Fredag den 25. maj

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: I dag får du lidt af magten over dine data tilbage - men hvad betyder det?
Fredagens store EU-historie i de danske medier er nyheden om, at EU’s nye lovpakke kaldet “General Data Protection Regulation” (GDPR) træder i kraft i dag. Lovpakken skal give EU-borgere bedre kontrol med deres data. “EU’s målsætning er at sørge for, at data ikke bliver indsamlet til andre formål, end hvad der er nødvendigt, og hvad forbrugere giver klart samtykke til. Det er et afgørende skridt for tilliden til, at kun relevante oplysninger indsamles,” siger seniorjurist i forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup til Berlingske. Ekstra Bladet skriver, at Rikke Frank Jørgensen, der er seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, forudser, at firmaer som Facebook og Google kommer under skærpet tilsyn. “Der er stadig en grundlæggende konflikt mellem den forretningsmodel, som for eksempel Facebook har, og de her regler. Deres model er at samle så meget information som muligt om os, fordi der er rigtig mange penge i vores data. Jo mere info, jo flere penge. Men de nye regler handler om at samle så lidt data som muligt og kun til konkrete formål. Derfor bliver det rigtig spændende at se, om der kommer til at køre sager på det,” siger Rikke Frank Jørgensen. Information fortæller, at det fremover bliver mere tydeligt for forbrugerne, hvilke oplysninger, som man giver tilsagn til, kan bruges af virksomhederne. “Desuden skal samtykket være frivilligt. Det indebærer, at en virksomhed ikke kan stille som betingelse for at bruge deres tjeneste, at du giver dem ret til at behandle dine persondata, med mindre det er ‘nødvendigt’, for eksempel for at tjenesten kan fungere,” skriver avisen endvidere. Ikke alle er dog lige positivt stemt overfor implementeringen af dataregulativet. Jyllands-Posten bringer således en kronik af advokat Øjvind Hulgaard, der blandt andet spørger: Hvorfor skal reglerne gælde alle erhvervsdrivende, som for eksempel den lokale tømrermester, som ikke ligger inde med andre oplysninger om os end navn, adresse, telefonnummer, e-mail mv. Hvorfor er der ikke nogen, der i den politiske proces får den tanke, at det kæmpemæssige bureaukrati, der indføres her, er unødvendigt i forhold til hovedparten, formentlig mere end 95 procent, af alle danske virksomheder? Hvorfor ikke begrænse reglerne til at gælde de få typer af virksomheder, som ligger inde med personfølsomme oplysninger, som det er vigtigst, at der passes på?” Samme avis bringer et interview med Vera Jourova, EU-kommissær med ansvar for de nye databeskyttelsesregler. Hun mener ikke, at mindre firmaer bliver unødigt besværet af de nye regler: “Lad os tage et firma, der samler data fra sine kunder, som ved, at data samles, fordi de gerne vil være i kontakt. En typisk kundeliste. Firmaet samler ikke data for at sælge det videre eller tjene penge direkte på dataene. Til det firma har jeg et simpelt råd: Opbevar dataene godt sikret. Her er de nye regler ikke revolutionerende. De kan fortsætte, som de altid har gjort,” siger Vera Jourova. Politiken bringer et portræt af Cristina Gulisano, som er direktør i Datatilsynet, der skal håndtere borgernes klager og føre tilsyn med, at myndigheder og virksomheder overholder den nye databeskyttelseslov og -forordning. “Bøder indgår i værktøjskassen på linje med alle mulige andre ting som påbud og forbud. Men det er forventningen fra EU-Kommissionens side, at der udstedes bøder, for selve årsagen til forordningen var, at det stod sløjt til med håndhævelsen og respekten omkring reglerne og beskyttelsen af privatlivet. Nu må vi se; i sidste ende skal en dommer jo overbevises, og det er domstolene, som vil sætte niveauet. Men der bliver holdt øje, jeg skal fortælle EU, hvad vi gør i Danmark,” siger Gulisano. Politiken skriver endvidere, at mens andre EU-landes datamyndigheder selv kan udskrive administrative bøder, har Datatilsynet kun fået ret til at udstede såkaldte bødeforlæg i simple sager, hvor overtræderen erkender sin skyld, og at det ifølge flere eksperter vil gøre den danske håndhævelse af reglerne svagere end i andre lande. “Ordningen i Danmark gør håndhævelsen mere tandløs end i andre EU-lande,” siger Peter Blume, professor i dataret ved Københavns Universitet, til Politiken.
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Ekstra Bladet, s. 20-21; Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 1, 6-7, 12-13, 23; Politiken, s. 1, 4; Kristeligt Dagblad, s. 5, 6; MX-MetroXpress, s. 12; Børsen, s. 4, 12, 30; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Rom og Bruxelles holder øje med Conte
Jyllands-Posten skriver, at den politisk ubeskrevne advokat og kandidat til posten som premierminister, Giuseppe Conte, torsdag mødtes med Italiens præsident, Sergio Mattarella og de politiske ledere, og at han i næste uge skal have godkendt sin regering i parlamentet. Allerede nu, skriver Jylllands-Posten, er der dog tvivl om, hvorvidt det er ham eller de to partiledere, Luigi di Maio fra Femstjernebevægelsen og Matteo Salvini fra Lega, som bestemmer, hvem der skal sidde i de forskellige ministerier, og hverken præsident, opposition eller EU synes at være helt beroligede over udsigten til, at Italien mere end to måneder efter valget den 4. marts får en regering, som består af to populistiske partier, der begge i varierende grad har agiteret mod EU. Børsen bringer en analyse af avisens udenrigsredaktør, Hakon Redder: “Er man optimist, tror man på, at markedernes negative reaktion på de mest EU- og eurokritiske punkter i de lækkede regeringsgrundlag - og den efterfølgende udlugning - bliver videreført i selve regeringen. Altså at Di Maio og Salvini - og selvfølgelig premierminister Conte - retter ind efter den EU-bestemte budgetdisciplin. De mere frygtsomme hælder til, at EU-modstanden kun er midlertidig indpakket for at præsident Sergio Mattarella ikke stopper regeringsdannelsen. I så fald går den europæiske union urolige tider i møde. Den nye regering i Rom er budbringer for EU’s kollaps,” skriver han. Samme avis bringer en advarsel fra Thomas Thygesen, cheføkonom i SEB, som opfordrer ECB til at stoppe finansmarkedernes angreb på den kommende regering i Italien. “For at berolige markederne skal ECB sende et tydeligt signal om, at hvis Italien ikke foretager sig noget fuldstændigt hjernedødt, så skal de beskyttes,” siger han. Berlingske skriver, at favoritten til den vigtige post som finansminister er Paolo Savona, en 81-årig og velestimeret økonomiprofessor, der på sine gamle dage er sprunget ud som rabiat modstander af den euro, han selv var med til at forberede indførelsen af. “EU-projektet lider af en medfødt uretfærdighed, og vi er nødt at udarbejde en plan B for at forlade euroen, hvis det skulle blive nødvendigt,” skriver Savona således i en ny bog. Samme avis skriver, at den danske finansminister, Kristian Jensen (V), også følger med i partiernes politik. “Jeg synes, det er bekymrende, at de så klart signalerer en tilbagerulning fra en ansvarlig økonomisk politik,” siger han. Weekendavisens lederskribent skriver: “Det er naturligvis bekymrende, at Den Femstjernede Bevægelse og partiet Lega, der kommer fra hver sin fløj i det politiske spektrum, er blevet valgt på en aggressiv anti- EU- politik, deportation af asylansøgere i tusindvis og en økonomisk politik, der vil slå bunden ud af den i forvejen tomme statskasse. Det er klassisk populisme fra begge fløje: En nationalistisk, antiglobaliseringspolitik, der hævder at forsvare folket mod en grum, bureaukratisk elite.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 5; Børsen, s. 30-31; Berlingske, s. 8, 9; Weekendavisen, s. 14

Udenrigspolitik: Europa vil gerne komme Iran i møde, men får svært ved det
Information skriver, at Iran har svaret igen på USA’s aflysning af atomaftalen ved at stille en række vidtgående krav til aftalens europæiske partnere: De europæiske partnere skal fortsætte med at købe olie af Iran, europæiske banker skal garantere samhandlen med Iran, og Europa må ikke stille betingelser om Irans regionale politik eller dets ballistiske missilprogram. “Det kan godt fremstå, som om kravet er en stillingtagen og et engagement på et dybere og mere strategisk niveau med Iran, men det, mener jeg egentlig ikke, er tilfældet. Meget af den oprindelige JCPOA-aftale handler netop om at etablere de finansielle rammer, der kan sikre samhandlen og om gensidige økonomiske garantier. Spørgsmålet om Irans regionale politik og ballistiske program er også noget, EU er urolig for og kritiserer, og på den måde er det en balanceakt for EU. Jeg tror, der er et ret højt niveau af bevidsthed i Europas hovedstader om, hvor langt man vil gå i samarbejdet med Iran,” siger Julien Barnes-Dacey, som er forsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations. Jyllands-Posten skriver, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, torsdag drog af sted på et todages visit til Rusland, hvor han, udover at mødes med præsident Putin, også skal være æresgæst ved et internationalt økonomisk forum i St. Petersborg. På dagsordenen er blandt andet atomaftalen med Iran, hvor Macron håber at finde en form for fælles fodslag med Putin. De europæiske ledere og Rusland kæmper for at holde aftalen i live, selv om USA ikke længere vil være med, og Macron håber derfor, at Putin kan være med til at overbevise Iran om at blive i aftalen og ikke genoptage sine atomaktiviteter. Rusland ønsker at bevare aftalen, som den er, mens EU, Frankrig, Storbritannien og Tyskland ønsker den udvidet til også at gælde efter 2025, som er skæringsdatoen i den nuværende aftale.
Kilder: Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 15

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Op på barrikaderne!
Berlingske bringer en klumme af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: “Er Europa i stand til at forsvare og bevare det, som kaldes ‘multilateralismen’ - det sæt af aftaler, regler og institutioner, der sikrer samarbejde og nødvendige kompromiser om løsning af fælles opgaver? Det er et aftalesystem, som møjsommeligt er bygget op efter Anden Verdenskrigs afslutning, med især USA som den drivende kraft. Men med Trumps ‘America First’ program oplever vi nu et USA, som ensidigt opsiger internationale aftaler - handelsaftaler, klimaaftale og senest Iran-aftalen - og som modarbejder de institutioner, USA selv har været med til at etablere. I forvejen ved vi, at Kinas og Ruslands tilgang til internationalt samarbejde er ‘unilateral’ - at sikre nationale interesser uden hensyn til helheden. Efter at USA - forhåbentlig midlertidigt - har meldt sig under unilateralismens faner, er der kun EU tilbage til at beskytte multilateralismen.”
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Handel: Mærsk-topchef i hårdt angreb på Kina
Berlingske og Børsen skriver, at Mærsk-topchef Søren Skou benyttede Danske Rederiers årsdag til at kritisere de kinesiske myndigheder og hylde det europæiske samarbejde. “Kina forhindrer os i at sejle med varer mellem to kinesiske havne, samtidig med at EU tillader, at kinesiske rederier sejler mellem europæiske havne. Det er ikke konkurrence, og det er ikke fair. Det er kun gennem et stærkt EU, at vi kan påvirke og styrke vores erhverv,” sagde Mærsk-chefen, som konkluderede: “EU er vigtigere end nogensinde før. Det bliver den afgørende drivkraft inden for frihandel ikke mindst i en tid, hvor USA ser ud til ikke at ville have frihandelsførertrøjen mere. Vi har som erhverv brug for et stærkt EU, et EU som går op mod den generelle diskriminering, som vi bliver udsat for.”
Kilder: Berlingske, s. 3; Børsen, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Domstol afviser sag om lukning af ROJ TV
Information og en række andre medier fortæller, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afvist en klage fra den kurdiske tv-station ROJ TV, der i 2014 mistede sin sendetilladelse i Danmark, fordi den er dømt for at være talerør for den kurdiske arbejderbevægelse, PKK, der blandt andet står på EU’s terrorliste. “Retten konstaterede, at tv-stationen ikke kunne nyde godt af beskyttelsen i artikel 10, da den havde forsøgt at anvende denne ret til formål, der var i strid med værdierne i konventionen,” skriver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin afgørelse.
Kilder: Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 7; MX-MetroXpress, s, 3

Institutionelle anliggender: Prøv bare at foreslå franskmændene, at man drøfter det hele på engelsk
Information bringer en kronik af Søren Dalsgaard, som er tolk ved Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Skal vi i fremtiden fortsat have et livligt europæisk demokrati, så indebærer det, at man i EU-regi kan forhandle mellemstatsligt om fælles lovgivning. At denne mangesprogede lovgivning kan prøves ved en fælles domstol. Og sandelig også at folkevalgte MEP'er kan give deres besyv med og udøve parlamentarisk kontrol. I alle disse sammenhænge er ubesværet mundtlig kommunikation uomgængelig. For at en sådan kommunikation kan fungere i en flersproget virkelighed, er tolkning ikke alene det umuliges kunst, men også en demokratisk nødvendighed.”
Kilde: Information, s. 12-13

Konkurrence: Gazprom slipper for bøde efter forlig med Vestager
Information og en række andre medier fortæller, at EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, torsdag har indgået forlig med Gazprom, der var anklaget for at tage overpriser i Øst- og Centraleuropa. Den russiske gasgigant lover nu at rette ind og slipper dermed for at få en bøde for at misbruge sin dominerende position på markedet.
Kilder: Information, s. 9; Altinget; Børsen, s. 30; Jyllands-Posten, s. 2

Institutionelle anliggender: De Radikales Jens Rohde stiller op til Folketinget
Information og en række andre medier fortæller, at Jens Rohde, der i øjeblikket er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, stiller op til Folketinget ved næste valg. “Mange har henvendt sig til mig og sagt, at der mangler en stemme som min i Folketinget. Det har jeg nu overvejet og sagt ja til. Der er andre, som har bevæget sig i en retning, jeg mener er uacceptabel, og som kræver opposition. Derfor stiller jeg op,” siger Jens Rohde.
Kilder: Information, s. 9; Altinget; Berlingske, s. 7; BT, s. 10; Børsen, s. 26; MX-MetroXpress, s. 2

Institutionelle anliggender: Et liberalt Europa kan og skal ikke styres fra Bruxelles
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet (V). Han skriver blandt andet: “Venstres vision for et fremtidig EU-samarbejde er, at det sætter rammen om et demokratisk og økonomisk stabilt Europa, hvor det indre marked er kernen i samarbejdet. Vi ser et Europa, hvor sikkerhed og sikring af de ydre grænser bliver prioriteret meget højt. Det enkelte medlemsland har til gengæld selv ansvaret for egne borgeres velfærd. Det er med andre ord ikke EU's opgave at bestemme detaljer i de enkelte staters prioriteringer i forhold til velfærd, sundhed og uddannelse for bare at nævne nogle få områder, EU skal holde sig fra.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Frihandelsaftale med USA: USA’s bilindustri skal genrejses på et fundament af toldmure
Jyllands-Posten skriver, at biler har været en central del af forhandlingerne mellem EU og USA om en transatlantisk frihandelsaftale (Transatlantic Trade and Investment Partnership - TTIP). Blandt andet har det været meningen, at biler typegodkendt i USA eller i et EU-land automatisk typegodkendes i begge lande modsat nu, og at al importtold skulle bortfalde. Forhandlingerne om en handelsaftale mellem USA og EU har imidlertid ligget stille siden efteråret 2016, og intet tyder på, at de vil blive genoptaget foreløbig. Tværtimod retter USA’s mere aggressive handelspolitik under præsident Trump sig i øjeblikket mod Japan, Sydkorea og EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Udenrigspolitik: Hvad gør vi, hvis Erdogan vil være tyrkernes pave - uanset hvor de bor?
Jyllands-Posten bringer et interview med Liberal Alliances udenrigsordfører, Henrik Dahl, som opfordrer til at tænke identitetspolitik ind i Danmarks udenrigs-og sikkerhedspolitiske strategi. Med henvisning til den højspændte og aktuelle konflikt i Spanien, hvor kræfter i Catalonien vil rive sig løs, siger han blandt andet: “Den nye kollektivisme rokker ved den orden, som den er en del af, og den kan blive grim ved dem, som skal defineres ud.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: Dansk eksborgmester i Ipswich må ikke blive statsborger i Storbritannien
Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at det halter gevaldigt med de britiske myndigheders evne til at håndtere de tre millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien, og som på grund af Brexit skal have et nyt juridisk grundlag for at bo i landet. Således kan danske Inga Lockington, født Larsen, som har siddet i byrådet i østengelske Ipswich i to årtier og endda været byens borgmester, ifølge de britiske myndigheder ikke levere tilstrækkeligt bevis for, at hun har boet permanent i Storbritannien, og hun har derfor fået afslag på at blive britisk statsborger.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 14

Handel: Minister vil slanke de lange købsvilkår på nettet
Politiken skriver, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er klar til mere kontrol med nethandelsvarer fra lande uden for EU. “Vi vil gøre op med den 'information overload', som forbrugerne oplever i dag, så forbrugerne bedre kan overskue den relevante information. Det er selvsagt vigtigt, at det ikke sker på bekostning af forbrugersikkerheden. Vi gør op med tankegangen om, at flere oplysninger skaber bedre beskyttelse af forbrugerne,” siger Brian Mikkelsen.
Kilde: Politiken, s. 11

Landbrug: Skal Jorden virkelig blive til en slumplanet?
Politiken bringer en kronik af Pia Olsen Dyhr, formand for SF, Trine Torp, miljøordfører for SF, og Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF. De skriver blandt andet: “Det kan godt være, at Venstre for nylig farvede sit logo grønt, men faktisk trækker den nuværende regering i den gale retning. Regeringen skal roses for at have udlagt mere urørt skov end tidligere, fair nok, men her stopper vores begejstring. For hver eneste gang naturen og landbrugets interesser skal vægtes mod hinanden, lader regeringen landbrugets veje tungest. Regeringen søger netop nu at reducere de EU-beskyttede Natura 2000-områder med netto 23.000 hektar. Det har selv kommuner og landmænd protesteret over. Man skal her have med, at Danmark i forvejen har den mindste andel af landarealet udpeget som Natura 2000 i hele EU, nemlig sølle 8,3 procent. Men frem for at se Natura 2000 som et problem for landbruget, bør landmændene benytte de muligheder, EU giver for at få naturstøtte til den slags arealer.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Klima: Regeringen glemmer energibesparelser i energiudspil
Politiken bringer et debatindlæg af Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet (K), EPP-gruppen. Han skriver blandt andet: “I øjeblikket kører der intensive forhandlinger i Bruxelles om et nyt ambitiøst energieffektivitetsdirektiv (EED), og for en måned siden godkendte vi i Europa-Parlamentet med massivt flertal et nyt bygningsdirektiv (EPBD), som lægger kimen til massive energibesparelser i vores bygninger. Bygningsdirektivet er også godkendt af EU's energiministre - vel at mærke med dansk støtte. Hvorfor i alverden reflekteres disse prioriteter ikke i et nyt energiudspil, som skal række ud i fremtiden?”
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Ti familier vil slæbe EU i retten for klima-nøl
Politiken skriver, at ti familier i og uden for Europa i går indleverede en samlet sag mod Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd ved EU-domstolen i Luxembourg. “De ti familier har lidt skade af klimaforandringerne, og deres børn vil blive endnu hårdere ramt af følgerne af udledningen af CO2. De mener, at deres grundlæggende rettigheder som EU-borgere er krænket, og derfor anlægger de sag mod EU'slovgivende forsamlinger, som de ikke mener har gjort nok for at standse klimaforandringerne,” siger professor Gerd Winther, som forsker i europæisk miljøjura ved universitetet i Bremen og er en af dem, som skal føre sagen ved EU-Domstolen på vegne af de ti familier.
Kilde: Politiken, s. 12

Institutionelle anliggender: Bedre kontrol med EU er nødvendigt
Politiken bringer et debatindlæg af Jens-Peter Bonde, forfatter og redaktør for EUABC.dk, og Uffe Østergaard, medlem af Europa-Parlamentet og professor i historie. De skriver blandt andet: “Danmark og Folketingets Europaudvalg har i mange år kæmpet for mere åbenhed i EU. Vi har vundet mange sejre med gradvis åbning af ministerrådets møder, når der forhandles nye love i EU, og når der stemmes om det endelige resultat. Men EU har forladt traktatens såkaldte ‘almindelige lovgivningsprocedure’ med op til tre behandlinger i EU. Den omstændelige, men også mere åbne og demokratiske metode er erstattet med en ny, uformel beslutningsmetode, som kaldes for trepartsforhandlinger - eller ‘triloger’. EU’s tre institutioner, kommissionen, ministerrådet og Europa-Parlamentet, mødes uformelt og indgår kompromiser om lovenes udformning.”
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Nejsiger: “Man kan ikke retfærdiggøre at tage livet fra et ufødt barn”
Politiken rapporterer fra Irland, hvor befolkningen i dag ved en forfatningsafstemning skal beslutte, om landets forbud mod abort skal afskaffes. Som reglerne er i dag, er abort kun lovligt, hvis moderens liv er i akut fare. Blandt EU-landene har kun Malta lignende regler på området, skriver Politiken. Børsen skriver, at folkeafstemningen finder sted med hidtil usete begrænsninger på politisk annoncering fra Google og Facebook. Således har Google de seneste uger nægtet at bringe annoncer relateret til afstemningen uanset afsender, mens Facebook har afvist alle udenlandske annoncører.
Kilder: Politiken, s. 10; Børsen, s. 32

Konkurrence: Haves: Stemmer - Ønskes: Stemmesluger
Politiken bringer en analyse af de danske partiers forberedelser til næste års valg til Europa-Parlamentet: “Et af de navne, der igen og igen dukker op, er EU-kommissær Margrethe Vestagers. Jamen, hvorfor skulle hun dog gøre det, kan man spørge? Fordi hun på ingen måde er sikker på at blive genudnævnt som EU-kommissær, når der skal vælges ny kommission næste sommer. Det er efter Europa-Parlamentsvalget og efter, at der har været valg i Danmark. Hverken Socialdemokratiet eller Venstre vil umiddelbart give posten fra sig, selvom Vestager har presset dem hårdt ved at meddele, at hun er klar til en tørn til. De bider ikke umiddelbart på. Derfor rygterne om Europa-Parlamentet og vel at mærke rygter, som både høres hos Radikale Venstre og internt i kommissionen. Vestager ville kunne støvsuge stemmer og samtidig placere sig selv centralt i europæisk politik.”
Kilde: Politiken, s. 13

Interne anliggender: EU og Venstre
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth EU-ordfører for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: “Venstres to mest profilerede kandidater til Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard og Søren Gade er rygende uenige om, hvem der skal være formand for Europa-Parlamentet. Løkkegaard peger på den overbeviste føderalist Guy Verhofstadt, men ham vil Gade overhovedet ikke vide af at dømme efter Weekendavisen den 18. maj. Jeg gad nok vide, hvor vi egentlig har Venstre i forhold til det kommende parlamentsvalg?”
Kilde: Weekendavisen, s. 15

Migration: Ny EU-aftale med ulande på trapperne
Altinget skriver, at EU’s udviklingssamarbejde, Cotonou-aftalen, med 79 lande i Afrika, Stillehavet og Vestindien skal fornys, og at udenrigsministrene mandag mødes i Bruxelles for at finde fælles fodslag om det endelige forhandlingsmandat. Danmarks udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), er særdeles positiv over for det foreløbige resultat. “Vi havde en rigtig god drøftelse om Post-Cotonou, og den tekst, der ligger nu, er en fin og afbalanceret kompromistekst,” siger hun.
Kilde: Altinget

Landbrug: Dansk vinområde får eftertragtet ny status
Børsen skriver, at Kolding-vinbonden Sven Moesgaard har fået EU til at anerkende et nyt vindistrikt omkring hans marker i landsbyen Dons, der dermed har samme lovmæssige status som eksempelvis vindistriktet Champagne eller St. Emillion i Bordeaux. Det er første gang, at et geografisk afgrænset vinområde i Danmark på den måde er blevet anerkendt som noget enestående, skriver Børsen.
Kilde: Børsen, s. 20-21

Klima: Danske eksperter: Usikkert om forbud mod sprøjtemiddel vil redde bier
Altinget skriver, at Folketingets partier tirsdag i denne uge behandlede et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der ville betyde, at dansk landbrug ikke har mulighed for at søge dispensation til at bruge tre insektmidler, såkaldte neonikotinoider, som EU for nylig besluttede at forbyde til udendørs brug, fordi de udgør en risiko for bier. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) gjorde det klart, at regeringen ikke agter at stemme for forslaget, og ifølge en række danske eksperter, er der da heller ikke noget entydigt svar på, om et absolut dansk forbud vil være at foretrække frem for en stram dispensationspraksis.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Første EU-valg efter Brexit kan skabe et nyt politisk landskab
Altinget bringer en analyse af næste års valg til Europa-Parlamentet: “Ifølge Europa-Parlamentet er der blevet skabt over 70 nye politiske bevægelser på tværs af EU-landene bare i løbet af de seneste 5 år. Alt efter temperament kan man se det som et oprør eller som en naturlig politisk udvikling. Men man kan ikke afvise, at der sker noget nyt i europæisk politik i de her år. Det betyder ikke nødvendigvis, at en masse EU-skeptikere vil storme ind i Europa-Parlamentet ved det første valg efter Brexit næste forår. Men det betyder, at mange af de kendte balancer og alliancer kan ændre sig. Det kan udløse omvæltninger i de kendte politiske grupper i Parlamentet. Næste års europæiske valg kan skabe et opbrud, som vælter de politiske aftaler mellem de store konservative og socialdemokratiske partigrupper, der har domineret EU's folkevalgte forsamling i årtier.”
Kilde: Altinget

Klima: Slut på CEM: Opbakning til dansk investeringsinitiativ
Altinget skriver, at Nordic Clean Energy Week torsdag kulminerede i det niende Clean Energy Minesterial (CEM), som er et mere uformelt supplement til klimaforhandlingerne i FN, hvor der ved møderne findes repræsentanter fra verdens største økonomier samt de nordiske lande. EU er medarrangør, og klimakommissær Miguel Arias Cañete deltog derfor i mødet. “Vi har vist verden, at EU og de nordiske lande går forrest, når det kommer til grøn omstilling,” siger Miguel Arias Cañete med henvisning til de igangværende forhandlinger mellem Parlamentet og medlemslandene om nye målsætninger for vedvarende energi og energieffektivitet.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: DF: Kandidater til Europa-Parlamentet vil først blive besluttet i 2019
Altinget skriver, at ingen af Dansk Folkepartis EU-parlamentarikere endnu er afklarede med, hvorvidt de ønsker at stille op igen til næste års valg til Europa-Parlamentet. Fra Søren Espersen (DF), som er medlem af Dansk Folkepartis bestyrelse, der tager beslutningen om, hvem der skal stille op, lyder det, at der kan gå lang tid, før kandidatlisten er klar. “Vi har ikke tradition for at melde det ud så tidligt, som andre gør. Jeg håber, vi får det inden jul, men det kan også blive i begyndelsen af det næste år,” siger han.
Kilde: Altinget