Fredag den 20. juli

Tophistorier

Trump truer EU med »voldsom gengældelse« i handelskrig
Berlingske og Information skriver begge i dag om den eskalerende handelskrig mellem EU og USA. Berlingske skriver, at den amerikanske præsident, Donald Trump, er klar med nye advarsler til EU. Når EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, kommer til Washington i næste uge, er det ifølge Trump straftold på biler, der skal lægges arm om. Det har han sagt til journalister i Det Hvide Hus. Information skriver, at Trumps eskalerende handelskrig kan blive hans egen værste fjende. Ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, kan Trumps optrappende handelskrig meget vel ende med at ramme USA hårdest. Det er især dennye straftold på kinesiske varer, der kan ende med at reducere den amerikanske vækst med 0,2 procentpoint i løbet af det første år, hvis forslaget effektueres. Men den globale handelskonflikt har bredere implikationer, advarer organisationen i sin dugfriske kvartalsrapport, World Economic Outlook. Her kalder IMF de stigende handelsrestriktioner for “den største nærliggende trussel” mod verdensøkonomien. Lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Jens Ladefoged Mortensen, er helt enig i IMF's analyse. “På finansmarkederne taler man nu om, at hvis udviklingen fortsætter, så kan det betyde et fald på 10-15 procent i aktiekurserne. Det kan udløse endnu mere turbulens på finansmarkederne, hvilket i sidste ende kan forværre det skøn, IMF er kommet med,” siger Mortensen.I et portræt af den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i Weekendavisen skrives der: ”Fortællingen om det, Samuelsen opfatter som frihandelens og globaliseringens lyksaligheder, pejler konstant hans kompas for Danmark. I tiltrædelsesinterviewet med DR lod han forstå, at Danmark - hvis vi ellers formår at drage fordel af globaliseringen - kan ”blive et mønsterbrydersamfund i forhold til resten af verden, som kan sikre demokratiets overlevelse”. Store ord at leve op til. Især i en tid, hvor den amerikanske præsident har indledt en handelskrig mod EU - for nylig kaldte Trump unionen for en ”fjende” - med særtold på stål og aluminium. EU har slået tilbage.”[...]Den tætte sikkerhedspolitiske alliance mellem USA og Danmark er også blevet udfordret af Trumps retorik, erkender udenrigsministeren. Forholdet stikker dog dybere end præsidenten.”I et perspektiv i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen: “”Dette er et lyspunkt i det mørke, som er ved at sænke sig over international politik,” sagde formanden for EU's ministerråd, Donald Tusk, i Tokyo tirsdag, da der var indgået en stor frihandelsaftale mellem Japan og EU. Han kom direkte fra Beijing, hvor det årlige topmøde mellem EU og Kina helt usædvanligt var mundet ud i en fælles erklæring, som støttede det internationale samarbejde om frihandel og slog fast, at uoverensstemmelser skal løses i Verdenshandelsorganisationen WTO og ikke ved ensidige skridt, der kan føre til handelskrige. Adressen var tydelig: Det var den anden Donald. USAs præsident, som lige var draget hærgende rundt i Europa, hvor han langede hårdt ud efter USAs venner og allierede - og lagde sig på maven for Ruslands præsident Putin.”
Berlingske, s. 9, 24-25; Information, s. 9; Weekendavisen, s. 1,3 (20.07.2018)

Sanktioner mod Googles monopol
Weekendavisen og Altinget skriver, at EU-Kommissionen i denne uge idømte Google en bøde på cirka 32 milliarder kroner. Ifølge EU-kommisionens pressemeddelelse fremgår det, at årsagen til milliardbøden blandt andet er, at Google siden 2011 har brugt styresystemet Android til at styrke søgemaskinens position, som folks foretrukne søgemaskine. Google har fået halvanden måned til at ændre praksis og rette ind efter konkurrencenkommissærens påbud. Hvis ikke det sker, vanker der dagbøder på fem procent af af selskabet daglige omsætning. Berlingske skriver, at efter den største konkurrencebøde iEU's historie ramte Google onsdag middag, truer internetgigantens topchef nu med at ville kræve penge af mobilproducenter, der vil fremstille telefoner med Googles Android-software. Sludder fra en, der er taget med fingrene i kagekassen, lyder det fra teleanalytiker John Strand, direktør for Strand Consult, som rådgiver teleselskaber verden over. Andre kritiserer, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager ikke satte kniven ind det rigtige sted. For selvom pengebeløbet på 32 milliarder kroner kun svarer til, hvad Google omsætter for på to uger, har konkurrencekommissær Margrethe Vestagers krav til ændringer i Googles forretning givet internetgiganten en mavepuster. Den anerkendte teknologiekspert og stifter af analysefirmaet Radio Free Mobile, Richard Windsor, mener, at det eneste effektive ville være at forbyde Google at eje Google Play, som sikrer Google indgående kontrol over hele distributionen af apps til de 2,2 milliarder Android-telefoner og -tablets i brug i dag. Den amerikanske konkurrenceekspert og professor ved Fordham University, Mark Patterson, siger til TV-stationen CNN, at Googles største sejr er, at Margrethe Vestager ikke pålagde selskabet at dele de data om brugerne, som er hele grundlaget for Googles forretning. Google vil forsøge at få EU-Domstolen til at hastebehandle et ønske om at få sparket Margrethe Vestagers 90-dagesfrist til hjørne for at undgå ”alvorlig og uoprettelig skade” på forretningen, før selve retssagen om EU-Kommissionens afgørelse kan finde sted. Ifølge spanske El Mundo der i en Leder hilser det velkommen, at konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har idømt Google en bod på 32 milliareder kroner, lægger bøden ikke låg på de undersøgelser der tynger det multinationale selskab. Lederen i Politiken skriver, at Margrethe Vestager er blevet lidt af en rockmama ude i verden. ”Berømt og berygtet på en gang. Nu er Vestager hverken en lille eller særlig dansk politiker, snarere frontkæmper for et europæisk fællesskab, som globale techgiganter har lært at frygte og respektere. For dem er hun ikke dansk, men europæer. Når de er nødt til at respektere hende, er det ikke, fordi hun er en skrap moster, når det passer hende. Heller ikke, fordi hun har god forstand på sit område som EU's konkurrencekommissær. Men af to grunde: Hun har et samlet Europa – EU - i ryggen. Og hun holder sig ikke tilbage fra at holde verdens største selskaber i ørerne, når det gælder skatteunddragelse, konkurrenceforvridning og karteldannelse. […] Bedre kan EU ikke vise, at fællesskabet kan beskytte forbrugerne. Ikke engang de største megaselskaber kan bryde de europæiske konkurrenceregler, uden at der kan vanke en bøde,” skrives der. Berlingske skriver, at Google, få måneder før EU's gigantbøde, skrev sit ikoniske motto ”Don't be evil” ud af sit etiske regelsæt. John Strand, teleanalytiker, direktør i Strand Consult, siger: ”Det må være Googles selvransagelse, fordi man vidste, at EU's afgørelse var på vej. Og jeg kan godt forstå, at Google har droppet det. Margrethe Vestager har jo eftertrykkeligt dokumenteret, at de er onde.” I en Bloomberg Opinion i Jyllands-Posten roser Ferdinando Giugliano EU for at bekæmpe monopoler. ”EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har ry for at være en af verdens mest målbevidste og ihærdige embedsmænd, hvad angår indsatsen mod brud på monopollovgivningen. […] Man kan imidlertid spørge, om EU nu også er et lysende eksempel, når det gælder om at tøjle egne virksomheder. De senere år har adskillige videnskabelige artikler afdækket, hvordan monopolstilling tilsyneladende er noget, der breder sig i USA. Blandt de mulige forklaringer er globalisering og teknologi, men amerikanske monopolmyndigheders forsigtighed i henseende til at tackle ”misbrug af en dominerende stilling” spiller også ind. […] Alligevel viser ny økonomisk forskning, at EU ikke er immun over for øget forekomst af dominerende virksomheder. Professor Jan De Loecker fra det belgiske universitet KU Leuven og professor Jan Eeckhout fra Universitat Pompeu Fabra i Barcelona fremlagde for nylig en prognose for udviklingen i markedsstyrke globalt.” Ifølge Kristeligt Dagblad skrev Vestager på sin Twitter: ”Bøde på 4,34 milliarder euro til Google for tre typer af ulovlige begrænsninger for brugen af Android. På den måde har Google garanteret dominansen af sin søgemaskine.” Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen og BT skriver, at den amerikanske præsident, Donald Trump, hurtigt reagerede og kom med en heftig kritik af EU på Twitter efter milliardbøden. ”Jeg sagde det jo! EU har lige givet en fem milliarder dollar stor bøde til en af vores store virksomheder, Google. De har i sandhed udnyttet USA, men det vil ikke vare ved!,” skrev Trump.
Altinget; Berlingske, s. 10-11, 20; Jyllands-Posten, s. 2, 16; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 1; Weekendavisen, s. 4, 12; Børsen, s. 18; BT, s. 18 (20.07.2018)

Prioritede historier

Hvad vil Løkke, Mette F. og de andre i EU?
Politiken skriver, at det i kredsen af EU-lande er kommet på dagsordenen at oprette flere former for lejre. På et topmøde i slutningen af juni besluttede stats- og regeringscheferne at se nærmere på to modeller. Den ene ide på bordet er 'kontrollerede centre' inden for EU. Her kan asylansøgerne sidde, mens deres sag afgøres, hvorefter hurtig og sikker ekspedition skal sikre, at flygtninge med krav på beskyttelse tildeles netop det, mens øvrige sendes hjem. Det skal være frivilligt for det enkelte medlemsland at deltage i samarbejdet om den slags centre. Herfra kan flygtninge med krav på asyl efterfølgende fordeles til forskellige EU-lande. Også andre end det land, hvor centeret ligger. Den anden ide på bordet er det, stats- og regeringscheferne har valgt at kalde 'landgangsplatforme' uden for EU. Her skal flygtninge og migranter reddet på Middelhavet placeres, mens de venter på at få deres asylsag behandlet. Det skal ske i tæt samarbejde med tredjelande og FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). I Danmark er regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen i gang med sit eget projekt. Regeringen arbejder sammen med europæiske kolleger for at etablere et udrejsecenter uden for EU for afviste asylansøgere. Politiken skriver yderligere, at Socialdemokratiet fastholder, at Danmark skal kunne gå enegang og indføre stop for spontan asylbehandling ved grænsen. Men politisk leder for det Radikale Venstre, Morten Østergaard, siger: ”Spørgsmålet om asyl står og blinker som en lakmusprøve på, om man vil løse europæiske problemer sammen med de andre EU-lande eller gå enegang.” Østergaard mener yderligere, at hvis Radikale Venstre skal gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister, skal hun droppe sit ønske om stop for asyl ved den danske grænse og gå efter en fælles europæisk løsning. I en kommentar i Weekendavisen skriver Gunnar Olesen, cand.scient.pol,: ”Der er næppe tvivl om, at Morten Østergaard forsøger at lave en Macron ved at appellere til frygt for 'mørke kræfter' og til alt moderne og fremadrettet gennem EU og globalisering. Men Danmark er ikke Frankrig, Østergaard er ikke Macron, og DF er ikke Front National.”
Politiken, s. 1, 4; Weekendavisen, s. 12 (20.07.2018)

Trump/Putin
I Lederen i Kristeligt Dagblad skrives der, at Donald Trumps forhold til Rusland på forunderlig vis skriver sig ind i amerikansk historie. Den amerikanske præsidents opførsel kulminerende med ugens topmøde med de russiske præsident Vladimir Putin. ”Trump varetager jo åbenlyst russiske interesser. Han nedtoner besættelsen af Ukraine, udvander sanktionerne mod Rusland, underminerer NATO, støtter europæiske politikere, der vil svække EU, har kaldt EU for USAs vigtigste modstander, undergraver internationale handelsaftaler, der holder vestlige demokratier forpligtet på et internationalt regelsæt. Og forleden, stående ved siden af Putin, sagde han, at han tror på den russiske præsident, der bedyrer, at han intet har at gøre med det digitale angreb på Det Demokratiske Parti under valget i 2016,” skrives der blandt andet. I et essay i Weekendavisen spørger Jonathan Chait: ”Hvem mødte Vladimir Putin i denne uge i Helsinki – sin amerikanske modpart eller sin amerikanske hjælper? En troværdig teori om et svimlende spind af aftaler og interesser.”
Weekendavisen, s. 8-9, 12 (20.07.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

EU vil stoppe indgreb mod lastbiler
EU-Kommissionen meldte torsdag ud, at Danmark skal annullere den nye regel om tidsbegrænset parkering for lastbiler, der holder ind på rastepladser langs de danske motorveje, skriver Børsen og BT. I åbningsskrivelsen skriver kommissionen, at tidsbegrænsning på 25 timer er ulovligt. Derudover kritiserer EU-Kommissionen også, at den den nye danske regel, der trådte i kraft 1. juli, gør det umuligt at overholde hviletidsreglerne, og at den påvirker udenlandske selskabers ret til at levere transporttjenester i Danmark. Hvis ikke Danmark retter ind truer kommissionen med en retssag.
Børsen, s. 16; BT, s. 6 (20.07.2018)

Institutionelle anliggender

EU opfordrer til at forberede sig på Brexit
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at både medlemslande og virksomheder på alle niveauer må optrappe deres forberedelser på alle udfald af forhandlingerne om den britiske exit fra EU. Sådan lyder opfordringen fra EU-Kommissionen torsdag. “Selv om der i EU arbejdes dag og nat for at nå frem til en aftale, der sikrer, at Storbritanniens udtræden foregår på en velordnet måde, vil det uden tvivl skabe problemer, uanset om der foreligger en aftale eller ej,” lyder det i en meddelelse fra EU-Kommissionen ifølge Børsen.
Børsen, s. 18; Jyllands-Posten, s. 15 (20.07.2018)

Efterskælv fra kolonierne
I et perspektiv i Weekendavisen skriver Peter Fibiger Bang, lektor Saxo-Instituttet Københavns Universitet: ”Imperium og nationalstat er ikke hinandens modsætninger. Den postkoloniale tankegang gør sociologen Krishan Kumar op med i en ny bog. I stedet er nationalisme afgørende for imperiers udvikling. […] Oven på Anden Verdenskrigs ragnarok gik man i gang med at skabe en postnational orden i Europa. Aldrig mere skulle de europæiske nationer kastes ud i en altødelæggende krig med hinanden. Enhed skulle med tiden afløse national opsplitning. Men hvis nationen skulle vige i Europa for en imperielignende enhed, så måtte imperierne til gengæld på globalt plan give plads for nationen. […] I Europa har Den Europæiske Union vist sig at danne en ramme om særdeles livskraftige nationer. Og hvis kolonirigerne blev opløst på verdensplan, så stod to nye globale supermagter klar til at tage over.”
Weekendavisen, s. 12 (20.07.2018)

Fremad mod fortiden
At en række centrale personer i Det Konservative Parti ser en lige linje fra Storbritanniens imperietid til Brexit, er en påstand, der ofte gentages i de britiske medier. Det skriver Weekendavisen. Som eksempler på, hvordan drømmen om tidligere tiders storhed afspejles i britisk politik i dag, peger de blandt andet på premierminister Theresa Mays første store EU-tale efter Brexit-afstemningen, hvor hun lancerede ideen om Global Britain og sagde, at Storbritannien igen vil være ”et land, der rækker ud over Europas grænser, et land, der drager ud i verden for at opbygge forhold med gamle venner og nye allierede”. Simon Richards, direktør for The Freedom Association, en ultraliberal organisation på den konservative højrefløj, siger: ”Økonomisk har EU aldrig givet mening for Storbritannien, fordi vi havde helt andre handelsmønstre,” Richards mener også, at det er fremtiden for briterne. ”Jeg forventer ikke, at alle imperiets folk kaster sig på maven for os, men det hjælper naturligvis, at der er et fælles sprog og et fælles juridisk system. Folk har aldrig helt indset vigtigheden af, at det britiske juridiske system blev spredt under kolonitiden,” tilføjer han.
Weekendavisen, s. 11 (20.07.2018)

Interne anliggender

Orbánisering
I en kommentar i Weekendavisen skriver historiker og journalist, Adam Holm, blandt andet: ”Viktor Orbán var en kuriøs skikkelse, man let overbærende kunne ryste på hovedet ad for fem år siden. For tre år siden, da flygtningestrømmen tog kraftigt til, viste den ungarske præsident tænder og snerrede på en måde, der gav bange anelser. Dengang gik det så hårdt for sig ved de ungarske grænseposter, at Luxembourgs mangeårige udenrigsminister Jean Asselborn anbefalede, at man smed Ungarn ud af EU. […] Men Orbán er kun lige gået i gang. Da han i januar i år var inviteret til Bayern som gæstetaler for CSU, søsterparti til kansler Angela Merkels CDU, sluttede han af med en oprømt erklæring om, at ”2018 bliver året, hvor de europæiske befolkningers vilje bliver genskabt”. Og man må give ham, at han gør noget for at omsætte ordene til virkelighed. Orbáns 'Idéer fra 2018' går ud på at give de kristent orienterede nationalstater suveræniteten tilbage over egen skæbne. Det indebærer færrest muligt muslimer i Europa.”
Weekendavisen, s. 2 (20.07.2018)

Klima

Godt nyt for grøn energi
CO-kvoter er grundstenen i EU's grønne omstilling. Men systemet har aldrig fungeret, fordi kvoteprisen har haltet. Det skriver Jyllands-Posten. Men nu brager priserne i vejret og er lige nu på den højeste pris siden foråret 2011. EU-Kommissionen har senest opgjort overskuddet af CO2-kvoter til 1,65 mio. Når prisen alligevel har taget et tigerspring, hænger det sammen med, at EU-landene i februar blev enige om en reform af det betændte kvotemarked. Karsten Capion, chefkonsulent i Dansk Energi, siger: ”Den seneste reform af kvotemarkedet i EU lader til at have genoprettet tilliden til, at kvotemarkedet potentielt kan levere varen, og det er glædeligt.”
Jyllands-Posten, s. 3 (20.07.2018)

Socialpolitik

De svageste ældre er en af fremtidens helt store udfordringer for Europa
En ny europæisk undersøgelse viser at Danmark er et af de lande, der bruger allerflest penge på ældre. Det skriver Kristeligt Dagblad. Men i hele Europa er der også brug for at investere i ældre, for dem bliver der flere af i hele Europa. Det er særligt de svage ældre, der er en europæisk udfordring. Professor Jon Kvist, der forsker i socialpolitik og økonomi ved Roskilde Universitet, har sammen med en række andre europæiske forskere lavet en stor, men endnu ikke offentliggjort undersøgelse af udgifter til ældrepleje i 35 europæiske lande. Det er særligt borgere på 80 år og opefter, der bliver flere af i Europa. Det er den hurtigst voksende aldersgruppe af alle i EU-landene, viser tal fra Eurostat. Andelen af personer på 80 år og opefter vil således stige fra 5,9 procent i 2020 til 12,7 procent i 2080.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (20.07.2018)

Venstrefløjen har ladt de fattige i stikken
Venstrefløjen har over de seneste årtier skiftet vælgerne ud. Den franske økonom Thomas Piketty leder i vælgervandringerne efter svar på, hvorfor uligheden er steget så meget de seneste årtier, uden at venstrefløjen har gjort en større indsats for at bremse den. Piketty siger: ”I det lange løb er det ikke muligt at have et Europa uden fælles omfordelende beskatning på europæisk niveau. Du kan ikke have frihandel, frie kapitalbevægelser og fri bevægelighed indenfor det store økonomiske område uden at have en beskatning, der omfordeler og i særlig grad en skat på de mest magtfulde økonomiske aktører.” Det er derfor nødvendigt at genvinde troen på, at man kan tøjle globaliseringens ulighedsskabende effekter internationalt. Ifølge Thomas Piketty skal det ske gennem en større demokratisk reform af Europa. Konkret foreslår han oprettelsen af en europæisk forsamling bestående af medlemmer af de nationale parlamenter, der så vil få mandat til at stemme om f.eks. en europæisk selskabsskat. Piketty mener ligeledes, at det er meningsløst at tale om et fælles budget for eurozonen uden at tage fat på, at budgettet skal finansieres ved hjælp af skatteopkrævninger. Og at disse skatteopkrævninger sagtens kan ske uden, at det fører til store overførsler mellem landene, som tyskerne frygter så meget.
Information, s. 1, 8, 9 (20.07.2018)