Fredag den 10. november

EU i dagens aviser

10. november 2017

Dagens EU-tophistorier

TV 2 taber afgørende sag om statsstøtte
TV 2 tabte i går den afgørende sag om statsstøtte ved EU-Domstolen i Luxembourg, skriver flere dagblade i dag. Sagen handler om, hvorvidt TV-stationen har modtaget ulovlig statsstøtte fra 1995-2002 og dermed har haft en konkurrencefordel. I 2015 erklærede EU-retten, at den danske stats finansiering af TV 2 var ulovlig støtte. Siden har EU-Kommissionen, TV 2 og Viasat indbragt dommene for EU-Domstolen, skriver Børsen, Berlingske, Jyllands-Posten, MetroXpress og Altinget. Ifølge professor ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen, der har forsket i blandt andet statsstøtte til medier, er TV 2’s nederlag ved EU-Domstolen i dag et skridt i retning af konkurs, skriver Altinget, Kristeligt Dagblad og BT. TV 2 direktør Merete Eldrup mener dog ikke, det giver mening at tale om en eventuel konkurs. Hun er sikker på, at staten vil redde TV 2 og siger til Berlingske: ”Jeg kan slet ikke forestille mig, at den danske stat, Folketinget eller nogen som helst vil lade TV 2 gå konkurs. Kommer der en regning - og det forventer vi ikke, at der gør - så laver vi en ordning med en rekapitalisering, så TV 2 kan fortsætte.” BT skriver, at afgørelsen ikke kommer bag på Merete Eldrup. ”Vi tager dommene til efterretning. Vi var forberedt på, at EU-Domstolen ville følge generaladvokatens forslag. Det er et grundvilkår, at der føres sager mod os på baggrund af den tidligere finansiering af TV2, og spørgsmålet om ulovlighedsrenter skal nu afgøres af de danske domstole,” siger Eldrup. Børsen citerer Eldrup: ”Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af dommen. Det er det korte svar. Det her bliver gjort vildere og større, end det egentlig er.” EU-Domstolens afgørelse kommer ifølge Mette Bock, kulturminister (LA) ikke som en stor overraskelse. Hun oplyser, at staten allerede er ”i dialog med EU-Kommissionen om mulige løsninger, såfremt TV 2 bliver idømt ulovlighedsrenter,” skriver Berlingske. Med EU-Domstolens afgørelse er der udsigt til endnu nogle års juridisk tovtrækkeri, før det bliver klart, hvordan TV 2's økonomiske fremtid ser ud, skriver Børsen. Og selvom EU-dommen kan koste TV 2 milliarder, ønsker regeringen fortsat at privatisere tv-stationen. Socialdemokratiet kræver processen stoppet, mens Dansk Folkeparti tøver. Vurderingen hos flere corporate finance-rådgivere, der ikke ønsker at udtale sig til citat, er, at dagens dom fra EU-Domstolen fjerner usikkerhed, og at mulige kæmpebøder ikke hæmmer et salg, skriver Børsen. Politiken skriver, at dommene har ikke bare efterladt TV 2, men også regeringen i en større kattepine. Regeringen har nemlig som ambition at sælge TV 2 i forbindelse med det kommende medieforlig. Parallelt med EU-sagen har TV 2 siden 2006 været i juridisk slagsmål med konkurrenterne Discovery Networks og det MTG-ejede Viasat. De kræver, at TV 2 skal betale 1,75 milliarder kroner i såkaldte ulovlighedsrenter af den ulovlige statsstøtte tilbage til staten. Hvis mediekoncernen kan overbevise Østre Landsret om, at TV 2's ulovlige statsstøtte har medført tab for MTG, kan de se frem til en milliarderstatning, skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Altinget; Berlingske s. 10-11, 11; BT, s. 20; Børsen, s. 26, 27; Jyllands-Posten, s. 12, 13; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 3; MetroXpress, s. 12

Lande bag skattely bør straffes økonomisk
Paradise Papers er en påmindelse om, at verdensøkonomiens spydspidser udnytter et uddateret skattesystem til det yderste. Men spørgsmålet er, om Europas politikere kan blive enige om at reformere det, skriver Weekendavisen. Ifølge EU's finanskommissær, Pierre Moscovici, er EU i færd med at udarbejde en liste over skattely. Og de lande, der optræder på listen, skal også mærke konsekvenserne af det, skriver Politiken. Moscovici kræver efter de afsløringer, der er kommet frem via Paradise Papers, sanktioner over for skattelylande. Men EU-Kommissionen har kun begrænset indflydelse på udarbejdelsen af den sorte liste, da forhandlingerne finder sted i den såkaldte Adfærdskodeksgruppe under Ministerrådet, og der har man trods langvarige drøftelser endnu ikke opnået konkrete resultater. Senest har Irland, Luxembourg og Storbritannien blokeret for en fælles aftale. Og da EU i finansielle spørgsmål kun kan træffe beslutninger ved enstemmighed, kan et enkelt land forhindre, at man når frem til en aftale. ”Fra dansk side skal vi bruge den skattelyliste, der forhåbentlig kommer fra EU og forhåbentlig kan bruges til noget, til at sige, at de lande og øer, som er nævnt, skal man gå langt uden om, når man forvalter pensionspenge,” siger Lisbeth Bech Poulsen, Erhvervsordfører for SF til MetroXpress. Lederen i Politiken skriver ligeledes, at skattely skal bekæmpes, for det går ikke, at skattely bliver normen. Information skriver, at i den europæiske labyrint af postkassefirmaer er det Tyskland, der går glip af mest virksomheds- og selskabsskat. I 2016 var beløbet tæt på den sum, som landet har brugt på flygtningekrisen. Ifølge Information og Altinget skriver den tyske avis Süddeutsche Zeitung, at EU-landene alene årligt må give afkald på cirka 450 milliarder kroner i virksomhedsskatter. Her skyldes cirka to tredjedele skattely i Europa. ”En af grundene til, at Frankrig og Tyskland taber så meget, er, at de er nogle af de få bastioner, som har holdt fast i moderat høje skattesatser,” siger Ludvig Wier, ph.d.-stipendiater i økonomi ved Københavns Universitet i Weekendavisen. Både Nike og Apple har undgået at betale virksomhedsskatter, skriver Information og Politiken. Fra 2005 til 2014 kunne Nike lægge store dele af sit overskud i Nike International Ltd i Bermuda - et skattely med en skatteprocent på nul - fordi dette firma sad med de immaterielle rettigheder til brandet Nike. Da den tiårige ordning udløb, flyttede Nike de immaterielle rettigheder fra Nike International Ltd i Bermuda til Nike Innovate CV i Holland. Den komplekse og yderst kontroversielle CV-firmamodel gør det muligt at undgå at betale lokal skat - i dette tilfælde altså i Holland. Et EU-direktiv har forbudt denne CV-konstruktion fra 2019, men EU-lande kan vente op til to år med at gøre direktivet til lov, skriver Information.
Kilder: Politiken, s. 1, 5; Information, s. 13; Weekendavisen, s. 10; MetroXpress, s. 12; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Landbrug: Nye beregninger sår tvivl om landbrugspakken
Vandmiljøet i Danmark har fået det dårligere. Det viser lækkede oplysninger, som Altinget i går kunne afsløre og som Information, Kristeligt Dagblad og MetroXpress er i besiddelse af. I en analyse i Information, skrives der, at hvis udledningerne fører til en væsentlig forringelse af vandmiljøet, risikerer Danmark at få en dom ved EU-Domstolen. EU-Kommissionen har allerede advaret Danmark om, at landbrugspakken kan være i strid med flere EU-direktiver. Erling Bonnesen, miljøordfører, (V), undrer sig over, at flere forskere kan komme med så bastante konklusioner, når tallene for vandmiljøets tilstand ikke er endelige, skriver Altinget. Også Ida Auken, energi-, klima- og miljøordfører (R), kommenterer sagen i et debatindlægget på Altinget. ”De nye tal, der viser en stigning i klorofyl for tredje år i træk, er ikke kun dårligt nyt for de vandområder, der har fået det ringere. De betyder også, at der er risiko for, at Danmark kan få en EU-sag på halsen. Derfor må regeringen fremlægge alle tal for, hvordan vandmiljøet har det, åbent og ærligt, så de forskellige partier i forhandlingerne ved, hvilken opgave de står over for,” skriver Auken.
Kilder: Information, s. 16; Altinget, Kristeligt Dagblad, s. 13; MetroXpress, s. 3

Klima: Uvis fremtid for ukrudtsdræber
EU's medlemslande er uenige om, hvorvidt ukrudtsmidlet glyfosat må bruges i fem år mere, som EU-Kommissionen har foreslået. Det er resultatet af et møde i går i EU's Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foderstoffer, skriver MetroXpress og BT. Altinget skriver, at det ikke lykkedes at samle et kvalificeret flertal for eller imod EU-Kommissions forslag om at forlænge aktivstoffet glyphosats godkendelse med fem år, når den udløber 15. december i år. Dermed udskydes beslutningen til senere på måneden, hvor den vil blive taget op i et ankeudvalg, der skal forsøge at løse striden, oplyser EU-Kommissionen. Ved afstemningen stemte 14 lande, heriblandt Danmark, for at forlænge godkendelsen, mens ni lande som Frankrig og Italien stemte imod. Fem lande, inklusive Tyskland, undlod at stemme. EU-Kommissionens talsperson Anca Paduraru sagde på et pressemøde torsdag: ”Med ankeudvaglet får medlemslandene endnu en mulighed for at udtrykke deres holdning.” Det kan dog ende med at EU-Kommissionen må træffe en administrativ afgørelse om sprøjtemidlet Roundups fremtid, fordi landene ikke kan blive enige, skriver Information. Men en sådan administrativ beslutning vil Jean-Claude Juncker, kommissionsformand, og Kommissionen nødig træffe. Han sagde sidste år: ”Det er ikke rimeligt, at Kommissionen bliver presset af Parlamentet og Ministerrådet til at tage en beslutning, når EU-landene ikke selv kan finde ud af, om brugen af glyfosat i ukrudtsmidler skal forbydes eller ej.”
Kilder: MetroXpress, s. 3; Altinget; BT, s. 12; Information, s. 16

Institutionelle anliggender: Vaklende britisk regering truer Brexit-forhandlinger
I en nyhedsanalyse skriver Kristeligt Dagblad, at presset på premierminister Theresa May i vejen mod Brexit er øget, efter to skandaler har tvunget to fremtrædende britiske ministre til at fratræde på en uge. At Theresa May's lederskab siden juni har været alt andet end stærkt og stabilt, påvirker forhandlingerne med de øvrige 27 EU-lande om Brexit, som i går gik ind i sin sjette runde i Bruxelles. May's position bliver ikke styrket af, at flere britiske medier igen sætter spørgsmålstegn ved, hvor længe Theresa May kan blive siddende som premierminister. En svag forhandlingspartner er problematisk, for hun kan ikke indgå aftaler, som hun ikke har autoritet til at gennemføre i sit eget parlament. Ifølge den britiske avis The Times er EU's stats- og regeringschefer allerede i gang med at forberede sig på Brexitkaos, hvis Theresa May bliver presset til at gå eller tilmed bliver nødt til at udskrive nyvalg. EU's chefforhandler Michel Barnier mødes i dag med den britiske Brexit-minister David Davis. Selvom David Davis er den officielle forhandler, så er Theresa May jævnligt gået direkte ind i forhandlingerne. Parterne holder pressemøde kl. 13 i dag, fredag, skriver Børsen.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 9; Børsen, s. 30, 44

Andre EU-historier

Klima: Stadig svært at indfange CO2
Planerne var mange, da Bruxelles lovede 12 CCS-testanlæg inden 2015. Men resultatet er ikke så meget at prale af, skriver Altinget. Ifølge avisen EUobserver har 63 projekter modtaget støtte, og yderligere fem er blevet opkøbt. Sammenlagt er der blevet brugt 587 millioner euro. Men indtil videre har det ikke resulteret i et færdigt projekt. Kriterierne for hvordan projekterne skulle finansieres, er en af grundene til, at der aldrig kom nogle endelige projekter i stand. Udover EU-penge er der også behov for nationale investeringer og støtte fra de deltagende selskaber, men efter flere pilotprojekter er selskaberne og landene sprunget fra én efter én.
Kilde: Altinget

Klima: EU vil opstramme CO2-kvotemarkedet
EU-kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådets forhandlere kunne onsdag aften give hinanden håndslag på en aftale om, hvordan systemet med klimakvoter (ETS) skal virke efter 2020, skriver Altinget og Information. Aftalen faldt på plads, mens der samtidig er COP23-klimatopmøde i Bonn, som følger op på 2015-klimaaftalen fra Paris. Nu mangler kun godkendelse af medlemslandene og Europa-Parlamentet. I en pressemeddelelse siger EU's klima- og energikommissær Miguel Arias Canete: "Dagens skelsættende aftale viser, at EU gør sit engagement i Paris til konkret handling. Ved at indføre den nødvendige lovgivning for at styrke EU's CO2-kvotehandelssystem og levere på vores klimamål, viser Europa igen vejen i kampen mod klimafordringer."
Kilde: Altinget; Information, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Fake news, fakta og fordomme i flygtningekrise
I verdens største flygtningelejr fortæller rohingya-muslimerne, at de er flygtet fra militærets angreb i Myanmar. Det er fake news, lyder det fra landets myndigheder. Flygtningenes beretninger er ikke verificerede, men blandt andre FN og EU-Kommissionen fastslår, at rohingyaerne er udsat for en fordrivelse, der ligner regulær etnisk udrensning. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch er voldtægt et våben, der bruges bevidst i fordrivelsen.
Kilde: Berlingske, s. 20-22

Økonomi: EU er optimist på dansk økonomis vegne
Hvis man skal tro EU-Kommissionen, er der udsigt til den højeste vækst i dansk økonomi siden 2006, skriver Berlingske. Kommissionen har i sin seneste økonomiske prognose spået dansk økonomi til at vokse med 2,3 procent i år. Hvis det holder stik, vil det være anden gang siden finanskrisen, at Danmark når en årlig vækstrate på mindst 2 procent, skriver Berlingske og Jyllands-Posten.
Kilder: Berlingske s. 9; Jyllands-Posten, s. 2

Handel: Fødevaregiganter er udfordret
Mens de største danske fødevarevirksomheder, som Arla og Danish Crown, må forholde sig til Brexit, ser hele fødevarebranchen frem til en EU-frihandelsaftale med Japan, skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 52-55

Interne anliggender: De Grønne er tvunget til at tage en magt, der kan ødelægge dem
De tyske regeringsforhandlinger er kun akkurat begyndt, men hvis De Grønne går med i en Jamaicaregering, kan partiet miste kernevælgere på venstrefløjen, skriver Information. Hubert Kleinert, politologiprofessor, mener, at partiet kan vinde ved at optræde pragmatisk - hvis de står hårdt på miljøpolitiken. Kleinert siger: ”Det her er de sværeste regeringsforhandlinger i forbundsrepublikken historie. Og der er ingen tvivl om, at De Grønne sidder i det stærkeste dilemma.”
Kilde: Information, s. 14-15

Grundlæggende rettigheder: Menneskerettighederne påvirker, hvor tungt lovens hammer falder
Det har vakt stor debat, at danske domstole har taget hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forbindelse med sager om udvisning af kriminelle udlændinge, skriver Kristeligt Dagblad. En nylig opgørelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at det i perioden 2011 til 2017 drejer sig om 20 tilfælde, hvor der er henvist til artikel 8. Danmark har siden 2010, med domstolenes accept, udvist omkring 10.000 udlændinge som led i deres straffesag. Jacques Hartmann, seniorforsker og direktør ved juridisk institut ved Dundee Universitet i Skotland siger: "Artikel 8 har givet Danmark flere problemer, men i realiteten er det uhyre sjældent, at kriminelle udlændinge ikke kan udvises. Danmark er kun én gang blevet dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at beholde en person, staten ønskede at udvise."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Det digitale indre marked: Web Summit – tendenser
Altinget skriver, at Carlos Moedas, EU-kommisær med ansvar for forskning, på årets Web Summit sagde: ”Alle ved, at globalisering både indebærer godt og dårligt. Men det er klart, at der bliver større ulighed, og at vi er nødt til at blive bedre til at omfordele. Hvis man producerer noget i ét land, skal der også betales skat i det land. Det er enormt vigtigt, at Europa går forrest, for ellers vil ingen følge reglerne nogen steder i verden. Uden regler bryder hele samfundssystemet sammen. Hvis folk vil lege med os, skal de følge vores regler.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: EU til Danmark: I kan sagtens inddrive studiegæld
I vurderingen fra EU-Kommissionen til spørgsmålet om, hvorvidt der er værktøjer i EU-kassen til at gå efter udenlandske studerende, der er rejst fra deres studiegæld, lyder det, at det står Danmark frit for at bruge EU's regler til at inddrive de flere hundrede millioner kroner, som EU-borgere skylder den danske statskasse i misligholdte SU-lån. Det overrasker lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. "Den almindelige opfattelse har indtil nu været, at SU-lån ikke var at betragte som et civilretligt krav og dermed ikke omfattet af den her forordning. Nu kommer Kommissionen så frem til det modsatte resultat," siger Sørensen og fortsætter: "Kommissionen er jo absolut ganske forstandige og kyndige folk. Men det er dog alligevel lidt opsigtsvækkende, at de, som de eneste indtil nu, er nået frem til den konklusion, mens alle andre er nået frem til det modsatte."
Kilde: Altinget