EU i dagens aviser onsdag den 5. juni 2024

Tophistorier

"Bøvlet og byrdefuld": Nye EU-regler koster erhvervslivet en halv milliard
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at ny regulering fra EU kostede dansk erhvervsliv omtrent 569 millioner kroner sidste år, skriver Altinget tirsdag. "Det skal være let at drive virksomhed i Danmark. Alligevel oplever mange af vores virksomheder, at hverdagen kan være både bøvlet og byrdefuld. Og at mange nye regler fra særligt EU lige nu stiller høje krav til vores virksomheder," skriver erhvervsminister Morten Bødskov (S) i redegørelsen og fortsætter: "Regeringen arbejder for, at rammerne for vores virksomheder er fremsynede og gennemskuelige. At regler fra EU implementeres så hensigtsmæssigt som muligt - så de er til at arbejde med i praksis." Morten Bødskov gør det samtidig klart, at det er regeringens mission at få EU-Kommissionen til at lægge en plan for, hvordan man vil komme det voksende bureaukrati til livs. Både spidskandidaterne i Moderaterne, Liberal Alliance og Venstre beklager de mange administrative byrder fra EU og ser bureaukratiet som en af de væsentligste udfordringer for europæisk konkurrenceevne.

Børsen bringer et interview med Danfoss-topchef Kim Fausing, som er meget bekymret for, at Europa er ved at gå i stå. Han efterlyser, at der bliver talt mere om, at Europa sakker bagud i konkurrencen med USA og Kina - og at det begynder at blive “farligt”. “Ud af 44 såkaldte kritiske teknologier er Europa ikke førende på en eneste,” siger topchefen og gentager: “Ikke en eneste!” Han siger dog samtidig at han er optimist og at slaget ikke er tabt endnu. “Men jeg efterlyser virkelig det der fremsynede fokus på vækst og konkurrencedygtighed. Jeg mener, det kan blive rigtig farligt for Europa, hvis vi ikke får det tilbage. Det er ikke for sent, men der skal ske noget,” siger Kim Fausing og fortsætter: "Under pandemien var der netop den fornemmelse af urgency, og tænk, hvor mange beslutninger vi kunne træffe meget hurtigt. Det samme under energikrisen. Det er det, vi mangler.” Han mener desuden, at EU skal begynde med at skrue ned for de administrative byrder og rapporteringskrav, som virksomhederne skal håndtere. “Jeg mener, man skal passe meget på, at man ikke regulerer innovationen væk. Vi kan jo bruge AI som eksempel. Der er vi stolte af, at vi regulerer. Men det kan ende med, at der slet ikke er nogen virksomheder, der kommer op over overfladen i Europa. Sådan gør de ikke andre steder,” siger han men tilføjer hurtigt, at det “naturligvis ikke betyder, at al regulering er forfærdelig. Tværtimod. Men hvis regulering holder virksomheder tilbage, og der ikke er de rigtige rammer for vækst, er det et problem.”

Børsen bringer en kronik af Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv Tomas Pietrangeli, koncernchef, Dagrofa Marianne Lyngby Pedersen, ceo, Indeks Retail. De skriver blandt andet: "Når europæerne om kort tid går til stemmeurnerne, markerer det enden på en højdramatisk valgperiode i EU's historie. [...] Tilsammen har de seneste års begivenheder i europæiske hovedstæder skabt fornyet fokus på protektionisme og indenlandsk produktion, mens der sættes spørgsmålstegn ved værdien af frihandel og globalisering. Med det forestående valg til Europa-Parlamentet og udpegelsen af en ny kommission vil vi gerne indlede en samtale om, hvordan EU kan gøre de europæiske lande stærkere, og hvordan EU kan gøre det bedre at være borger og virksomhed i Europa. Sidste år rundede det indre marked 30 år, og lad os slå fast én gang for alle, at EU og det indre marked er en kæmpe succes. […] Men protektionismens vinde blæser ikke alene i Europa, men i høj grad også i Kina og USA. Derfor er EU og valget til Europa-Parlamentet vigtigt, for her sættes retningen for, hvordan vi bedst bringer danske og europæiske virksomheder stærkt ind i fremtiden. Med EU's indre marked følger også vidtrækkende regulering af erhvervslivets rammevilkår, idet op mod 70 pct. af vores erhvervslovgivning besluttes i EU. Selvom fælles spilleregler er nødvendige for et velfungerende indre marked, er der også en risiko for overregulering. [...] Derfor kommer vi nu med et opråb til beslutningstagere på alle niveauer: Skru ned for regelmaskinen i Bruxelles, og skru op for den sunde fornuft. Med et kommende valg til Europa-Parlamentet, udnævnelsen af en ny kommission og et dansk formandskab for EU er det nu, vi skal handle på regel- og byrdetyranniet fra EU. Vi har gjort os fri af kriserne, og nu skal vi se fremad. Derfor siger vi nu til danske og europæiske politikere, at succeskriteriet ikke bør være at lægge nye regler og krav oven på de eksisterende, som tynger både borgere og virksomheder og stækker vores muligheder for at agere i en foranderlig verden. Succeskriteriet bør derimod være at give europæiske borgere og virksomheder de bedste forudsætninger for at trives, så vi sammen kan bygge et stærkere Europa."
Altinget, tirsdag; Børsen, s. 6-7, 26 (05.06.2024)

Prioriterede historier

Tallet 361 plager von der Leyen
Politiken bringer en kommentar af international kommentar Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Valget til Europa-Parlamentet kan udløse et drama, der vil forandre europæisk politik. Måske endda for altid. Et trekantsdrama ulmer allerede. Ursula von der Leyen er på ingen måde kendt for at være sart, men der er et tal, der plager den tyske chef for EU-Kommissionen: tallet 361. […] Og nu forløsningen, som den forleden blev inddampet i en overskrift på det europæiske netmedie Politico: "Von der Leyen skal bruge 361 stemmer for at beholde sit job. Held og lykke med det". [...] Et sted mellem 13 og 28 procent har det med at stemme anderledes end deres gruppe, viser en opgørelse i Politico. Og hun skal ikke regne med supplerende hjælp fra hverken ungarske eller polske nationalister i henholdsvis Fidesz og PiS, som hun har kaldt EU's sorte får. I stedet har hun set sig lun på Giorgia Meloni og hendes parti, Italiens Brødre, Fratelli d'Italia. Og her begynder så et trekantsdrama, der kan forandre europæisk politik, for den franske nationalistleder Marine le Pen og hendes Rassemblement National er også lun på Meloni. [...] Hvad vælger Meloni så? Marine le Pen og visionen om et nyt stærkt europæisk højre til højre for det nuværende højre? Eller vælger hun det, som Ursula von der Leyen og Manfred Weber måtte tilbyde hende? […] Valget på søndag afgør på mange måder, hvor meget Giorgia Meloni kan kræve. [...] Spillet om posten som EU-kommissionsformand er ekstra vigtigt i disse år, hvor makkerskabet mellem lederne af kernemagterne Tyskland og Frankrig halter. Præsident Macron er i forhold til Rusland sprunget ud som militær høg - ikke mindst retorisk - mens Olaf Scholz som altid er forsigtig. Olaf Scholz tog alene til Kina med en stor erhvervsdelegation, men deltog til forskel fra Ursula von der Leyen ikke, da Emmanuel Macron for nylig fik besøg af Kinas leder, Xi Jinping, i Paris. Så meget for enigheden op til en truende handelskrig om biler og risikoen for nye konflikter med USA, hvis Donald Trump i år genvælges til præsident. Ursula von der Leyen har allerede vist sin styrke og evne til at drive EU gennem store kriser som det britiske Brexit, covid-19 og Ukrainekrigen. Mange vil mene, at EU stadig har brug for hende. Og er der overhovedet et alternativ? Rædselsscenariet er et langstrakt drama midt i en tid med krig og store forandringer. Tallet 361 blinker."
Politiken, s. 2 (05.06.2024)

Chefanalytiker: Den Europæiske Centralbank har fået en hjælpende hånd fra USA i forhold til at kunne sænke renten
Den Europæiske Centralbank (ECB) får i øjeblikket hjælp fra den anden side af Atlanterhavet, når det handler om vejen til en lavere rente i Europa, skriver Jyllands-Posten. Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea, vurderer, at hjælpen kommer fra verdens mægtigste centralbank, Federal Reserve (Fed), som ikke har kunnet sænke renten, fordi den amerikanske økonomi og inflation i øjeblikket skyder en meget høj fart. "Det trækker de lange europæiske renter op. Det gør de finansielle forhold strammere, og dermed virker pengepolitikken bedre i euroområdet. Hvis man i ECB syntes, at der var lidt for meget tryk på bremsen, gør det det mere sandsynligt, at der kommer en rentenedsættelse. Og måske også flere," siger chefanalytikeren fra Nordea. Det ventes, at Den Europæiske Centralbank med Christine Lagarde i spidsen på torsdag sænker sin ledende rente med 0,25 procentpoint, men det er fortsat uklart, hvornår Fed i USA begynder at sænke renten. Anders Svendsen vurderer, at som tingene ser ud i øjeblikket, er der ikke nogen grænse for, hvor langt ECB og Fed kan bevæge sig væk fra hinanden. "Det var noget helt andet, hvis vi havde set, at euroen var blevet svækket i en forventning om kommende rentenedsættelser. Men det har vi slet ikke set. Derfor er det i øjeblikket ikke et så relevant emne," siger Anders Svendsen.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "I morgen er der møde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er et møde, som mange danske boligejere har set frem til i lang tid, for på dette møde vil ECB tage det første skridt på rejsen mod lavere officielle renter. Der har længe været signaleret en rentenedsættelse fra 4,0 til 3,75 procent, og hvis ECBs ledelse havde skiftet mening undervejs, var der en masse interview i sidste uge, der ville have lydt meget anderledes. [...] Når det bliver på mødet her i juni, at renten sættes ned, skyldes det, at ECB fremlægger nye prognoser for vækst og inflation. Det er med disse i hånden, at ECB kan konkludere, at nedbringelsen af inflation har fået bedre fodfæste. ECBs chef, Christine Lagarde, har været god til at italesætte, at der vil være ”bump på vejen” mod lavere inflation, men at man er villig til at se bort fra disse. Et af disse kom med inflationen i maj, der uventet steg til 2,9 procent fra 2,7 procent. Så længe det går den rigtige vej, vil man se igennem sådanne bump. Men tålmodigheden med bump er ikke stor, også fordi man i USA havde argumenteret for bump, inden inflationen igen begyndte at tiltage. [...] Euroområdets økonomi kom markant bedre fra land end forventet efter årsskiftet, og arbejdsmarkedet har fortsat fremgangen med stigende beskæftigelse og den laveste ledighed nogensinde målt i euroområdet. Lønstigningerne tiltog lidt i begyndelsen af året, og der er fortsat markant flere virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft sammenlignet med før coronatiden. Dermed er der fortsat en forhøjet risiko for en længere periode med stædig inflation. Serviceinflationen steg i maj til fire procent, hvilket understreger udfordringerne med at få den samlede inflation hurtigt ned i den kommende tid."
Jyllands-Posten, s. 9; Berlingske, s. 13 (05.06.2024)

Finansielle anliggender

Betalinger i kroner bliver mere sikker med ECB-aftale
Få år efter Nationalbanken investerede cirka en halv milliard kroner i udviklingen af et nyt betalingssystem for danske kroner, bliver systemet nu reelt skrottet, og opgaven overdrages til Den Europæiske Centralbank (ECB). Danmark slutter sig til ECB's Target-betalingssystem og ifølge Nationalbanken vil dette resultere i et mere effektivt, billigere og betydeligt mere sikkert betalingssystem. Den formelle aftale blev i marts i år underskrevet af nationalbankchef Christian Kettel Thomsen og ECB-chef Christine Lagarde. “Den aftale, vi har indgået, betyder, at ECB bliver teknisk leverandør på det system, der sikrer betalinger i danske kroner. Men det er vigtigt at pointere, at alle de danske regler og vores kontobestemmelser i forhold til de banker, der er kunder i nationalbanken, består,” siger Martin Wagner Toftdahl, der er chef for bank- og markedsafdelingen i nationalbanken, og fortsætter: "ECB's system er langt mere robust mod cyberangreb, hvilket er noget, som både vi og bankerne lægger rigtigt meget vægt på. Og samtidig vil det også give os andel i ECB's stordriftsfordele, både i forhold til selve driften af systemerne og i forhold til den fremtidige udvikling af betalingssystemerne. så derfor er det vores forventning, at det på sigt bliver betydeligt billigere for bankerne at gennemføre betalinger i kroner.”
Børsen, s. 20 (05.06.2024)

Institutionelle anliggender

ET VIGTIGT VALG!
Politiken bringer et debatindlæg af Allan Søgaard-Andersen, kandidat til Europa-Parlamentet for SF, Fredericia, hvor han skriver: "EU-valget er vigtigt, for valget handler om fællesskabet i EU. Alternativet til fællesskabets EU er højrefløjens EU. Højrefløjens EU er et EU, hvor hvert land er sig selv nok, hvor man vil have grænser, mistillid til anderledes tænkende, etniske minoriteter og homoseksuelle. Det er vigtigt, at alle, som vil fællesskabets EU, stemmer 9. juni, for det er kun, hvis vi får sammensat et Europa-Parlament med progressive kræfter, der vil klimaløsninger, vil kæmpe for menneskerettigheder og vil en global verdensorden, at der kan findes holdbare løsninger på EU's og verdens udfordringer."
Politiken, s. 5 (05.06.2024)

Ude eller hjemme? Pilen peger på, at statsministeren bliver
Berlingske bringer en analyse af Bent Winther, politisk kommentator, som blandt andet skriver: "Ingen ved for alvor noget om det europæiske spil, der er i gang. Måske ikke engang statsministeren. Når spørgsmålet om, hvorvidt Mette Frederiksen er på vej til et topjob i EU, alligevel optager de fleste på Christiansborg, så er det, fordi der efter sommerferien tegner sig to virkeligheder i dansk politik - et scenario med og et uden Mette Frederiksen, og de kan være meget forskellige. [...] EUs stats- og regeringschefer ventes på deres møde 27.-28. juni at beslutte sig for, hvem der skal være Det Europæiske Råds formand og den såkaldte "høje repræsentant", i daglige tale EUs udenrigsminister. Står der ikke Mette Frederiksen på en af de to poster, så er der kun den mindre sandsynlige mulighed tilbage, at hun udpeger sig selv som EU-kommissær i den forventede formand, Ursula von der Leyens, nye Europa-Kommission. [...] Meget afhænger af, hvordan Europa-Parlamentet ser ud efter på søndag. Spillet om de europæiske topposter er erfaringsmæssigt temmelig uforudsigeligt. Selvom man er ude i kulden den ene dag, kan man være inde i varmen den næste, hvis det kan få en kabale til at gå op. Det er fortsat svært at finde nogen i og omkring regeringen, der ikke tror på, at statsministeren i det mindste har været meget optaget af at søge væk fra Danmark, hvis tilbuddet kom. Og Mette Frederiksen giver ikke op så let. Derfor er sandheden nok, at hun lige nu og de næste uger spiller på to heste, både den hest, der igen står på Folketingets talerstol til oktober, og den, der kan føre hende hele vejen til Bruxelles."
Berlingske, s. 5 (05.06.2024)

Interne anliggender

Det er tid til at revidere grundloven
Information bringer en kommentar af Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "Grundloven fylder 175 år i dag. [...] Grundloven blev senest revideret i 1953. [...] Her er nogle af de ting, man efter min opfattelse med fordel kunne overveje: Der er for det første behov for at gøre op med grundlovens beskrivelse af vores styreform og monarkens magt, som er et levn fra enevælden. [...] For det andet bør man overveje, om der er behov for at styrke Folketingets magtposition over for regeringen. Som det er i dag, står regeringen meget stærkt og Folketinget ret svagt. [...] For det tredje er der Danmarks forhold til verden omkring os. Det er et af de områder, hvor der er sket de største forandringer siden 1953. EU var dengang kun en vag idé, og grundloven har derfor alene en generel bestemmelse om "overladelse af beføjelser til mellemfolkelige myndigheder". I dag er EU en magtfuld politisk-økonomisk union med ambitioner om en dag at blive Europas Forenede Stater. EU har kolossal og fortsat stigende betydning for Danmark. En meget stor del af dansk lovgivning har i dag rødder i fælles EU-regler. Men samspillet mellem det danske politiske system og EU er slet ikke reguleret i grundloven. [...] Hvis grundloven skal vedblive retligt og politisk at være Danmarks forfatning, må den både i form og indhold afspejle nutidens samfund, og de værdier, vi bekender os til i dag. Det kommer den ikke til uden en grundlovsændring."

Jyllands-Posten bringer en kronik af Palle Svensson, professor emeritus, Aarhus, som blandt andet skriver: "Demokratiet er en opgave, der aldrig bliver færdiggjort. Og folkestyret kan godt udformes endnu mere konkret i grundloven, end det er tilfældet i dag. Men det kan ikke ske fra den ene dag til den anden. [...] Det er ikke realistisk at forestille sig en fuldstændig demokratisering af styreformen i Danmark inden for en overskuelig årrække, men der kan peges på grundlovsændringer, som kunne være skridt på vejen frem mod idealet, at folket styrer sig selv. Desuden er der behov for at modernisere grundloven. [...] Et tredje element i den faktiske forfatning, der ikke er omtalt i grundloven, er EU's betydning for dansk politik. Det er næppe helt ligetil, hvordan omfanget af beføjelser overladt til EU og EU's mange forordninger og direktiver skal indpasses i den danske grundlov, men det er en uting, at så vigtige forfatningsforhold slet ikke omtales. [...] Måske kunne viljen og interessen øges, hvis man tog et enkelt emne op for at komme i gang?"
Information, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 18 (05.06.2024)

En tredjedel af danskerne ser EU-samarbejdet som for omfattende
En måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau, viser, at mens de fleste danskere bakker op om fortsat medlemskab af EU, mener en tredjedel, at samarbejdet er blevet for omfattende. Valgforsker Rune Stubager, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, mener, at gruppen af skeptikere er delt i to. "Der er en del vælgere, som synes, at EU griber om sig, og at for mange opgaver overlades til EU. Men vi ved også, at en del danskere generelt er skeptiske over for EU-samarbejdet, og for dem har det nok altid været sådan," siger han. Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har set i lignende undersøgelser i løbet af de seneste år og han påpeger, at opbakningen generelt har været på et højt niveau efter briternes udtræden af EU, men nogle af tidens centrale politiske emner er også med til at øge opbakningen. "Mange af de ting, som danskerne bekymrer sig om i dag, har en EU-dimension. Det gælder eksempelvis klimaspørgsmål og sikkerhed," siger Derek Beach og tilføjer: "Vi er ikke jubeleuropæere. Tværtimod. Men mange synes ikke, at der er et alternativ, og at det er ganske fornuftigt i forhold til at løse nogle af de problemer, lyder det videre."
Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag (05.06.2024)

Nu kommer de officielle kriseråd
Det vælter ud med advarsler om, at Rusland har skruet op for hybridkrigen, skriver Politiken. Efter flere måneders tøven meddeler forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) nu, at danskerne inden for 14 dage kan forvente "vejledende råd" om, hvordan de kan forberede sig på krisesituationer. Dette sker på baggrund af den aktuelle "sikkerhedspolitiske udvikling", fortæller ministeren og understreger samtidig, at der stadig ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark. "Det handler ikke om konventionelle angreb. Men der kan være tale om udfald på kritisk infrastruktur, herunder energiforsyning, kommunikation og lignende," siger han. Troels Lund Poulsen fremsatte de nye udtalelser om vejledende råd under et pressemøde om en ny trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste. I denne vurdering er trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod danske virksomheder, organisationer og myndigheder blevet hævet fra 'lav' til 'middel'. Sådanne angreb kan sigte mod at beskadige eller ødelægge data, fysiske objekter eller endda forårsage personskade og død, men chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas Flarup, nedtoner dog risikoen for de mest alvorlige angreb. "Men selv mindre omfattende destruktive cyberangreb kan få alvorlige konsekvenser for den ramte organisation, og det kan skabe utryghed og påvirke befolkningen," siger han og uddyber: "Angrebene kan være en måde, hvorpå Rusland kan forsøge at svække danskernes opbakning til Ukraine."
Politiken, s. 6 (05.06.2024)

Ondt blod mellem DF og DD svækker den danske højre-højrefløj
Information bringer en analyse af journalist og kommentator Lars Trier Mogensen, som blandt andet skriver: "Stemmespild og lav valgdeltagelse kan koste højre-højrefløjen mindst et mandat ved søndagens valg til Europa-Parlamentet: Fordi Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti går til valg hver for sig - og ikke er med i et valgforbund - risikerer begge partier at tabe. Epoken, hvor den yderste højrefløj dominerede de danske EU-valgkampe, er en saga blot. Umiddelbart burde det ellers være glade tider, for tre tendenser i tiden burde på papiret give højre-højrefløjen et sjældent godt valgresultat nu på søndag. For det første stormer nationalkonservative partier frem over hele Europa. For det andet gør Danmarksdemokraterne fortsat brug af et lille trick, hvor partistifterens navn står på stemmesedlen, idet partiet formelt hedder 'Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg'. Og for det tredje har Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen, indtaget en prominent placering som europæisk frontfigur for partisammenslutningen ID, Identity and Democracy. [...] En kortlægning fra tænketanken European Council on Foreign Relations har forudset, at partier på den yderste højrefløj kan blive størst i ni af de 27 EU-medlemslande - og vel at mærke i store og toneangivende lande som Frankrig, Italien, Polen og Holland. Men i Danmark er vælgertilslutningen mere flad, og på grund af det ikkeeksisterende valgforbund mellem de to rivaler, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, kan mandattallet altså tilmed blive endnu lavere, end stemmerne kunne give anledning til. [...] Men europæisk politik er en turbulent størrelse, og kun tiden vil vise, om Dansk Folkepartis samarbejde med den franske præsidentkandidat Marine Le Pen fra højrepartiet Rassemblement National er mere slagkraftigt end Danmarksdemokraternes formodede alliance med italienske Giorgia Meloni."
Information, s. 1,4 (05.06.2024)

Støjbergs parti har svært valg mellem ultranationalister og jubeleuropæere
Hvis Danmarksdemokraterne lever op til meningsmålingerne, kommer spidskandidaten Kristoffer Storm til at sidde i Europa-Parlamentet efter valget på søndag, skriver Berlingske. Men hvis man stemmer på Danmarksdemokraterne, kan man ikke få noget entydigt svar på, hvilken partigruppe de kommer til at sidde i, hvis de opnår valg. For små to måneder siden lød det fra spidskandidat Kristoffer Storm til DR, at det er "no-brainer", at Danmarksdemokraterne vil vælge den EU-kritiske gruppe ECR. Men for små to uger siden lød det mindre skråsikkert på TV 2 News i programmet "Spidskandidaten og partilederen", at Danmarksdemokraterne "formentlig" vil placere sig i ECR, men at de kigger på både ECR og EPP. De vil nemlig gerne undgå at komme til at sidde i gruppe med den ungarske premierminister Viktor Orbáns parti, der ikke har problemer med at lægge sig ret tæt op ad Putin og Rusland, og Orbán har sagt, at han gerne vil i ECR-gruppen. Fra partileder Inger Støjberg lød det mere prompte: "Man kan sige det så klart, at vi ikke kommer til at sidde i gruppe med nogen, der enten bakker op om Putin, er Putin-venlige eller ikke kan finde ud af at tage afstand fra nazisme. Det er slet ikke på tale." Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa, mener, at Danmarksdemokraterne skal komme med et klart svar. "Som vælger skal man kunne se sig selv i den politik, gruppen fører. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man ved, hvilken gruppe et parti søger optagelse i, inden man går i stemmeboksen for at sætte sit kryds," siger hun, men understreger samtidig, at grupperne i Europa-Parlamentet er mere "vidtfavnende og farverige" end i Folketinget. Hun beskriver ECR som en samling europæiske partier, der er kritiske over for yderligere europæisk integration med en konservativ værdipolitik og EPP, som den EU-begejstrede og meget betydningsfulde konservative gruppe.
Berlingske, s. 10-11 (05.06.2024)

Klima

Europæiske borgmestre ønsker flere midler til klimakampen i byer
I et åbent brev opfordrer 21 europæiske storbyborgmestre til, at hvis man som kandidat til det kommende europaparlamentsvalg bliver valgt, bør man prioritere at målrette flere EU-midler til konkrete klimahandlinger i Europas største byer, skriver flere aviser tirsdag. Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), er en af medunderskriverne og hun siger blandt andet: "Det er vigtigt for os som borgmestre for en lang række store byer at gøre opmærksom på, at når flere og flere flytter til byerne, så er vi en del af problemet med den grønne omstilling. Men vi er i høj grad også en del af løsningen i forhold til at kunne accelerere omstillingen. Men det kræver investeringer." Selv om København er foran i at få nedbragt udledningen af drivhusgasser, ønsker overborgmesteren alligevel flere midler fra EU. "Det er i alles interesse, at Europas politikere retter et strategisk blik direkte mod byerne," siger hun.

Berlingske skriver også, at i en ny klimarapport, som forskere fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) står bag, fremgår det, at samtlige EU-lande - herunder også Danmark - har i deres nationale klimaplaner ikke forholdt sig direkte til, hvordan udledningen af drivhusgasser skal takles konkret i deres byer. Professor Nicola Tollin, der har ledet gruppen af forskere, mener dog ikke, at udeladelsen af byer betyder, at EU's klimaplan ikke har nogen betydning for europæiske byers klimakamp. "Men det betyder, at vigtigheden af konkrete handlingsplaner for byerne ikke bliver anerkendt. eg mener, at byerne kan være med til at hjælpe lande med at være mere ambitiøse, for hvis et land indser, hvad en by kan gøre, kan det være med til at løfte hele det nationale niveau," siger han.
Berlingske, tirsdag, onsdag; Børsen, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag (05.06.2024)

Mærsk frygter, EU vil slække på grønne ambitioner
Der er meget på spil for A.P. Møller-Mærsk, når europæerne går til Europa-Parlamentsvalg. Simon Bergulf, public affairs-chef for Mærsk i Europa, mener, at en højredrejning i EU-Parlamentet, sådan som målinger peger på, vil være skidt nyt for de grønne ambitioner og de investeringer, transportkæmpen allerede har lagt i omstillingen. Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet har skruet op for en mere klimaskeptisk retorik, og lige nu peger målingerne på, at det nye parlament vil ende med at blive mere højredrejet og mindre grønt. Mærsk frygter, at lavere klimaambitioner i Europa vil betyde, at EU ikke får implementeret og håndhævet den grønne lovgivning, som er blevet vedtaget i lovpakkerne Fit for 55 og EU's Green Deal. Rederigiganten er også bekymret for, at EU træder tilbage fra den internationale scene og ikke vil kæmpe for at udbrede sine ambitioner til resten af verden. "Vi håber, at Europa ikke bare lukker ned og siger, at det var det. Men at de siger, at de har en rolle og et ansvar på internationalt plan," siger Simon Bergulf. Rikke Wetendorff Nørgaard, chef for europapolitik hos Dansk Industri, fortæller, at det er en bred bekymring i dansk erhvervsliv, at der bliver slækket på de grønne ambitioner i den næste valgperiode. "Der er lagt mange investeringer i den grønne omstilling, fordi man har troet på, at det var den vej, Europa vil gå, og det vil blive en god investering. Men hvis man begynder at rulle tingene tilbage, skaber det usikkerhed," siger Rikke Wetendorff Nørgaard.
Jyllands-Posten, s. 1,4-5 (05.06.2024)

Udvidelse

Vi har meget hjemmearbejde foran os
Siden 2013 har ukrainerne bogstaveligt talt kæmpet for at komme med i EU, men ifølge Ivanna Klympush-Tsintsadze, politiker tilhørende Europæisk Solidaritet og formand for Udvalget for Ukraines EU-integration, og Svitlana Kovaltjuk, ph.d. i statskundskab og er leder af den pro-europæiske tænketank Yalta European Strategy (Yes), er der meget lang vej til et ukrainsk medlemskab af unionen. "For at sige det som det er, så ville vi ikke være klar til at blive medlemmer, hvis der blev fred i morgen. Vi har stadigvæk meget hjemmearbejde at lave, før vi er klar. Vi døjer med skyggerne af Sovjetunionen, og at bygge en europæisk stat er ikke noget, man bare gør," siger Svitlana Kovaltjuk. Fra Ivanna Klympush-Tsintsadze lyder det, at ukrainere ikke er immune overfor korruption til trods for en markant fremgang over de sidste 10 år. "Det ville være farligt for både Ukraine og EU, hvis Ukraine blev medlem med det samme. Vi har stadigvæk vores hjemmearbejde at lave, og det er vigtigt for begge sider. Det er vigtigt for EU at have Ukraine som en stærk, kompatibel stat, der lever op til normerne, og jeg tror også det er vigtigt for Ukraine ikke at komme ind med hatten i hånden, men som et land, de andre respekterer," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 11 (05.06.2024)