Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11 Maj 2018Repræsentationen i Danmark

Fredag den 11. maj

Tophistorier

Atomaftalen med Iran
Flere dagblade skriver i torsdagens og fredagens aviser om atomaftalen mellem Iran og USA. ILederen i Berlingske torsdag skrives der: ”Det er uforståeligt, at USA forlader en atomaftale, som ifølge de kontrol-institutioner, vi stoler på, holder. Atomaftalen med Iran har givetvis en del mangler. Men alle - undtagen Israel og nu USA - er enige om, at aftalen er det bedste, vi har, når vi skal forhindre endnu en slyngelstat i at erhverve atomvåben. […] EU og europæerne fortsætter med at overholde aftalerne. Det samme gør iranerne. Og Rusland og Kina. Det sætter EU i den underlige situation, at europæerne befinder sig på samme side som iranerne og Rusland og Kina mod USA i et magt- og sanktionsspil, som ingen kan overskue lige nu. Det er en uhørt situation, og det burde aldrig være nået dertil.” Fredag skrives der i Lederen i Kristeligt Dagblad, at Trump, ved at skrotte atomaftalen med Iran, har byttet noget uperfekt, der fungerer, væk for noget perfekt, der kun findes i hans drømme. Information skriver fredag, at amerikanske diplomater vedkender, at der blev 'gjort store fremskridt' under drøftelserne med EU-stormagter om en ny, revideret atomaftale med Iran, der ville omfatte missiler og regionale brændpunkter. Kun et enkelt punkt adskilte parterne, men det ville Trump ikke høre tale om. Jyllands-Posten torsdag skriver, at striden med Iran handler om meget mere end atomvåben. For i modsætning til den tidligere præsident Barack Obama, der inviterede præstestyret ind i varmen, vil Trump knuse regimet. I Lederen i Information fredag skrives der: ”Der gik vel mindre end et kvarter efter, Donald Trump havde føjet endnu en selvsmagende dimension til begrebet demagogi med sin annoncering af USA's udtræden af atomaftalen med Iran, før en sammenbidt Federica Mogherini tonede frem på det globale nyhedstapet med en tilsyneladende klar melding: EU har ingen planer om at droppe aftalen med Iran, men er ”fast besluttet” på at bevare den af hensyn til regional fred og stabilitet og - ikke mindst i en EU-kontekst - ”i forsvaret af europæiske investeringer. […] Det er på tide, at Europa sætter hælene i over for den skallesmækkende demagog i Washington. Muligvis angiver Federica Mogherinis udmelding tirsdag aften en retning. Eller bare et håb om, at Europa ophører med fromt at folde hænderne og i stedet handler i både egen og verdensfredens interesse. Intet mindre.” Politiken skriver torsdag, at EU's udenrigschef, Federica Mogherini, i en udtalelse henvendt til Iran onsdag, sagde: ”Lad ikke nogen demontere denne aftale. Det er et af de bedste resultater, diplomatiet nogensinde har opnået, og vi har bygget det op sammen,” og hun slog yderligere fast: ”Aftalens skæbne afgøres ikke af et enkelt land. Den Europæiske Union er fast besluttet på at handle i overensstemmelse med sine sikkerhedsinteresser og økonomiske investeringer.” Jyllands-Posten fredag skriver, at ifølge blandt andet det internationale atomenergiagentur opfylder Iran aftalen til punkt og prikke, og Trump er blevet mødt med massiv, international kritik for at skrotte den. Frankrigs præsident Macron har advaret imod, at USA's politik kan føre til endnu en krig i Mellemøsten. Berlingske fredag skriver, at hvis iranerne vælger også at forlade aftalen, så mener eksperterne, at det højst varer et år, før Iran er i besiddelse af en atombombe. Spørgsmålet, alle stiller sig, er, om det lykkes for europæerne, Kina og Rusland at holde iranerne inde i atomaftalerne. EU siger, at amerikansk enegang ikke kommer til at betyde noget for aftalerne. Information skriver fredag, at Irans ledere sender blandede signaler efter Trumps beslutning om at trække USA ud af atomaftalen. Almene iranere frygter en forværret økonomisk krise og krig. Ifølge Ali Alfoneh, internationalt anerkendt Iran-ekspert, handler Trumps beslutning om at trække USA ud af atomaftalen slet ikke om Irans forpligtelser under atomaftalen, for iranerne havde fulgt forpligtelserne til punkt og prikke.
Altinget, onsdag; Berlingske, torsdag, s. 12-13, 25, 31, 36; Berlingske, fredag, s. 6, 10-11; BT, torsdag, s. 14-15; Jyllands-Posten, torsdag, s. 14-15; Jyllands-Posten, fredag, s. 10 (11.05.2018)

Atomaftalen med Iran (fortsat)
Fortsat: Politiken skriver torsdag, at iranerne ligesom deres præsident håber på, at EU vil stå bag sine løfter om fortsat at bakke op om aftalen. I en artikel i Berlingske torsdag skrives der, at Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Forsvarsakademiet, mener, at det kan betyde både handelskrig og atomkapløb, atTrump har trukket USA ud af atomaftalen med Iran. BT og Politiken skriver torsdag, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen, på en konference om EU i går sagde, at selv om atomaftalen med Iran ikke er perfekt, er det vigtigt at holde fast i den, for den betyder eksempelvis meget for Europas sikkerhed. BT skriver yderligere, at den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian siger, at Iran-atomaftalen ikke er død. Til radiostationen RTL siger han: ”Præsident Emmanuel Macron vil føre drøftelser med den iranske præsident Hassan Rouhani om den nye situation, efter at USA har trukket sig ud af aftalen.” På mandag mødes med Le Drian med sine kolleger fra Storbritannien og Tyskland for at drøfte Iran-situationen. I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad fredag skrives der, at europæiske ledere indleder kampagne for at forsøge at redde atomaftale med Iran uden USA's deltagelse. Altinget onsdag og Berlingske torsdag skriver, at udenrigsordfører og folketingsmedlem for de Konservative, Naser Khader, mener, at den amerikanske præsident Donald Trump gjorde klogt i at trække USA fra atomaftalen med Iran. Berlingske skriver yderligere, at Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, modsat Naser Khader, hverken mener, at EU skal træde ud af atomaftalen, eller at det er positivt, at USA har gjort det. Han frygter, at iranerne vil arbejde mod at kunne fremstille atomvåben, hvis aftalen falder fra hinanden. I en kommentar i Berlingske torsdag skriver Jonas Parello-Plesner, seniorforsker, Hudson Instituttet, Washington DC., at Trump for en gangs skyld var forudsigelig, da han tirsdag sagde farvel til atomaftalen med Iran og med et pennestrøg genindførte amerikanske sanktioner foran rullende kameraer. I Berlin, Bruxelles, Paris og London lyder meldingen, at aftalen stadig opretholdes til trods for USA exit. Kristeligt Dagblad fredag skriver yderligere, at EU-landene blandt andet skal vurdere, om de stadig vil forsøge at forhandle den tillægsaftale med Teheran, som oprindelig havde til formål at lokke USA til at blive i aftalen, og som blandt andet omhandler Irans ballistiske missilprogram og landets rolle i konflikterne i Syrien og Yemen. Et af de store spørgsmål fra et europæisk perspektiv er, hvorvidt EU-landene kan blive enige om, hvor langt de vil gå for at holde liv i atomaftalen på bekostning af forholdet til den amerikanske præsident. I en kommentar på Altinget onsdag skriver Anna Libak, journalist og cand.mag. i russisk og samfundsfag, samt uddannet som sprogofficer i russisk, at Trump bruger magt åbenlyst, og at man må lade ham, at det er begyndt at kaste resultater af sig. Politiken fredag skriver, at Israel natten til torsdag angreb en række iranske militærposter i Syrien i det, Israel selv kalder sit største angreb på Iran i Syrien nogensinde. Mellemøsten er anspændt, og bekymringen for krig er vokset efter USA's brud med atomaftalen. Avisen skriver yderligere, EU længe har advaret mod konsekvenserne af at afblæse aftalen. De europæiske lande i aftalen ønsker at fortsætte aftalen uden USA, men det kan blive svært. Når USA genindfører økonomiske sanktioner, er det ikke kun mod Iran, men også mod europæiske firmaer, som handler med iranerne. Berlingske skriver torsdag, at Trumps meddelelse om, at landet forlader atomaftalen med Iran og indfører nye sanktioner, vil betyde, at et forventet dansk handelsboom i Iran går tabt. Spørgsmålet er imidlertid, om det hjælper flertallet af danske eksportvirksomheder i sidste ende, at EU fastholder aftalen med Iran. Berlingske fredag skriver, at har olieprisen taget et større hop, efter at Trump har meldt USA ud af atomaftalen med Iran.
Information, fredag, s. 20; 8-9; Kristeligt Dagblad, fredag, s. 7, 8; Politiken, torsdag, s. 6; Politiken, fredag, s. 6 (11.05.2018)

Prioritede historier

Løkke skyder debatten om de danske EU-forbehold i gang
Onsdag var det Europadag, og der gav den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen en tale om Danmarks rolle i EU og Europa ved et møde arrangeret af Tænketanken Europa. Det skriver flere medier. Altinget skriver, at statsministeren nu vil tage hul på en diskussion om et fremtidigt Danmark uden EU-forbehold. Men han understreger samtidig, at der ikke er udsigt til en folkeafstemning om EU-forbeholdene på denne side af et folketingsvalg. Berlingske skriver torsdag, at Lars Løkke Rasmussen på konferencen sagde: ”Danmark har bestemt brug for Europa. Vi er en lille åben økonomi, mere end 60 procent af vores vareeksport går til Europa.” Han mener, vi skal være bedre til at tale det europæiske fællesskab op. Politiken torsdag skriver, at Rasmussen i sin tale erkendte, at hans eget parti, Venstre, har været med til at tale EU ned. Ved at fokusere på de ting, som ikke fungerer i EU. I en kommentar i Berlingske torsdag skriver Pia Kjærsgaard, MF, formand for Folketinget: ”Hvorfor vil Folketinget ikke flage med EU-flaget på Europadagen 9. maj? Det spørgsmål stiller Stine Bosse, landsformand for Europabevægelsen, Kristian Ersbøll, formand for politisk udvalg i Europabevægelsen, Steen Gade, formand i Nyt Europa, og Andreas Høstgaard Poulsen, landsformand i Europæisk Ungdom, i Berlingske 6. maj. Det er der en ganske god grund til: Opbakningen mangler ganske enkelt blandt Folketingets partier.” I en kommentar i Ekstra Bladet torsdag skriver Kenneth Kristensen Berth MF, EU-ordfører, Dansk Folkeparti, at statsminister Lars Løkke Rasmussen benyttede Europadagen 9. maj til at relancere Venstre som et fuldtonet EU-begejstret parti. I en måling på Altinget, hvor Dansk Erhverv har bedt Norstat om at stille danskerne spørgsmålet: ”Giver Danmarks medlemskab af EU over- eller underskud?”, er svaret noget broget. Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet, og forsker i EU og international politik, siger: ”Hvis man tager det indre marked for sig selv, så giver det overskud for Danmark. Det viser alle undersøgelser. Men prisen for at være med i det indre marked er, at man skal betale til EU’s budget, og der har Danmark underskud.”
Altinget, onsdag, torsdag; Berlingske, torsdag, s. 23, 35; Ekstra-Bladet, torsdag, s. 21; Politiken, torsdag, s. 2 (11.05.2018)

Administration

Vestager kan blive årets leder i Europa
Politiken skriver fredag, at Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, er blevet nomineret til en nystiftet pris som årets europæiske leder. Hun er oppe mod to absolutte toppolitikere i Europa, nemlig Tysklands kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron. Prisen vil blive uddelt af Euronews og European Business Summit (EBS) i forbindelse med en ceremoni 23. maj.
Politiken, fredag, s. 3 (11.05.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Den europæiske emigrationskrise
Siden østudvidelsen i 2004 har EU's yngste medlemmer leveret arbejdskraft til Vesteuropa i et omfang, der er begyndt at true landenes eksistens. Men hvad sker der, når kontroltabet rammer både afsender- og modtagerlande i EU? Det skriver Altinget. 907. 000 polske borgere bor i Storbritannien, som dermed er EU's primære modtager af polsk arbejdskraft. Men de er langtfra alene. For Østudvidelsen - den store i 2004, hvor de baltiske lande, Polen, Tjekkiet og Ungarn kom med, og de to mindre i 2007 og 2013, hvor Bulgarien, Rumænien og Kroatien blev indlemmet - har medført en befolknings- og hjerneflugt af en sådan karakter, at flere taler om en regulær emigrationskrise.
Altinget, onsdag (11.05.2018)

Institutionelle anliggender

Trump eller ej: Europa må vænne sig til amerikansk protektionisme
I et interview på Altinget fortæller den danske ambassadør i Washington D.C. Lars Gert Lose, at han som så mange andre har måttet lære en hel del i en fart. Derfor er han ikke længere overrasket over, at præsident Trump kommer med voldsomt protektionistiske udfald og ligefrem truer med en handelskrig over Atlanten. Blandt EU's chefer vokser frustrationen over, hvad der opfattes som Trumps personlige hasardspil med det transatlantiske handelsforhold, som er verdens største.
Altinget, onsdag (11.05.2018)

Interne anliggende

Frankrig gør status efter ét år med energibomben Emmanuel Macron
I et indblik i Jyllands-Posten fredag skrives der om den franske præsident Emmanuel Macron, der efter et år på posten roses for sin handlekraft og lederrolle ude i verden ude i verden for sin. Men hjemme i Frankrig har mange stadig svært ved at sluge præsident Emmanuel Macrons reformiver. Den politiske kommentator og Saxobankøkonom Christopher Dembik mener også, at Macron-effekten er slået igennem i udlandet, og at præsidenten har formået at drage nytte af de lysere tider i fransk økonomi til at sætte fart på mange af sine tiltag. Information skriver fredag, at Tyskland ødelægger eurozonen med dumpinglønninger og en sparepolitik, der kvæler opsvinget og øger uligheden i eurozonen. Efter et år i præsidentsædet er Macron derfor fortsat chanceløs som europæisk reformator, mener den tyske økonom Heiner Flassbeck, der kalder sig 'rasende modstander af den neoliberale fortælling' i EU.
Information, fredag, s. 6-7; Jyllands-Posten, fredag, s. 12 (11.05.2018)

Klima

S om regeringens grønne EU-mål: for uambitiøst
Altinget skriver, at energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ser nu omsider ud til at have opbakning til et nyt mandat til at forhandle om EU's 2030-mål for vedvarende energi. Ministeren er ellers blevet kritiseret for at have været for længe om at søge netop det mandat. Det sker, fordi Europa-Parlamentet er blevet enige om, at målet bør hæves fra 27 til 35 procent. Også EU-Kommissionen har åbnet for, at målet bør justeres opad. I en mail til Altinget skriver Lars Christian Lilleholt: ”Vi siger hverken minimum 27, 30 eller 35 procent. Vi kan støtte et så højt mål, som der kan skabes enighed om. Det er vigtigt for EU's grønne omstilling og for de mange danske virksomheder, som leverer grøn energiteknologi til hele Europa.”
Altinget, onsdag (11.05.2018)

Konkurrence

Apple opgiver datacenter i Irland efter juridisk kamp
Techgiganten Apple annoncerede torsdag, at Apple opgiver at bygge et nyt datacenter i det vestlige Irland, men understreger, at selskabet fortsat vil prioritere sin tilstedeværelse i Irland. “Dette tilbageslag vil ikke lægge en dæmper på vores entusiasme for fremtidige projekter i Irland,” skriver Apple ifølge Børsen. I april måtte Apple til lommerne, da den irske regering bøjede sig for pres fra EU-Kommissionen om at begynde at opkræve 13 milliarder euro (knap 97 milliarder kroner), som Kommissionen mener, at Apple har betalt for lidt i skat under fordelagtige vilkår i Irland.
Børsen, fredag, s. 18 (11.05.2018)

“Vi straffer altså ivrigt Google, men ikke Gazprom?”
Børsen fredag skriver, at Polens statssekretær og minister for europæiske anliggender Konrad Szymański mener, at når de amerikanske internetgiganter som Apple, Google og Facebook ikke opfører sig efter reglerne på det europæiske marked, så rammes de knaldhårdt af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers hammer og pålægges milliardbøder. Men når statsejede russiske Gazprom vil koble milliarder af kubikmeter gas fra Nord Stream 2 på EU's indre marked, er flere lande tilbageholdende med at kræve projektet underlagt de samme regler som alle andre rørledninger i EU. Szymański siger: ”Vores konkurrencepolitik i EU er i øjeblikket ret modig. Vi træffer beslutninger, som straffer internationale internetgiganter og mindsker konkurrenceforvridningen i EU. Men vi har åbenbart svært ved at gøre det i tilfældet med knap så højteknologiske Gazprom. Det undrer mig. Vi straffer altså ivrigt Google, men ikke Gazprom?”
Børsen, fredag, s. 22 (11.05.2018)

Migration

800 mennesker er fanget under livstruende forhold i et libysk helvede
I et libysk arresthus, som kun er beregnet til 200 fanger, holdes mindst 800 flygtninge og migranter indespærret under stadig mere livstruende forhold, og EU's støtte til Libyen bærer en del af ansvaret. Det skriver Politiken fredag. Menneskesmuglerne har rykket forretningen længere og længere mod vest i takt med, at den libyske kystvagt med massiv økonomisk støtte fra Italien og Den Europæiske Union har forstærket jagten på de mennesker fra Afrika, Mellemøsten og Asien, som forsøger at sejle til Europa i usødygtige gummibåde. ”Situationen i Libyen er kompleks, og det er udfordrende at samarbejde med myndighederne. Men det betyder ikke, at vi skal lade være med at samarbejde med Libyen. Tværtimod. Der er et stort behov for, at EU hjælper den libyske regering med at bekæmpe menneskesmugling og generelt forbedre forholdene for migranter i landet,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs, Venstre.
Politiken, fredag, s. 4 (11.05.2018)

Tyskland vil kickstarte hjemsendelser af migranter
Rundt om i EU's medlemslande sidder hundredtusindvis af migranter, som myndighederne ikke vil give asyl og opholdstilladelser, og som derfor skal rejse ud igen. I Tyskland er der siden 2015 ankommet omkring 1,3 millioner asylsøgere, men ifølge Spiegel er kun omkring 25.000 udrejst igen i henholdsvis 2016 og 2017. Tyskland vil derfor nu kickstarte hjemsendelser af migranter. Det skriver Jyllands-Posten torsdag. Politiken skriver torsdag, at regeringspartiet i Sverige vil gøre den stramme asyllovgivning, som blev indført som kriselovgivning i 2015, til generel politik for partiet. En kriselovgivning med asyllovgivning med grænsekontroller og en modtagelse på EU's minimumsniveau.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 10; Politiken, torsdag, s. 9 (11.05.2018)

Sikkerhedspolitik

Amerikansk forsvarsindustri vil opruste i dansk luftrum
Jyllands-Posten skriver fredag, at efter at den amerikanske forsvarsvirksomhed Cubic i sidste uge var på besøg i Danmark for at tale med politikere, embedsmænd og journalister om deres nye plan for at etablere et øvelsescenter for samtlige F-35-kampfly i det nordlige Europa, står det klart, at Danmarks køb af 27 nye kampfly fra flyproducenten Lockheed Martin nu lokker den amerikanske forsvarsindustri til at investere massivt i danske arbejdspladser og dansk infrastruktur. ”Danmark får arbejdspladser. Men ikke kun det. Med en så stor træningsfacilitet styret fra dansk jord, vil Danmark indtage en mere fremtrædende position i NATO,” siger direktør for Cubic, Mike Knowles, der sammen med flere andre repræsentanter er rejst til Danmark. Forsvarsvirksomhedens repræsentant i NATO og EU, Timothy D. Kilvert-Jones fortæller, at man allerede nu er på udkig efter boreplatforme, hvorfra man vil kunne forlænge signalet til træningsprogrammet, så flyene kan træne endnu længere væk fra kysten end de godt 350 km, som allerede er muligt.
Jyllands-Posten, fredag, s. 6-7 (11.05.2018)

Den tyrkiske ambassade er en stikkercentral
Ekstra Bladet bringer fredag et debatindlæg skrevet af Morten Messerschmidt, medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: ”Tiden er for længst løbet fra det fornuftige i, at europæerne gennem NATO forpligter sig til solidaritet med et land, som reelt er Europas modstander. Derfor må det være slut med at fedte for præsident Erdogan og Tyrkiet. Efterhånden må det stå klart for den mest multikulturelle EU-fanatiker, at Tyrkiet ikke hører hjemme i EU. Men der er desværre også efterhånden tunge beviser på, at Tyrkiet heller ikke hører hjemme i NATO. Tyrkiet undergraver NATO indefra. Med Tyrkiet i NATO bliver NATO en tandløs alliance, som ikke kan forsvare Europa og dermed ikke Danmark. [...] Jeg har ingen tillid til, at EU vil gøre det, men NATO er den garanti, som Tyrkiet i virkeligheden er hundeangst for at miste. I den muslimske kultur, som bringer typer som Erdogan til magten, forstår man kun et sprog: magtens sprog. [...] NATO er verdens stærkeste militærmagt. Det eneste, vi har at frygte, er vores egen frygt for ikke at bruge den magt, som Vesten besidder.”
Ekstra Bladet, fredag, s. 12 (11.05.2018)

Økonomi

Europas økonomi
I en risikokommentar i Jyllands-Posten fredag skriver Peter Lundgreen, direktør fra det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital, om økonomi. ”Europa forbliver i en evig navlebeskuende proces, der er præget af verdens største skilsmisse mellem EU og Storbritannien. Hertil kommer, at de store EU-lande har det indenrigspolitisk svært med sig selv - og derfor med hinanden. Desuden har Sydeuropa siden finanskrisen intet gjort ved den livstruende gældspukkel, så alt i alt ligner det yderligere 10 års stilstand. Som kontrast til Europa virker den amerikanske økonomi vældig agil,” skriver Lundgreen.
Jyllands-Posten, fredag, s. 14 (11.05.2018)

Opråb for en stærk EU-landbrugspolitik
Jyllands-Posten bringer torsdag et debatindlæg skrevet af Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, Danmark og Palle Borgström, formand for Lantbrukarnas Riksförbund, Sverige. De skriver blandt andet: ”Stærke røster har de seneste år krævet, at eurozonen repareres, at EU's ydre grænser styrkes, at EU øger investeringerne i forskning og udvikling og at flygtningestrømme kontrolleres bedre - alt sammen yderligere udgifter. Samtidig mangler EU midler i kølvandet på Brexit. [...] Hvis man som Danmark, Sverige, Holland og Østrig fokuserer ensidigt på at mindske EU's budget, sætter man sig selv uden for indflydelse. Set med vores øjne ville det være en langt klogere strategi at søge indflydelse på EU's politik og udmøntningen af budgettet. Vi har brug for et stærkt EU i en urolig verden, og vi har stærkt brug for, at vores regeringer er med til at udforme det.”
Jyllands-Posten, torsdag, s. 23 (11.05.2018)

Detaljer

Publikationsdato
11 Maj 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark