EU's konkurrenceevne - Europa-Kommissionen Gå til hovedindholdet
Et officielt EU-websiteOfficielt EU-website
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 29. januar 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 2 min læsetid

EU's konkurrenceevne

Kommissionen har fremlagt et EU-kompas for at genvinde konkurrenceevnen og sikre bæredygtig velstand 

Kompas

 

Pressemeddelelse

Et konkurrenceevnekompas for EU - KOM(2025)30

Faktablad

Ursula von der Leyen deltog i pressekonferencen med kommissær Stéphane Séjourné efter vedtagelsen:

Erklæring fra kommissionsformand Ursula von der Leyen om EU's konkurrenceevnekompas

Baggrund:

På grundlag af resultaterne i Draghi- og Letta-rapporterne vil kompasset blive bygget på Draghi-rapportens tre søjler. Den første handler om at lukke innovationskløften i forhold til USA og Kina. Den anden er en fælles plan for dekarbonisering og konkurrenceevne. Og den tredje handler om at øge sikkerheden og mindske vores afhængighed.

Foruden ovennævnte søjler omfatter kompasset også horisontale katalysatorer på tværs af alle sektorer såsom: 1) fuld udnyttelse af de stordriftsfordele, som det indre marked giver, ved at mindske hindringerne, 2) finansiering gennem en investerings- og opsparingsunion og et EU-budget med nyt fokus, 3) fremme af færdigheder med henblik på konkurrenceevne og kvalitetsjob, samtidig med at der sikres social retfærdighed, 4) mere effektive politikker gennem forenkling og koordinering.

Blandt de forslag, der har til formål at sikre en sammenhængende og enklere tilgang på tværs af blokken, er der: Omnibusforslaget om forenkling af rapporteringskravene inden for bæredygtig finansiering, due diligence og klassificering en reduktion på 25 % af indberetningsforpligtelserne for virksomheder og 35 % for SMV'er og indførelse af et fælles regelsæt for virksomheder, den såkaldte ”28. ordning”.

For at sikre bedre koordinering indeholder kompasset f.eks. et nyt redskab til koordinering af konkurrenceevnen, der skal tilskynde medlemsstaterne til at handle på grundlag af fælles prioriteter for konkurrenceevnen på udvalgte nøgleområder og udvikle rammen for støtte til projekter af fælleseuropæisk interesse.

EU skal hurtigt op i gear og have en ny tilgang, ellers er Unionens fremtid som et økonomisk kraftcenter, en investeringsdestination og et fremstillingscenter på spil. Vedvarende vækst er afgørende for at finansiere EU's dekarbonisering og teknologiske omstilling, for at sikre det finanspolitiske råderum til at finansiere dets sociale model, for at samle ressourcerne til at garantere dets sikkerhed og for at spille en global rolle i udenrigsanliggender og forsvare dets værdier og interesser. 

Kompasset for konkurrenceevne vil give et overblik over Kommissionens indsats for at opfylde sin prioritet for dette mandat.

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
29. januar 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark