EU i dagens aviser onsdag den 15. maj 2024

Tophistorier

Georgiens parlament vedtager omstridt lov om fremmed indflydelse
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om Georgien:Kristeligt Dagblad skriver, at Georgiens parlament tirsdag vedtog den omstridte lov om "udenlandske agenter." Vedtagelsen kritiseres af Georgiens opposition og af EU. Sidstnævnte truer med, at loven kan stå i vejen for georgisk medlemskab af EU. Loven dikterer, at organisationer, som modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, skal registres som værende organisationer, der "forfølger en udenlandsk magts interesser. I debatten op til vedtagelsen af loven kom det til fysisk håndgemæng mellem parlamentsmedlemmer fra regeringen og oppositionspartierne. Kritikere siger, at loven er inspireret af en russisk lov, som i Rusland mere eller mindre har udraderet den politiske opposition til præsident Vladimir Putin. Georgiens præsident, Saolme Zourabichvili, siger dog, at hun vil nedlægge veto mod loven. Hun blev valg til præsident med opbakning fra regeringspartiet Georgiens drøm. Men efter hendes indtræden har hun taget afstand til Georgiens Drøm og hævder, at regeringspartiet er pro-russiske, og ikke gør nok for at Georgien kommer tættere på et EU-medlemskab. Georgien stiler også mod et NATO-medlemsskab og demonstrationerne mod den nye lov er nogle af de største i landet siden løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991.

Børsen skriver, at selvom Georgien i december 2023 blev opgraderet til EU-kandidatland, så kan denne status ryge igen, hvis landets demokratiske tilstand ikke lever op til EU-krav. "Georgien har brugt årtier på at bevæge sig i retning af EU og NATO, så der er en frygt blandt dem, der går på gaden, for, at den nye lov får konsekvenser for både EU- og NATO-medlemskab," fortæller Rasmus Greffath Damgaard Hardt, Georgien-ekspert og fuldmægtig ved Forsvarsakademiets Center for Stabiliseringsindsatser. "Sidst, men ikke mindst, er det en måde at begrænse organisationer med frivillige valgobservatører og deres mulighed for at sikre frie og fair valg," forklarer Rasmus Greffath Damgaard.

Information skriver i en leder blandt andet: "I en måned er demonstranter dagligt gået på gaden i Georgien for at få vristet deres land fri af russisk indflydelse og i håbet om en fremtid i EU. [...] Men protesterne i det kaukasiske land ser nu ud til at have været forgæves. [...] Bruxelles siger, at loven er uforenelig med europæiske værdier og er en “alvorlig hindring” for et georgisk medlemskab af EU. [...] De folkelige protester er blevet mødt med chokgranater, vandkanoner og tæsk til oppositionspolitikere og aktivister. For demonstranterne repræsenterer EU frihed og demokrati - 80 procent af befolkningen ønsker et EU-medlemskab - men regeringen viser med loven, at den hellere vil læne sig op ad Rusland. [...] Der er et svagt håb om, at Georgiens Drøm bliver stemt ud ved parlamentsvalget til oktober. Men oppositionen er fragmenteret, og regeringen vil nu være bevæbnet med en ny lov, der kan lukke munden på kritikere. Georgien udgør en udfordring og et betydeligt dilemma for EU. Bruxelles gav i december landet kandidatstatus for at tilskynde til reformer og holde den tidligere sovjetrepublik ude af den russiske sfære. Med det seneste tilbageskridt kan der dog være brug for at sende et stærkt signal ved at suspendere Georgiens kandidatur. Men det vil også tage håbet fra befolkningen, der igen og igen har vist sin begejstring for EU, og vil give Rusland mere plads til at øge sin autokratiske indflydelse. I den geopolitiske kamp bør EU i stedet skrue gevaldigt op for sit engagement i Georgien for at give Rusland større modspil og være en større medspiller for den pro-europæiske befolkning. Der er brug for et budskab om, at Georgien fortsat har en fremtid i EU, hvis den nye lov sløjfes, og Tbilisi slår ind på reformvejen."
Kristeligt Dagblad, s. 11; Børsen, s. 18; Information, s. 2 (15.05.2024)

