EU's budget efter 2020...

Det er et ærligt svar på virkeligheden i dag, hvor Europa forventes at spille en større rolle med hensyn til at skabe sikkerhed og stabilitet i en ustabil verden på et tidspunkt, hvor Brexit kommer til at efterlade et betydeligt hul i vores budget. Det forslag, som fremlægges i dag, imødegår denne dobbelte udfordring gennem lige dele nedskæringer i udgifterne og lige dele nye ressourcer. Finansieringen til EU's nye og vigtigste prioriteter opretholdes eller styrkes, hvilket uundgåelig vil betyde besparelser på andre områder. Med så meget på spil må vi sørge for at handle ansvarligt. Det budgetforslag, vi fremlægger i dag, er derfor både fokuseret og realistisk.

Kommissionen sikrer med sit forslag overensstemmelse mellem EU's budget og vores politiske prioriteter – som afspejlet i den positive dagsorden, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker fremlagde i sin tale om Unionens tilstand den 14. september 2016, og som EU-27's ledere vedtog i Bratislava i 2016 og i Romerklæringen af 25. marts 2017. Ved at fokusere på de områder, hvor EU er bedst i stand til at skabe resultater, er det et budget for et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer.

1. Et fokuseret budget, som skaber overensstemmelse mellem ambitioner og ressourcer

EU-27 har fastlagt sine politiske prioriteter og har nu brug for ressourcerne til at gennemføre dem.

Samlet set foreslår Kommissionen et langsigtet budget på 1 135 mia. euro i udgiftsforpligtelser (udtrykt i 2018-priser)for perioden fra 2021 til 2027, hvilket svarer til 1,11 % af EU27's bruttonationalindkomst (BNI) (se bilag 2 og et generelt faktablad). Dette niveau af udgiftsforpligtelser vil udmønte sig i 1 105 mia. euro (eller 1,08 % af GNI) i betalinger (udtrykt i 2018-priser. Det omfatter integreringen i EU's budget af Den Europæiske Udviklingsfond – EU's vigtigste redskab til finansiering af udviklingssamarbejdet med lande i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet, som pt. er en mellemstatslig aftale. Hvis man tager højde for inflationen, svarer dette til størrelsen på det nuværende budget for 2014-2020 (inklusive Den Europæiske Udviklingsfond).

For at kunne finansiere nye og presserende prioriteter må de nuværende finansieringsniveauer øges. Ved at investere her og nu i områder som forskning og innovation, unge, den digitale økonomi, grænseforvaltning, sikkerhed og forsvar bidrager vi til velstand, bæredygtighed og sikkerhed i fremtiden. For eksempel vil budgettet til Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps blive fordoblet.

Samtidig har Kommissionen foretaget en kritisk gennemgang af, hvor der kan gøres besparelser, og hvor effektiviteten kan forbedres. Kommissionen foreslår, at finansieringen af den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken reduceres moderat – begge med ca. 5 % – for at afspejle de nye realiteter i et EU bestående af 27 lande. Disse politikker vil blive moderniseret, så de fortsat kan skabe resultater med færre midler og endda understøtte nye prioriteter. F.eks. vil samhørighedspolitikken spille en stadig større rolle med hensyn til at støtte strukturreformer og integrationen af migranter på lang sigt.

Resultatet af disse forandringer er en genoprettelse af budgetligevægten og et øget fokus på de områder, hvor EU-budgettet kan gøre den største forskel.

2. Et moderne, enkelt og fleksibelt budget

EU-budgettet er beskedent sammenlignet med den europæiske økonomis og de nationale budgetters størrelse. Og alligevel kan det gøre en reel forskel for tilværelsen for borgere og virksomheder – så længe midlerne går til de områder, hvor investeringer på EU-niveau kan gøre en større forskel end offentlige udgifter på nationalt niveau – områder, hvor EU kan skabe reel europæisk merværdi. Det omfatter f.eks. banebrydende forskningsprojekter, som samler de bedste forskere fra hele Europa, store infrastrukturprojekter eller projekter, der gennemfører den digitale omstilling eller udruster EU med de nødvendige værktøjer til at forsvare og beskytte sine borgere. Det er uundværligt i en verden præget af hastige forandringer, hvor Europa oplever demografiske forandringer, ustabilitet i naboområderne og mange andre presserende problemer af grænseoverskridende karakter.

Kommissionen foreslår derfor et moderne, enkelt og fleksibelt budget:

Moderne: En ny Union af 27 lande har brug for et nyt moderne budget, som viser, at Europa har lært af tidligere erfaringer. Det betyder, at vi skal mindske bureaukratiet yderligere for støttemodtagerne og forvaltningsmyndighederne ved at gøre reglerne mere sammenhængende på grundlag af et fælles regelsæt, og at vi skal sætte klarere mål og fokusere mere på at skabe resultater. Det vil gøre det lettere at overvåge og måle resultaterne – og foretage ændringer, hvis det er nødvendigt.

Enkelt: Budgettets struktur vil være klarere og tættere forbundet med EU's prioriteter. Finansieringen er i dag spredt over for mange programmer og instrumenter, både inden for og uden for budgettet. Kommissionen foreslår derfor at reducere antallet af programmer med mere end en tredjedel (fra de nuværende 58 til fremover 37) ved f.eks. at samle fragmenterede finansieringskilder i nye integrerede programmer og ensrette brugen af finansielle instrumenter radikalt, bl.a. gennem InvestEU-fonden.

Fleksibelt: Nylige udfordringer – særligt flygtninge- og migrationskrisen i 2015 – har tydeligt vist, at der er en begrænset fleksibilitet i det nuværende EU-budget til at reagere hurtigt og effektivt nok. Kommissionens forslag omfatter derfor øget fleksibilitet inden for og mellem programmerne, stærkere krisestyringsredskaber og oprettelsen af en ny "EU-reserve", der kan bruges til at reagere på uforudsete begivenheder og nødsituationer på områder som sikkerhed og migration.

3. EU-budgettet og retsstatsprincippet: forsvarlig økonomisk forvaltning

En stor nyskabelse i det foreslåede budget er den styrkede forbindelse mellem EU-finansiering og retsstatsprincippet. Respekten for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. Kommissionen foreslår derfor en ny mekanisme, der beskytter EU-budgettet mod finansielle risici i tilfælde af generelle mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne. De foreslåede nye instrumenter vil sætte EU i stand til at suspendere eller begrænse adgangen til EU-finansiering i et omfang, der står i rimeligt forhold til arten, alvorligheden og omfanget af de pågældende mangler for så vidt angår retsstatsprincippet. En sådan afgørelsen vil blive foreslået af Kommissionen og vedtaget af Rådet ved omvendt kvalificeret flertal.

4. Et EU-budget for en stærk og stabil økonomisk og monetær union

Et stabilt euroområde er en forudsætning for beskæftigelse, vækst, investeringer og social retfærdighed i EU som helhed. I december 2017 beskrev Kommissionen som led i sin køreplan for uddybning af EU's Økonomiske og Monetære Union, hvordan der kan udvikles nye budgetinstrumenter inden for rammerne af EU's offentlige finanser for at støtte et stabilt euroområde og konvergens over for euroområdet. I den nye flerårige finansielle ramme bliver der foreslået to nye instrumenter:

- Et nyt reformstøtteprogram – med et overordnet budget på 25 mia. EUR – som skal yde finansiel og teknisk støtte til alle medlemsstaterne til gennemførelsen af prioritetsreformer, især i forbindelse med det europæiske semester. Derudover skal en konvergensfacilitet yde målrettet støtte til medlemsstater uden for euroområdet, der er på vej til at tilslutte sig euroen.

- En europæisk investeringsstabiliseringsfunktion, som skal hjælpe med at fastholde investeringsniveauet i tilfælde af store asymmetriske chok. Den vil starte som back-to-back-lån på op til 30 mia. EUR over EU-budgettet kombineret med finansiel støtte til medlemsstaterne til at dække renteomkostningerne. Lånene vil sikre ekstra finansiel støtte i en tid, hvor de offentlige finanser strækkes, og hvor de prioriterede investeringer skal opretholdes.

5. Moderne finansieringskilder for EU-budgettet

Nye prioriteter kræver nye investeringer. Derfor foreslår Kommissionen at finansiere disse gennem en kombination af nye midler (ca. 80 %), omfordelinger og besparelser (ca. 20 %).

På grundlag af henstillinger fra Gruppen på Højt Plan vedrørende "EU's fremtidige finansiering" foreslår Kommissionen at modernisere og forenkle det nuværende overordnede finansieringssystem ("systemet med egne indtægter") og diversificere budgettets indtægtskilder.

Nye kilder til finansiering af det langsigtede budget

Kommissionen foreslår at forenkle de nuværende momsbaserede egne indtægter og indføre en bred vifte af nye egne indtægter, som er knyttet til vores politiske prioriteter.

Den foreslåede vifte af nye egne indtægter omfatter:

- 20 % af indtægterne fra emissionshandelssystemet

– En bidragssats på 3 % af det nye fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (som skal indfases, når den nødvendige lovgivning er vedtaget)

– Et nationalt bidrag, som beregnes på grundlag af mængden af plastemballageaffald, der ikke genanvendes i hver enkelt medlemsstat (0,8 euro pr. kg).

Disse nye egne indtægter vil udgøre 12 % af det samlede EU-budget og kan bidrage med op til 22 mia. EUR om året til finansiering af de nye prioriteter.

Rabatter

- Det Forenede Kongeriges udtræden af EU er en lejlighed til at tage hånd om det komplicerede system med rabatter og endda "rabatter på rabatter". Kommissionen foreslår at afskaffe alle rabatter og reducere det beløb, som medlemsstaterne beholder, når de opkræver told til EU-budgettet (en af de "egne indtægter") fra 20 % til 10 %. Begge foranstaltninger vil gøre EU-budgettet enklere og mere retfærdigt.

- For at undgå pludselige og drastiske stigninger i bidragene for visse medlemsstater foreslår Kommissionen at udfase de nuværende rabatter over en periode på fem år.

Hvad er det videre forløb?

Med udgangspunkt i de forslag, der fremsættes i dag, vil Kommissionen i de kommende uger fremlægge detaljerede forslag til de kommende sektorspecifikke finansieringsprogrammer.

Afgørelsen om det fremtidige langsigtede EU-budget skal derefter træffes med enstemmighed af Rådet og godkendes af Europa-Parlamentet. Tiden er afgørende. Forhandlingerne om det nuværende langsigtede EU-budget tog for lang tid. Det betød, at centrale finansielle programmer blev forsinket, og at projekter med stort potentiale til at stimulere den økonomiske genopretning blev udsat.

Forhandlingerne bør derfor have den højeste prioritet, og der bør opnås enighed inden valget til Europa-Parlamentet og topmødet i Sibiu den 9. maj 2019. Kommissionen vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at sikre en hurtig aftale.