Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16 December 2016Repræsentationen i Danmark

Fredag den 16. december

EU-tophistorierne i aviserne

Udenrigspolitik: EU-ledere er bekymrede over Aleppo

Situationen i Aleppo stod højt på dagsordenen, da EU's stats- og regeringschefer torsdag var samlet til topmøde i Bruxelles, skriver Jyllands-Posten. ”Der skal sendes et stærkt signal til alle om at gå aktivt ind i at få det her bragt til ende,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Østaleppos borgmester, Brita Hagi Hasan, bad de 28 EU-ledere om at levere ”reel” beskyttelse af civile, og EU's præsident, Donald Tusk, lovede at beskytte civile i Aleppo så effektivt som muligt. Ifølge Berlingske sagde Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, dog, at EU ikke kan gøre mere lige nu end at lægge et politisk pres og at være klar med den nødhjælp, der er behov for. Politiken skriver ligeledes, at EU ikke kan gøre meget andet, end at kritisere Assad og Rusland og at komme med løfter om nødhjælp. I BT skriver Naser Khader (K), at hverken NATO eller EU-landene lader til at røre på sig i forhold til krisen i Syrien. Præsident Bashar al-Assad har vundet Aleppo tilbage, og EU’s flygtningekrise vil fortsætte, hvis ikke der sættes en stopper for ”vanviddet i Syrien”, mener han. Berlingske skriver desuden, at der på torsdagens EU-topmøde blev luftet ønsker om et retsligt opgør med alle medansvarlige for, hvad er blevet kaldt et ”brud på international lov, herunder mulige krigsforbrydelser.”

Kilder: Jyllands-Posten, s. 18; Berlingske, s. 14 og s. 17; Politiken, s. 4; BT, s. 25; Ekstra Bladet. s. 25;

Indre anliggender: Danmarks tilknytning til Europol og Eurojust

Politiken skriver, at Danmark risikerer at ryge ud af Europol uden en særaftale, fordi Europa-parlamentet ikke har tid til at behandle Danmarks aftale inden den 1. maj. Parlamentets formand, Martin Schultz, erkender over for avisen, at det er et problem, at parlamentet er i midten af sin valgperiode, hvilket gør at udvalgene ikke mødes. Han kalder det for ”en tidsmæssig fælde”. Allerede i torsdags udtrykte Lars Løkke Rasmussen (V) bekymring for, at parlamentet ville komme i vejen for Danmarks Europol-aftale. Også Børsen nævner faren for, at aftalen kan ryge i vasken. Jyllands-Posten skriver, at Danmarks aftale med EU om Europol ikke løser det problem, at Danmark står til at skulle forlade den europæiske anklagemyndighed Eurojust. Myndigheden vil inden for de kommende år overgå til overstatsligt niveau, ligesom det er tilfældet for Europol, og det betyder, at Danmark ikke kan deltage pga. retsforbeholdet. I den nye aftale, der er indgået med EU-Kommissionen, vurderer regeringen, at det vil blive vanskeligt at opnå fuld dansk tilknytning til Eurojust.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 3; Politiken, s. 11; Børsen, s. 30

Andre historier: Prioriterede emner

Klima: Danske rederier frygter at få klimasmæk af EU
Hvis ikke FN’s internationale maritime organisation (IMO) får lavet en global regulering af skibsfartens klimaforurening, så vil Europa-Parlamentets miljøudvalg nu sørge for at skibsfarten kan indtræde under EU’s CO2-kvotesystem. Parlamentets industriudvalg har dog stemt imod den regionale regulering, fordi den kun vil ramme europæiske rederier. Simon C. Berglulf, EU-chef i Danmarks Rederiforening, udtaler i en pressemeddelelse, at han håber at Europa-Parlamentet vil vise sin støtte til IMO og internationale konventioner.
Kilde: Børsen, s.32

Migration: Flygtningekrisen

Berlingske skriver, at flygtningeaftalen med Tyrkiet blev fremhævet som årets største succes ved årets sidste EU-topmøde i denne uge. Aftalen har da også bevirket, at der kommer langt færre flygtninge og migranter til EU via Tyrkiet. EU står nu med to hovedudfordringer, nemlig at holde aftalen med Tyrkiet i live og at få reduceret antallet af migranter, der kommer til Europa via Middelhavet til Italien. Kristeligt Dagblad fortæller, at EU's stats- og regeringsledere på topmødet i går godkendte en flygtningeaftale med Mali, men den spås ikke store chancer for at levere resultater. Aftalen går ud på, at Mali tager borgere, der er nægtet asyl i EU, retur, mens EU giver 1 mia. kr. til udvikling og grænsebevogtning. Avisen skriver desuden, at det samlede antal asylansøgere i EU i år vil komme over én million ifølge tal fra Eurostat. Metroxpress fortæller, at flere end 950.000 mennesker har søgt om asyl i et EU-land i årets første ni måneder. Heraf kommer 87.900 fra Syrien.

Kilder: Berlingske, s. 25; Kristeligt Dagblad, s. 6 og s. 7; Metroxpress, s. 14

Migration: Ræs mod syden
Den danske udlændingepolitik er i løbet af det sidste halvandet år skiftet fra et fokus på danske grænser til EU's ydre grænser, skriver Weekendavisen i en analyse. Det ses eksempelvis ved, at Folketinget enigt valgte at tilslutte sig Europol-aftalen med den konsekvens, at det danske medlemskab af Schengen-aftalen fortsætter. Samtidig er regeringen generelt enig med Socialdemokratiet i, at flygtningekrisen ikke skal løses på europæisk grund, men derimod i Mellemøsten og Nordafrika. Enhedslisten og De Radikale advarer mod et ræs mod bunden i Europa om at føre den strammeste indvandrepolitik.
Kilde: Weekendavisen, s. 3

Andre historier

Arbejdsmarkedspolitik: De vandrende arbejdere
EU-Kommissionens forslag til en revidering af reglerne for vandrende EU-arbejderes ret til sociale ydelser er et nederlag for den danske regering, skriver Weekendavisen. Det skyldes, at forslaget ikke lægger op til at indeksere børnechecken, som regeringen ellers havde håbet på. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er problemet ikke økonomisk, men snarere politisk. Kommissær Marianne Thyssen, der står bag forslaget, har sandsynligvis vurderet, at forslaget vil imødekomme øst- og sydeuropæiske landes ønske om øget mobilitet, hvilket vil kunne hjælpe mod den voksende skepsis mod EU.
Kilde: Weekendavisen, s. 7

Institutionelle anliggender: Brexit

Jyllands-Posten skriver, at forberedelserne til Storbritanniens EU-exit er i fuld gang, selvom landet endnu ikke har udløst artikel 50. Torsdag aften efter EU-topmødet forsøgte de 27 tilbageblivende politiske ledere at blive enige om spørgsmål som hvem, der skal føre ordet for EU i forhandlingerne med briterne. Ifølge et lækket udkast bliver den tidligere franske EU-kommissær, Michel Barnier, EU's brexit-chefforhandler, men der vil blive holdt øje med ham, for alle EU-lande har egne interesser at pleje. Der vil være også repræsentanter fra EU-rådet med til forhandlingerne, men Europa-Parlamentet har ikke fået tildelt nogle pladser ved forhandlingsbordet, og det er blevet mødt med kritik. Børsen skriver, at den britiske ambassadør i Bruxelles, Sir Ivan Rodgers, har oplyst til premierminister Theresa May, at brexit-forhandlingerne kan tage frem til midten af 2020’erne. Efter en debat om emnet blandt EU’s regeringschefer blev det igen understreget, at EU ikke vil begynde forhandlingerne, før May har præsenteret den officielle anmodning om at forlade EU. Børsen fortæller desuden, at May ikke kan arbejde for et fritstillet Storbritannien, før hun har modtaget en højesteretsdom i januar, som vil afgøre, om hun skal involvere parlamentet i sit mandat til forhandlingerne eller ej. Sten Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, vurderer, at Storbritanniens udtrædelse af EU vil komme til at koste milliarder for danske eksportvirksomheder. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) forklarer, at han vil arbejde for at mindske de negative konsekvenser, som et brexit vil have på dansk eksport.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 36 og s. 37

Naboskabspolitik: Hollands krav ofrer Ukraine, mener EU
I går sagde EU-landenes ledere enstemmigt ja til, at en handels- og samarbejdsaftale med Ukraine bliver påhæftet en følgeskrivelse om, at Ukraine ikke bliver tilbudt kandidatstatus i EU, skriver Politiken. I følgeskrivelsen står det desuden, at EU ikke er forpligtet til at tilbyde Ukraine kandidatstatus i fremtiden og ej heller forpligter sig til at hjælpe Ukraine militært eller med flere penge. Følgeskrivelsen blev især lavet af hensyn til den hollandske regering, som er nødt til at lægge afstand til aftalen på grund af de hollandske vælgeres negative holdning til den.
Kilde: Politiken, s. 11

Retlige anliggender: Hertil og ikke længere
Sidste tirsdag valgte Højesteret at gå imod EU-Domstolen ved at ændre fundamentalt på forholdet mellem dansk ret og EU-ret, skriver Weekendavisen. Ifølge juraprofessor ved Københavns Universitet Jens Kristiansen vil dommen "give genlyd rundt omkring i Europa, da den forholder sig meget principielt til forholdet mellem EU-ret og national ret." Professor Henrik Palmer fra Københavns Universitet mener, at forholdet mellem dansk ret og EU-ret er bragt i tvivl, og kan føre til en udvikling i andre lande, der kan udfordre EU-samarbejdet som helhed på sigt.
Kilde: Weekendavisen, s. 5

Retlige anliggender: Reformer af europæisk menneskerettighedsdomstol skal sikre stærk retsorden
Den nuværende politiske udvikling kræver, at man finder en ny balance i beskyttelse af menneskerettighederne, mener Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, og Mikael Rask Madsen, professor og centerleder ved iCourts i Information. De to forskere mener desuden, at en stærk retsorden kræver en stærk Europæisk Menneskerettighedsdomstol, og de bakker op om regeringens initiativ til en ekspertkonference om emnet i 2017. De fremhæver, at domstolen skal fokusere på de mest væsentlige emner, hvilket vil give den ny legitimitet.
Kilde: Information, s. 15

Retlige anliggender: Tyskland vil ikke støtte dansk ønske om at svække konventioner

Den danske regering har i længere tid overvejet at udfordre menneskerettighedskonventionen og statsløsekonventionen, men gør regeringen dette, skal den ikke regne med støtte fra Tyskland, skriver Politiken. En dansk embedsmand besøgte det tysk justits- og forbrugersikkerhedsministerium, og her understregede de tyske politikere, at tiden ikke er inde for svækkelser af den kaliber.

Kilde: Politiken, s. 3

Udenrigspolitik: Sanktioner mod Rusland forlænges
Under EU-topmødet i torsdags var der bred enighed om at forlænge EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland, skriver Børsen. Beslutningen er nu reelt taget og vil formelt set blive truffet i løbet af de kommende dage. Sanktionerne forlænges frem til midten af 2017.
Kilde: Børsen, s. 36

Detaljer

Publikationsdato
16 December 2016
Forfatter
Repræsentationen i Danmark