Prioriterede historier

Dansk Folkepartis mand i EU vil klage over udelukkelse fra stor tv-debat
Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-parlamentsvalget, Anders Vistisen (DF) vil klage over udelukkelse fra en stor Tv-debat i Bruxelles. Men tidligere har den danske politiker faktisk udtrykt håb om, at sådan en udelukkelse ville finde sted. Det skriver Politiken. Det er European Broadcasting Union (EBU), der d.23. maj transmitterer den stort anlagte debat mellem spidskandidaterne til EU-Kommissionens formandspost. Men ikke alle partigrupper i EU er inviteret med til debatten. Højrefløjsgrupperne ECR og ID er udelukket, og deres kandidater til formandsposten får derfor ikke mulighed for at opponere mod nuværende EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og andre kandidater. "Det er en demokratisk skandale, at man udelukker 20-25 procent af de vælgere, der overvejer at stemme på ID- og ECR-grupperne," harcelerer Anders Vistisen. Men debatten er for spidskandidater, og ID har valgt ikke at have nogen spidskandidat, der repræsenterer hele parlamentsgruppen. "Hvis jeres parti har valgt ikke at have en sådan spidskandidat, så er jeg bange for, at det ikke vil være muligt for jer at være repræsenteret ved denne begivenhed," har EBU derfor tidligere svaret ID i en mail. To dage efter førnævnte mailsvar meddelte ID-gruppen, alligevel, at man ønsker, at Anders Vistisen skal repræsentere gruppen i debatten. "Hvis der skulle være nogen misforståelser og for at undgå enhver tvivl, vil jeg bare understrege igen, at som det fremgår af invitationen fra MS. Corbin fra EBU, er denne debat organiseret for de nominerede spidskandidater til formandskabet for EU-Kommissionen ('Spitzenkandidaten'). Eftersom du har oplyst, at ID ikke har nogen officiel spidskandidat ('Spitzenkandidat'), vil det ikke være muligt for jer at blive repræsenteret ved Eurovision Debate 2024," svarer EBU efterfølgende. EBU har til Ritzau bekræftet, at både ID og ECR er udelukket fra at deltage i debatten. Men EBU´s begrundelser er ikke nok for Anders Vistisen, og han har derfor sendt en klage over udelukkelsen til Europa-Parlamentet. "Jeg er ret overbevist om, at hvis Folketinget skulle huse en partilederrunde, og man så sagde, at to af de godkendte partier i Folketinget ikke måtte deltage, mens alle de andre godt måtte, så ville der nok være en vis protest," argumenterer Anders Vistisen, som mener, at EBU´s begrundelse ikke holder, eftersom de andre partier også bryder EBU´s spidskandidatregler. Som eksempel giver han, at Ursula von der Leyen slet ikke stiller op til Europa-parlamentsvalget for sit tyske parti CDU. "Så vi er ikke de eneste, der ikke overholder de her regler, som jo i virkeligheden er nogle, man selv har opfundet. Men de bliver så ikke overholdt," siger Anders Vistisen, som også finder det besynderligt, at man til en debat vælger ikke at invitere hovedoppositionen til nuværende EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. "Jeg var jo den eneste, der ville fyre hende, altså underforstået ikke have hende som kommissionsformand. Alle de andre partier har jo mere eller mindre erkendt, at de kommer til at stemme på hende." Hjemme i Danmark har partiformand Morten Messerschmidt (DF), bragt sagen op overfor statsminister, og pressens minister, Mette Frederiksen (S). Hun afviser dog at gøre videre med begrundelsen, at hun kun er pressens minister indenfor Danmarks grænser. Til et arrangement på Christiansborg i april, hvor Anders Vistisen fortalte, at han var udpeget som Id’s repræsentant til de store EU-debatter, sagde han om sin debatdeltagelse, at "jeg har også en forhåbning om, at jeg nok skal nå at blive smidt ud af de fleste af dem, så jeg ved ikke, hvor meget arbejdsbyrden i realiteten bliver." Men Anders Vistisen afviser, at han ser flere fordele i den martyrolle en udelukkelse giver, end muligheden for at krydse klinger med højrefløjens politiske modstandere i EU. "Jo, jeg tror nu egentlig, jeg havde fået mere ud af en debat med von der Leyen. Jeg vil i hvert fald sige, at når jeg ser på, hvordan opmærksomheden har været på sociale medier fra min første debat med von der Leyen, så tror jeg da gerne, at jeg ville gentage den oplevelse en gang eller to mere."

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "Med under en måned til valget er det en sand gave fra oven. Det må være svært at få armene ned i Dansk Folkeparti og i deres europæiske søsterpartier. Den nationalkonservative højrefløj i EU står stærkere end nogensinde, når europæerne skal vælge et nyt Europa-Parlament den 9. juni. En udelukkelse af højrefløjen fra den store debat, som de nationale europæiske tv-stationer arrangerer i parlamentet, vil formentlig kun øge tilslutningen til dem. [...] Der vil formentlig heller ikke være mange europæere, der vil se den store debat med partiernes spidskandidater. Men signalet om, at de to grupper i parlamentet, hvor DFs Anders Vistisen sidder i den ene, minder om den katastrofale måde, som man tidligere har forsøgt at håndtere den del af højrefløjen. Alle fordomme om elitens magt bekræftes for dem, der abonnerer på dem. [...] I sidste uge offentliggjorde de europæiske socialdemokrater i PES, at en række socialdemokratiske toppolitikere har underskrevet en erklæring om, at de “aldrig” vil samarbejde med den yderste europæiske højrefløj - det vil sige de to grupper i parlamentet, ID og ECR, som også er udelukket fra debatten med spidskandidater. De to grupper står til at kunne få næsten en fjerdedel af stemmerne ved valget 9. juni. [...] Statsminister Mette Frederiksen har klogeligt afholdt sig fra at underskrive."
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 5 (15.05.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Et valg om arbejdsliv
I en klumme i Information skriver Nicolai Bentsen, scenetekniker, blandt andet: "Der kommer flere udenlandske arbejdere til Danmark fremover. Skal de behandles ordentligt og blive en gevinst for vores samfund, er det EU-lovgivning, der skal til. [...] Der er under en måned til europaparlamentsvalget. Som altid fylder valgkampen en del mindre, end når vi ellers går til stemmeurnerne. Det har altid undret mig, især som tillidsvalgt og fagligt aktiv. For lovgivningsarbejdet i EU har stor betydning for vores arbejdsliv. Tag bare den øremærkede barsel. Sandheden er vel, at den næppe var blevet til noget uden EU, som har haft kompetence til at vedtage lovgivning på barselsområdet siden først i 90'erne. [...] På trods af arbejdsgivernes evige klagesang om mangel på arbejdskraft rekrutteres der år efter år rekordmange medarbejdere med et andet pas end dansk. De udenlandske kolleger udgør 12 procent af vores arbejdsstyrke og kommer hovedsageligt fra EU-lande. Det er næsten en fordobling på ti år. Var de her ikke, ville vores BNP være lavere, og en række væsentlige jobfunktioner i vores samfund ville stå ubesat. Jeg tror, den udvikling vil fortsætte. Ikke mindst på baggrund af fremskrivninger af befolkningstal og vækstmuligheder. Arbejdskraftens fri bevægelighed er en hjørnesten i det europæiske indre marked. Det skaber velstand, men det er også et vilkår, der kan presse vores særlige danske arbejdsmodel. I et land, hvor løn og arbejdsvilkår primært aftales gennem kollektive forhandlinger og ikke reguleres via lov, kan den vandrende udenlandske arbejdskraft udgøre en særlig udfordring. [...] Nogle af de største skandalesager vedrørende social dumping i nyere tid har fundet sted på store offentlige prestigeprojekter som for eksempel Storstrømsbroen og metroen i København, hvor en historisk høj erstatning for underbetaling af udenlandske arbejdere fandt sted. [...] Socialdemokraten Christel Schaldemose er kommet med en række udspil, som har til formål at bekæmpe social dumping på EU-niveau. Et handler om muligheden for at kunne udelukke virksomheder, som før har forbrudt sig mod reglerne om ordentlige arbejdsvilkår ved fremtidige udbud. Jeg har svært ved at forstå, at det ikke allerede er sådan. [...] Socialdemokratiet foreslår også at indføre et synligt og digitalt europæisk id-kort for vandrende arbejdstagere, der skal forebygge fusk med lønnen. Det spiller ingen rolle i min bog, at forslaget hverken er nyt eller helt gennemarbejdet. Det er et vigtigt fokus."
Information, s. 2 (15.05.2024)

Grundlæggende rettigheder

Oppositionsleder fra Belarus vinder pris som årets europæer
Altinget skriver tirsdag, at den belarussiske oppositionsleder og menneskerettighedsaktivist Svetlana Tikhanovskaja har modtaget prisen som året europæer 2024. Prisen uddeles af Europabevægelsen, som begrunder udnævnelsen på følgende vis: "Svetlana Tikhanovskaja sætter sit land og kampen for retfærdighed over sig selv, og i en tid med krig i Europa er kampen mod diktatur og uretfærdighed ikke kun en bekymring for det belarusiske folk, men for hele det europæiske kontinent," skriver Jens-Kristian Lütken, i en pressemeddelelse.
Altinget, tirsdag (15.05.2024)

Institutionelle anliggender

Demokratiet kan dø
Ekstra Bladet rapporterer fra det årlige demokratimøde, som i år finder sted i København. ”Jeg tror, vi er ved begyndelsen af en ny æra. Jeg tror, at vi i disse måneder definerer fremtiden for den internationale verdensorden. Og vores egen fremtid. Et demokrati, der ikke har viljen til at forsvare sig selv, vil på et tidspunkt dø ud. - Vi er for mange lande - Danmark inklusive - der har skåret for meget ned på vores eget forsvar. Det er vigtigt her og nu at give Ukraine, hvad de behøver. Men det skal gå hånd i hånd med massive investeringer i vores egen afskrækkelse og forsvar. Vi skal afskrække Rusland. Og sikre vores egne befolkningers fred og sikkerhed," sagde statsminister Mette Frederiksen (S), blandt andet i sin åbningstale. Ekstra Bladet skriver videre, at selvom det endnu ikke ligger fast, hvorvidt Mette Frederiksen er på til et EU-topjob, eller ej, så lød hende og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, på topmødet til allerede at gå godt i spænd sammen. Begge lagde i deres taler vægt på en hårdere linje overfor Rusland. Og begge pointerede, at det europæiske sammenhold er stærkere nu, end det var før Ruslands invasion af Ukraine. "Når Europa står sammen, er Europa stærkere, end vi får kredit for," sagde Ursula von der Leyen blandt andet fra talerstolen. Til demokratikonferencen blev der også udtrykt bekymring over de europæiske vælgeres højresøgning. Og man frygter, at Rusland vil sprede misinformation og udøve terror i forbindelse med det nært forestående EU-valg. "De forsøger at ødelægge vores demokratier indefra," sagde Mette Frederiksen. EU-præsident Jean Michel, som også deltog, frygtede dog ikke konsekvenserne af stigende højrepopularitet i Europa. "Jeg er ikke så bekymret," sagde han.
Ekstra Bladet, s. 10 (15.05.2024)

Det jødiske centralråd i Tyskland kritiserer Dansk Folkepartis samarbejde med tysk højreparti
Dansk Folkepartis samarbejde med det tyske parti AfD får kritik det jødiske centralråd i Tyskland. Det skriver Jyllands-Posten. Den jødiske organisation siger, at AfD "legemliggør nazi-idealer," og at demokratiske partier bør afholde sig fra at fraternisere med dem. Socialdemokratiet er samtidig ude at sige, at eftersom AfD har forbindelser til Rusland, så går Dansk Folkeparti, hvad enten det er bevidst eller ubevidst, "Putins ærinde," når de samarbejder med det tyske højreparti. Anders Vistisen fortæller, at han har et godt forhold til staten Israel, og at de tyske jøders kritik derfor ikke gør "det store indtryk på mig. " Han slår også fast, at han ikke deler AfDs syn på Rusland, og at han ser en nylig afsagt dom om ekstremisme i AfD, som værende "tysk indenrigspolitik." Christel Schaldemose (S), spidskandidat til Europa-Parlamentet, udtrykker sig i skarpe vendinger mod Dansk Folkepartis deltagelse i ID, gruppen i Europa-Parlamentet, som AfD er en del af. "De historier, vi hører om AfD'erne og andre fra ID-gruppen, gør mig dybt bekymret. Særligt deres syn på Rusland og Ukraine. Vi risikerer at få en femtekolonnegruppe ind i Europa-Parlamentet, som vil modarbejde EU's interesser, som er at stå sammen om at støtte Ukraine," siger hun og fortsætter: "Det undrer mig, at Anders Vistisen har valgt at stå i spidsen for en gruppe, der har nogle meget Putin-venlige elementer. Han er med til at gå Putins ærinde. Jeg ved ikke, om det er hans intention, men det er i hvert fald resultatet. Der er rigtigt, rigtigt mange af dem, der nærmest ser Rusland som en ven og ikke som en fjende, som jeg gør. Og så er han ikke bare med i gruppen, men skal stå i spidsen for at kæmpe for en sag, der er stik imod Danmarks interesser,” siger Christel Schaldemose, som vil have Anders Vistisen til at melde ud, hvor "hans grænse går, og hvor meget han kan acceptere." Anders Vistisen afviser anklagerne om, at han "går Putins ærinde. "Det er noget frygteligt vås. Hvis man lavede en gennemgang at grupperne i Europa-Parlamentet, så ville man finde pro-russiske synspunkter i alle grupper, inklusive Christel Schaldemoses egen. Jeg har da siddet til møde med den socialdemokratiske formand for Europaudvalget i Slovakiet, der berettede for mig, hvor lidt bange man skulle være for Putin," siger Anders Vistisen, som kalder "femte kolonne"-snakken for kritik på meget lavt niveau. Hvis man endelig skal bringe femte kolonne virksomhed op, så vil Anders Vistisen hellere tale om sager fra Europa-Parlamentet, hvor medlemmer af den socialdemokratiske gruppe har modtaget penge fra de "islamiske diktaturer" Marokko og Qatar.
Jyllands-Posten, s. 6-8 (15.05.2024)

Enhedslisten vil have billigere togbilletter i Europa og mere fordømmelse af Israel
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Enhedslistens spidskandidat til EU-valget, Per Clausen (EL). Bliver han valgt til Europa-Parlamentet vil politikeren arbejde for at der skal være bedre og nemmere rejsealternativer i Europa til flytrafikken. Han har derfor togdrift som en af sine mærkesager til EU-valget. Blandt andet mener han, at afgifter på flytrafikken skal være med til at finansiere bedre og billigere togforbindelser. Per Clausen vil også arbejde for lønmodtagerrettigheder og menneskerettigheder. Han pointerer blandt andet at EU-arbejdskraftens fri bevægelighed ikke skal bruges til at skaffe underbetalt arbejdskraft. Derudover skal kvinders og minoriteters rettigheder i EU forbedres, mener Per Clausen, som på det udenrigspolitiske plan, ønsker at EU lægger en hårdere linje i sin fordømmelse af Israel. "EU har besluttet sig for, at man opfordrer til våbenhvile i Gaza, men man gør ikke noget særligt for at følge op på det. Jeg synes, at man skal holde op med at betragte Israel som en privilegeret handelspartner. Man skal holde op med at sende våben til Israel, og så skal man diskutere, hvilke sanktioner man kunne indføre over for Israel," siger Per Clausen.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (15.05.2024)

Europas Forenede Stater er på tryg afstand af Danmark. Men idéen findes og har stærke fortalere
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Anders Ellebæk Madsen, avisens kirke-, tro- og historieredaktør, blandt andet: "EU skal blive til en europæisk forbundsstat. Det står der i regeringsgrundlaget for den tyske regering, som nu fører valgkamp til Europa-Parlamentet. Tanken virker fjern, men den spiller en reel rolle for den politik, der føres i Europa. [...] Olaf Scholz, der som tysk kansler nu er en af Europas mest magtfulde mænd, talte om et ”Hamiltonøjeblik”, da den fælleseuropæiske gældsættelse blev vedtaget i 2021. [...] Alexander Hamilton var navnet på den politiker, der tog det afgørende skridt mod en amerikansk nationalstat ved at overtage gælden fra de gældsatte delstater. Sidstnævnte blev siden del af det, vi kender som USA i dag. [...] Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har også tidligere stillet sig bag ønsket om en reform af EU, der fører til flere flertalsbeslutninger. Men dette er naturligvis kun et skridt i retning af yderligere politisk integration i unionen. Flertalsbeslutninger betyder ikke i sig selv, at vi får Europas Forenede Stater. Man skal lægge mærke til, hvorfra argumenterne for integration kommer. Det geografiske mønster er påfaldende, hvis man ser på, hvor der tales om europæisk stat eller føderation. Kravet kan høres i lande som Tyskland og Frankrig. Altså inderkredsen af EU, der også gik forrest med at opbygge EU efter Anden Verdenskrig. [...] For Europas Forenede Stater som idé er den store svaghed netop, at den kommer fra de store lande på kontinentet. Fra de mest magtfulde. Den tager ikke tilstrækkeligt højde for de virkeligheder, der findes i de mindre lande. Og noget er ved at ændre sig, og det kan skabe en ny situation. Under Ukrainekrigen har Polen og Baltikum været sikrere i forståelsen af Europas sikkerhedspolitiske behov end den fransk-tyske akse. Sverige og Finland har været klare i mælet. De østeuropæiske og skandinaviske lande er samtidig dem, der har mest tiltro til det, som den tidligere franske præsident Charles de Gaulle kaldte ”l'Europe des patries”, fædrelandenes Europa. De gamle kernemagter har til gengæld haft det svært. Emmanuel Macron og Olaf Scholz har ikke lignet naturlige ledere af Europa. Det har over lange stræk været svært for mange at se dem som troværdige sikkerhedspolitiske garanter i Europa. Den magtbalance kan naturligvis ændre sig. Økonomisk udvikling har i årtier vist sig at være et stærkt tysk argument for at gøre fattigere lande EU-interesserede, som det sker lige nu på Balkan. Det har ført til en stadig udbygning af EU. Spørgsmålet er, om Europas kæmpe over de næste årtier kan finde en måde at bruge sine kræfter til også at skabe en stadigt snævrere union mellem de europæiske folk, og om denne konstruktion i så fald kan blive til en europæisk stat engang i fremtiden?"
Kristeligt Dagblad, s. 5 (15.05.2024)

LA svarer på kritik fra Venstre: Tag det roligt og hold igen med skræmmebillederne
I en kommentar i Berlingske skriver Mads Strange (LA), kandidat til EU-valget, blandt andet: "I nærværende avis råbte fem EU-kandidater fra Venstre for nylig vagt i gevær over de europæiske meningsmålinger, som viser, at Europa-Parlamentet står over for en højredrejning. [...] Venstre-kandidaterne er bekymrede for, om en styrket højrefløj vil “udhule essentielle rettigheder”, og de undrer sig over, hvorfor vi i Liberal Alliance vil søge optagelse i parlamentets største og mest indflydelsesrige gruppe, EPP. Men Venstre bør tage det ganske roligt og holde igen med skræmmebillederne. For det første er der selvsagt ikke noget mærkeligt i, at Liberal Alliance som et borgerligt, centrum-højre-parti søger mod Europa-Parlamentets borgerlige centrumhøjre-gruppe. [...] Et andet af Venstres kritikpunkter går på en nylig afstemning om, hvorvidt det er EU’s opgave at diktere medlemsstaternes abortlovgivning, hvor dele af EPP-gruppen stemte imod. Denne sag er et godt eksempel på en af de store forskelle mellem Liberal Alliance og Venstre til dette valg. Liberal Alliance støtter utvetydigt op om retten til abort. Men i modsætning til Venstre mener vi ikke, at udenlandske politikere skal kunne diktere danske kvinders abortrettigheder. For har man først givet EU retten til at udvide abortgrænsen, har man selvfølgelig også givet EU retten til at indskrænke den. I Liberal Alliance ønsker vi nemlig et EU, som er i stand til at håndtere de store problemstillinger, som vi ikke kan løse i Danmark alene. Men vi ønsker ikke et EU, der blander sig i alle de forhold, som den enkelte medlemsstat selv kan stå for, ved at gennemføre lovgivning, der ikke nødvendigvis er opbakning til ude i de enkelte lande. Vi synes, at det er et sundt liberalt princip, at de politiske beslutninger som udgangspunkt skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Hvis vi vænner os til, at EU ikke respekterer nærhedsprincippet og får lov til at tromle hen over vores eget demokrati, vil tilliden til unionen uvægerligt dale. [...] Det væsentlige spørgsmål er derfor, om man som borgerlig vælger vil have et EU, der fokuserer på de store udfordringer såsom klima, forsvar og vækst. Eller om man hellere vil have et føderalistisk EU med et udvidet budget, der også blander sig i danskernes lønforhold, barselsregler, abortrettigheder eller kønssammensætningen i vores bestyrelser. I Liberal Alliance ved vi godt, hvad vi vælger."
Berlingske, s. 18 (15.05.2024)

Statsministeren vædder øl på, at hun ikke er på vej til EU
Ekstra Bladet og Berlingske skriver begge om de verserende rygter om statsminister Mette Frederiksens (S) kandidatur til en europæisk toppost.Berlingske skriver, at Carsten Bach (LA), forsvarsordfører, siger nu, at Mette Frederiksen i en europæisk toppost vil være "godt for Danmark." Han mener, at Mette Frederiksen bør takke ja til en toppost, hvis hun bliver den tilbudt. Ikke fordi han ønsker at slippe af med hende i dansk politik, men fordi han mener, at Europa har brug for en stærk lederskikkelse, der kan håndtere sikkerhedspolitiske problemstillinger. "Pointen er, at krigen i Ukraine skal vindes på vegne af hele den liberale, demokratiske samfundsorden i Europa. Russerne har bare et overtag på grund af deres forsvarsindustri. Den kapacitet har vi ikke i Europa. Det skal vi have, og det er der bred enighed om i de europæiske hovedstæder," siger Carsten Bach, som mener Mette Frederiksen derfor vil være et oplagt valg. Der er også en nyoprettet kommissær ´post med ansvar for den europæiske forsvarsindustri og den fælles sikkerhedspolitik. Og her vil Mette Frederiksen også være et oplagt valg, mener Carsten Bach. "i er nødt til at få det hævet op på et højere niveau. Og der har vi Mette Frederiksen, der af de fleste iagttagere bliver betragter som en stor kapacitet og blandt sine kolleger nyder stor respekt. Hun vil blive en stærk formand for rådet, der kan pushe lige nøjagtig den dagsorden. Eller som forsvarskommissær," argumenterer Carsten Bach, som pointerer, at hendes ledelse af en meget bred koalitionsregering i Danmark, har givet hende erfaring, som kan bruges på europæisk plan.
Kristeligt Dagblad, s. 3; Berlingske, s. 15 (15.05.2024)

Tre nye EU-kommissærer og ny lov om børn på internettet: Her er Danmarks ønsker til den næste EU-Kommission
Den danske regering har offentliggjort sit indspil omkring de danske prioriteter for den næste EU-Kommission. Det skriver Altinget tirsdag. Blandt andet ønsker den danske regering, at der skabes tre nye EU-kommissærposter. En forsvarskommissær, en kommissær for bedre lovgivning og implementering, og en kommissær ansvarlig for EU’s politikker for investeringer i bæredygtig udvikling rettet mod resten af verden.De 27 lande skal, når sommerens EU-valg er overstået, udpege ny EU-Kommissionsformand. Siddende EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, spås at genbesætte posten. Så snart kommissionsformanden er valgt er det tid til at sætte resten af EU-kommissærholdet.Den danske regering har derudover forslag til konkrete tiltag, som de ønsker EU-Kommissionen kigger nøjere på:Et nyt europæisk asylsystem med mere adgangskontrol, flere aftaler med tredjelande om kontrol med migration, etablering af afsætningssteder i tredjelande for migranter, der reddes på havet. 

Den danske regering ønsker også, at der EU arbejder for mere demokrati og beskyttelse af mindreårige på nettet.

Desuden ser regeringen gerne, at flere udbetalinger fra EU betinges af landenes opretholdelse af EU´s grundlæggende værdier.

Det er også et ønske, at EU´s industripolitik finansieres via en udbygning af de europæiske kapitalmarkeder.

Regeringen ser også gerne en automatisering af rapporteringskrav for at mindske virksomheders administrative byrder.

Det foreslås også, at EU´s digitale tegnebog opdateres, så den i større udstrækning kan brugs som ID på tværs af landegrænser og sektorlovgivning.

En modernisering og styrkelse af EU´s klimapolitikker mener regeringen også, er noget man i EU bør arbejde hen mod. Blandt andet foreslås en udvikling af et europæisk CO2-kvotehandelssystem for landbruget. Derudover bør EU investere i udbygningen af vedvarende energi og energiinfrastruktur, og man bør arbejde for, at Nordsøen bliver et grønt kraftværk for Europa.

Den danske regering mener også, at den europæiske forsvarsindustri bør styrkes igennem investeringer og udvidelser af produktionskapaciteten. Det kan blandt andet ske via øget samarbejde med den ukrainske forsvarsindustri og ved at indlemme Ukraine i EU´s forsvarsindustrielle programmer.
Altinget, tirsdag (15.05.2024)

Interne anliggender

Giorgia Meloni og hendes folk retsforfølger kritikere
Politiken bringer et interview med den italienske filosof Donatella Di Cesare, som er blevet sagsøgt for bagvaskelse af Italiens højrenationale landbrugsminister, Francesco Lollobrigada, der er svoger til landets premierminister, Giorgia Meloni. Donatella Di Cesare er endnu et navn på listen af en voksende gruppe af italienske intellektuelle, der trækkes i retten for bagvaskelse af politikere fra regerings- og højrepartiet Italiens Brødre. Og meget tyder på, at der er tale om en klar strategi i forhold til at få kritiske røster mod partiet til at tie. I en rapport fra Europarådet citeres Italiens forsvarsminister, Guido Crosette fra Italiens Brødre, for at sige: "Jeg er overbevist om, at afgørelser i civile og strafferetlige sager er det eneste, som forlag, redaktører og journalister forstår, når det kommer til bagvaskelse. "De forsøger at trække en rød linje for, hvad der må siges om dem. De forsøger at påtvinge kritikere og medier en form for selvcensur," mener Donatella Di Cesare, som mener, at Italiens Brødre søger at trække Italien i retning af et mere illiberalt demokrati ala Viktor Orbans Ungarn. "Jeg vil gå så langt som til at kalde det en orbanisering af Italien," anklager Donatella Di Cesare.
Politiken, s. 10 (15.05.2024)

Politikere bør ændre dårlig lovgivning, også når den har rod i EU
Kristeligt Dagblad skriver i en leder blandt andet: Der er noget mærkeligt ved den aktuelle valgkamp til Europa-Parlamentet. De fleste kandidater taler meget lidt om de konkrete problemer, der er i de love, som har deres udspring i EU. [...] I 2017 skulle alle menighedsrådsmedlemmer pludselig indskrives som ejere af den lokale sognekirke, selvom de ikke var det. Danske politikere sagde, det skyldtes et EU-krav om, at alle virksomheder skulle have ejere. I 2021 holdt en række præster i en periode op med at bruge ordet ”konfirmand” i mails til de unge, der skulle konfirmeres, med henvisning til GDPR-regler fra EU. I 2023 kunne man læse om et EU-direktiv, der krævede ladestandere ved kirker med over 20 parkeringspladser. Også selvom flere sogne sagde, at de ikke ville blive brugt. [...] Og i øjeblikket drøfter vi et krav om tidsregistrering i et land, hvor der stort set ikke er det problem, som loven skal løse: overarbejde, som de ansatte ikke får løn for. I alle fire tilfælde er der tale om lovgivning, som har sin rod i EU. Men det er også love, som danske politikere og embedsmænd fra starten kunne have implementeret anderledes. Netop implementeringen har mange eksperter kritiseret i Kristeligt Dagblad. [...] I Frankrig og Tyskland har man tilpasset direktivet lokale forhold, så præster ikke skal tidsregistrere. Tilsyneladende har andre lande også været mere pragmatiske, når det gælder ladestanderne. Ikke alle kirker rammes så hårdt som de danske. Meget tyder på, at flere af disse eksempler skyldes en ringe dansk indsats med at oversætte, hvad der kommer fra EU, til dansk lov. [...] Fra Kirkeministeriet kom der senest et resigneret svar om, at det ”ikke har været muligt inden for rammerne af lovgivningen” at fritage præster fra tidsregistrering. Ikke noget om, at det burde laves om. Bare en rå accept af dårligt lovarbejde. Vi bør ikke stille os tilfredse med det. Ministre må i et demokrati kunne forklare og forsvare den lovgivning, der kommer fra deres ministerium. Derudover har den nonchalante holdning en uheldig effekt på EU-debatten. For politikerne signalerer, at EU-politik er noget fjernt, at man bare er nødt til at acceptere, hvad der kommer fra Bruxelles, og at danske ministre ikke i sidste ende er ansvarlige for lovgivning."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (15.05.2024)

Klima

Dansk rederi investerer milliardbeløb i grøn sejlads trods flere udfordringer
Børsen og Jyllands-Posten skriver begge, at DFDS investerer milliarder i nye elskibe.Dagen efter, at det danske rederi DFDS er blevet udpeget af Den Europæiske Investeringsbank til at være et af 20 "Blue Champion" projekter, melder rederiet ud, at det investerer milliarder i grøn sejlads. Det skriver Jyllands-Posten. Blue Champion certificeringen åbner, ifølge Den Europæiske Investeringsbank, for finansiel rådgivning til projekter, som bidrager til den grønne omstilling. DFDS melder ud, at man vil investere en milliard euro i at elektrificere sin sejlads på Den Engelske Kanal. Rederiet vil blandt andet investere i seks elskibe på overfarten. "Det er et stort beløb. Det er frem mod 2035, så det er jo også i en lang periode. Men vi ved, at den billigste måde at lave transitionen på, er ved at elektrificere de overgange, hvor det kan lade sig gøre," udtaler Torben Carlsen, adm. direktør, DFDS. Torben Carlsen er glad for anerkendelsen fra Den Europæiske Investeringsbank, men siger, at det endnu står uklart, hvad certificeringen konkret kommer til at betyde. "Vi har lige nu rigtig fin mulighed for at finansiere vores tiltag gennem de finansielle systemer, men vi håber, at blåstemplingen kan gøre finansieringen billigere og mere ukompliceret, i takt med at beløbene stiger," forklarer han. Det er EU´s indfasning af CO2-kvoter for rederier, som driver branchens investeringer i grønne alternativer, fortæller Jacob K. Clausen, vicedirektør i brancheorganisationen Danske Rederier.
Jyllands-Posten, s. 10-11; Børsen, s. 10 (15.05.2024)

Politik og kviksølv
Politiken skriver i en leder blandt andet: "Hvem vidste hvad, og hvem gjorde eller beordrede hvad hvornår? Det er grundlæggende de spørgsmål om skandalen om Cheminovas udledning af miljøfarlige stoffer i havet, som miljøminister Magnus Heunicke (S) er kaldt i samråd om i slutningen af måneden for at forklare. [...] Skandalen er ret enkel. I mange år har Cheminova udledt dybt miljøfarlige stoffer i havet. Det var lovligt, men afgørelser fra EU-Domstolen og Miljø- og Fødevareklagenævnet betød i 2020, at tilladelserne ikke længere kunne opretholdes. Fremfor at stoppe udledningerne satte Miljøministeriet embedsværket til at regne baglæns ud fra Cheminovas behov. Man udvidede den såkaldte blandingszone og grænseværdierne, så det hele pludselig alligevel var o.k. Simsalabim, så kunne Cheminova fortsætte som før. [...] At Danmark stadig tillader udledning af dødsensfarlige stoffer som kviksølv i havvandet, er i sig selv rystende. Og det er let at rette skytset og vreden mod Cheminova. Men ret beset gjorde virksomheden bare sit arbejde. Forsøgte at beskytte sin forretningsmodel og presse det politiske system. Skandalen er, at systemet lod sig presse. [...] Fagfolkene i ministeriet advarede i 2o21 om både procesrisikoen - altså faren for, at ministeriets tolkning af EU's regler var for slap - og senere om, at de nye grænser ikke var baseret på faglige vurderinger, men var politiske beslutninger. Men intet skete og med god grund. For siden 2015 har skiftende regeringer fastholdt det dogme, som Troels Lund Poulsen dengang som erhvervs- og vækstminister knæsatte: at gøre så lidt som muligt så sent som muligt for at overholde EU's miljøregler. Såkaldt minimumsimplementering. Ikke en smuk politik for et grønt foregangsland. Men det er den linje, som regeringen fastholder selv nu, hvor Enhedslisten har fremsat forslag om at droppe dogmet. Det er den virkelige skandale."
Politiken, s. 1 (15.05.2024)

Konkurrence

Jarl Cordua raser over nyt initiativ fra EU: Det er rent tidsspilde
I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua, politisk kommentator, blandt andet: "Nye regler for registrering af medarbejderes tid bliver om to måneder indført på landets arbejdspladser. [...] Forslaget om registrering af medarbejdernes arbejdstid har EU i sin uendelige visdom besluttet, og Folketinget har været tvunget til at følge trop, da man i januar vedtog loven om tidsregistrering, som dagbladet Politiken mandag kaldte for “en revolution”. Imidlertid vil tidsregistreringen ifølge lovforslaget koste danske virksomheder mellem 990 millioner og 2,4 milliarder kroner årligt. [...] Bundlinjen er, at tvungen tidsregistrering er endnu en administrativ byrde oveni alle de andre administrative byrder, som politikernes velsmurte lovmaskiner - både på Christiansborg og i EU - bevidstløst vælter ned over erhvervslivet, og som i sidste ende skader dets konkurrenceevne. Man skulle ellers tro, at det ville gøre et større indtryk på politikerne og bureaukraterne, at virksomhederne står i en stadigt mere skærpet konkurrencesituation med et langt mere innovativt USA med dobbelt så stor produktivitetsvækst som i EU samt et statskapitalistisk Kina, som er i fuld gang med at udkonkurrere europæisk industri ved hjælp af massiv statsstøtte. [...] Politikernes skåltaler med deres bekymringer for virksomhedernes administrative byrder, som man selv har pålagt dem, er der ellers ingen mangel på. De flyder i en lind strøm, men uden at talerne fører til forandringer. Tværtimod. EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, lovede allerede sidste år i marts, at hun ville lette de administrative byrder for de små og mellemstore virksomheder med 25 procent, men meget lidt er sket siden da. I april i Bruxelles var vores egen statsminister også meget optaget af virksomhedernes administrative byrder, da hun sammen med andre regeringschefer diskuterede EU’s globale konkurrenceevne - eller mangel på samme. Mette Frederiksen frygtede med rette, at byrderne ville spænde ben for europæisk erhvervsliv. [...] Alt i alt er ambitionerne yderst fornuftige, men ville det ikke være enklere, hvis danske ministre i Rådet gik sammen med ligesindede regeringer, og rutinemæssigt bare afviste mængden af nye administrative byrder, udtænkt af bureaukrater i Kommissionen og efterfølgende vedtaget af reguleringsivrige politikere i Europa-Parlamentet? Som for eksempel endnu mere tidsspildende tidsregistrering. I den forestående EU-valgkamp ville det derfor være velgørende at høre mere om, hvilke ideer de erhvervslivspositive kandidater har til at bringe EU’s lovmaskine til standsning frem for de evindelige bud på mere EU-regulering."
Berlingske, s. 18 (15.05.2024)

Konkurrence på statsstøtte - Danmark kommer i klemme
I et debatindlæg i Børsen skriver Laurs Nørlund (M), kandidat til EP-valget; og tidl. kabinetschef og direktør i EU-Kommissionen Klavs A. Holm (M), kandidat til EP-valget og tidligere ambassadør, blandt andet: "Trump beskyldte allerede i sin første valgkamp - med rette må man sige - Kina for at snyde på frihandelsvægten ved at give statsstøtte og have statsejede subsidierede virksomheder, stjæle Vestens intellektuelle ejendomsrettigheder, have dårlige forhold for arbejderne og dumpe varer på verdensmarkedet. Men i dag er det ikke kun Kina, vi er oppe mod, når det drejer sig om statsstøtte. USA har gennem bl.a. sin anti-inflationslovgivning (Inflation Reduction Act) igangsat et storstilet statsstøtteprogram for at lokke bl.a. grønne virksomheder til. Og senest er lande som Frankrig og Tyskland fulgt efter. Det er hårdt for gamle frihandelsfreaks at sige det, men der er i dag ingen vej uden om: EU skal have en aktiv industripolitik (det var nærmest et forbudt ord i 1990'erne). EU skal skabe virkelig favorable rammevilkår for egne virksomheder. Og EU skal give statsstøtte til grønne europæiske virksomheder og til producenterne af kritiske produkter. [...] Processen er allerede i gang. I januar annoncerede EU-Kommissionen at give 4 mia. euro i støtte til produktion af vindmøller, solceller, varmepumper og batterier. Selv regeringen i frihandelslandet over dem alle - Danmark - annoncerede i december 2023, at man ville afsætte 1 mia. kr. til såkaldt grøn statsstøtte. Så frihandelsparolerne er lagt på hylden. Men vi skal altså lige huske, hvor de ligger. For protektionisme og statsstøtte fører sjældent noget godt med sig. Det sidste, som et lille, åbent, handelsafhængigt land som Danmark har brug for, er et ræs, hvor man konkurrerer på, hvilke statskasser der er størst og mest åbne over for statsstøtte. Derfor skal Danmark i EU arbejde for en samlet langsigtet industripolitik. Elementer er bl.a., at EU-statsstøtten skal være midlertidig, den europæiske forskning i innovation og grøn omstilling skal styrkes, EU skal regelforenkle og gøre livet lettere for små og mellemstore virksomheder, vi skal arbejde videre med at gøre EU mere uafhængig af kritiske råstoffer, vi skal afbureaukratisere vores tilladelsesprocedurer på f.eks. vindmøller og solceller, og der skal sættes mere skub i standardiseringsarbejdet inden for den grønne industri for blot at nævne nogle. På sigt er det vigtigste for Danmark frihandel, og at konkurrencen finder sted på lige vilkår. Så vinder vi på vores omstillingsparathed og hurtighed. Men hvis statsstøtte bliver normen fremover, så taber Danmark - big time."
Børsen, s. 27 (15.05.2024)

Migration

EU-lande vedtager migrationspagt
Tirsdag godkendte EU-landenes ministre endeligt asyl- og migrationspagten. Det skriver Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet. Europa-Parlamentet har også tidligere godkendt pagten. Målet med pagten er sikre hjælp til personer med krav på beskyttelse, men samtidig også facilitere hurtigere afvisning af personer, der vurderes til ikke at have flygtningestatus.
Kristeligt Dagblad, s. 11; Ekstra Bladet, s. 15 (15.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Præsidentens tro væbner har en plan for at vinde krigen
Til Demokratiets årlige topmøde, der i år finder sted i København, blev der advaret mod den globale stigende trussel mod demokratiet. Autoriternes magt er i fremgang. "Nu mere end nogensinde før," sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen fra podiet. Statsminister Mette Frederiksen (S), stemte i og tilføjede, at "situationen i Ukraine er kritisk. For kritisk." I Ukraine har en ny russisk offensiv åbnet en ny front ved millionbyen Kharkiv. Ukraine mangler desperat ammunition og er trængte. Men til topmødet så den ukrainske præsidents stabschef Andrij Jermak ikke trængt ud. "Vi er ikke trætte. Vi er stærke. Vi vil kæmpe. Og vi vil standse den russiske fremrykning," sagde Andrij Jermak under topmødet. Men Ukraine udfordres af, at en voksende gruppe europæere mener, at Ukraine får for meget hjælp. Siden krigens start er denne gruppe vokset fra 11 til 21 procent. I USA er samme gruppe tredoblet i størrelse. Modstanden vokser på et tidspunkt, hvor Ukraine har allermest brug for hjælp. Men Ukraine ser en løsning på deres udfordringer via et medlemskab af NATO. Og forsvarsalliancen slog da også selv fast på et møde i 2023, at "Ukraines fremtid er i NATO." Derfor vil Ukraine, støttet af tidligere NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, have fremskyndet udstedelsen af en officiel invitation til optagelsesforhandlinger. Planen støttes af en stribe forhenværende toppolitikere, blandt andet Sveriges forhenværende statsminister Carl Bildt og amerikanske Hillary Clinton. Ved næste NATO-topmøde, om to måneder, skal der gives grønt lys til Ukraine, foreslås der. "Vi skal ikke acceptere det argument, at vi ikke kan invitere Ukraine, så længe krigen fortsætter. For accepterer vi det, så giver vi Putin et argument for at fortsætte krigen," udtaler Anders Fogh Rasmussen, som opfordrer til, at Ukraine optages i NATO senest i 2028.
Berlingske, s. 8 (15.05.2024)

Udenrigspolitik

Løkke har helt ret. Kina er en større trussel end Rusland
I en kronik i Politiken skriver Roger Buch, forskningslektor og centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blandt andet: "Samhandlen mellem Rusland og Kina er eksploderet siden starten på Ruslands aggressive angrebskrig mod Ukraine. [...] Efter de vestlige økonomiske sanktioner har Kina fungeret som en af de primære erstatninger for handel med Vesten. Krigen har altså presset Rusland i armene på Kina. Og planerne er endnu større. To uger før invasionen i Ukraine underskrev Kina og Rusland en aftale om etableringen af en ny rørlinje og øget gaseksport, som begynder i 2026 og vil øge de russiske gasleverancer til Kina med 25 procent. [...] Rusland er ved at blive suget ind i økonomisk afhængighed af Kina. [...] Samhandel med Rusland var det helt rigtige at gøre i 1990'erne og efter årtusindskiftet - for at lægge bånd på Rusland - og har nu den monumentale fordel, at det vil tage Rusland 10-15 år for alvor at vende sin økonomi imod Kina. Ruslands vestlige orientering siden 1990'erne har også betydet, at det militære samarbejde mellem Kina og Rusland har været begrænset. Dét er en afgørende vestlig fordel i det globale geopolitiske billede, som tegner sig de næste 10-20-30 år: den nye stormagtsrivalisering mellem Kina og USA. [...] Det er Kina, som på langt sigt udfordrer USA og Vesten. [...] Den nuværende danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, har længe skabt sin egen klare profil i den fornyede danske aktivisme. Han signalerer tydeligt, at et afgørende element - både på den korte bane i forhold til krigen i Ukraine og på den lange bane - er at anerkende Vestens ret isolerede position og at arbejde på at bryde den. Endnu klarere blev det trukket op i august 2023 i en kronik af udenrigsministeren, hvor han beskrev afrikanske landes syn på EU: “De mener, vi har dobbelte standarder. De oplever, at vi i EU og Vesten har svigtet og lukket os om os selv. [...] Vi har set, hvordan flere lande i Afrika afstod fra at stemme for fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine i FN's Generalforsamling." [...] Ugen før var Lars Løkke Rasmussen på officielt besøg i Kina og beskrev i en anden kronik forud for turen, den danske og vestlige afhængighed af Kina som verdens største produktionsland: “Men vi kan ikke reagere med at afkoble os fra Kina nu. Det er ganske enkelt ikke muligt. Vi må være pragmatiske idealister, som jeg kalder det, og føre en engageret, klarsynet og realistisk Kina-politik." [...] Forhåbentlig får udenrigsministeren held i sin strategi både internt i regeringen og i EU. Mange kritiserer i dag manglen på opmærksomhed på Rusland og Putin - og det hævdes, at EU har sovet i timen de seneste 15 år. Det må ikke ske igen i forhold til Kina. Fordi Kina er en langt mere frygtindgydende modstander end Rusland. Og fordi Kina arbejder målrettet og langsigtet."
Politiken, s. 5-6 (15.05.2024)