Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. juni 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 26. juni

Tophistorier

Rejsevejledning lempet for næsten alle EU-lande
Flere af dagens aviser skriver om, hvordan rejsevejledningerne i forskellige EU-lande er blevet lempet. Det betyder, at rejser til stort set alle EU-lande ikke længere frarådes. Det gælder dog ikke Irland, Malta, Portugal, Rumænien, Storbritannien samt Sverige, hvor kun en enkelt region har fået grønt lys fra Udenrigsministeriet. Listen over åbne lande vil hver uge blive opdateret. "Dagens lempelser af rejsevejledningen viser, at både Danmark og det meste af Europa står et betydeligt bedre sted, end vi havde turdet håbe på for bare kort tid siden," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), og fortsætter: "Der er stadig lommer med et højt antal nye smittede, og der er stadig lande med indrejsebegrænsninger. Europa er ikke ovre coronakrisen endnu, og det er vigtigt, at man tager sig sine forholdsregler og følger sundheds- og hygiejneråd på rejsen." Det skriver Berlingske og B.T.I Jyllands-Posten lægger man vægt på, at store dele af Sverige frarådes som rejsedestinationer i de nye rejsevejledninger. "Når et nordisk land ikke opfylder de objektive kriterier for at ”åbne”, overgår landet til en regional ordning, hvor enkelte regioner i landet kan ”åbne”, hvis de opfylder kriteriet om antal smittede per uge. Det er aktuelt tilfældet for Sverige. Derfor forbliver rejsevejledningen for Sverige orange, med undtagelse af regionen Västerbotten," skriver Udenrigsministeriet. For alle lande uden for EU og Schengen-samarbejdet gælder det fortsat, at myndighederne fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Men der kan også snart være nyt på denne front. "Der arbejdes i øjeblikket på en model for åbning til visse tredjelande, som har et fornuftigt smittetryk, et tilstrækkeligt udbygget testregime, pålidelige indrapporteringer og i øvrigt en håndtering af pandemien, som er sammenlignelig med de europæiske landes," skriver Udenrigsministeriet.

Politiken skriver, at selvom Danmark åbner for rejser til størstedelen af Europa, så advarer verdenssundhedsorganisationen WHO om, at smitten er drastisk stigende og kan komme ud af kontrol i fire ud af de 11 lande der åbnes op til rejsevejledningen. Det gælder Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo. WHO og de danske myndigheder ser ikke ens på Portugal, som sammen med blandt andet Sverige er på Udenrigsministeriets lister over lande, som man fraråder rejser til. Portugal er ikke blandt de 11 lande, som ifølge WHO har kurs mod "afgrunden". De danske lempelser kommer, samtidig med at WHO, for første gang i månedsvis har registreret et stigende antal coronasmittede i Europa. Hver dag bliver omkring 20.000 flere smittet i Europa, og omkring 700 dør. Det oplyser WHO's europæiske direktør, Hans Henri Kluge. "I ugevis har jeg advaret om risikoen for en genopblomstring. I mange lande er den risiko er nu blevet en realitet. 30 lande har set en stigning i det samlede antal tilfælde over de seneste to uger. I 11 af disse lande accelererer smitten i en sådan grad, at det har ført til en meget betydelig genopblomstring, som kan skubbe sundhedsvæsnerne ud på kanten af afgrunden," siger han.
Berlingske, s. 17; B.T., s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 4 (26.06.2020)

Prioritede historier

Partier og fagfolk: Hvor er den grønne genopretning?
Flere af dagens medier fokuserer på klima. Information skriver, at regeringen kritiseres af fagfolk og partier for ikke at have tænkt klimaet ind i den nye flyaftale. Der kommer ellers næsten daglige appeller fra organisationer om, hvor vigtigt det er at få klimaet med i den økonomiske genopretning efter coronakrisen. Også statsminister Mette Frederiksen (S) har betonet vigtigheden af en grøn genopretning, og i EU har klimaminister Dan Jørgensen (S) ledet en koalition af lande, der kræver, at EU-Kommissionen sætter den europæiske Green Deal i centrum. På trods af det efterlyser partier og fagfolk større sammenhæng mellem klimahensyn og de danske coronapakker. "Der har været for lidt fokus på, at vi skal have en grøn genstart og ikke tilbage til business as usual. Jeg havde klart gerne set flere grønne modkrav og krav til, at industrien på sigt omstiller sig," siger Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten. Signe Munk, klimaordfører for SF er heller ikke tilfreds. "Man giver en kvart milliard til luftfart uden et eneste håndfast grønt modkrav. Det er ikke omstilling, men bare at poste penge i det gamle system," siger hun. Den grønne tænketank Concito har argumenteret for, at man skal gøre coronahjælpepakkerne betinget af, at klimahensyn tænkes ind. Jarl Krausing, international chef i Concito, savner samtænkning mellem klimaindsatsen og de økonomiske genopretningspakker. "Det er en forspildt mulighed for at stille skarpere krav til en branche, der er nødt til at omstille sig, og som endda selv har foreslået tiltag som bidrag til at nå 70-procentsmålet," siger han til Information.

I Weekendavisen kan man læse en analyse skrevet af Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker på DTU Space. Han skriver blandt andet: "Med den brede klimaaftale, der blev indgået tidligere på ugen, har regeringen købt sig til en periode med ro på klimaområdet. Regeringen har fået kritik for det langsomme tempo med klimaplanen, der skal sikre 70 procents CO2-reduktion inden 2030. [...] Langsommeligheden dækker over, at klimaministeren reelt ikke aner, hvordan han skal nå den ambitiøse målsætning, så tiden er gået med at høre kommissioner, partnerskaber og eksperter. I februar truede Morten Østergaard derfor med at vælte regeringen, hvis der ikke kom en klimaplan inden grundlovsdag. [...] Klimaaftalen gør til gengæld op med en række uhensigtsmæssigheder i afgifter og regler, som for eksempel har forhindret udnyttelse af overskudsvarme. [...] Det mest spændende ved aftalen er de dele, der ikke bidrager med særlige reduktioner. Det er især planerne om to energiøer og en satsning på grønne brændstoffer, som ifølge en begejstret pressemeddelelse fra klimaminister Dan Jørgensen betyder, at nu 'tager Danmark for alvor globalt klimalederskab'. [...] Kernekraft indgår dog ikke i klimaaftalen, som i stedet satser på at etablere verdens største anlæg til brintproduktion. Idéen er, at når der er overskud af strøm, så kan den bruges til at producere brint. Her får vi hjælp fra Holland, der bidrager med en milliard kroner til udviklingen af et dansk anlæg, hvilket til gengæld hjælper Holland med at opfylde sit eget EU-mål for vedvarende energi."

På Altinget kan man i dag læse, at et flertal i Folketinget har besluttet at tildele klimaminister Dan Jørgensen (S) en næse for klimanøl. "Det er en stor kritik af Dan Jørgensen. Det er en kritik for klimanøl, og så går næsen på, at han har ignoreret et Folketingsflertal," siger bæredygtighedsordfører for Venstre Maria Bjerre. Baggrunden for kritikken er, at et bredt flertal i Folketinget i december 2019 vedtog at hæve iblandingskravet for biobrændstoffer fra 5,75 procent til 7,6 procent i 2020 for at leve op til EU's krav om vedvarende energi i transportsektoren. Selvom et folketingsflertal sammen med Socialdemokratiet i februar vedtog en tekst, der opfordrede regeringen til at indkalde til forhandlinger inden sommerferien, skete der ikke noget. "Der skete ingenting. End ikke en orientering om, hvorfor ministeren valgte ikke at følge opfordringen," sagde Marie Bjerre i et samråd torsdag.
Information, s. 4-5; Weekendavisen, s. 7; Altinget (26.06.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Benny Engelbrecht: Uacceptable forhold på vejtransportområdet skal stoppes
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af transportminister Benny Engelbrecht (S). Han skriver blandt andet: "Der er mennesker - både i Danmark og i resten af verden - som ikke får en passende løn for det arbejde, de udfører. Der er arbejdsgivere - både i Danmark og i resten af verden - som ikke behandler deres medarbejdere ordentligt. [...] Det er under al kritik, at vi stadig kan opleve det i et velfærdssamfund som vores. Jeg har ikke tal på, hvor mange møder jeg har holdt med mine europæiske kollegaer for komme udfordringen til livs. Transportområdet er grænseoverskridende i sin natur, så derfor er det afgørende, at vi samarbejder i EU, og at vi finder fælles løsninger, der gælder for os alle. [...] Det er derfor også utrolig tilfredsstillende, at Vejpakken nu bliver en realitet; selvom det ikke er alle lande i EU, der er lige begejstrede for projektet. [...] Desuden strammer vi cabotagereglerne og indfører en karensperiode på fire dage for udenlandske lastbiler, så de ikke længere kan køre systematisk cabotagekørsel i Danmark."
Altinget (26.06.2020)

