Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. juli 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 10. juli

Tophistorier

For et år siden blev hun dømt ude, nu skal Angela Merkel redde Europa
Sidste år på samme tid lignede Angela Merkel en søvngænger på den internationale scene, men nu er hun tilbage ved roret på europæisk politik, hvor hun synes at befinde sig bedst, skriver Politiken. Forventningerne er historisk høje til det tyske formandskab, og i månedsvis har politikere og diplomater fundet ro i, at det ville blive på den tyske vagt, at en række historisk vanskelige problemer skal afklares. ”Hun er gået fra lahme Ente (lame duck, red.) til skønhedsdronning. Fra hun overtog formandsdepechen, har folk nærmest forvekslet det med en tryllestav. Forventningerne er meget højt oppe,” konstaterer Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og Tysklands-kender. Lykke Friis kalder det gamechangeren for tyskernes rolle i EU, da Merkel og Emmanuel Macron præsenterede et fælles bud på en økonomisk genopretningsplan for EU, der på mange måder varslede et nybrud for det europæiske samarbejde. Efter i årtier at have været fortalere for en restriktiv budgetpolitik, var Tyskland nu fortalere for, at EU-medlemmerne i fællesskab optog fælles lån, og at store dele af lånet efterfølgende blev overført til de mest trængte økonomier uden krav om tilbagebetaling. Næste weekend indleder EU’s regeringschefer det ekstraordinære topmøde, hvor unionens flerårige budget og en økonomisk genopretningsplan skal diskuteres. Tidligere på måneden lød det fra Merkel: ”Hele verden kigger på EU for at se, hvad vi kan opnå. Det er ikke bare borgerne i EUs medlemslande. I sådanne kriser vil et multilateralt budskab sende et meget stærkt signal.” I løbet af det næste halve år, hvor Tyskland har formandskabet, skal EU, udover det flerårige budget og genopretningsfonden, samle sig om en historisk klimaplan, en ny asyl- og migrationspagt, ligesom Brexit-forhandlingerne går i den afgørende fase.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group. Han skriver blandt andet: ”Stærke ledere styrkes i krisetider. I verdens diktatoriske stater har det betydet flere ekstraordinære beføjelser til diktatoriske magthavere. I Europa har det betydet en politisk genopstandelse til Angela Merkel. […] Da Angela Merkel stod over for den største krise i et årti fuld af kriser, gjorde hun det, hun er bedst til. Hun lagde de politiske overvejelser til side og traf de svære, men nødvendige beslutninger. Frem for at bruge pandemien i et politisk spil, som mange andre ledere i verden har gjort, valgte Angela Merkel en videnskabeligt baseret tilgang til landets håndtering af covid-19 - en beslutning, der blev gjort lettere af hendes egen naturvidenskabelige uddannelse og baggrund. […] Det ville have været let for Angela Merkel kun at tænke på Tyskland og bare tage æren for landets beundringsværdige håndtering og stoppe, mens legen var god. I stedet brugte hun sin fremgang i vælgermålingerne til at gå sammen med Frankrigs Emmanuel Macron (som er en engageret EU-tilhænger, men hvis egen håndtering af pandemien i Frankrig har ladet meget tilbage at ønske) og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om at foreslå og arbejde for en fælles genopretningsfond, som hovedsageligt skulle betales af de mest velhavende EU-medlemslande for at hjælpe de mindre velstående. […] Der er ingen tvivl om, at Angela Merkel har givet Europa det, som der var desperat behov for netop nu: stabilt lederskab og en vilje til at gøre, hvad der skal til - til gavn for hele kontinentet. Det siges, at man aldrig skal blive hængende længe nok til at ende som skurken. Angela Merkel har bevist, at man nogle gange ved at blive hængende længe nok og forblive tro mod sig selv kan blive til helten igen.”
Berlingske, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 24 (10.07.2020)

Prioritede historier

Nye regler skal stoppe lønpres på EU’s veje
Torsdag blev den såkaldte vejpakke endeligt vedtaget i Europa-Parlamentet efter at have været flere år undervejs. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken. Pakken indeholder blandt andet en ændring af køre- og hviletidsregler for chauffører på EU's veje og derudover skal chauffører aflønnes ud fra nationale lønforhold i de medlemslande, hvor de kører. Transportminister Benny Engelbrecht kalder pakken en af ”de største europæiske sejre” for Danmark. ”Det er klart, at det bliver lettere for danske chauffører at kunne klare sig i den lønkonkurrence. Det hersker der ingen tvivl om,” sagde Benny Engelbrecht (S) tidligere på ugen. De første dele af den omfattende pakke kan allerede få virkning fra denne sommer, men andre dele vil først være indført om fem år. Michael Svane, som er branchedirektør i Dansk Industri Transport, mener, at de nye regler vil sætte en stopper for de dårlige vilkår for chauffører, hvis de kontrolleres godt. ”Det er helt afgørende, at de fælles regler bliver kontrolleret og fulgt op af en kontrolindsats, der sikrer, at reglerne bliver håndhævet ens i EU-landene,” siger han ifølge Politiken.
Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 6 (10.07.2020)

EU bevarer fokus på trosfrihed
EU-Kommissionen har i flere måneder signaleret, at EU's udenrigspolitik ikke længere skulle have et særligt fokus på religionsfrihed og i stedet skulle religionsfrihed lægges ind under den særlige repræsentant for menneskerettigheder. Men nu har EU-Kommissionen opgivet at nedlægge posten som EU's særlige udsending for religionsfrihed efter pres fra kirkeligt og politisk hold. Det skriver Kristeligt Dagblad. ”Vi besluttede i dag, sammen med Ursula von der Leyen, at forny stillingen som særlig udsending for promoveringen af religions- og trosfrihed uden for EU. Den forestående udpegelse (af en ny udsending, red.) viser, at vi er fast besluttet på at sikre, at alle religioner og trosretninger respekteres over hele verden,” skrev EU-Kommissionens næstformand Margaritis Schinas i onsdags på Twitter. Danmark var blandt de 14 EU-stater, der havde et brev på vej med krav om at bevare stillingen, og fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lyder det nu: ”Jeg er glad for, at EU-Kommissionen har valgt at lytte, når Danmark sammen med mange andre medlemslande har opfordret til en genudnævnelse af en fælles EU-udsending for religions- og trosfrihed. I en tid, hvor menneskerettighederne er under pres i mange af verdens lande, er det helt afgørende, at vi med fælles europæisk stemme forsvarer religions og trosfriheden. EU skal gå forrest i at sikre denne glemte menneskerettighed.”
Kristeligt Dagblad, s. 9 (10.07.2020)

Finansielle anliggender

Bankdirektører i opgør med Nationalbankens pengepolitik
En række bankdirektører appellerer til, at Danmark og EU følger i Sveriges fodspor og opgiver de negative renter, fordi de mener, at de negative renter skader mere, end de gavner. ”Man kan tvivle på, om de negative renter virker - om de giver mere forbrug. For når renterne kommer under et vist niveau, kan det virke modsat - at man vælger at spare mere op til pension for at have noget til senere i livet. Så bliver effekten af de negative renter modsat hensigten,” siger Niels Erik Jakobsen, bankdirektør i Jyske Bank. Nationalbanken har indført negative renter på -0,6 procent, mens Den Europæiske Centralbanks ledende rente er -0,5 procent, for at hold ene fast kronekurs i forhold til euroen. Nationalbanken er dog ikke enig i, at den negative rente har en negativ indflydelse på privatforbruget og virksomhedernes investeringer og dermed på dansk økonomi. ”Nationalbanken vurderer, at den negative pengepolitiske rente understøtter privatforbruget og virksomhedernes investeringer, ” oplyser chefrådgiver Morten Spange fra Nationalbanken. Frank Hvid Petersen, der er økonom og kommentator og tidligere var chefstrateg i Nordea, og Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, tvivler dog på, at de negative renter sparker gang i forbruget og dermed understøtter den økonomiske vækst. Men de påpeger, at den negative rente til gengæld skaber mere ulighed. ”Det bliver mere og mere tydeligt, at politikken med negative renter er en forkert vej at køre ud ad. Det bliver stadig mere tydeligt, at det er ekstremt ulighedsskabende,” siger Frank Hvid Petersen.
Jyllands-Posten, s. 8, 9 (10.07.2020)

ECB’s grønne offensiv
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Først skal samfundsøkonomien reddes, og så må vi bagefter se, hvad vi kan gøre ved naturgrundlaget. Men den går ifølge præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, ikke. […] Lagarde lovede i Financial Times, at centralbanken ”skal se på alle forretningsområder og de operationer, som vi er engageret i for at bekæmpe klimaforandringerne - for når alt kommer til alt, er det pengene, som taler” Konkret vil Lagarde gøre grøn omstilling til et kriterium for centralbankens kolossale program for opkøb af obligationer, som skal bruges til at genoprette den europæiske økonomi. Hun vil sætte fart på den bevægelse, som allerede i er gang, fra fossile til grønne investeringer og på den måde gøre det attraktivt for andre at investere bæredygtigt. […] Det kan forekomme udemokratisk, at en centralbankpræsident, som ikke er folkevalgt, skal føre industripolitik og skabe vindere og tabere. Til det må man for det første sige, at ECB's hidtidige investeringsstrategier også har skabt vindere - verdens finanscentre. Og for det andet og vigtigere, at Lagarde ikke formulerer sine egne politiske mål, men bruger sin position til at være med til at realisere en demokratisk vedtaget målsætning om at leve op til Parisaftalen, som de folkevalgte ikke kan realisere alene.”
Information, s. 2 (10.07.2020)

Irer ny formand for Eurogruppen
Paschal Donohoe, der er Irlands finansminister, bliver den næste formand for Eurogruppen, der er en samling af de 19 lande, som har euroen som valuta. Det ventes, at han får en stor opgave med at føre eurolandene gennem den dybeste økonomiske krise i et århundrede.
Jyllands-Posten, s. 16 (10.07.2020)

Institutionelle anliggender

David Trads: Amerikanerne og briterne kollapser i egen selvfedme
Altinget bringer en kommentar af David Trads, journalist, skribent og debattør. Han skriver blandt andet: ”Det var briternes og amerikanernes optimisme og gå-på-mod, der inspirerede os - med deres "keep calm and carry on" og "just do it". […] Men i dag er der ærligt talt ikke meget godt at lade sig inspirere af i de to nationer, som ellers har givet os så meget: Briterne styres af Boris Johnson, en populistisk charlatan, som bidrog til at svække EU, da han fatalt ønskede at omdanne Storbritannien til et europæisk Singapore - og amerikanerne regeres af Donald Trump, en farlig populist, der med sin "America First"-doktrin, gør alt, han kan, for at smadre Vesten, som vi kender det. Og i disse måneder ser vi resultatet af de to inkompetente lederes tåbelige tro på sig selv og afvisning af videnskaben. […] Deres langsommelighed i forhold til at lukke ned, deres laizzes-faire over for medicinske eksperter og deres - især Trumps - barnagtige tro på, at de ved alt bedst, har tilsammen betydet, at deres lande og deres befolkninger hører til blandt dem, der er hårdest ramt. […] Lad os håbe, at de snart vågner - for jeg er helt sikker på, at verden bliver et værre sted uden britisk og amerikansk lederskab.”
Altinget (10.07.2020)

Europas skurk er ikke Italien eller Grækenland
I Signatur i Politiken skriver debatredaktør Magnus Barsøe blandt andet: ”Det kan lyde en anelse karikeret, men den binære logik præger EU-debatten herhjemme. På den ene side står de kloge og sparsommelige, som selvfølgelig er fra Nordeuropa, og på den anden side har vi idioterne: de sydeuropæiske slendrianer, der drikker ouzo og undgår at betale skat. Det er deres skyld, at eurozonens økonomi har vaklet siden finanskrisen. Og det er sydeuropæernes egen skyld, at coronakrisen har ramt dem så hårdt. Men denne verdensopfattelse er forkert. Og den binære logik kan have katastrofale konsekvenser for millioner af arbejdsløse europæere og vores fælles politiske fremtid, hvis vi lader den styre EU-politikken. […] Den altoverskyggende årsag til, at det europæiske opsving efter finanskrisen blev så svagt, er ikke Sydeuropa. Det er Tyskland. Som EU's suverænt største økonomi har man i årevis sparet sig til et eksportbåret opsving. Euroen har givet tysk erhvervsliv en enorm valutafordel og overskuddet på betalingsbalancen er svulmet til over 8 procent. […] Det er formentlig en form for intellektuel selvransagelse, der har gjort, at Angela Merkel nu kæmper for en langt mere ekspansiv finanspolitik. Og de samme argumenter, som Merkel turnerer, bør danske skeptikere lytte til. […] Det sidste handler om moral: Naboens hus brænder, og vi har selvfølgelig en forpligtelse til at hjælpe en ven og tæt allieret. Men i stedet har vi i Danmark brugt månedsvis på at diskutere, om vi overhoved vil hælde vand på bålet. Vi nægter at hjælpe, fordi vi vil sikre os, at vi får brandslangen tilbage, når branden er slukket. De binært-tænkende mennesker finder nok det svigt nemt at forklare: Vi er de gode. Og sydeuropæerne kan bare rejse sig fra hængekøjen. For alle andre virker det både forsimplet og hamrende usolidarisk.”
Politiken, s. 9 (10.07.2020)

Interne anliggender

Avanceret sportstøj skal hjælpe med at hive Italien op igen
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jette Elbæk Maressa blandt andet: ”Lombardiet blev hårdest ramt af corona, men det er også her, at Italiens mange småvirksomheder bidrager til økonomien. Nu skal de finde en vej ud af krisen. […] Italiens små og mellemstore virksomheder bidrager ifølge EU-Kommissionen med omkring to tredjedele af de italienske virksomheders samlede økonomi. Det er et pænt stykke over EU-gennemsnittet på 56,4 procent. Mange italienere er også ansat i en lille virksomhed: lidt over 11,6 mio. mennesker. […] Da EU-Kommissionen tirsdag udkom med sin sommerprognose over Europas økonomi, var det dårligt nyt for Italien, som ifølge prognosen står til at opleve det værste fald blandt alle EU-lande i bnp i 2020: -11,2 procent. EU-Kommissionen lagde også en dæmper på optimismen ved at nedskrive forventningerne til udviklingen i 2021. Kommissionens kommissær for økonomi, italieneren Paolo Gentiloni, understregede på et pressemøde, at det er de sydeuropæiske lande: Italien, Frankrig og Grækenland, som rammes hårdest. […] I Peschiera del Garda cirka 30 km nordøst for Castel Goffredo sidder Pietro Federico Delaini og ser ud over sin halvtomme campingplads Bella Italia. Den udgør en af de mange resorter, campingpladser og hoteller, som Delaini står bag. I alt omsætter hans virksomheder for 85 mio. euro om året. Turistindustrien bidrager med 13 procent af Italiens bnp. […] Indtil videre har han opgjort sit tab til 50 procent. ”Det er vanskeligt at sige, om vi går i minus. Næste år - 2021 - ser lovende ud, men hvem ved, hvad der sker på længere sigt?” siger Pietro Federico Delaini, som indtil videre ikke har sendt ansøgninger af sted for at få støtte. ”Vi forsøger at klare os, men hvis der kommer hjælp, vil jeg heller ikke sige nej,” siger han.”
Jyllands-Posten, s. 15 (10.07.2020)

De gode grænser
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Idag er det 100 år siden, at kong Christian X markerede Danmarks genforening med Sønderjylland ved på sin hvide hest at ride over den gamle dansk-tyske grænse helt oppe i Christiansfeld, ikke langt fra Kolding. På sin egen stille måde minder dagen os således om, at grænser indimellem flytter sig og kan flyttes. På godt og på ondt. Men essensen er, at selv for grænser er der indimellem grænser. […] Lad os få de mentale grænsebomme op igen! Lad ikke grænsen begrænse udsynet og forståelsen af værdien af at løfte i flok. Ligesom Christian X red over den gamle dansk-tyske grænse for 100 år siden og ud mod nye vidder, kan statsminister Frederiksen med fordel ride over den nuværende dansk-tyske grænse senere på ugen og slå et slag for solidariteten ved næste uges EU-topmøde. Vis verden, at grænsen ikke begrænser udsynet til et solidarisk Europa.”
Politiken, s. 1 (10.07.2020)

Fagforbundet 3F bakker op om regeringens sparelinje
Når der i næste uge skal forhandles et nyt syvårsbudget og en europæisk genopretningspakke på 750 milliarder kroner er fagforbundet 3F på regeringens hold. ”Vi giver total opbakning til den linje, som regeringen forsøger at lægge, når der skal forhandles i næste uge,” siger 3F's forbundsformand, Per Christensen ifølge Politiken. Dermed står landets største fagforening i kontrast til Dansk Metals opfordring til regeringen om at melde sig ud af 'sparebanden' og satse på massive EU-investeringer. Per Christensen mener, at det er vigtigt for 3F, at Danmark hjælper de hårdt ramte lande i EU, men han frygter, at regningen kan komme til at ende hos danske lønmodtagere. ”Det er vigtigt at finde den naturlige balance mellem, at landene solidarisk skal hjælpe hinanden på vej, og at vi sikrer danske arbejdspladser, der gør, at vi også kan afsætte vores varer. Men vi skal sørge for, at finansieringen er på plads, så den danske lønmodtager ikke kommer til at betale hele gildet, ” siger Per Christensen og tilføjer: ”Det bliver jo ikke en gratis omgang for det danske samfund, hvis vi skal bidrage med 7 milliarder kroner. Så har man, som jeg ser det, tre muligheder for at hente pengene hjem, og det er at forøge skatterne, låne pengene eller lave velfærdsforringelser.”
Politiken, s. 11 (10.07.2020)

Mere af det samme med Macron
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Frankrig kommer ikke ud af stedet. Kun tre år efter valget af den politiske komet Emmanuel Macron, der lovede at banke rusten af en stivnet samfundsmodel og begynde på en frisk, er alt for længst tilbage i den velkendte franske tristesse. Frankrig konkurrerer med andre middelhavslande om titlen som Europas syge mand. […] Macron ville rydde ud i skeletterne. Han lovede en ny start og grundlæggende reformer af et fransk samfund, der bliver stadig mindre konkurrencedygtigt, ikke mindst over for den store europæiske partner, Tyskland. Men han frontalkolliderede med virkeligheden i form af protestbevægelsen de gule veste. Velerhvervede rettigheder, ligegyldigt hvor bizarre, skal der ikke pilles ved. Dét har Macron lært på den hårde måde. Da protesterne nåede Paris, stak han piben ind. Nu gælder det om at holde skuden flydende, indtil milliarderne i EU-krisehjælp efter coronakrisen begynder at rulle fra Bruxelles. Hans drøm om at få Tyskland til at tage et medansvar for Frankrigs økonomiske problemer ser omsider ud til at gå i opfyldelse. Men det cementerer snarere det skæve styrkeforhold mellem Berlin og Paris.”
Jyllands-Posten, s. 22 (10.07.2020)

Seksdagesreglen er reelt et forbud mod indrejse i de større danske byer
Berlingske bringer en kommentar af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen og Jens Zimmer Christensen, formand for HORESTA og præsident for den fælleseuropæiske hotel- og restaurantorganisation HOTREC. De skriver blandt andet: ”I kraft af EUs indre marked er vi alle - Danmark og resten af EU-landene - i samme båd. Derfor er det problematisk, at regeringen har indført den såkaldte seksdagesregel. […] Seksdagesreglen er ikke i den ånd, som ligger i EU-Kommissionens anbefalinger til landene. Kommissionen anbefalede, at de indre grænser skulle åbnes allerede 15. juni. […] Når det gælder smittetrykket i Danmark, ville en fælles EU-strategi også være i vores interesse. Vi kunne i højere grad styrke ECDC (EUs sundhedsmyndighed), skabe et fælles lager af medicinsk udstyr og satse på forskning inden for coronavirus. Vi burde samtidig have et fælles, ensartet og gennemskueligt advarselssystem på EU-plan. […] Seksdagesreglen er endda med stor sandsynlighed i strid med EU-retten. Det vurderer partner i Horten, Andreas Christensen. Grundlæggende fastsætter EU-retten, at et land ikke må tilbyde serviceydelser til sit eget folk og samtidig holde andre EU-borgere fra det. Men det er det, vi gør. Regelsættet om serviceydelser er netop lavet ud fra idéen om, at når man er i samme båd i kraft af vores økonomier, så duer det ikke, at vi sejler i forskellige retninger med 27 forskellige regelsæt.”
Berlingske, s. 26 (10.07.2020)

