Fredag den 28. december

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Europa mangler stærke ledere
Jyllands-Posten skriver, at tre tidligere danske udenrigsministre - Per Stig Møller (K), Uffe Ellemann-Jensen (V) og Mogens Lykketoft (S) - vurderer, at Europa står svækket og uden noget stærkt lederskab, fordi lederne i de største lande har for travlt med at få styr på deres hjemlige problemer. “Der er ikke nogen skikkelse, som kan sige, at ‘nu strammer vi os an’,” siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) og henviser til, at Theresa May i Storbritannien, Angela Merkel i Tyskland og Emmanuel Macron i Frankrig alle er i store problemer: “May har aldrig været leder. Hun blev valgt ind i en situation, hvor hun aldrig kunne blive det. Merkel har været den reelle problemløser i EU, men nu er det bare et spørgsmål om tid, hvornår hun går af, og Macron, der fløj så højt, er landet på jorden med et bump.”

De mange interne kriser i EU’s medlemslande - herunder Brexit, Frankrigs gule veste og den svenske regeringskrise - skyldes ifølge Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), at identitetspolitik fylder mere og er blevet langt vigtigere. ”Det skaber en intensitet i konflikterne, som vi ikke har set før. Det er altid sværere at give afkald på noget, når det handler om identitet, end hvis det handler om penge eller andet, hvor man kan mødes på midten. Det kan du ikke, når det er identitet, der er på spil,” siger han. Mette Skak, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og Ruslandkender, advarer om, at de populistiske bevægelser i Europa lægger låg på de europæiske lederes handlerum. “I en vis forstand står populisme for det modsatte af eftertanke og evne til at handle strategisk. Hvis der er noget, man lige nu har behov for i Europa, er det at tænke strategisk og handle langsigtet,” siger hun og peger på, at især Rusland prøver at drage nytte af situationen med svækkede europæiske ledere og splittede befolkninger.

Samtidig er nedtællingen undervejs til, at Rumænien ved nytår overtager EU-formandskabet fra Østrig. Politisk uro og splittelse, en de facto-leder, der er dømt for valgsnyd, og EU-bekymringer over problemer med retsstatsprincipper og korruption præger imidlertid landet, hvis præsident Klaus Iohannis, da også giver udtryk for, at det uroplagede land ikke er klar til det store ansvar: “Rumænien overtager EU-formandskabet i 2019 - en meget ærefuld og krævende position, især for regeringen - men vi er ikke forberedte. Vi er i tolvte time, og vi er totalt uforberedte,” lød advarslen fra præsidenten således tilbage i november. Det skriver Kristeligt Dagblad. Udmeldingen vækker selvsagt bekymring i EU, da det næste halvår i EU bliver et travlt et af slagsen. Brexit skal falde på plads, i slutningen af maj er der valg til Europa-Parlamentet, mens EU’s budgetramme for 2021 til 2027 også er på dagsordenen.

I Politiken skriver avisens lederskribent, at udviklingen “kalder på europæisk samling, solidaritet og ansvarlighed”. “Det skorter ikke på nationalkonservative bevægelser - Jobbik i Ungarn, PIS i Polen, AfD i Tyskland, Front National i Frankrig, Lega Nord i Italien, FPO i Østrig, Ukip i Storbritannien - som ynder at gøre EU til prygelknabe for nationale problemer og at sætte hjemstavnsfølelser op imod europæisk fællesskab. Men det er en falsk modsætning. Den folkelige afmagt, som de nationalkonservative dyrker, er mere psykologisk og politisk, end den er et resultat af konkret afstand til regeringen og hovedstaden eller til Bruxelles og Strasbourg. Ansvarlige politikere burde derfor - også herhjemme - bruge betydeligt mere energiog tid på at tale EU op og styrke unionens sammenhængskraft. EU er ikke et kærlighedsforhold, men en fornuftsbaseret og dynamisk forankring for nødvendige fælles løsninger. Klima, økonomi, infrastruktur, energi, forskning, de nye generationer og fred er bedst tjent med et stærkt EU.”

Weekendavisen bringer en kommentar af Søren K. Villemoes, journalist. Han skriver blandt andet: “I Tyskland lakker Angela Merkels tid mod enden. Hendes regering er historisk svag, og hendes egen autoritet reduceret til lame duck. I Frankrig er præsident Macron slået til politisk lirekassemand af interne politiske uroligheder. Og i Storbritannien udspiller sig i disse år et lederskabsforladt, tragikomisk politisk teater uden sidestykke. Samtidig vakler kommissionsformand Juncker fordrukkent rundt i Bruxelles og forsøger at få styr på de tiltagende uregerlige EU-medlemslande. Der er heller ingen voksne tilbage på det europæiske kontinent.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 1; Weekendavisen, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Danmark kan miste afgørende indflydelse i EU
Berlingske skriver, at forårets valg til Europa-Parlamentet kan ende med, at Danmark ikke er repræsenteret i EPP-gruppen, der er parlamentets mest magtfulde politiske gruppering, og som består af kristendemokrater og konservative fra alle EU-lande. Blandt de danske partier er det nemlig kun de Konservative, der politisk bekender sig til EPP, og det er langt fra sikkert, at de Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentet, den for de fleste danskere relativt ukendte Pernille Weiss, kan trække nok stemmer. Ifølge professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit koster det første mandat for et parti 6,6 procent af stemmerne. En analyse fra EU-mediet Politico peger imidlertid på, at de danske konservative blot står til at få lidt mere end fire procent af stemmerne. Og det er problematisk, mener professor og EU-ekspert ved Københavns Universitet Marlene Wind: “Det er vigtigt for et land at sidde med i den største og mest magtfulde gruppe i Europa-Parlamentet, så danske prioriteter, synspunkter og værdier kan få fodfæste i EU. EPP fungerer også som en brobygger til de andre beslutningsorganer i EU,” siger hun.

Berlingske skriver, at Pernille Weiss kritiserer kulturminister og spidskandidat for Liberal Alliance Mette Bock for ikke at give vælgerne klart svar på, hvor partiet står EU-politisk. Kulturministeren har nemlig forud for valget afvist at vælge, hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet partiet vil sidde i. ”Det er et kæmpestort usikkerhedsmoment for mange borgerlige vælgere,” siger Weiss. Mette Bock tager dog kritikken med sindsro og afviser fortsat at pege på, hvor hun vil søge hen, hvis hun bliver valgt ind: “Jeg forholder mig til, hvordan det ser ud efter et valg. Jeg kan sige med sikkerhed, at det ikke bliver en konservativ eller nationalkonservativ gruppe. Det bliver heller ikke en socialistisk gruppe. Det bliver en liberal gruppe,” siger hun.
Kilde: Berlingske, s. 1, 12-13

Andre EU-historier

Handel: Japan på hvalfangst med EU
Informations lederskribent skriver blandt andet: “I lyset af den historisk omfangsrige japansk-europæiske frihandelsaftale Jefta, der træder i kraft i februar 2019, spiller EU ingen køn rolle i den japanske hvalfangst. Jefta har været forhandlet siden 2013, men der gik kun få dage, fra handelsaftalen var godkendt i EU, til Japan meldte sig ud af IWC. Magasinet Politico kalder det ‘et pinligt anliggende for Bruxelles’, mens EU-Kommissionen citeres for, at den slags stridigheder bør behandles ‘i dertil egnede internationale fora’. Men den slags fora kan man efter forgodtbefindende melde sig ud af - i modsætning til aftaler som Jefta. Med en halv milliard forbrugere er handel og handelsaftaler et af EU’s eneste våben, der bl.a. bruges til at sikre arbejds- og menneskerettigheder eller forbruger- og miljøstandarder. Med den stiltiende accept kommer denne magt nu ikke hvalerne til gode. I et Europa, hvor Island og Norge også er officielle hvalfangernationer, vil fremtidens billeder af japansk hvalfangst derfor også have et skær af accept fra EU-systemet.”
Kilde: Information, s. 2

Udvidelse: Hvilket land vil Makedonien være?
Information skriver, at Makedonien forsøger at gøre Grækenland tilfredse i håbet om at blive en del af NATO og EU. Selve landets navn har gjort, at Grækenland i over 25 år har blokeret for Makedoniens optagelse i EU og NATO, fordi det lille Balkan-land hedder det samme som en nordlig græsk region, hvis historie og kultur Makedonien ifølge den græske regering lukrerer på. Nu har Makedonien taget konsekvensen, og landet er under ledelse af sin socialdemokratiske premierminister Zoran Zaev er gået med til at omdøbe sig til Republikken Nordmakedonien. “På intet tidspunkt har man målt under 70 procents støtte til EU-medlemskab i Makedonien. Det skyldes, at det er ét af Europas allerfattigste lande, og det er meget svært at se, hvordan situationen skal ændre sig, hvis ikke landet kommer med i de internationale fællesskaber,” siger Tea Sindbæk Andersen, der beskæftiger sig med Sydøsteuropas nyere historie som lektor på Københavns Universitet.
Kilde: Information, s. 4

Klima: I det kommende årti vil bilen ændre sig radikalt. Tyskerne er først lige ved at indse det
Information skriver, at de tyske bilmastodonter, BMW, Mercedes-Daimler og Volkswagen, endnu ikke fundet opskriften på, hvordan de skal omstille sig til tiden efter forbrændingsmotoren. Samtidig lagde EU inden jul et overraskende stærkt pres på de europæiske bilkoncerner, der frem mod 2030 skal tvinges til at opfylde langt strengere klimamål, end den tyske industri havde håbet på. Den tyske regering havde forsøgt at forhandle målene for sænkningen af den gennemsnitlige CO2-udledning fra bilfabrikkernes nye vogne ned på 30 procent, mens EU krævede 40 procents reduktion frem mod 2030 for at leve op til Parisaftalen. Kompromiset havnede på hele 37,5 procent, og det har sendt chokbølger gennem den tyske bilindustri. “I den tyske bilindustri frygter mange nu for, om industrien er fremtidsduelig,” vurderer finansavisen Handelsblatt ifølge Information.
Kilde: Information, s. 1, 8-10

Sikkerhedspolitik: Erdogan klar til ny militæroffensiv i Syrien
Jyllands-Posten skriver, at Tyrkiet har varslet en militær offensiv mod de kurdiske militser i Syrien efter USA's tilbagetrækning. Målet er den syrisk-kurdiske YPG-milits i det kurdiske selvstyreområde øst for Eufratfloden i det nordlige Syrien. Tyrkiet mener, at YPG samarbejder med det forbudte kurdiske arbejderparti PKK hjemme i Tyrkiet, som også USA og EU har stemplet som en terrororganisation. “Vi vil slå til mod disse terrorister. Vi kan ikke ignorere den trussel mod Tyrkiets sikkerhed, som de udgør,” sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, kort før jul.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Det digitale indre marked: Max er en sten i skoen på Facebook
Politiken bringer et portræt af østrigske Max Schrems, som er stifter af non-profitorganisationen noyb.eu, hvis mål er at fremme håndhævelsen af EU’s databeskyttelsesforordning, GDPR, blandt andet ved hjælp af retssager og mediebevågenhed. Siden databeskyttelsesforordningen trådte i kraft 25. maj i år, har Schrems lagt flere sager an mod Facebook og andre tech-giganter, fordi de bryder artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der siger, at “enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation”.
Kilde: Politiken, s. 6

Migration: DF vil lade diktaturstat stoppe flygtninge
Politiken skriver, at de danske EU-politikere er splittede over, at Hviderusland har fået 16 millioner kroner fra EU til at styrke landets grænsekontrol. Støtten er en del af samarbejdsprogrammet Surcap II, hvis formål er at holde asylansøgere væk fra EU’s grænser, men det strider imod EU’s egen handelsembargo fra 2011, når unionen finansierer udstyr til Hviderusland. Ifølge europaparlamentariker Jens Rohde (R), fører EU “løvblæserpolitik”. “Når det gælder flygtninge, helliger målet midlet. Alt er tilladt,” siger han og fortsætter: “Lige så snart man har lavet en aftale med eksempelvis Hviderusland og Tyrkiet, lukker man øjnene for de problemer, der er. På den måde kompromitterer vi selv menneskerettighederne - vi institutionaliserer endda en kompromittering.” Dansk Folkepartis repræsentant i Europaparlamentet Anders Vistisen ser imidlertid ingen problemer i, at EU sender penge til Hviderusland. “Vi skal selvfølgelig opføre os ordentligt, hvilket vi også gør, men disse mennesker er altså ikke inviteret, og derfor er det ok at holde dem ude.”
Kilde: Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: Ti nedslag i en frihedsorienteret udenrigspolitik
Politiken bringer en kronik af Anders Samuelsen, udenrigsminister, Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: “Kampen for frihed skal også tages internt i Europa. Heldigvis står langt størstedelen af EU’s medlemslande sammen, når det kommer til at holde fast i de demokratiske værdier og idealer, der er hele grundlaget for unionen. Alle medlemslande har skullet leve op til principper om demokrati, frihed og beskyttelse af menneskerettighederne for at blive medlemmer. Derfor skal vi også se kritisk på det, hvis retsstatsprincipperne udfordres. I Polen har Kommissionen indledt en artikel 7 procedure, og EU-Domstolen har gjort det klart, at man er gået for langt i forhold til domstolenes uafhængighed. I forhold til Ungarn har EU-Parlamentet ført an i kritikken og vi skal have klarlagt, om Ungarn overtræder EUs grundlæggende værdier. Jeg håber, at Polen og Ungarn vil lytte til kritikken. For vi skal værne om vores europæiske værdier.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Sikkerhedspolitik: Et helvede af gode intentioner
Weekendavisen bringer et interview med den amerikanske politolog Stephen Walt. Om USA’s præsident, Donald Trump, siger han blandt andet: “Jeg mener, at han burde have handlet ud fra sine oprindelige impulser, men på en systematisk, vedholdende og gradvis måde. Han har for eksempel ret i, at Europa samlet set ikke gør sin del af arbejdet, når det gælder det fælles forsvar. Det, Trump kunne have gjort, var at sige, at vi har tænkt os at forlade Europa og måske forlade NATO, men vi vil gøre det gradvist. Det vil ikke ske i næste uge, snarere over ti år, for vi anerkender, at vores europæiske partnere har brug for tid til at udvikle kapacitet til at forsvare sig selv, at udvikle institutioner og finde ud af, hvordan de forskellige lande kan klare opgaven, og vi er klar til at hjælpe med det arbejde. Vi ønsker ikke ustabilitet i Europa.”
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Interne anliggender: Bølgen, der tog Italien
Weekendavisen bringer et interview med den anerkendte italienske journalist Gad Lerner. Han siger blandt andet: “Jeg frygter, at Italien er på vej ud af euroen, og at det vil medføre en katastrofe for den italienske økonomi. Indtil for nylig erklærede både Lega og M5S helt åbent, at de var modstandere af EU, og at de gik ind for Italiens udmeldelse af euroen. Det gør de ikke mere. Men regeringspartierne har udstukket valgløfter, som de dårligt kan løbe fra. I sidste ende kan det føre til, at regeringen ikke har anden vej end at forlade den fælles mønt og give EU, 'den undertrykkende fjende', skylden. Et klassisk handlingsmønster inden for populismen.”
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Udenrigspolitik: Forandret til ukendelighed
Weekendavisen bringer en analyse af situationen i Mellemøsten. Avisen skriver blandt andet: “Hvis der er fire geopolitiske stormagter i verden, så styres de to af dem, Kina og Rusland, af partier og politikere, som afskyr og systematisk modarbejder menneskerettighedsvisionen. En tredje, USA, har - forhåbentlig kun midlertidigt - indtaget samme position. Den fjerde og svageste stormagt, EU, hylder fortsat menneskerettighederne, men som et smukt ideal og ikke længere som et arbejdsprincip. EU er optaget af sin egen overlevelse og har hverken tid, energi eller ressourcer til at kæmpe for idealet, der i øvrigt også er på tilbagetog i flere af unionens lande. Europas lammelse er delvis selvforskyldt. Da NATO styrtede Muammar Gaddafis rædselsregime i 2011, var det en menneskerettighedsaktion. Menneskerettighedspatosen stak så dybt, at den overskyggede alle andre hensyn. På det stadium så det stadig ud, som om revolutionen i Egypten måske kunne ende med noget bedre, og det bidrog til beruselsen. Man ville af med Gaddafi, men mistede i stedet Libyen.”
Kilde: Weekendavisen, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Brexit-dag
Weekendavisen skriver, at der nu er færre end 100 dage til den 29. marts 2019, hvor briterne forlader EU. Premierminister Theresa May vil nu forsøge at overtale EU til at give sig på nogle af de punkter i hendes Brexit-aftale med EU, som er upopulære i parlamentet og derefter sætte aftalen til afstemning midt i januar. Hvis ikke politikerne stemmer for Theresa Mays aftale, risikerer landet at forlade EU uden en aftale, skriver Weekendavisen. Information og Politiken bringer begge et debatindlæg af Peter Kenworthy, journalist. Han skriver blandt andet: “Det lader til at være op til medlemslandene at sikre, at herboende briter kan blive boende i Danmark efter Brexit. Statsministeren har lovet at tage vare på os, men jeg har ikke fået svar på, om jeg rent faktisk kan blive boende. Jeg er britisk statsborger, men jeg er født i Danmark af en dansk mor og har boet her siden 1979. Med Brexit står jeg pludselig til at miste nogle af mine rettigheder, da jeg bliver såkaldt tredjelandsstatsborger i EU og Danmark. Især hvis det bliver en no deal-Brexit.”
Kilder: Weekendavisen, s. 4; Information, s. 14; Politiken, s. 7

• Arkiv over EU i dagens aviser