Coronaudbrud afslører elendige vilkår på slagterier. Nu skal det være slut
Politiken skriver, at der i USA og Europa har været store udbrud af coronasmitte på slagterier. Tyske Inge Bultschnieder startede i 2012 en protestgruppe mod de barske forhold på slagterier, som medarbejdere udsættes for. De seneste otte år har hun demonstreret mod arbejdsforholdene for de mange bulgarske, rumænske og makedonske arbejdere på slagteriet i Rheda-Wiedenbrick. "Man gjorde på overfladen, som om man ville tage det alvorligt," siger hun. Men så kom coronavirussen og ændrede det hele på få uger. Arbejderne på det ene tyske slagteri efter det andet blev smittet. I Rheda-Wiedenbrick blev der konstateret over 1.500 smittede. Det er Tysklands største udbrud. Nu lover politikerne pludselig at gribe ind og forandre den udskældte tyske slagteribranche. Arbejdsminister Hubertus Heil sagde for nylig, at Tönnies har taget en hel region som gidsel. Han vil have giganten til at betale erstatning. Tyskland har mistet tålmodigheden med branchen. Det glæder den i dag 48-årige Inge Bultschnieder. Men hun mener grundlæggende, at hele det tyske samfund er medskyldigt, fordi man egoistisk har lukket øjnene og købt det billige kød.
Politiken, s. 8 (26.06.2020)

Asyl

Flere asylansøgere kom til Europa i 2019
Kristeligt Dagblad skriver, at antallet af asylansøgere til EU-landene sidste år steg for første gang siden 2015. Knap trekvart million mennesker bad om politisk beskyttelse i EU+-landene sidste år, viser en rapport fra EU's asylkontor, Easo. EU+ tæller EU's 28 medlemslande samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Antallet var 11 procent højere end i 2018, og det er første gang siden rekordåret 2015, at der blev målt en stigning fra år til år. Næsten halvdelen af ansøgerne blev dog også afvist ved første instans, viser rapporten.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (26.06.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Aktører: Mere bureaukrati gør ikke handlen med fødevarer mindre urimelig
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af en række danske direktører inden for fødevarebranchen. Heriblandt Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, og Jørgen Hald Christensen, direktør i Mejeriforeningen. De skriver blandt andet: "Mandag drøftede Erhvervslivets EU- og Regelforum regeringens udkast til implementeringsplan for direktiv mod urimelige handelspraksisser i handel med fødevarer. Det drejer sig om det såkaldte UTP-direktiv, der blev vedtaget i Bruxelles sidste år, og som skal være implementeret i dansk lovgivning senest i foråret 2021. [...] Det lykkedes desværre ikke medlemmerne i forummet at blive enige, selvom emnet var noget så simpelt som spørgsmål om mere eller mindre bureaukrati, bøvl og byrder for mange tusind danske virksomheder. [...] Der var ikke tilstrækkelig tilslutning til en frivillig ordning, hverken på dansk eller på europæisk plan, så i stedet har vi fået UTP-direktivet, som nu skal implementeres i de enkelte medlemslande. [... ] Urimelige handelspraksisser er et velkendt og stort problem i dansk og europæisk handel med fødevarer. Danmark er da også et af de få EU-lande, der ikke i forvejen har regler mod urimelige handelspraksisser. Her til lands har vi nemlig aftale- og konkurrencefrihed som et bærende og fornuftigt princip fra myndighedernes side."
Altinget (26.06.2020)

Det digitale indre marked

Debat: Digitalisering i udviklingslande kan blive en game changer
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Niels Tanderup, director i Global Affairs hos cBrain. Han skriver blandt andet: "Eva Grambye fra Institut for Menneskerettigheder skriver 12. juni, at covid-19 for alvor har vist, hvorfor den digitale udvikling i det globale syd bør være centralt i den nye udviklingspolitiske strategi. Især fordi digitalisering uden beskyttelse af borgernes rettigheder og nogle klare regelsæt for digital regeringsførelse, kan blive et stærkt redskab for diktatorer og autoritære regimer. Det er som udgangspunkt en fornuftig analyse, da datasikkerhed er meget vigtigt, men digitalisering og rettigheder kan sagtens følges ad og gensidigt forstærke og supplere hinanden. [...] De fleste vestlige lande har en fornuftig digitalisering, omend der er betydelige forskelle i, hvor dyb digitaliseringen er. Det billede er mindre entydigt i udviklingslande, der dels er afhængige af adgangen til internettet, dels ofte mangler et id-kort til at tilgå services og verificere borgernes identitet. [...] For den helt store gevinst ved digitalisering af den offentlige sektor i udviklingslande er, at den kan styrke de offentlige institutioner, skabe gennemsigtighed i sagsbehandlingen (som er borgerens garanti for en fair behandling), bekæmpe korruption og bygge en større pålidelighed og kvalitet i leverancen af offentlige services. [...] Med en placering som nummer et på FN's rangliste i 2018 til 2020 over det land med den mest digitaliserede offentlige sektor i verden, og en førerposition i udviklingen af offentlige digitale services i EU, har Danmark en underspillet og uopdyrket styrkeposition. Den position skal vi udnytte til at styrke danske digitale løsninger og sikre, at vi i udviklingspolitikken rådgiver, forsker, positionerer, innoverer og styrker synligheden og brugen af danske digitale erfaringer og løsninger til den offentlige sektor i udviklingslande."
Altinget (26.06.2020)

Tech: Er vi nøgne eller med g-streng i den digitale verden?
Politiken bringer en klumme skrevet af Mikkel Flyverbom, professor MSO hos CBS. Han skriver blandt andet: "Forfatteren Shoshana Zuboff mener, vi alle er nøgne i den digitale verden. Danske Margrethe Vestager mener dog, at Europa har en g-streng på. I diskussioner om den digitale udvikling er fronterne ofte trukket skarpt op. Enten står vi over for en lys og løfterig fremtid, hvor teknologi vil løse alle vores problemer - hvad enten det handler om økonomi, klimaproblemer eller pandemier. Vi skal bare hoppe på digitaliseringstoget før det forlader perronen. [...] Hvis det ikke giver mening at sige ja eller nej til teknologi, hvad er det så for nogle spørgsmål, vi skal stille? Vi må have fokus på hvordan vi vil leve med teknologier, og hvilke vilkår vi skal opstille for den digitale udvikling. Det var udgangspunktet for den første offentlige samtale mellem to af verdens vigtigste tech-figurer: Margrethe Vestager, som har indtaget den magtfulde dobbeltrolle som EU-Kommissionens vicepræsident og konkurrencekommissær, og Shoshana Zuboff, som med bogen 'Overvågningskapitalismens Tidsalder' er blevet vor tids vigtigste privatlivsforkæmper. [...] Tech-giganter skal behandles som andre virksomheder, og det kræver ikke bare klokkeklare juridiske rammer, men også at lovene bliver håndhævet. I de senere år har vi set for eksempel Apple og Google få kæmpebøder for skatteunddragelse og brud på EU's konkurrenceregler. [...] Selv om der er lang vej til at vi er helt klædt på, så er det opløftende at nye teknologier også kræver gamle svar og velkendte løsninger. Den digitale fremtid kan stadig tilhøre os."
Politiken, s. 14 (26.06.2020)

Finansielle anliggender

Bankerne trak for i grønt marked
Børsen skriver, at de europæiske aktiemarkeder torsdag lukkede i grønt efter Den Europæiske Centralbank (ECB) meddelte, at den planlægger en ny likviditetsfacilitet for centralbanker uden for eurozonen.
Børsen, s. 34 (26.06.2020)

Skal Danmark tilslutte sig bankunionen?
Børsen bringer en kronik skrevet af Svend E. Hougaard Jensen, professor i økonomi på CBS, og Dirk Schoenmaker, professor i finansiering, Erasmus University Rotterdam, og Bruegel, Bruxelles. De skriver blandt andet: "Den vigtige debat om dansk deltagelse i bankunionen har ligget brak under coronakrisen. Men nu banker det på, og lad os derfor se nærmere på fordele og ulemper ved at tage dette skridt i retning af dybere europæisk samarbejde. [...] . Behovet for en bankunion handler dog dybest set om, at moderne bankvirksomhed er grænseoverskridende. I Danmark udgør den indenlandske andel af de samlede aktiver i banksektoren cirka 85 procent, og et lignende mønster kendetegner landene i eurozonen. Der er altså en betydelig international dimension i europæisk bankvæsen. [...] For Danmark, som nok er medlem af EU, men som ikke deltager i euroen, er der særlige udfordringer med hensyn til beslutningskompetence. Mens lande i euroområdet er sikret automatisk og fuld deltagelse i alle dele af bankunionen, så får Danmark ikke samme formelle beføjelser. [...] For det første vil tilsynet med de systemisk vigtige danske banker overgå fra Finanstilsynet til Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Dette sikrer et samlet overblik over grænseoverskridende bankers aktiviteter i euroområdet. Men SSM er placeret i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor Danmark ikke er repræsenteret. Dog vil lande, der tilslutter sig bankunionen på frivillig basis, være repræsenteret i det organ, som forbereder tilsynsafgørelserne. [...] Samlet set er den klareste økonomiske fordel ved at gå med i bankunionen udsigterne til en mere effektiv overvågning og afvikling af grænseoverskridende banker.”
Børsen, s. 4 (26.06.2020)

Grundlæggende rettigheder

S: Demokratiet og ligestillingen er på tilbagetog i Europa
Altinget bringer et debatindlæg af Birgitte Vind (S), Annette Lind (S) og Mette Gjerskov (S), henholdsvis næstformand for ligestillingsudvalget, udenrigsordfører og verdensmålsordfører i Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: "Afvikling af retsstaten, angreb på demokratiske institutioner og overgreb mod kvinder samt LGBTI-personers rettigheder. Det lyder som plottet til en dystopisk roman. Det er dog ikke fiktion, men desværre den bedrøvelige virkelighed, når vi kigger udover Europa. [...] De uhyggelige tendenser har været længe undervejs, men er blevet forstærket under covid-19. Ungarn vedtager love, som de facto sætter demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne ud af kraft. [...] Senest har det ungarske parlament vedtaget en lov, som forhindrer transpersoner i at skifte køn, da der nu skal stå "køn ved fødsel" i stedet for "køn" i borgernes juridiske dokumenter. Det er den kedelige virkelighed, som går imod EU's grundlæggende værdier og menneskerettigheder. [... ] Selvom vejen er lang og snørklet, går vi i Danmark forrest i forsvaret for demokrati, retsstatsprincipper og ikke-diskrimination af mindretal. Vi vil altid arbejde for, at demokratiske værdier, menneskerettigheder og ligestilling bliver overholdt via vores internationale samarbejde og forpligtelser. Vi skal styrke tolerance, mangfoldigheden og solidariteten - også i EU."
Altinget (26.06.2020)