Konkurrence

EU på støtten: ”Det bliver svært at rulle tilbage igen”
I Børsens Europaserie lyder det: ”Lukkede grænser og statsstøtte for mia. Krisen viser, at EU's goder ikke må tages for givet.” Mens de europæiske lande lukkede ned, måtte den danske kommissær Margrethe Vestager sætte EU's statsstøtteregler på pause og åbne op for sluserne, så landene kunne hælde hundredvis af milliarder i deres erhvervsliv. “Men ekstraordinære tider kræver ekstraordinære løsninger - og der har været så meget brug for det,” siger Vestager og fortsætter: “Når regeringer siger til virksomheder: Nu låser I døren, og jeres kunder bliver hjemme. Det er jo den vildeste beslutning! Det er så stort et indgreb, at man selvfølgelig også må stille op og sige: Jamen, så kan der både gives kompensation, rentefri lån og statsgarantier.” Der har været stor forskel på landenes formåen og Vestager og hendes team kæmper stadig den samme kamp mod unfair konkurrence. “Vi har forsøgt at sige: Hør her, der er meget store behov i øjeblikket. Men lad os gøre det på en nogenlunde ensartet måde sådan, at vores indre marked ikke bliver splittet i atomer. For vi har virkelig brug for det indre marked, når vi skal rejse os igen,” siger Vestager.
Børsen, s. 19 (10.07.2020)

Udenrigspolitik

Partnerbytte
Danskerne ser ikke længere USA, men Tyskland som deres vigtigste allierede og årsagen stikker langt dybere end Trump, skriver Weekendavisen. En ny undersøgelse, lavet af de politisk uafhængige analysefirmaer Moos-Bjerre og Userneeds, viser, at Danmarks officielle alliance-linje ikke længere støttes af befolkningen. Kun 40 procent af de adspurgte danskere er enige i udsagnet om, at ”USA er Danmarks vigtigste allierede” og 54 procent mener, at ”Tyskland er Danmarks vigtigste allierede.” Det er relativt sjældent, at der i Danmark laves meningsmålinger om udenrigspolitik og samtidshistoriker Bo Lidegaard, der har været rådgiver i både Udenrigs- og Statsministeriet, kalder det ”dramatisk”, at undersøgelsen viser den klare prioritering af Tyskland frem for USA. ”Jeg synes, det er dybt fascinerende, at den brede befolkning - det tyder undersøgelsen på - måske fornemmer dette skifte stærkere end ledende politikere og eksperter, som er mere bundet i vanetænkningen. De af os, der beskæftiger sig professionelt med sikkerhedspolitik, vil jo typisk pege på, at det stadig er USA, der ultimativt står for den frie verdens sikkerhed. Men vi har nok svært ved at acceptere, at det indlysende - at USA stadig er den suverænt stærkeste magt - ikke længere uden videre kan omsættes til, at USA også er vores nærmeste ven og beskytter,” siger Lidegaard. Hverken stats- eller udenrigsministeren har haft tid til et interview, men udenrigsminister Jeppe Kofod har sendt Weekendavisen sine generelle bemærkninger: ”Udenrigspolitik er ikke enten-eller. Slet ikke når man taler om tre tætte NATO-allierede, som Danmark, USA og Tyskland jo er. Taler vi klassisk sikkerhedspolitik, så er USA Danmarks tætteste allierede og garanten for vores sikkerhed gennem NATO. Men taler vi om det brede europæiske samarbejde både i EU og globalt, så er der ingen tvivl om, at Tyskland er vores tætteste allierede og samarbejdspartner. Så jeg tager målingen som udtryk for, at danskerne er meget bevidste om, at det dansk-tyske forhold styrkes for tiden. Det er et tilvalg, og ikke et fravalg af andre lande.”
Weekendavisen, s. 1 (10.07.2020)

Økonomi

EU’s store redningsfond mangler visioner
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen Capital. Han skriver blandt andet: ”EU's svar på den økonomiske nedtur efter covid-19-krisen er en ny redningsfond, men løsningen er ikke magi, der tryller alle problemer væk. En ny og større risiko opstår. Tirsdag i denne uge præsenterede EU-Kommissionen sin seneste vurdering af udsigterne for EU's økonomi. Hvis man havde håbet på opmuntrende sommerlæsning, blev dette ønske desværre ikke opfyldt. Kommissionen forudser nu et fald i årets bnp-vækst på 8,3 procent, og det er for hele EU. […] For at få de ramte økonomier tilbage på sporet arbejder EU-Kommissionen og de fleste EU-lande på at lancere en stor redningsfond på 750 mia. euro. Redningsfonden skal der forhandles videre om i denne weekend, hvilket bliver særdeles spændende at følge. Baseret på de informationer, der er kommet indtil videre, betragter jeg redningsfonden som slap med hensyn til præcise operationelle mål og målsætninger for, hvordan midlerne skal bruges til at bevæge de berørte lande fremad. […] Uanset hvordan fonden bliver konstrueret, så repræsenterer den en anselig stigning i EU-landes samlede gæld og forpligtigelser, og måske det ligefrem bliver ironisk, at fonden kaldes Next Generation EU. Den del af fonden, der er direkte finansieret gennem lånefinansiering i obligationsmarkedet, er hidtil planlagt til at udstede gæld med forfald helt frem til 2059. Det betyder, at EU-borgere, der ikke engang er født endnu, arver forpligtelsen til at tilbagebetale gælden for de nuværende redninger. […] Trods den aktuelle positive stemning på aktiemarkederne kan bekymringen om tilbagebetalingen af gælden når som helst sprede sig blandt obligationsinvestorer. Jeg betragter ikke dette som nogen målbar risiko lige nu, men risikoen er der, og en dag i fremtiden forventer jeg, at den risiko vokser.”
Jyllands-Posten, s. 13 (10.07.2020)

Hollands Mark Rutte tager Danmarks kamp om EU-mia
På EU-scenen ignoreres statsminister Mette Frederiksen stort set og i stedet er det Hollands erfarne premierminister Mark Rutte, VVD, der er i centrum inden næste uges EU-topmøde. For hvis han ikke viser kompromisvilje, kan det betyde volatile markeder og en ny EU-krise. “Mangel på solidaritet mellem det nordlige Europa, der ikke er så hårdt ramt, og det langt hårdere ramte Sydeuropa, kan underminere sammenhængen i Europa,” forklarer Holger Schmieding, cheføkonom, Berenberg Bank. Nøglen til at undgå en åbenlys demonstration af europæisk splittelse er placeret hos regeringen i Haag, skriver Børsen. Haag er førerhunden og både den franske præsident Emmanuel Macron og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har været forbi Haag for at tale godt for Mark Rutte. Torsdag var Rutte i Berlin, hvor forbundskansler Angela Merkel blandt andet gentog det franske budskab om at acceptere direkte overførsler til de hårdest ramte EU-lande. Derudover vil der inden topmødet være besøg i Haag af premierministrene fra Italien, Spanien og Portugal. “Hollænderne har altid været vanskelige i EU's budgetforhandlinger, men nu er der en opfattelse af, at Holland bokser over deres egen vægtklasse. De er virkelig gået op,” siger Catherine De Vries, professor i politisk videnskab, Bocconi University, til ft.com ifølge Børsen.
Børsen, s. 18 (10.07.2020)

Nu er der synlige tegn på fremgang i dansk økonomi
Nye tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i går, peger på, at eksporten har stabiliseret sig efter coronakrisen, men flere eksperter mener, at det er for tidligt at erklære krisen for afsluttet. ”Det er efterhånden ret tydeligt, at april udgør bunden i europæisk økonomi, men eksporttallene sladrer også om, at det ikke forholder sig således i resten af verden. Udviklingslandene er hårdt ramt af coronakrisen - både økonomisk og med smitteeksplosion. Britisk økonomi er først nu ved at kravle ud af coronamørke, mens USA er ved at lukke - delvist - ned igen,” siger Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Eksporten af varer til EU-landene steg ti procent i maj og stigningen, der skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i eksporten til EU i april, er blandt andet trukket af markante stigninger i eksporten til Holland og Frankrig. Omvendt faldt eksporten til lande uden for EU 2,4 procent og at netop EU nu er det væsentligste lyspunkt for dansk eksport, mener Ulrik Bie er interessant. ”Selv om Europa ligger helt i bund, når vi ser på forventningerne til årets samlede vækst, så har den succesfulde nedlukning og genåbning givet mere stabile rammer for virksomheder og forbrugere end mange andre steder,” siger Ulrik Bie.
Berlingske, s. 7 (10.07.2020)

Detaljer

Publikationsdato
10. juli 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark