Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. august 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 16. august

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: Afmatning kan ramme os hårdere end forventet
Flere medier skriver i dag, at der er tegn på en økonomisk recession. Information fortæller, at tysk økonomi er på vej mod recession og risikerer at trække resten af Europa med nedad. Den tyske model er hverken økonomisk eller økologisk bæredygtig. Europas suverænt største økonomi og hidtidige økonomiske duks, sidder nu officielt bagest i klassen og må endda kigge Italien i nakken. I hvert fald, hvis man taler om vækst. Som helt nye tal viser, er Tyskland det eneste land i hele eurozonen, der har haft minusvækst i andet kvartal af 2019. Og udsigterne er ikke bedre for tredje kvartal.
Berlingske skriver, at Dansk Industri ikke vil afvise, at den svækkede globale økonomi kan ende med at sende dansk økonomi i recession, mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventer, at det ikke går så galt. Det går stærkt på det danske arbejdsmarked med masser af nye job, men det kan snart være slut. Optrapning af handelskrigen, Brexit og svag vækst i Tyskland har gjort de globale udsigter så usikre, at det kan ende med at bremse den danske jobfest. Det vil i givet fald være slut med en seks år lang fest, hvor fremgangen i beskæftigelsen har været historisk høj. De store spørgsmål er, om den danske økonomi ryger ind i en direkte recession med stigende ledighed og faldende beskæftigelse til følge. Det tvivler Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE på, mens Dansk Industri, DI, ikke vil afvise det. Som udgangspunkt tror AE på, at jobfesten vil fortsætte de kommende år, men bare i et lidt lavere tempo. ”Vi ser ikke en direkte recession for os. I vores risikoscenarie taler vi ikke om en direkte jobtilbagegang, men derimod stilstand. Det er ikke det samme som recession eller det, vi oplevede under finanskrisen, hvor vi mistede tusindvis af arbejdspladser,” siger cheføkonom i AE Erik Bjørsted, der fremhæver, at hvis risikoscenariet slår igennem, vil danskerne kunne mærke det, selv om der ikke vil være tale om en egentlig recession. Hos Dansk Industri, DI, er direktør Kent Damsgaard i store træk enig i prognosen fra AE. Men Kent Damsgaard mener, at det kan komme til at gå endnu værre. Han deler Erik Bjørsteds opfattelse af, at dansk økonomi i dag er langt mere robust over for et tilbageslag, end det var tilfældet op til finanskrisen. ”Det, som gør det særligt denne gang i forhold til andre tilbageslag, er, at hvis der kommer en recession, er der ikke ret mange muligheder rent politisk. Sidste gang vi var i krise, sænkede centralbankerne renten, og de lave renter har været med til at give 155.000 job i Danmark. Den økonomiske hjælp får vi ikke denne gang. Den Europæiske Centralbank, ECB, kan ikke sænke renten yderligere,” siger Kent Damsgaard. Han siger også: ”Der er ikke ret mange lande i EU, der kan sætte gang i vækstpakker. I Danmark kan vi gøre lidt, men hvis der kommer et tilbageslag, kan det komme til at ramme hårdere, end vi regner med.”
Børsens lederskribent skriver: ”Udsigten til negative renter en rum tid påvirker en række økonomiske sammenhænge. Vi bør eksempelvis i lyset af minusrenterne genoverveje de finanspolitiske spilleregler, som er udtænkt i en tid, hvor renterne var betydeligt højere. Særligt den franske økonom Olivier Blanchard har en vægtig stemme i debatten. Blanchard var cheføkonom i den internationale valutafond IMF under den europæiske statsgældskrise, hvor IMF stod for finanspolitiske reformer for ansvarlighed, offentlig gældsnedbringelse og struktur. Men Blanchard har skiftet holdning i lyset af rentefaldet. Omkostningen ved gæld er nu så lav, at alle – også regeringer – bør overveje at bruge mere. […] I Europa har der længe været pres på Tyskland for at skrue op for de finanspolitiske stimuli. Det pres faldt bestemt ikke onsdag, da nye tal viste, at tysk økonomi skrumpede i andet kvartal. Men trods lav vækst er ledigheden fortsat faldende i Tyskland. Ledigheden er faktisk på det laveste niveau i årtier. Det er derfor ikke entydigt oplagt, at Tyskland har brug for store finanspolitiske stimuli. Det kan muligvis være i Sydeuropas interesse, hvis tyskerne skruer op for hanerne, men det er ikke nødvendigvis i tyskernes egen interesse. De har tæt på fuld kapacitetsudnyttelse. […] Blanchards anbefalinger er dermed i praksis knap så nemme at gennemføre i Nordeuropa. I Sydeuropa, hvor ledigheden er høj, overskrider man allerede de eksisterende spilleregler med bred margin. Både i Frankrig og Spanien er gælden ca. 100 pct. af bnp – og endnu højere i Italien. Erfaringen viser, at hvis der åbnes op for finanspolitisk fleksibilitet, så overskrides de nye lempeligere regler også. Det er ikke ønskeligt. […] Kig på Sydeuropa her seks år efter den europæiske statsgældskrise. Ledigheden er fortsat tocifret. Det er bekymrende, og mange anbefaler finanspolitiske lempelser. Men ledigheden er ikke meget højere end i tiden inden finanskrisen. Det indikerer, at det sydeuropæiske problem i høj grad er strukturelt. Den type problemer løses ikke med finanspolitisk ekspansion. Mobiliteten på tværs af Europa er også fortsat så lav, at rekordlav ledighed i Tyskland ikke fører til massiv migration inden for EU. Er vi på vej ind i en krise, skal vi bruge den ekstra fleksibilitet, lave renter giver. Men det er ikke en mirakelkur.”
Jyllands-Posten skriver, at trods en byge af dårlige nøgletal fra Europa og Kina, en eskalering af handelskrigen og usikkerhed om Brexit og på finansmarkedet, så er mange storbanker stadig ikke parate til officielt at indregne den næste nedtur i prognoserne. Nordea, Danske Bank, schweiziske UBS og amerikanske Citigroup har de seneste uger alle taget bestik af opbremsningen i den europæiske industrisektor og faldet i investeringerne i Kina. Men ingen af dem lægger endnu en recession i Europa eller en større nedtur i den globale økonomi ind i deres analyser. Modvindene fra handelskrigen og Brexit er nemlig endnu ikke stærke nok til at skubbe økonomierne ud over kanten, lyder vurderingen. ”Vi kigger ikke ind i et recessionsscenario. Vi kigger ind i lavere vækst,” siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. Nordea og UBS regner også med, at centralbankerne i både USA, Japan, eurozonen og Kina vil optrappe deres kamp for økonomien, hvis der kommer flere svaghedstegn. I Politiken kan man læse, at de mørke skyer trækker sig sammen over verdensøkonomien. Og der vil komme et økonomisk tilbageslag, fastslår overvismand Michael Svarer. Spørgsmålet er bare, hvornår det kommer, hvor hårdt det rammer, og om Danmark, Europa og resten af verden kan komme nogenlunde helskindet igennem det. ”Grundlæggende går det rigtig godt i dansk økonomi. Vi har haft markant fremgang i beskæftigelsen de seneste seks år og vi har i dag flere i beskæftigelse end nogensinde før. Væksten er pæn, vi har pæn fremgang i reallønningerne og huspriserne,” siger Michael Svarer. ”Det er netop en del af forklaringen på, at krisen kommer: Det er gået så godt, at der hverken i Danmark eller vores vigtigste markeder som Tyskland, Sverige, USA er plads til at vokse ret meget mere,” forklarer Svarer.
Kilder: Politiken, s. 4; Børsen, s. 2; Berlingske, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 10, 13; Information, s. 4

Institutionelle anliggender: Brexit-krigen optrappes
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. B.T. Metro skriver, at onsdag satte den britiske premierminister, Boris Johnson, sig til rette foran skærmen og gjorde klar til at besvare spørgsmål fra befolkningen på Facebook. Få minutter senere havde han leveret en række udtalelser, som har skabt voldsom ravage i Storbritannien. ”Der foregår en forfærdelig kollaboration, som man siger, mellem folk, som tror, de kan blokere Brexit i parlamentet, og vores europæiske venner,” sagde han blandt andet. Udtalelsen har været en bombe i den britiske debat. ”Det, han siger her, er, at de, der ikke går ind for hans Brexit-linje, er mennesker, som har rottet sig sammen med de skumle typer ovre i EU. Boris Johnson bruger her en retorik, som er så barsk, at den er stort set ukendt i britisk politik,” siger Ole Helmersen, lektor med speciale i britisk politik ved CBS. B.T. skriver om samme sag: Ordet kollaboration er specifikt rettet mod den mangeårige konservative Philip Hammond. Han har sammen med 19 andre medlemmer af det konservative parti sendt et brev til Boris Johnson. Essensen af brevet er, at Boris Johnson svigter det britiske folk, hvis det ender i en hård Brexit. Og det er altså et brev, der har fået Johnson til at snakke om en alliance mellem EU og visse parlamentsmedlemmer mod det britiske folk. B.T. skriver også, at den 12. august viste en meningsmåling fra ComRes, at 54 procent af briterne støtter Brexit den 31. oktober med alle midler, også hvis det betyder, at Boris Johnson skal suspendere parlamentet og tvinge Brexit igennem.
Politiken skriver, at Lederen af Labour vil blokere for et Brexit uden aftale og planlægger et mistillidsvotum til premierministeren. I Storbritannien opfordrer partiformand Jeremy Corbyn nu de politiske partier til at gå sammen om at stikke en kæp i hjulet på premierminister Boris Johnson og hans konservative regering. Corbyn vil undgå, at landet i oktober træder ud af EU uden en skilsmisseaftale. Labour-lederens seneste træk kommer, efter at Boris Johnson beskyldte britiske Brexit modstandere for at samarbejde med EU om at forpurre Storbritanniens udtræden. Jyllands-Posten skriver, at selv om intet er helt sikkert i britisk politik, tyder alt nu på, at der med sikkerhed kommer en mistillidsafstemning mod premierminister Boris Johnson, få dage efter at det britiske parlament mødes efter sommerferien i begyndelsen af september. Det kan betyde, at briterne skal til stemmeurnerne tidligt på efteråret. Men ikke engang det er sikkert. Onsdag aften sendte Labour- og oppositionslederen, Jeremy Corbyn, et brev til flere konservative rebeller samt de øvrige partiledere, hvor han skriver, at regeringen ikke har mandat til et no-dealbrexit, altså hvor man forlader EU uden en aftale. Brexit er lige nu fastsat til den 31. oktober. ”Når vi har gennemført en succesfuld mistillidsafstemning, vil jeg - som oppositionens leder - sætte mig i spidsen for en tidsbegrænset, midlertidig regering, der vil udskrive et parlamentsvalg, sikre en udskydelse af vores EU-udtræden og under et valg arbejde for muligheden for en ny folkeafstemning, hvor vi har muligheden for at blive i EU,” skriver Labours leder i brevet.
Kilder: B.T., s. 12; B.T. Metro, s. 8; Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 11

Andre EU-lande: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Lav profil
Weekendavisen skriver, at Danmarks kritik af Kina er en lavmælt affære. Nu opfordres statsministeren til at tage bladet fra munden og stille sig på demokratiets side. Demonstrationerne imod det kinesiske regime vokser i Hongkong, og mens både Storbritannien og USAs præsident, Donald Trump, har opfordret Kina til at slippe sit jerngreb om den delvist selvstyrende provins, har den danske regerings svar været noget mumlende. Adspurgt hvad Danmarks holdning til demonstrationerne i Hongkong er, henviser Statsministeriet til Udenrigsministeriet, som henviser til et tweet fra sidste uge fra udenrigsminister Jeppe Kofoed. Her tilslutter han sig EUs opfordring til begge sider om at udvise selvbeherskelse. Han tilføjer, at regeringen må indgå i fredelig dialog med folket i respekt for ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Umiddelbart er der dog ikke tegn på, at Danmark vil tale med store bogstaver, mener Andreas Bøje Forsby, forsker ved Nordisk Institut for Asienstudier. ”Indtil videre har den nye regering af forståelige grunde holdt lav profil på området. Der er ikke stærke danske interesser på spil, og Danmark anerkender Kinas suverænitet over Hongkong. Kinas nye ambassadør i Danmark har netop advaret den danske regering mod at blande sig i konflikten, så det er sådan set ikke overraskende,” siger Andreas Bøje Forsby fra Københavns universitet.
Kilde: Weekendavisen, s. 5

Andre EU-historier

Migration: Seks EU-lande vil tage skibsmigranter
Børsen, Berlingske, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten bringer alle samme nyheden om, at seks EU-lande torsdag har meldt sig klar til at tage imod 147 migranter fra det spanske redningsskib “Open Arms”. Det siger Italiens premierminister, Giuseppe Conti. De seks lande er Frankrig, Tyskland, Rumænien, Portugal, Spanien og Luxembourg som alle har meddelt, at de er klar til at tage imod migranterne, det skriver Conti til den indvandringskritiske italienske indenrigsminister, Matteo Salvini. Han har nægtet at lade migranterne lægge til kaj i Italien.
Kilder: Børsen, s. 24; Berlingske, s. 6; Ekstra Bladet, s. 12; Jyllands-Posten, s. 10

Migration: Europæiske politikere taler som dr. jekyll og handler som mr. hyde
I et debatindlæg i Information, skriver Ilija Trojanow, forfatter, blandt andet: ”Hvad der gælder for enkelte personer, kan også gælde for hele samfund. Europa, mere præcist sagt den Europæiske Union, er dr. Jekyll/mr. Hyde. I 2017 ytrede EU-kommissionspræsident Jean Claude Juncker sig med forfærdelse over tilstandene i flygtningelejrene i Libyen. Jeg kan ikke sove roligt, når jeg tænker på, hvad der sker med menneskene i Libyen, der søger et bedre liv og i Libyen har fundet helvede. Europa burde ikke holde mund i forhold til de utrolige problemer, der hidrører fra et andet århundrede. Han var meget chokeret over beretninger, ifølge hvilke flygtninge i Libyen bliver solgt som slaver. Indtil for to måneder siden vidste jeg ikke, at problemet havde det omfang. Det er et blevet et fænomen, der haster meget. Junckers forfærdelse er let at sætte sig ind i. I Libyen er op mod tredive flygtninge spærret inde i en celle, der er mindre end fem kvadratmeter. De sulter, fordi de kun får noget at spise hver tredje dag. Ifølge en rapport fra hjælpeorganisationen Læger uden Grænser er deres livsbetingelser synligt forværrede. I fængslet Sabaa i hovedstaden Tripoli er næsten en fjerdedel underernærede, herunder mange børn. Ifølge skøn fra den Internationale Organisation for Migration (IOM) opholder der sig for tiden omkring 670.000 flygtninge i Libyen. Den tyske ambassade i Niger beskrev allerede i 2017 i en rapport til det tyske Bundeskanzleramt, hvad der sker med de tilbagesendte flygtninge: Henrettelse af ikke betalingsdygtige migranter, tortur, voldtægter, afpresning såvel som udsættelse i ørkenen, er daglige foreteelser. Øjenvidner taler om fem henrettelser med skud om ugen i et af fængslerne - altid varslet og på fredage for at skabe plads til nyankommne. En studie fra organisationen Women's Refugee Commission kommer til den konklusion, at næsten enhver igennem Libyen flygtende kvinde er offer for seksuel vold. Overlevende taler om voldtægter med stokke, om forbrændinger af genitalier, om afskårede penisser, om mænd, der bliver tvunget til at voldtage deres søstre. Om ufattelige grusomheder. Og alt det er sket i de seneste to år. Hvad har Juncker foretaget sig mod de forfærdelige forhold? Intet! Hvad kunne han gøre? Meget.
For hvad der sker i Libyen, sker ikke kun med accept, men med direkte finansiering af EU, for libyske grænsevogtere skal med alle midler forhindre flugten for dem, der søger beskyttelse. Hvis flygtninge altså lider og dør under de skrækkelige betingelser i Libyen, sker det som umiddelbar følge af en målrettet EU-politik.”
Kilde: Information, s. 12-13

Udenrigspolitik: Et nyt forhold til USA
Informations lederskribent, skriver: ”Siden Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, har dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik været relativt simpel at følge: Vi har lagt os så tæt som muligt op ad Storbritannien og USA. […] Siden 2016 har vi så set en borgerlig regering forsøge at finde en ny balance over for en amerikansk præsident, hvis udenrigspolitik bedste fald er utilregnelig, i værste fald i modstrid med vores. Og nogenlunde samtidig med, at Jeppe Kofod overtog posten som den første socialdemokratiske udenrigsminister siden 2001, fik også Storbritannien en mand ved magten, som ligner en dårlig parodi på Donald Trump. Jeppe Kofod er med sine fem år i Europa-Parlamentet en af de bedst kvalificerede udenrigsministre i årevis, men han står også over for den nok sværeste udenrigspolitiske situation, Danmark længe har været i. […] Danmark kan ikke deponere hele sin udenrigspolitik i EU: De 27-28 EU-lande taler ikke med én stemme udadtil, og i øvrigt er Jeppe Kofod af indenrigspolitiske årsager bundet til det danske forsvarsforbehold, der stiller os uden for den styrkelse af EU's hårde magt, der er undervejs med et tættere militært samarbejde og måske endda en EU-hær. […] Vi skal finde vores egen vej, og Jeppe Kofod skal tage de første skridt.”
Kilde: Information, s. 16

Migration: USA's sanktioner mod Iran sender afghanske flygtninge mod Europa
Information skriver, at Donald Trumps sanktioner mod Iran har ramt den afghanske diaspora i landet på dens levebrød. Tusinder flygter nu fra Iran gennem det østlige Tyrkiets bjergkæder i et håbløst forsøg på at komme til Europa. Et usædvanlig højt antal afghanere flygter i øjeblikket til Tyrkiet - 10.000 hver måned ifølge Afghan Refugees Association. Til sammenligning ankom der i gennemsnit 7.500 om måneden i 2018 og kun 3.750 i 2017. En stor del af dem flygter fra den økonomiske krise, som de amerikanske sanktioner mod Iran har forvoldt. USA genindførte sanktionerne, efter at Donald Trump trak USA ud af atomaftalen sidste år. Men meget tyder også på, at det iranske regime har en interesse i at sende afghanske flygtninge mod Tyrkiet og Europa, siger den velinformerede Iran-ekspert Ali Alfoneh. ”Iranske grænsevagter, som ellers nidkært kontrollerer grænserne, lader afghanerne passere grænsen til Tyrkiet uhindret for på den måde at øge presset på Europa. Derved bliver Irans præsident Rouhanis advarsler om, at svækkelsen af den iranske stat ville føre til forringet kontrol af flygtningestrømmen mod Europa, til virkelighed,” siger Alfoneh.
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: EU's nye kristne riddere ændrer europæisk politik
Kristeligt Dagblad skriver, at det har meget med identitetspolitik og langt mindre med kristne værdier at gøre, når Ungarns premierminister Viktor Orbán og den stærke italienske indenrigsminister Matteo Salvini fører sig frem som det kristne Europas forkæmpere. Politisk brug af kristne værdier går hånd i hånd med sekularisering. Der lyder nye toner i europæisk politik og tonerne er i stigende grad kristne. En ny politisk retorik vinder frem, især på den nationalkonservative højrefløj, der har lagt årtiers politisk berøringsangst over for religion fra sig og nu højt og tydeligt taler om kristendom, kristne værdier og kristen civilisation. Med valgkampen forud for EU-valget blev det klart, at især østeuropæiske ledere som Ungarns premierminister Viktor Orbán og Italiens indenrigsminister Matteo Salvini i stigende grad støber deres politiske kugler i en kristen støbeske. Mens de traditionelle kristeligt-demokratiske partier som det tyske CDU-CSU oplever stærkt vigende vælgertilslutning, fremstiller Viktor Orbán sig selv som det kristne Europas nye fyrtårn og partiet Fidesz som en ny og opdateret udgave af de gamle kristeligt-demokratiske partier. ”Denne udvikling er der ikke noget nyt i,” siger professor Grace Davie fra universitetet i Exeter i Storbritannien som er en af Europas førende forskere i religion og sekularisering. Hun peger på, at der altid har været et komplekst spændingsforhold mellem kristen lære og kristen politik.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Udenrigspolitik: Iransk tankskib er frigivet
Politiken og Berlingske fortæller begge, at håbet om en opblødning i den kritiske situation i Hormuzstrædet vokser, efter at et iransk tankskib er blevet frigivet. Det skete, efter at den iranske regering havde leveret en skriftlig garanti til retten i Gibraltar for, at skibet Grace 1 ikke ville sejle til Syrien. Grace 1 har ligget ved den britiske enklave Gibraltar i over en måned. Det blev opbragt af britiske krigsskibe, fordi det var mistænkt for at bryde det internationale forbud mod at sælge olie til diktatoren Bashar al-Assad i Syrien. Men efter en iransk hævnaktion og opbringningen af det britiske tankskib Stena Impero i Hormuzstrædet ved indsejlingen til Den Persiske Golf udviklede affæren sig dramatisk og blev en del af konflikten mellem USA og Iran. Det var ventet, at retten i Gibraltar ville give det iranske skib grønt lys til at sejle, hvorefter Iran så kunne frigive det britiske skib. Netop den løsning har været i centrum for europæiske diplomaters forsøg på at afmontere spændingerne i det strategisk vigtige Hormuzstrædet, som 20 procent af verdens olieforbrug sejles igennem.
Kilder: Politiken, s. 6; Berlingske, s. 18

Institutionelle anliggender: Junckers dilemma
I et debatindlæg i Weekendavisen, skriver Christian Bjørnskov, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet og IFN, Stockholm: ”Et særligt forhold kendetegnede dette års lange valgkamp: fraværet af seriøs diskussion af politiske reformer. […] Når først reformprocessen er gået i gang, kan den som i Sverige og Danmark komme til at strække sig over en lang periode. En sidste tilsyneladende hurdle består dog i det såkaldte Junckers dilemma, opkaldt efter den daværende luxembourgske statsminister og nuværende EU-kommissionsformand. Juncker sagde: ”Vi ved alle, hvad vi bør gøre - vi ved bare ikke, hvordan vi bliver genvalgt, når vi har gjort det.” Junckers pointe, at reformer ikke er populær politik, er en almindelig forestilling blandt mange politikere, men forskningen finder faktisk ikke, at der ubetinget findes et dilemma. Berggren og Bjørnskovs nye forskning peger på, at markedsrettede reformer som for eksempel deregulering oftest - og ganske modsat hvad de fleste politikere synes at tro - er populære i den brede befolkning.”
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Institutionelle anliggender: Nummer ét er væk
Weekendavisen skriver, at Folkebevægelsen mod EU ikke har det let. Man mistede sit enlige sæde i Europa-Parlamentet - og dermed en væsentlig indtægtskilde - og nu har man også vinket farvel til sit ansigt udadtil, tidligere medlem af parlamentet Rina Ronja Kari. Hun skal i stedet arbejde med grøn omstilling i en stilling som public affairskonsulent hos Dansk Standard. Landsledelsen for Folkebevægelsen erklærede kort efter det forstemmende europaparlamentsvalg, at man ikke har mistet modet. Man gav ved den lejlighed Brexit, folketingsvalget, troen på klimakrisens løsning gennem EU samt det faktum, at der nu var to lister i valgforbundet, skylden for nederlaget.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Klima: Klimaindustriens lov
I sin analyse af klimapolitikken i Europa, skriver journalist og forfatter Jon Hustad, blandt andet: ”Tysklands kulforbrug er stejlt faldende. EU gør noget rigtigt på klimaområdet. Karbonpriserne stiger, og nu varsler EU-Kommissionen, at den måske vil indføre en told på karbon fra andre lande. En fornuftig klimapolitik er mulig - i teorien. […] Nej, EU og Danmark har ikke skrottet alle de komplicerede og ineffektive klimatiltag. Men i EU og især i Tyskland er udledningen fra kulkraftværker for alvor begyndt at falde, fremgår det af en rapport fra det tyske forskningsinstitut Fraunhofer ISE, som konkluderer, at situationen som helhed er underlagt markedskræfterne. Prisen på CO2-udledning er nemlig stigende, og så reagerer markedsaktørerne. […] Fra juni sidste år og til juni i år er udledningen fra fossile tyske kraftværker faldet med hele 33 procent. Reduktionen skyldes både vind og sol og et mindre elforbrug, men overgangen fra kul til gas har været særlig mærkbar, og gas udleder kun halvt så meget CO2 som kul pr. produceret enhed energi. Efter at EU omsider er begyndte at skære ned på antallet af CO2-kvoter, er prisen for at udlede CO2 steget med 65 procent. Producerer man elkraft fra gas, har man derfor forøget produktionen med 62 procent i samme periode, mens ejerne af kulkraftværker har reduceret deres produktion. Her er det passende også at nævne Trumps åbning for eksport af flydende, amerikansk gas, der også er en bidragsfaktor. Det har presset de internationale gaspriser ned.”
Kilde: Weekendavisen, s. 4

Interne anliggender: Fuld magt
Weekendavisen skriver i sin analyse af det indenrigspolitiske klima i Italien, blandt andet: ”Den italienske regering står for fald, og i parlamentet prøver gamle fjender at finde sammen for at undgå valg i utide. Imens bliver Salvini stærkere og stærkere. Italienerne vil have ham som konge, hvis det var muligt. Italien befinder sig på ny i regeringskrise, efter at Lega-leder, viceregeringschef og indenrigsminister Matteo Salvini i sidste uge trak stikket til den regering, som i 14 lange og forvildede måneder har forsøgt at lede republikken på trods af store forskelle mellem de to store, populistiske regeringspartnere, Lega og Femstjernerne (M5S). Den officielle anledning var uenighed om en ny hurtigtogforbindelse gennem Alperne mellem Torino og Lyon. De to partnere stemte imod hinanden i parlamentet. ”Tillidsforholdet er brudt. Vi kan ikke fortsætte,” lød det fra Salvini.
Men anledningen kunne have været hvilken som helst. Sagen er den, at da regeringen blev dannet i juni sidste år, var Lega det mindste parti og M5S det store. Siden er Salvinis popularitet vokset eksplosivt og har vendt styrkeforholdet på hovedet, i hvert fald i meningsmålingerne, som spår Lega i nærheden af 40 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Salvini er, uanset hvordan man vender og drejer det, den mest populære italienske politiker siden den fascistiske diktator Mussolini.”
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Klima: Politikerne skal turde gå forrest
I et debatindlæg i Børsen, skriver, Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri: ”Bygge- og anlægsbranchen skal være en del af den grønne omstilling, hvis vi skal nå regeringens ambitiøse klimamål. Det var budskabet fra direktør for Teknologisk Institut Mette Glavind i Børsens kronik 13. august. Dansk Byggeri kan ikke være mere enig, og branchen står klar til at bygge grønnere. Men vi kan ikke gøre det alene. politikerne skal turde at gå forrest, stille større krav og investere mere i bæredygtige byggerier og anlægsprojekter. Samtidig skal både private og offentlige kunder være parate til at prioritere det bæredygtige. Det kniber nemlig i dag. […] Regeringen bør derfor give dispensation for anlægsloftet, hvis pengene går til bæredygtige investeringer. Danmark er så langt bagud med energirenoveringer, at Europa-Kommissionen gav os en reprimande sidste år. Det er pinligt, at det politiske Danmark ikke går foran. Derfor står Dansk Byggeri side om side med Teknologisk Institut i opråbet til regeringen.”
Kilde: Børsen, s. 2

Detaljer

Publikationsdato
16. august 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark