Fredag den 16. marts

Tophistorier

Theresa May finder balancen i sanktioner mod Rusland
Giftgasattentatet på den tidligere russiske dobbeltagent Sergej Skripal og hans datter Julia forrige søndag i Salisbury i England får nu Storbritanniens premierminister, Theresa May, til at sætte hårdt mod hårdt og annoncere en pakke af sanktioner mod Rusland, som antages at stå bag attentatet. Blandt andet udviser briterne nu 23 af de i alt 56 akkrediterede russiske diplomater i London og indefryser alle russiske aktiver, der kan anses som en trussel. Derudover aflyses alle politiske topmøder, og ingen britiske ministre eller kongelige vil deltage ved fodbold-VM i Rusland til sommer. Det skriver Kristeligt Dagblad i en analyse. I Bruxelles har EU’s præsident, Donald Tusk, sat angrebet på dagsordenen for EU-topmødet i næste uge. Torsdag eftermiddag udsendte Storbritannien sammen med USA, Tyskland og Frankrig en fælles erklæring, hvor russisk involvering i attentatet blev kaldt “den eneste sandsynlige forklaring” på, hvad landene betegner som et angreb på Storbritanniens suverænitet. Mikkel Vedby Rasmussen, institutleder på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hæfter sig ved, at udmeldingen kommer fra NATO-stormagter, men ikke præsenteres af forsvarsalliancen selv: “Magterne går sammen, men har med vilje ikke valgt at gøre det i Nato-regi. Det, tror jeg, er et udtryk for, at NATO ligesom EU er en svækket organisation. Og at der sidder nogle regeringer, nok særligt i London og Washington, der foretrækker at gøre det udenom,” siger Mikkel Vedby Rasmussen ifølge Kristeligt Dagblad. Weekendavisens lederskribent tager også attentatet under behandling: “Det er den alvorligste eskalering af det russisk-britiske forhold siden Den Kolde Krig, men bag den tilsyneladende stærke reaktion gemmer sig en tilstand af rådvildhed. Der er en grænse for, hvilke midler briterne på egen hånd kan gøre brug af over for en nation, der formentlig står bag flere likvideringer af regimets fjender i Storbritannien, og hvis gerningsmænd denne gang nærmest har sat en sadistisk ære i at vise, hvor sporene peger hen. At den britiske regering nægter at sende toppolitikere til VM i fodbold i Rusland til sommer, vil næppe gøre det store indhug i Putins nattesøvn. Og skønt EU har indkaldt til topmøde om sagen, udviste både den tyske og den franske regering længe vankelmodighed i reaktion på attentatet.”
Kristeligt Dagblad, s. 4; Weekendavisen, s. 12 (16.03.2018)

Prioritede historier

EU-forbud kan udelukke banker fra risikabel kryptohandel
Berlingske skriver, at formanden for EU’s finanstilsyn (EBA), Andrea Enria, er imod at lukke kryptovalutaer ind i den regulerede finansverden. “Vi anbefaler myndighederne, at de ikke skal tillade regulerede selskaber at købe, have eller sælge kryptovalutaer. Hvis eksempelvis en bank sælger kryptovaluta til en kunde, og noget går galt, så vil kunden betragte banken som værende ansvarlig, og bankernes omdømme vil blive plettet. De to sektorer skal være så adskilte som muligt, og det er ikke tilfældet i dag,” siger Enria. Direktøren for det danske finanstilsyn, Jesper Berg, er enig med EBA’s formand i, at der er den fare ved at regulere kryptovalutaer, at man dermed også signalerer til den almindelige borger, at det er noget, man trygt kan bevæge sig ud i. Han forudser, at der bliver fundet fælles løsninger. Blandt andet på næste uges G20-topmøde, hvor håndteringen af kryptovaluta er på dagsordenen. “Vores lange arm begrænser sig i betydeligt omfang til virksomheder, der opererer i Danmark. Det er meget sværere for os at få fat på folk, der opererer på nettet og er svære at identificere. Mon ikke at der kommer et udspil fra de største lande i form af G20 og forskellige grupperinger i Basel inden for en kort tidshorisont. Og mon ikke det finder vej ind i EU-systemet,” siger Jesper Berg.
Berlingske, s. 1, 10-11 (16.03.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Deltidsjob er altid bedre end intet job
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Berit Toft Fihl, sekretariatschef i Lederne. Hun skriver blandt andet: “I JP 8/3 er EU’s ligestillingskommissær, Vera Jourova, citeret for at sige, at deltidsjob kan være en fælde for mange kvinder, og at det kan være bedre, at de slet ikke tager et job. Det sker blandt andet på baggrund af tal fra EU-Kommissionen og Eurostat, som viser, at godt 16 procent af mændene mod godt 35 procent af kvinderne i Danmark arbejder på deltid. […] For mange indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande kan vejen til bedre integration på arbejdsmarkedet og øget ligestilling netop gå gennem deltidsjob. Derfor håber jeg, at netop de kvinder ikke tager Vera Jourovas opfordring til sig. Det er trods alt bedre at arbejde 20 timer end slet ikke at arbejde.”
Jyllands-Posten, s. 26 (16.03.2018)

I har svigtet kampen mod social dumping
Altinget bringer et åbent brev til Kenneth Kristensen Berth, MF, Dansk Folkeparti, fra John Ekebjærg-Jakobsen, formand for Byggefagenes Samvirke. Han skriver blandt andet: “Vi gør gennem vores fagforeningsarbejde, hvad vi kan for at sikre ordnede forhold og lige vilkår for danske og tilrejsende arbejdere. Ikke desto mindre er frustrationerne ikke sådan lige at få bragt under kontrol, når snakken går i byggeskuret eller frokoststuen. Det, der oftest er på dagsordenen i den forbindelse, er, at vi mangler politisk og juridisk hjælp til at sikre vores arbejdsmarkedsmodel. Det er ikke noget, vi er alene om. Det mener man også i både den danske og den europæiske fagbevægelse. Her har man udarbejdet et forslag, som kan være sådan et redskab, nemlig indførelse af en såkaldt ‘social protokol’ som en tilføjelse til EU-traktaten. I praksis betyder den, at hvis der er konflikt mellem et lands arbejdsmarkedsregler og EU’s indre marked, så er det de faglige regler, der har forrang. I Dansk Folkeparti er det jeres politik at få indført sådan en social protokol. Fint, på den strækning er vi og I altså enige. Ligesom vi er det med Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om det forslag (B18), som I har på bordet i Folketinget for tiden. Det pålægger regeringen at stille forslag om en social protokol i EU. Det forslag vil du og dit parti imidlertid stemme imod.”
Altinget (16.03.2018)

Det digitale indre marked

Det åbne internet bør ikke ofres på ophavsrettens alter
Altinget bringer et debatindlæg af Sebastian Schwemer, Thomas Riis og Knud Wallberg, alle fra Center for informations- og innovationsret, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. De skriver blandt andet: “EU's indre marked, hvor de indre grænser for den frie bevægelighed af blandt andet varer og tjenesteydelser er væk, har nu fungeret i 25 år. Denne frihandelssucces omfatter dog ikke alle digitaliserede ydelser blandt andet inden for den kreative industri. EU har derfor nu sat sig som mål, at det indre marked også skal omfatte et ‘digitalt indre marked’. I de sidste fem år er der fra EU kommet en række initiativer, der har til formål at gøre ophavsretten ‘fit for purpose’. […] Videodelingsplatformenes ansvarsfrihed skader indtjeningen i den kreative industri, men det er vigtigt, at en løsning på dette problem ikke skaber større problemer andre steder. I stedet bør der findes løsningsmodeller, der afbalancerer alle relevante fordele og ulemper. Det åbne internet og fundamentale rettigheder bør ikke ofres på ophavsrettens alter, men er noget, vi alle, både borgere og virksomheder, bør værne om for at bevare grundlaget for et innovativ, digitalt samfund.”
Altinget (16.03.2018)

EU's reform af ophavsretten indfører reelt censur på internettet
Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening. Han skriver blandt andet: “I september 2016 præsenterede EU-Kommissionenforslaget om et nyt ophavsretsdirektiv for det digitale indre marked. Forslaget gør desværre meget lidt for at opdatere ophavsretslovgivningen til den digitale tidsalder. Tværtimod skabes der nye barrierer for onlinetjenester. […] Hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder var netop årsagen til, at EU-Domstolen i Netlog-sagen C-360/10 stoppede et obligatorisk filtreringssystem, hvis struktur minder meget om Artikel 13. Ophavsretsdirektivforslaget forhandles stadig af Rådet og Europaparlamentet. IT-Politisk Forening håber, at EU-lovgiverne vil lytte til protesterne fra såvel borgere som eksperter og helt droppe Artikel 13, inden direktivet vedtages.”
Altinget (16.03.2018)

Handel

Dansk eksport ligger fladt trods global vækst
Børsen bringer en kommentar af Signe Roed-Frederiksen, cand.polit. og cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Hun skriver blandt andet: “Og så er der elefanten i glasbutikken: Trump og risikoen for en handelskrig. Indtil videre er der tale om relativt små udspil fra USA og tilsvarende små modsvar fra EU. Men det er ikke nogen garanti for, at der ikke kommer mere alvorlige tiltag hen ad vejen. De seneste meldinger går på, at Trump nu har øjnene rettet mod importtold på kinesiske varer - et træk, der formentlig vil blive gengældt fra Kina og øger risikoen for en eskalering af handelskrigen. Der er dog håb. Et af Trumps argumenter for at indføre handelsrestriktioner er, at det vil skabe ‘job, job, job’ - altså at det vil løfte beskæftigelsen i USA. Stort set alle økonomer vil skrive under på, at det ikke bliver tilfældet. […] Det taler for, at handelshindringerne i sidste ende bliver moderate, og at vi undgår omfattende modsvar fra EU og Kina.”
Børsen, s. 4 (16.03.2018)

Institutionelle anliggender

"Jeg gider ikke at have pas med for at komme i skole"
Weekendavisen rapporterer fra Storbritannien, hvor ungdomsgruppen My Life, My Say - “Mit liv, mit synspunkt”, kæmper for “et bedre Brexit for unge”. Ved folkeafstemningen stemte hele 71 procent af de 18-24-årige for, at Storbritannien skulle blive i EU. “Det her handler ikke om, hvordan folk stemte, og det handler ikke om at stoppe Brexit. Det handler om at sikre, at vi får et bedre Brexit for unge mennesker,” siger Mete Coban fra My Life, My Say. De britiske unge vil især gerne bevare muligheden for at bo og arbejde i andre EU-lande. Således mener 85 procent af de 13-29-årige, at den britiske regering bør kæmpe for en aftale, der sikrer, at de også i fremtiden kan flytte til andre EU-lande for at arbejde eller studere. Samtidig ser 66 procent af de unge ingen grund til at gøre det sværere for andre EU-borgere at slå sig ned i Storbritannien.
Weekendavisen, s. 2-3 (16.03.2018)

Briterne modsiger sig selv i Brexit-forhandlingerne
Altinget bringer et interview med den højst placerede danske embedsmand i EU-systemet, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som er generalsekretær for EU’s Ministerråd og dermed den øverste funktionær for Unionens faste rådsformand, EU-præsident Donald Tusk. Jeppe Tranholm-Mikkelsen har ifølge Altinget en central rolle i forhandlingerne om Brexit. Sammen med Tusk sonderer Tranholm-Mikkelsen nemlig hele holdningerne hos de 27 medlemslande og fremlægger retningslinjer for, hvad EU’s chefforhandler, Michel Barnier, kan tilbyde briterne. Om briternes linje i forhandlingerne siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen: “Det lyder lidt, som om de mener, at vi måske slet ikke behøver alle de regler alligevel. Måske behøver vi ikke de fælles institutioner. Måske kan vi have en eller anden blødere form og opnå det samme. Dét anser vi ærlig talt ikke for særlig realistisk. Vi er selvfølgelig parate til at se på, hvad de måtte lægge frem, men foreløbig er der ikke rigtig kommet noget. Det er måske også, fordi det er meget svært at sætte det på formel.”
Altinget (16.03.2018)

Klima

"Modstanden mod den grønne energiomstilling er for orkestreret til at være tilfældig"
I et interview med Information fortæller den tyske energiøkonom Claudia Kemfert, at de tyske klimamål for 2020 - en reduktion af CO2-udslippet med 40 procent sammenlignet med 1990 - diskret er blevet opgivet. “Et hovedproblem i ‘Energiewende’ er, at vi skulle have indledt et meget mere konsekvent skifte væk fra både atomkraft og kulkraft. Det har vi forsømt. Med udbygningen af den vedvarende energi sidder vi nu med et tysk elnet, der populært sagt lider af ‘kulforstoppelse’,” siger Kemfert blandt andet.
Information, s. 8-9 (16.03.2018)

EU-Kommissionen er på den rette kemikurs
Altinget bringer et debatindlæg af Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri. Hun skriver blandt andet: “Forleden kom EU-Kommissionen med den længe ventede evaluering af kemikaliereguleringen, Reach. Dansk Industri er enig i, at reguleringen skal bevares i sin nuværende form. Men vi mener også, at der er brug for nye initiativer, hvis Reach skal indfri målsætningerne i fremtiden. […] Gang på gang har vi sagt, at det er nødvendigt med en mere enkel proces - ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder. Det vil Kommissionen nu tage fat på. Begrænsningsbilaget skal også justeres. Vi ønsker, at ordningen i langt større grad ligestiller produkter og varer produceret i og uden for EU. En sidste indsats, som jeg vil fremhæve, er Kommissionens fokus på at håndhæve reglerne og ønsket om at præcisere og styrke myndighedernes rolle. Det er afgørende for danske virksomheder, at der er en effektiv kontrol.”
Altinget (16.03.2018)

Nyt udvalg skal sikre tilliden til EU's pesticidregler
Altinget bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: “Vi har brug for en helt klar procedure for, hvornår et stof skal betragtes som skadeligt og derfor skal udfases. Det har vi ikke i EU i dag. Vi har brug for, at EU's egne agenturer kan handle uafhængigt uden at blive påvirket af industrien. Det har vi ikke i EU i dag. Og så har vi brug for, at EU's agenturer har de fornødne midler til at lave gode og pålidelige risikovurderinger af de enkelte stoffer. Det er jeg ikke sikker på, at agenturerne har i dag. Hvordan de ovennævnte ting bliver løst, finder PEST-udvalget forhåbentlig ud af i løbet af året. For der er behov for, at vi har tillid til, at det arbejde, der skal lægge til grund for vigtige politiske beslutninger, er i orden. Kun på den måde kan vi beskytte borgerne og miljøet.”
Altinget (16.03.2018)

Landbrug

Europa-Parlamentet vil undersøge dyretransporter
Altinget skriver, at formændene for Europa-Parlamentets politiske grupper på et møde torsdag har besluttet, at Europa-Parlamentets tre udvalg for miljø, landbrug og transport skal igangsætte en undersøgelse af dyretransporter. Tiltaget skyldes, at det ifølge Intergruppen for Dyrevelfærd, der er en gruppe af parlamentarikere med særlig interesse i dyrevelfærd på tværs af det politiske spektrum, står grelt til med at overholde den nuværende lovgivning om transport af levende dyr.
Altinget (16.03.2018)

Migration

Pengemagt mod folkemagt
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: “I Ungarn vil regeringspartiet have styr på den indflydelse, som den amerikanske forretningsmand George Soros udøver gennem sine NGO’er; så nu kaster hele EU-pressen sig ind i et forsvar for ham. […] Da flodbølgen af migranter var på sit højeste i september 2015, udtalte George Soros, at problemet ikke var indvandringen, men Europas grænser. George Soros' plan for Europa var blandt andet: ‘EU må acceptere mindst én million asylansøgere om året i al overskuelig fremtid. Og for at gøre det, må byrden fordeles ligeligt.’ ‘EU bør udbetale 112.000 euro om året i to år til hver asylansøger til dækning af bolig, sundhed og uddannelse og for at gøre det mere tiltrækkende for medlemsstaterne at godtage flygtninge.’ Det kan ikke undre, at George Soros blev modtaget som en helt i Europa-Parlamentet, for EU’s forsøg på at tvangsfordele 160.000 migranter er som taget ud af hans vision.”
Weekendavisen, s. 12 (16.03.2018)

Retlige anliggender

Bredt flertal melder sig klar til at sælge ud af TV2
Børsen skriver, at en afgørelse fra EU-Domstolen kan sætte en stopper for regeringens ambition om et totalt salg af TV2. EU-Domstolen har afgjort, at TV2 har modtaget statsstøtte, og at tv-stationen i værste fald risikerer at skulle betale cirka 1, 8 milliarder kroner tilbage i såkaldte ulovlighedsrenter til staten. Sagen medfører desuden, at staten skal have EU-Kommissionens tilladelse til, hvor stor en andel man må afhænde af TV2.
Børsen, s. 24 (16.03.2018)

Sikkerhedspolitik

Vesten er ved at bryde op - Kina fortsætter sin kurs mod verdensdominans
Berlingske bringer en kommentar af forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller (K). Han skriver blandt andet: “Mens Vesten er ved at bryde op og skilles ad, fortsætter Kina sin støtte kurs mod verdensdominans. Det knytter stadigt større dele af verden til sig med sine investeringer. Det køber eller bygger havne i Sydeuropa og Afrika. Det opkøber vestlige firmaer og skaffer sig dermed hurtigt den teknologi, det ellers vil tage år at udvikle. Det styrker sin forskning med en ambition om at blive verdens førende inden for kunstig intelligens, high tech, robotteknologi, vindenergi, transport m.m. Kina har nemlig en strategi for fremtiden. Det har hverken EU eller USA. EU kan ikke finde sine egne ben, og i USA er de ved at rive hovederne af hinanden.”
Berlingske, s. 32-33 (16.03.2018)

Udvidelse

Udenrigsminister urolig over forlydender om stikkeri
Berlingske skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i går var i samråd om en sag, hvor tyrkiske myndigheder ikke alene har modtaget oplysninger om politiske modstandere bosiddende i Danmark, men tilmed har efterforsket personerne. Anders Samuelsen fremhævede i den forbindelse, at man fra dansk side støtter at afbryde EU-optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet permanent, fordi landet “bevæger sig i den forkerte retning”.
Berlingske, s. 6 (16.03.2018)

Økonomi

Skat på Facebook, Apple og Google kan indbringe EU mange milliarder
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen i et udkast til et forslag, der skal præsenteres i næste uge, regner med, at en digital skat på verdens største IT-giganter som minimum kan indbringe i omegnen af fem milliarder euro (37 milliarder kroner). Forslaget kommer som en reaktion på, at fremgår det, at digitale selskaber kun betaler omkring 9,5 procent i skat i EU, mens almindelige selskaber betaler en gennemsnitlig skat på 23,2 procent. Techgiganterne udnytter EU-landenes forskellige systemer for selskabsskat til at dirigere overskuddet til medlemslande med lav skat, og forslaget forventes derfor ikke kun at skabe utilfredshed hos techgiganterne selv, men også i medlemslande med lav selskabsskat såsom Irland og Luxembourg, skriver Berlingske.
Berlingske, s. 9 (16.03.2018)