Fredag den 27. juli

Tophistorier

Juncker og Trump afblæser handelskrigen
Flere medier skriver i dag, at handelskrigen mellem USA og EU foreløbigt er afblæst. Weekendavisen fortæller, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, var i Washington onsdag for at overtale præsident Trump til ikke at lægge told på europæiske biler. Og det lykkedes - i hvert fald midlertidigt. Det vil ikke ske, så længe der forhandles. Og det kan man jo gøre i et stykke tid. Trump brugte store ord om fri og fair handel, og Juncker sagde, det var gået godt - og gav Trump et kys. Samtalen varede tre en halv time.

Men man ved aldrig med Trump, selv om han bagefter tweetede, at “EU og USA elsker hinanden”. Det var ellers kun få dage siden, han kaldte EU ”en fjende”. Forleden indgik EU en vidtrækkende handelsaftale med Japan. Handelskommissær Cecilia Malmström fortalte, at det var et signal til verden - underforstået Trump - om at de to store økonomier er enige om at være imod protektionisme og ensidig handel. Berlingske beretter, at rammeaftalen mellem USA og EU blandt andet går på, at EU lover at øge sin import af naturgas og sojabønner fra USA. Begge parter vil derudover arbejde hen imod, at toldsatser på en række andre varer helt skal fjernes, herunder biler. Eksisterende planer om ny straftold vil indtil videre blive stoppet, lød det fra begge ledere, og Donald Trump har lovet at genoverveje den straftold på import af stål og aluminium fra EU, som han indførte tidligere på året. Berlingskes lederskribent takker Jean-Claude Juncker for sin fremragende indsats på topmødet i Washington: ”For under to uger siden kaldte den amerikanske præsident Donald Trump EU en ‘fjende’. Tonen var ekstrem hård, men ikke usædvanlig for retorikken fra den amerikanske præsident. Umiddelbart synes alle nationer at være »fjender« af USA. For Europas vedkommende handler det om den frie handel, hvor Trump mener, at EU har udnyttet USA.

Heldigvis har EU vist storpolitisk lederskab ved ikke at lade sig ophidse af den amerikanske præsidents usædvanlige måde at tale til sit lands vigtigste allierede på. I stedet har formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, formået at tale Donald Trump til fornuft, og tonen er nu forandret fra »fjende« til »bedste ven«, som modtager kindkys, krammere og venlige ord. […] Det vigtigste ved mødet er, at optrapningen af handelskrigen er standset og afløst af positive hensigtserklæringer.” Børsen fortæller, at handelsfreden utvivlsomt er gode nyheder for erhvervslivet på kort sigt, der for nuværende kan se truslen om en hårdtslående amerikansk told på import af biler og bildele forsvinde. Men forsvindingsnummeret er kortsigtet, for ingen ved helt, hvad omfanget af enigheden er. I første omgang ser det ud til, at EU, med den heftigt kritiserede Juncker i spidsen, udnyttede Trumps svage position nationalt med pres fra hjertet af baglandet til at nedtrappe situationen. Børsen skriver ligeledes, at de positive toner fra mødet i Washington mellem EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, EU's handelskommissær, Carolina Malmström, og USA's præsident, Donald Trump, fik risikovilligheden til at blomstre hos investorerne på obligationsmarkedet torsdag, indtil ECB-chef Mario Draghi holdt pressemøde. Så røg renten tilbage igen. Børsens lederskribent er positiv overfor resultatet af onsdagens topmøde: ”Forudsætningerne for et synkront opsving i verdensøkonomien trukket af både USA, Kina og Europa er gode i disse år. Men en eskalerende global handelskrig vil ramme både handel og investeringer og reelt sætte en stopper for højtrykket over verdensøkonomien. Onsdag var dog en god dag. Skyen bevægede sig lidt væk fra vores hjørne af verdensøkonomien. Mødet mellem præsident Trump og EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker endte med forsonlige toner og brede smil. […]

Nogle kommentatorer har udlagt Trump som vinderen, andre Juncker, men reelt er vinderen verdensøkonomien.” Thomas Thygesen, cand.polit. og cheføkonom i den svenske bank SEB, skriver i et debatindlæg i Børsen: ”Den allerbedste løsning er derfor den, vi nu ser mellem USA og EU: at truslen om handelskrig fører til forhandlinger om lavere toldsatser.” Kristeligt Dagblads lederskribent mener: “‘Våbenhvile’ i handelskrig er tiltrængt - og taktisk sejr til EU.” Information skriver, at trods de forsonende toner, er der lange udsigter til en konkret aftale om frihandel. Aftalen mellem Juncker og Trump indeholder efter alt at dømme ikke nogen konkrete forpligtelser for hverken EU eller USA. Begge fremhævede ønsket om at “reformere” verdenshandelsorganisationen WTO, uden at dette blev specificeret. ”Fraværet af konkrete forpligtelser og det faktum, at både Juncker og Trump under deres taler nævnte, at begge parter har mulighed for at ‘afslutte forhandlingerne’, gør, at aftalen mest af alt kan betragtes som en våbenhvile.” Det mener Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Jyllands-Posten fortæller, at den indgåede aftale minder meget om den aftale, som USA i foråret indgik med Kina. Endelig er der lagt op til, at EU og USA vil køre videre i et forhandlingsspor i regi af WTO, hvor der også skal ses på reformer af verdenshandelsorganisationen. Den nye aftale opfattes af flere analytikere som en “TTIP Light”, hvor det er svært at se, at en aftale om soja og naturgas kan gøre den store forskel. Derfor kan reformerne af WTO, hvor USA med Trump i spidsen har ført an for at overtræde de fælles regler, føre en bedre verdenshandel med sig. Politiken skriver, at EU får mest ud af aftalen. Juncker har fået afmonteret USA's toldtrussel ved i store træk at love Trump ting, som allerede sker i forvejen. ”Ved at give løfter om ting, som allerede var i gang, har EU spillet sine nemmeste kort ud,” siger handelsforsker Jens Ladefoged fra Københavns Universitet.
Weekendavisen, s. 9; Berlingske, s. 1, 2, 4-5, 6, 11, 13, 25, 28; BT, s. 14; Børsen, s. 2, 4, 18-19, 25, 26; Information, s. 4; Jyllands-Posten, s. 10-11, 16; Kristeligt Dagblad, s. 5, 6; Politiken, s. 2 (27.07.2018)

Prioritede historier

Danskerne har ikke tillid til Trump
Berlingske skriver, at de historiske bånd mellem USA og Europa smuldrer. Donald Trump er mindre troværdig end Vladimir Putin, mener danskerne ifølge en ny Kantar Gallup-måling. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen sukker, da han hører, at blot tre procent af danskerne ser Donald Trump som den frie verdens leder, mens ni procent er delvist enige. ”Puha, det er voldsomt,” siger han. Målingen er blevet foretaget efter Donald Trumps Europa-turné, hvor han gav interview på en skotsk golfbane iført en USA-kasket og kaldte EU en fjende på handelsområdet, for dernæst at give sine NATO-allierede en rusketur.
Berlingske, s. 4-5 (27.07.2018)

Rusland rækker ud til Vesten
Berlingske skriver, at Rusland ifølge Dmitrij Trenin, direktør for tænketanken Carnegie i Moskva, forsøger at charmere ledere som Macron i Frankrig, Kurz i Østrig og den finske præsident Niinistö. Dmitrij Trenin tror dog ikke, at hverken USA eller EU's lækker på de nuværende sanktioner. Men Rusland forsøger at “afgifte” sit image og sikre sin gaseksport. Nødvendigheden af det sidste blev understreget, da Trump onsdag underskrev en hensigtserklæring med EU om at sælge mere amerikansk naturgas til Europa. I et debatindlæg i Berlingske skriver Marie Krarup (DF), forsvarsordfører, MF: ”Topmødet mellem Trump og Putin var efter min mening en positiv ting. […] De to ledere virkede ærligt optaget af at skabe et fornuftigt forhold mellem deres lande. De erkender, at de to lande har forskellige interesser og holdninger, men at man kan finde en modus vivendi ved at tage hensyn til dem. For mig at se er dette sund fornuft. Men sådan bliver det ikke betragtet blandt flertallet af kommentatorer og journalister særligt i USA - men også i Danmark. De er ude af sig selv. De mener, at Trump har solgt ud, har lagt sig ned for Putin, har svigtet USA - er landsforræder.”
Berlingske, s. 10, 24 (27.07.2018)

Brexit-snyd vækker ramaskrig
Weekendavisen fortæller, at den officielle britiske Leave-kampagne er dømt skyldig i at have snydt i Brexit-valgkampen. Det var to tidligere medarbejdere i Leave-kampagnen og i Cambridge Analytica, der fik sagen til at rulle, og der har rejst sig et ramaskrig fra landets EU-tilhængere. Labour har krævet en undersøgelse af, hvorvidt Vote Leave-topfolk - såsom miljøminister Michael Gove, tidligere udenrigsminister Boris Johnson og to Downing Street-rådgivere - kendte til ulovlighederne. Labour-parlamentarikeren Chuka Umunna, der står i spidsen for en gruppe, der kræver en folkeafstemning om den kommende Brexit-aftale med EU, kaldte Vote Leaves lovbrud for “en krænkelse af vores demokrati”, mens hans kollega David Lammy krævede, at valgresultatet erklæres ugyldigt, og at en ny folkeafstemning bliver afholdt.
Weekendavisen, s. 9 (27.07.2018)

Grundlæggende rettigheder

Lov om whistleblowere bør være et kvantespring i stedet for et museskridt
I et debatindlæg i Berlingske skriver Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening: ”God beskyttelse er altafgørende for, at tingene kommer frem i lyset. I dag er det desværre sådan, at samfundets og de lovlydige virksomheders interesser bliver tilsidesat, fordi de ansatte, der kender til brud på loven, ikke kan beskyttes, og derfor afholder de sig oftest fra at gå videre med deres viden. Derfor er det godt, at EU-Kommissionen for nylig fremlagde et forslag om bedre beskyttelse af whistleblowere. Direktivet har netop været i høring i de enkelte EU-lande. Bliver det vedtaget, er det et skridt i den rigtige retning.”
Berlingske, s. 23 (27.07.2018)

Interne anliggender

Fattigdomen er vokset eksplosivt i Grækenland
Politiken fortæller, at fattigdommen er vokset eksplosivt under krisen i Grækenland. Hele 15 procent af den græske befolkning levede i 2017 i ekstrem fattigdom mod kun godt 2 procent ved krisens start i 2009. Efter at have modtaget mere end 2. 000 milliarder kroner i kriselån er Grækenland nu officielt ude af sin værste økonomiske krise. Derfor afslutter EU-Kommissionen sit hjælpeprogram fra 20. august. Krisen, der begyndte i 2009, drev Grækenland på randen af statsbankerot.
Politiken, s. 8 (27.07.2018)

Vestens krise
Kristeligt Dagblad bringer et interview fra Der Spiegel med den britiske historiker Timothy Garton Ash om Vestens krise: ”Det er på tide, at Europa hævder sig selv, ellers bliver konkurrencen fra populisterne for hård. Jeg tror ikke, at Vestens rolle som geopolitisk aktør helt er slut. Det er sagtens muligt, at Donald Trump taber det næste præsidentvalg. Og forbindelserne er alle fortsat til stede: Nato, andre internationale institutioner, de økonomiske sammenknytninger. […] Vi har taget hjernen, men ikke hjerterne med i den europæiske integration. Identiteten er fortsat i stor udstrækning national. […] Nu er det tid til Europas selvhævdelse. Men det er ikke troværdigt, når Tyskland taler om Europas uafhængighed og samtidig ikke for alvor hæver forsvarsbevillingerne og udviklingsbistanden og tilmed reagerer tøvende på den franske præsident Macrons forslag om en europæisk interveneringsstyrke. Samtidig har vi fortsat brug for De Forenede Stater. Det er jo åbenlyst, at Europa alene ikke rækker, når man ser på styrkeforholdene i nutidens verden."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (27.07.2018)

Migration

To hjerter og 6000 euro
Weekendavisens lederskribent skriver: ”EU-Kommissionen annoncerede i denne uge en migrantplan, hvor EU-lande, der tager imod migranter og asylansøgere, der ankommer til kontinentet, får 6.000 euro pr. styk. Planen er en udløber af det meget akutte, natlige EU-møde i juni, der ikke rigtigt blev til noget, men hvor Italien truede med at lukke alle italienske havne på ubestemt tid, hvis resten af Unionen ikke finder en løsning inden for fem uger. Og det kan jo meget hurtigt blive til mange penge for et land med slunkne pengekasser. […] Det er positivt, at EU prøver at finde løsninger på et grundlæggende europæisk problem. Men at forslaget er udtryk for desperation, illustreres af den tænkning, det er udtryk for. I dette tilfælde den antagelse, at spørgsmålet om flygtninge og migranter i Europa sådan helt grundlæggende er et spørgsmål om penge: om udgifterne til asylansøgerne, penge til integration og penge til indvandrerne, når de får et arbejde.”
Weekendavisen, s. 8 (27.07.2018)

Retlige anliggender

EU-Kommissionen skal tage stilling til flystrejke
Børsen skriver, at det næppe gået nogens næse forbi, at europæiske flyveledere strejker i stor stil denne sommer i et opgør med deres arbejdsvilkår. Det er ikke nyt, at flyvelederne i Frankrig strejker, det har de gjort hyppigt de seneste år. Omfanget af strejken og den franske regerings inaktivitet er dog nu blevet for meget for en række luftfartsselskaber, herunder IAG, selskabet bag British Airlines, og Ryanair. Selskaberne har klaget til EU-Kommissionen over noget så grandiost, som at strejken blandt flyvelederne - og dertilhørende aflysninger og forsinkelser - er et brud på den frie bevægelighed, en af de fire friheder i EU's indre marked. Den klage kan ifølge eksperter meget vel have juridisk gang på jord. I mandags kunne Enrico Brivio, EU-Kommissionens talsmand på transportområdet, fortælle, at man nu vil analysere situationen, og han anerkender, at “forsinkelser og aflysninger har negativ effekt på europæiske passagerer og europæisk økonomi,” men at han i udgangspunktet slet ikke mener, det er op til Kommissionen at kommentere arbejdsstridigheder hos individuelle luftfartsselskaber.
Børsen, s. 7 (27.07.2018)