Fredag den 18. august

EU i dagens aviser

18. august 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Udflytning skaber rod med EU-midler
På Altinget i dag kan man læse en artikel, som beskriver de store problemer som Landbrugsstyrelsen har fået i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser til Sønderjylland. Rigsrevisionen har konkluderet i en årsberetning, at styrelsen halter bagefter i forvaltningen af syv milliarder kroner, som Danmark fik i landbrugsstøtte af EU i 2016. "De store personalemæssige ændringer har haft betydning for vores sagsbehandling og for vores sagsbehandlingstider," siger enhedschef i Tilskudsbetaling hos Landbrugsstyrelsen, Hans Jørgen Langfrits. "Vi har haft et meget stort ressourcetab af medarbejdere med den fornødne viden og erfaring. Men det går dog fremad igen, i takt med at udflytningen er ved at falde på plads".
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Britisk forslag kan ramme danskere, der søger lykken i London
Brexit er en størrelse som hele tiden har været grundlag for bekymring for mange danskere, som til daglig arbejder i England. For på hvilke betingelser, hvis overhovedet muligt, vil fremtiden se ud, når Brexit bliver en realitet. Det ser nu ud til at nærme sig en afklaring, som det fremgår af dagens udgave af Jyllands-Posten, hvor man kan læse om et britisk forslag, der fortæller at arbejde kun må foretages, såfremt man har en særlig tilladelse. Forslaget lyder på at arbejdsgiverne skal have nogle såkaldte ”sponsor” tilladelser, og dem udstedes der kun et bestemt antal af til hver erhvervssektor. Toldbestemmelser er også et naturligt fokus, og her går Informations Leder et skridt videre og kalder det rædselsscenariet, i det der lægges op til øget administration på området. Et af forslagene om et trackingsystem, som sporer varen helt frem til forbrugeren bliver kaldet rent sci-fi.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Information, s. 20.

Arbejdsmarkedspolitik: Bøvlet børnecheck
Jyllands-Posten bringer i dag et par artikler om den meget omtalt børnecheck. Sagens kerne er i artiklen ikke forskellen på købekraften og rimeligheden i at børnechecken sendes til udlandet, men EU-Kommissionens afvisning af Danmarks krav om at den skal indekseres. EU-Kommissionen er uforstående over for Danmarks vedholdenhed på et område, som har så lidt økonomisk betydning for landet. Beregninger har tidligere vist at det er under en procent af børnepengene der sendes ud af EU, og udgifter til administration af ny ordning ville æde det meste af den gevinst. På Altinget torsdag, kan man læse at Danmark dog ikke står alene med ønsket om indeksering, idet både Tyskland, Østrig og Irland bakker op om ideen. "I regeringen synes vi ikke, det er rimeligt, at udenlandske lønmodtagere kan sende danske børnepenge hjem til børnene i Østeuropa, hvor leveomkostninger og prisniveauer er markant lavere end i Danmark. Derfor har jeg i de seneste måneder taget problemet op med flere af mine europæiske kolleger. Det betyder nu, at både Tyskland, Østrig og Irland bakker op om Danmarks ønske om at kunne indeksere børnepengene i EU. I sidste ende handler det om at sikre opbakningen til - ikke bare den frie bevægelighed - men til hele EU. Derfor kæmper jeg for, at de EU-regler, som vi skal følge i Danmark, opfattes som rimelige," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Men som det ligeledes fremgår af Jyllands-Posten i dag, så er manglen på arbejdskraft stor, og problemet bliver ikke mindre af, at politikerne trækker i forskellige retninger.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8, 18; Altinget, torsdag.

Sikkerhedspolitik: Fælles EU-hær efter Trump og Brexit?
På Altinget kan man i dag læse flere artikler om Europas forsvarspolitik, og Altinget har i et debatindlæg blandt andet spurgt et debatpanel, om det er tid til at opruste forsvarsbudgetterne og værnepligten i de enkelte EU-lande. I panelet sidder blandt Marie Krarup, forsvarsordfører fra Dansk Folkeparti, og hun mener ikke EU skal være en del af det danske forsvar, og dermed at forsvarsforbeholdet skal beholdes. Tænketanken Europa er dog ikke i tvivl om at Europa behøver i højere grad at stå på egne ben, ikke mindst med usikkerheden omkring USA's støtte til Nato, men også geopolitiske trusler fra Mellemøsten og Afrika spiller ind. Bekymringen deles af Jens Ringsmose, som er institutchef på institut for Militære Operationer på forsvarsakademiet som, der i et debatindlæg konstaterer at den amerikanske præsident, Donald Trump, har forvoldt mere skade på Nato end nogen anden tidligere præsident.
Kilde: Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Varevogn påkører menneskemængde på La Rambla i Barcelona
Som det fremgår af flere medier i dag, inkluderet dagens udgave af både BT og MX-Metro Xpress, så er Barcelona i Spanien blevet ramt af et terrorangreb. Angrebet skete i gågaden La Rambla, hvor der ifølge MetroXpress blev dræbt 13 personer og 80 personer skulle være blevet såret. Hele verden har reageret på hændelsen, og i både BT og MetroXpress kan man læse om reaktioner fra Frankrig, Storbritannien og USA. Mine tanker er med ofrene for dagens forfærdelige angreb i Barcelona og redningstjenesten, som arbejder med den igangværende hændelse. Storbritannien står sammen med Spanien mod terror,” siger Theresa May, premierminister i Storbritannien. Også den amerikanske præsident, Donald Trump har været på Twitter med en melding. ”USA fordømmer terrorangrebet i Barcelona, Spanien, og vil gøre alt, der er nødvendigt for at hjælpe. Vær hårde og stærke, vi elsker jer!”
Kilder: MetroXpress Vest, s. 2-3; MetroXpress København, s. 2-3; BT, s. 8.

Andre EU-historier

Økonomi: Vestager og de 100 milliarder Irland ikke vil have
Både Berlingske og Børsen bringer i dag et par artikler om Irland, og deres manglende ønske om at modtage 100 milliarder kroner, hvis de skulle havne i indbakken. I Berlingskes klumme, fortæller Peter Suppli Benson, deres erhvervsredaktør, at sagen handler om skyldige skattepenge, som Apple skylder i forbindelse med salg i Europa. Apple gennemfører salget gennem sit irske selskab, og dermed til irsk takst. Men Irland nægter at være skatteopkrævere for andre, som finansministeren, Paschal Donohoe udtrykker det. Ifølge Børsen er det EU-Kommissionen, som har fremsat et krav om, at den irske regering inddriver milliardgælden fra IT-giganten.
Kilder: Berlingske, s. 2; Børsen, s. 24.

Udenrigspolitik: Gerhard Schroder under anklage for at være Putins mand i Tyskland
I dagens udgave af Berlingske kan man læse en artikel om ekskansler Gerhard Schroder, som er kommet i modvind på grund af sin fremtidige bestyrelsespost hos en russisk oliegigant, der er ramt af EU-sanktioner. Han beskyldes i avisen, for at ville udnytte sine politiske kontakter i Berlin, til at fremme Putins energipolitiske interesser, og han betegnes endda som upatriotisk af avisen Bild.
Kilde: Berlingske, s. 14.

Økonomi: Roed Frederiksen: Pak sortsynet væk – en stærk krone er godt nyt
I dagens udgave af Børsen kan man læse et debatindlæg af Signe Roed Frederiksen, cand.polit. og cheføkonom, hvor hun slår til lyd for at se positivt på den styrkede krone. Euroen er styrket i forhold til dollaren, og dermed er kronen også styrket, og det svækker eksportmarkederne. Umiddelbart noget der giver grund til bekymring hos eksportvirksomheder, som har to muligheder, at sænke prisen og gå glip af fortjeneste, eller fastholde pris og gå glip af omsætning. Men som Signe Roed Frederiksen påpeger, så er en stærk krone og Euro, et udtryk for at det går godt, og at uroen om Brexit har lagt sig lidt.
Kilde: Børsen, s. 4.

Interne anliggender: Argumentets bløde magt
I dagens udgave af Information kan man læse et debatindlæg af Magnus Falko, Folkebevægelsen mod EU, hvor han svarer igen på et andet debatindlæg fra den 12. august af Søren Rønhede fra Alternativet. Søren talte for EU og de positive ændringer der lå i at store lande afgav suverænitet, da små lande fik stemmer i ministerrådet afhængig af størrelse. Men Magnus Falko mener det er ren abstraktion for befolkningerne, da de nemt kan nedstemmes i rådet.
Kilde: Information, s. 16.

Migration: Ny migrantrute til Europa går via Sortehavet
I dagens udgave af Jyllands-Posten kan man læse en artikel, som beskriver nye migrantruter mod Europa. Ifølge avisen, så oplever Italien færre ankomster til landet, men både Spanien og Rumænien oplever en stigning. Ruten over Sortehavet er blandt andet et resultat af, at ruten over det vestlige Balkan, som mange benyttede i 2015, nu næsten er lukket helt. Det rumænske politi kan melde om cirka seks gange så mange flygtninge i juli i år, i forhold til samme periode sidste år.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14.

Arbejdsmarkedspolitik: EU´s fri bevægelighed blokerer for sociale fremskridt
Finn Sørensen, medlem af Folketinget for Enhedslisten og ordfører for arbejdsmarked og EU´s social- og arbejdsmarkedspolitik har i dagens kronik i Politiken skrevet et indlæg, hvor der tales mod ideen om at give EU mere magt. Ideen om at eksportere den danske model til resten af Europa er slået fejl, og han mener at det i stedet er blevet til større ulighed, fattigdom og massearbejdsløshed. Heller ikke den fri bevægelighed af arbejdskraft falder i god jord hos ham, da det i hans optik har medført flere østeuropæiske arbejdere, og pres på lønniveauer.
Kilde: Politiken, s. 5-6.

Sikkerhedspolitik: Elvere på troldejagt
Som det fremgår af en artikel i Weekendavisen i dag, så udkæmpes informationskrigen på internettet. Kampen mod falske nyheder og propaganda er noget, som Litauere har taget til sig, og ifølge avisen er der mere end 5.000 frivillige litauere, som bekæmper, hvad de kalder, pro-russiske trolde på nettet. Bevægelsen blev startet for tre år siden, og de kalder sig De Litauiske Elvere. Danmark sender soldater til Estland i 2018, som planen er nu, og de skal også rustes til at kunne håndtere problemerne i informationskrigen.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Udenrigspolitik: Det forkætrede fællesskab
I 2007 blev ideen støbt til et museum for europæisk historie, og ophavsmanden er ifølge dagens udgave af Weekendavisen, den tidligere formand for Europa-Parlamentet, Hans-Gert Pottering. Planen var at åbne det i 2014, som markering af 100 års dagen for første verdenskrig, men forsinkelse kom nok meget passende, for i den mellemliggende periode har Europa set sine kriser. Kriser, som den ifølge avisen synes på vej ud af i foråret i år, og avisen spørger derfor, om museet nu er symbolet på at Europa er ved at finde sig selv, og genfinde tillid.
Kilde: Weekendavisen, s. 3.

Grundlæggende rettigheder: Urealistiske luftkasteller
Anne Albinus, lektor emerita retter skytset mod Mads Bryde Andersen, professor i formueret ved Københavns Universitet, I dagens udgave af Weekendavisen. Mads Bryde Andersen har i et tidligere debatindlæg slået til lyd for, at det er et problem, at en dommer i Strassbourg fra eksempelvis Rumænien skal sidde og afgøre en dom over et land, som han aldrig nogensinde har været i. Han mener, at Danmark bør melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men Anne Albinus mener kritikken er helt forfejlet, for ikke blot dømmer dommerne i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men dommerne er også uddannet bredt og i mange lande. At rette kritik mod en dommer på grund af nationalitet, mener hun er helt forkert.
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Interne anliggender: Toppen stikker af
Weekendavisen bringer i dag en artikel, som kigger på uligheden i samfundet, og den konstaterer, at Danmark ikke længere ligger blandt de bedst placerede i EU. Ifølge Danmarks Statistik er den såkaldte ginikoefficient steget fra 22 point i 1991 til knap 29 point i 2015. Selvom om forskellen mellem rig og fattig er blevet større i hele Europa, så undrer det at kløften er blevet dybere i Danmark, hvis man skal tro Eurostat, Europas statistiske departement. Danmark er faldet fra en tredjeplads i 2005, til en niende plads i 2015.
Kilde: Weekendavisen, s. 5.