Vigtigt med Virtuel Global Pride
Berlingske bringer det debatindlæg af Mogens Jensen (S), minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde. Han skriver blandt andet: "Overalt i verden aflyses årets prides. Det er superærgerligt. Traditionen er både smuk i sit budskab og vigtig i sin egenskab. [...] For der er meget at fejre, men der er også meget at kæmpe for. Fortsat. Alene de sidste 12 måneder har 42 procent af LGBTI-personer i EU oplevet at blive diskrimineret på grund af deres LGBTI-identitet. Det viser EUs LGBTI Survey, der udkom i år. Det er oprivende. Der er brug for prides. Der er brug for opbakning til forskellighed. [...] Alligevel har 11 procent af LGBTI-personer i EU oplevet fysiske eller seksuelle overgreb på grund af deres LGBTI-identitet inden for de sidste fem år, og 36 procent oplever, at fordomme og intolerance i samfundet over for LGBTI-personer er steget."
Berlingske, s. 31 (26.06.2020)

Institutionelle anliggender

Nu er det Angelas tur
Weekendavisen skriver om forventningerne til Tysklands overtagelse af formandskabet i EU, som træder i kraft næste uge. "Der er tale om en historisk unik situation på et kritisk tidspunkt. De næste seks måneder hører muligvis til de vigtigste i EU's historie. Her er det virkelig storartet, at det nu er det største og mægtigste medlemsland, der skal styre tingene," lød det forleden fra den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev i Die Zeit. Jana Puglierin fra European Council on Foreign Relations i Berlin taler også om de kæmpe store forventninger til det nye formandskab. Hun advarede dog på et seminar sidste uge om, at man skal passe på med "forventnings-overload". Den tyske professor Werner Weidenfeld, som har været EU-rådgiver for flere tyske kanslere, mener ikke det kan være anderledes. "Det europæiske samarbejde er i sin største krise siden årene lige efter Anden Verdenskrig. Der er mange dilemmaer, som nu kræver en samlet fremtidsstrategi, og derfor er der et stort pres på, at Angela Merkel skal levere en stor ledelsespræstation. Hun skal afveje og kommunikere dette tyske formandskab meget sensibelt, men det har hun rigelig erfaring med. Jeg kender hende og har stor tillid til hendes evner. I den forstand er jeg ikke pessimistisk," siger han til Weekendavisen. Tyskerne overtager på et tidspunkt, hvor den permanent kriseramte union skal skabe samling oven på en coronakrise, der har splittet EU-landene som aldrig før. Ved siden af denne krisesump kan EU tillige risikere at blive klemt mellem Trumps USA og Xi Jinpings Kina, hvis stormagterne i postcorona-perioden har tænkt sig - som meget tyder på - at tage en hensynsløs holmgang om, hvem der skal styre verden i 2020'erne.
Weekendavisen, s. 9 (26.06.2020)

Pensioner investeres i kinesisk overvågning
Politiken skriver, at otte pensionskasser i Danmark har investeret i 125 millioner kroner i kinesiske firmaer, der anklages for at krænke menneskerettigheder. De fire kinesiske selskaber afviser anklagerne. De er dog hver især specialister i teknologi, som ifølge ngo'er og internationale medier benyttes til overvågning og undertrykkelse. Et af selskaberne er Hikvision, som Politiken onsdag afslørede, at forskere på Aalborg Universitet har hjulpet med at udvikle software. Hikvision afviser i en skriftlig kommentar anklagerne mod selskabet. "Som sikkerhedsindustriens globale leder respekterer Hikvision menneskerettighederne, og vi tager vores ansvar for at beskytte mennesker alvorligt. Hikvision har været i dialog med myndighedspersoner i USA, Storbritannien og EU over de sidste 18 måneder for at opklare misforståelserne omkring selskabet," skriver de.
Politiken, s. 1 (26.06.2020)

Interne anliggender

DF's EU-modstand skal få partiet ud af grøden
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Kristian Thulesen Dahl, leder af Dansk Folkeparti (DF), som mener, at Danmark skal følge Storbritannien ud af EU. DF har flere gange vaklet i spørgsmålet, om de ønsker Danmark skal forlade EU helt. Thulesen-Dahl mener ikke, at hans parti har skiftet mening. "Når jeg mener, det holder, er det, fordi vi siden stiftelsen i 1995 har bekæmpet EU, men vi har gjort det på forskellig måde undervejs. I begyndelsen havde vi sloganet om, at vi var for EF (det oprindelige samarbejde, som Danmark tilsluttede sig i 1973, red.), men imod EU. Vi ville gerne beholde frihandelsområdet. Som tiden gik, blev det en kamp for status quo og for at undgå, at EU udviklede sig til mere union. Da vi kom frem til den britiske EU-afstemning i 2016, gav det et håb om, at man ville lytte til det budskab, afstemningen gav, og lægge de føderale tanker på hylden," siger han og fortsætter: "Jeg tror, at selv de folk, som mener, at vi skal blive i EU, synes, at det er forfriskende, at vi melder klart ud. Og jeg tror, at mange svarer, at vi ikke skal ud af EU, fordi der har været de besværligheder, der har været i Storbritannien, men nede i maven drømmer de om, at vi kommer ud."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (26.06.2020)

Retlige anliggender

Advokat: Ungarn handler mod loven
Ungarn behandler personer, som søger international beskyttelse, i strid med EU-retten. Det siger en generaladvokat ved EU-Domstolen ifølge Jyllands-Posten. Det er EU-Kommissionen, som har bragt sagen for domstolen i Luxembourg. Det er sket, med en påstand om at migranter ulovligt holdes som fanger, og migranter flyttes ulovligt ud af landet.
Jyllands-Posten, s. 17 (26.06.2020)

Sikkerhedspolitik

Tysklands forsvarsminister: Vores lande skal imødegå alle forsøg på at splitte os
Altinget bringer et debatindlæg af Tysklands forsvarsminister og formand for CDU, Annegret Kramp-Karrenbauer. Hun skriver blandt andet: "Geopolitiske rivaliseringer bliver stærkere, kravet om magt fra Kina bliver større, og Rusland spiller mere aggressivt med musklerne. Farerne fra cyber- og informationsrummet vokser, vores kritiske infrastrukturer bliver derfor sårbare, og forsøg på målrettet misinformation gennem "fake news" er tiltagende. [...] Hvis vi bliver handlekraftige på europæisk plan og når frem til en fælles strategisk indstilling, kan vi øge vores modstandsdygtighed over for nye kriser og konflikter. [...] Coronakrisen giver os lejlighed til ikke blot at genoprette den tidligere tilstand, men at se fremad og at se krisen som en chance for Europa. Således forstår jeg også mottoet fra Formandskabet for EU's ministerråd, som Tyskland overtager i et halvt år den 1. juli: "I fællesskab. Gør Europa stærkt igen". For den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik betyder det: Vi skal være i stand til konstant at garantere sikkerheden i Europa, uanset hvilken krisetilstand vi befinder os i. [...] Det er af afgørende betydning at skabe en fælles europæisk forståelse af trusler og sammen at udarbejde prioriteringer på ny. Og derfor skal vi knytte samarbejdet med hinanden i EU og Nato endnu tættere sammen."
Altinget (26.06.2020)

Sundhed

Corona-lægemiddel godkendt
Ekstra Bladet og B.T. skriver, at en komite i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt det første lægemiddel til behandling af coronasyge efter en lynekspedition på et par uger. Det drejer sig om lægemidlet Remdesivir, som oprindelig er udviklet til andre formål. Formelt skal EU-Kommissionen give grønt lys for EMA's godkendelse. Det kan ske i løbet af en uge, og det regnes ifølge det tyske nyhedsbureau DPA for en formalitet.
Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 12 (26.06.2020)

Udenrigspolitik

Pentagon: Huawei kontrolleres af Folkets Befrielseshær i Kina
Børsen skriver, at Pentagon giver præsident Trump et nyt kort på hånden, hvis han vil indføre nye sanktioner over for Kina. En liste med store kinesiske virksomheder med angiveligt meget tætte forbindelser til Folkets Befrielseshær er kommet for dagens lys i USA. Det sker 21 år efter Kongressen bad forsvarsministeriet i Pentagon om listen. Konsekvensen er, at techgiganten Huawei og en stribe andre store virksomheder inden for blandt andet højteknologi, fly- og togproduktion samt skibsbygning kan rammes af amerikanske sanktioner, hvis præsident Donald Trump vælger at anvende Pentagons liste i en ny økonomisk offensiv over for Kina. På listen kan man blandt andre finde CRRC, verdens største togproducent. Virksomheden kom i EU's søgelys, da tyske Siemens og franske Alstom ville fusionere deres togdivisioner for at være stærkere over for den kinesiske gigant. Men konkurrencekommissær Margrethe Vestager afviste fusionsplanerne. Blandt de interessante navne på listen er telegiganten Huawei, der leverer blandt andet mobiltelefoner og netværk over store dele af verden. Virksomheden har ofte besvaret kritik med, at den ikke styres af regeringen i Beijing. Men i både USA, Europa og andre steder i verden lukkes Huawei ude af blandt andet opbygningen af 5G-netværk, fordi regeringerne frygter kinesisk aflytning og spionage.
Børsen, s. 27 (26.06.2020)

Økonomi

Nyt IMF-lån holder Ukraine væk fra den økonomiske afgrund
Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af Christina Pedersen, senioranalytiker i EKF. Hun skriver blandt andet: "I Ukraine har coronakrisen gjort ondt på en i forvejen presset økonomi, men med en netop godkendt lånepakke fra Den Internationale Valutafond er der håb forude. [...] Bevillingen af lånet er kommet, efter at Ukraine har imødekommet krav fra IMF om en banklov og en jordreform. Bankloven sikrer, at tidligere ejere af knap 100 banker, der blev likvideret eller nationaliseret under oprydningen i landets banksektor, ikke kan gøre krav på ejerskab eller opnå kompensation gennem Ukraines korruptionsplagede domstole. [...] I Ukraine er man ligesom i Danmark afhængig af samhandel med udlandet. Derfor kommer de brud på globale forsyningskæder og opbremsninger i de vigtigste handelspartneres økonomier, som coronakrisen har forårsaget, ganske ubelejligt. Særligt den historisk store nedgang i væksten i EU gør ondt, da EU aftager over 50 procent af Ukraines eksport. Recessionen på det tredjestørste eksportmarked, Rusland, er yderligere salt i såret. [...] Det er dog værd at bemærke, at Ukraine trods den geografiske placering tæt på EU har et vanskeligt forretningsklima. Banksektoren og den lokale valuta er svage, og risikoen for politisk uro lurer i baggrunden. Det er vigtigt at holde sig for øje for de danske virksomheder, der øjner muligheder i landet."
Jyllands-Posten, s. 13 (26.06.2020)

Ryanair klager over EU-ja til Lufthansa
Børsen skriver at flyselskabet Ryanair vil klage over EU's accept af tysk milliardhjælp til flyselskabet Lufthansa. EU-Kommissionen har torsdag godkendt, at Tyskland kan give 6 milliarder euro i kapitalindsprøjtning til det tyske selskab. Oven i dette kan stilles en tysk statsgaranti for 3 milliarder euro. "Vi har sagt til EU-Kommissionen, at vi vil indbringe alle beslutninger og godkendelser. Det samme gælder for godkendelsen af hjælp til Lufthansa," siger Ryanairs juridiske chef, Juliusz Gomorek, til nyhedsbureauet AFP. Børsen skriver ligeledes, at aktionærerne i Lufthansa torsdag aften godkendte hjælpepakken på 9 milliarder euro på en ekstraordinær generalforsamling.
Børsen, s. 6, 24 (26.06.2020)

Detaljer

Publikationsdato
26. juni 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark