hvis Frederiksen skulle rejse videre mod et EU-topjob. Og i Europa-Parlamentet findes der i forvejen så mange politikere, der sagde det ene, mens de var nationale politikere, men gjorde noget andet, så snart de fik muligheden for det på den internationale politiske scene, at det alligevel ikke vil spille nogen rolle. Se bare på kommissionsformand Ursula von der Leyen, som ser ud til at klare sig ret godt på EU-scenen, mens hendes fortid i tysk politik fremstår mere tåget. Frederiksen har efterhånden også aftjent sin værnepligt i Socialdemokratiet, hvilket er en kraftpræstation i sig selv, når man tænker på de mange rygter, der bliver brygget i kaffeklubberne. Men jeg undres alligevel over mediernes vedvarende forsøg på at få svar ud af Mette Frederiksen. Det er ikke kun begyndt at ligne en dans for underholdningens skyld, som kan skylles ned med en omgang ”Besserwisserne”. Det er også irrelevant, om Frederiksen er statsminister eller ej efter sommerferien i den nuværende midterregering. For så længe Moderaterne er i enhver form for regering, bør man være klog nok til at vide, at den regering kun er der for at holde liv i Løkkes politiske liv."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9
Kristeligt Dagblad, s. 9 (17.05.2024)

Derfor har EU-politikere svært ved at trænge igennem
I en politisk analyse i Kristeligt Dagblad skriver Henrik Hoffmann-Hansen, Politisk redaktør, blandt andet: "Om godt tre uger skal vælgerne sammensætte et nyt Europa-Parlament. Det ville dog være synd at sige, at valgkampen er kommet hæsblæsende ud af startblokken. Paradoksalt nok. Krigene i Ukraine og Gaza, USA's isolation fra Europa og Storbritanniens mislykkede exit fra EU har i den grad understreget behovet for et tæt, europæisk samarbejde i en meget urolig verden. Føj hertil, at coronapandemien, klimaet og de stærkt stigende migrantstrømme fra Afrika er blevet lærestykker i grænseoverskridende problemer, som den enkelte nationalstat ikke meningsfyldt kan gøre meget ved. Endelig er opbakningen til EU meget høj herhjemme. Den seneste Eurobarometer-undersøgelse fra efteråret 2023 viste, at 68 procent af de danske vælgere ”tenderer til at have tillid til EU”. Til sammenligning svarer kun 62 procent af vælgerne det samme om Folketinget og 54 procent om SVM-regeringen. Med andre ord har banen været kridtet godt op til en levende valgkamp med lydhøre vælgere. Den synes nu sært langt væk. Det er der en række grunde til. Blandt andet, at partierne prioriterer valget lavt, at mange EU-dagsordener er teknokratiske og fjerne for borgerne, og at de skarpeste ideologiske skel stadig findes i den hjemlige politik, som EU har mindre indflydelse på, end det ofte fremgår af debatten. Netmediet Altinget gennemførte i januar en meningsmåling, der viste, at over halvdelen af vælgerne ikke kendte 9 af de dengang 12 spidskandidater. [...] Men partiernes uvilje til at stille med kendte, potentielle stemmeslugere siger en hel del om, hvor lavt de i virkeligheden vægter valget. Det er paradoksalt, for i praksis har parlamentet fået større politisk indflydelse, og danske parlamentarikere har i flere tilfælde sat tydelige aftryk på EU-lovgivningen. [...] EU's magt bør dog heller ikke overdrives. Det har tidligere været nævnt, at helt op til 70-80 procent af de danske love skulle stamme fra EU. Det præcise tal er svært at opgøre, men det er formentlig væsentligt lavere. Tænketanken Europa har f.eks. opgjort, at mellem 12 og 54 procent af den danske lovgivning fra 2016 til 2022 kom fra EU. [...] Afstanden til Bruxelles og EU's dybt komplicerede lovgivningsproces spiller utvivlsomt en afgørende rolle. For hvem stiller man egentlig til ansvar for en EU-regel, man finder helt tosset? Er det kommissærerne, der fra begyndelsen fik en skæv ide? Er det Parlamentet og i givet fald hvilke parlamentarikere fra hvilke partier? Er det den danske regering, der har sovet i timen, eller er det i virkeligheden bare danske embedsmænd, der har overimplementeret et EU-direktiv, efter at alle kompromiserne var faldet på plads?"
Kristeligt Dagblad, s. 3 (17.05.2024)

Forsker fik en idé til en ny kandidattest til EU-valget. Prøv den og find ud af, hvem du kan stemme på
Lektor Mathias Wessel Tromborg fra Aarhus Universitet har udviklet to nye valgtests til EU-valget, som skal hjælpe vælgerne med at finde frem til den politikere, der i videst udstrækning repræsenterer deres synspunkter. Det skriver Jyllands-Posten. Den ene test omhandler spørgsmål om lovgivning, som Europa-Parlamentet rent faktisk har indflydelse på, mens den anden test omhandler principspørgsmål, som parlamentet i varierende grad har indflydelse over.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (17.05.2024)

Migration

Danmark går ind i stor koalition, der vil presse EU til asylstramninger
I et fælles brev til EU-Kommissionen kræver udlændingeminister Kaare Dybvad (S) og 14 europæiske ministerkolleger, at der føres en strammere asylpolitik i EU. Det skriver Politiken. I det fælles brev pointerer ministrene, at den nylig vedtagne migrationspagt ikke slår til. "For at mindske det samlede pres i vores asylhåndtering er det vigtigt, at medlemslandene har mulighed for at overføre de asylansøgere, for hvem et sikkert tredjeland kan være et alternativ," skriver ministrene blandt andet i det fælles brev. "Vi har forsøgt at lægge et pres i forhold til den kommende kommission om muligheden for at lave tredjelandsaftaler. Det har vi fået stor opbakning til fra et flertal af EU-lande. Herunder nogle af dem, som i forhold til flygtningespørgsmålet tager det største ansvar. Altså Italien og Polen," forklarer Kaare Dybvad om baggrunden for det fælles brev til EU-Kommissionen. "Jeg ser det som en klar tilkendegivelse fra EU-landene om, at der er brug for mere holdbare løsninger, og at der er brug for at lave aftaler med tredjelande uden for Europa," fortsætter han. Kaare Dybvad ser gerne, at den kommende kommission, efter EU-valget, fører en strammere asylpolitik, som læner sig op ad den Rwanda-løsning, som Storbritannien netop har indgået. "Ursula von der Leyens eget parti har for nylig konkret sagt, at de vil have aftaler i stil med det, som Rwandaløsningen er for Storbritannien og var det for os. Det lægger et pres på dem, som kommer til at sidde med ansvaret for at sikre, at vi kan komme nogle skridt videre," udtaler Kaare Dybvad. De 15 lande udgør et flertal blandt EU-medlemslandene, men Tyskland, Frankrig og Spanien er f.eks. ikke medunderskrivere på brevet. "Det er rigtigt, at for EU-spørgsmål generelt er den fransk-tyske akse ekstremt afgørende. Men man kan ikke sige, at bare fordi Frankrig og Tyskland ikke er med, så har man ikke de vigtigste lande med. Et land som Italien er ekstremt vigtigt, når det kommer til migrationsspørgsmål. De har udfordringer og står med de praktiske problemer," siger Kaare Dybvad. De 15 underskrivende lande kræver i brevet også et opgør med centrale dele af Dublinforordningen, der blokerer for, at lande kan gå sammen om at sende asylansøgere til tredjelande.
Politiken, s. 8 (17.05.2024)