Fredag den 28. maj

Tophistorier

Regeringens Rwandaplaner kan tvinge Danmark ud af europæisk asylsamarbejde
Realiserer Danmark sin plan om at sende asylansøgere til tredjelande, kan det resultere i dansk eksklusion fra EU’s asylsamarbejde. Det skriver Berlingske. Det er embedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet, som kommer med denne vurdering i en juridisk analyse, der har undersøgt udfordringerne med overførsel af asylbehandling til tredjelande. Det kan i værste fald føre til eksklusion fra EU’s indre asylsystem under Dublin-samarbejdet, konkluderer analysen. Danmark er ikke en del af EU-samarbejdet om grænsekontrol, asyl og indvandring, men er via en parallelaftale stadig en del af Dublin-samarbejdet. Bliver Danmark udelukket fra det europæiske asylsamarbejde betyder det, at Danmark ikke længere vil kunne sende asylansøgere, registreret i et andet EU-land, tilbage dertil. EU-Kommissionens danske repræsentation er bekendt med det danske lovforslag, men om udelukkelse fra samarbejdet faktuelt kan ske, vil de hverken be- eller afkræfte. Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S) kalder problemstillingen for en ”hypotetisk diskussion”, og kan ikke se, hvorfor en udelukkelse af dansk deltagelse i samarbejdet skulle komme på tale. Han skriver til Berlingske, at ”Danmark skal blive i Dublin-samarbejdet. Det er vigtigt for regeringen. Men jeg har nu også meget, meget svært ved at forestille mig, at der skulle være europæiske lande, som ville mene, at vi lige pludselig ikke kunne leve op til de garantier, vi normalt lever op til. Danmark har meget høje standarder på asylområdet. Jeg synes derfor, at det er en ret hypotetisk diskussion, og jeg tror ikke, at det vil være et problem i virkelighedens verden.” Han fortsætter: ”Det nuværende asylsystem har spillet totalt fallit. Asylansøgere og migranter drukner på vej hen over Middelhavet. Derfor har vi både før og efter valget sagt, at der er behov for grundlæggende at ændre asylsystemet. En af vejene dertil er at flytte asylsagsbehandlingen og beskyttelsen af flygtninge uden for EUs grænser. I stedet skal flygtninge komme til Danmark ad legale veje via FNs kvotesystem. Det er en langt mere ordentlig måde end den menneskesmuglerjunglelov, der hersker i dag.” Retsordfører for Radikale Venstre, Kristian Hegaard (R) er uenig med Mattias Tesfaye (S) og siger: ”Regeringens forslag løser ingenting, for tusindvis af mennesker skal stadig krydse Middelhavet for at søge asyl. Derfor ville det give bedre mening at lave et europæisk modtagecenter, hvis det endelig skal være i et tredjeland.”

Mattias Tesfaye (S) skriver i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, at: ”Det nuværende asylsystem har spillet fallit. Mennesker lider overlast. Nogle drukner i Middelhavet på vej til Europa. Andre dør i lastrummet på en lastbil. Netop derfor ønsker regeringen en grundlæggende ændring af asylsystemet. Det vil vi blandt andet ved at flytte asylsagsbehandlingen og beskyttelsen af flygtninge uden for EU's grænser. Og ved i stedet at tage kvoteflygtninge gennem FN's kvotesystem. Regeringen har ingen aktuelle planer om at overføre asylansøgere til Gashora-lejren. Og uanset hvilken model der bliver resultatet af regeringens ambitioner om et nyt og mere retfærdigt asylsystem, så skal Danmarks internationale forpligtelser overholdes til punkt og prikke."

Information skriver, at FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, udtaler, at Danmarks planer om at oprette et dansk asylmodtagecenter i et land udenfor EU ”er i strider med de principper, som det internationale flygtningesamarbejde bygger på”. Det udtaler Henrik Nordentoft, UNHCR’s repræsentant i Norden og Baltikum. I udtalelsen siger Henrik Nordentoft yderligere: ”Ved at iværksætte en så drastisk og restriktiv ændring af den danske flygtningelovgivning, risikerer Danmark at udløse en dominoeffekt, hvor også andre lande i Europa og nærområderne vil sondere mulighederne for at begrænse beskyttelsen af flygtninge på eget territorie. Det kan føre til et skræmmende 'race to the bottom', hvor flygtninges liv og velfærd vil blive bragt i fare, og deres beskyttelse markant forringet.” UNHCR appellerer til at lovforslaget forkastes af folketingets partier.
Berlingske, s. 4-5; Ekstra Bladet, s. 7; Information, s. 9 (28.05.2021)

Prioriterede historier

Schweitz smækker med døren til EU
Syv års forhandlinger mellem EU og Schweitz er blevet droppet af Schweitz. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken. Forhandlingsnedsmeltningen kan have uforudsigelige konsekvenser, da EU er landets største handelspartner. Ligeledes er Schweitz EU’s fjerdestørste handelspartner. Det er ifølge den schweiziske regering uenigheder om arbejdskraftens bevægelighed og regler for størrelsen på statsstøtte, som har kuldsejlet aftalen. EU-Kommissionen beklager beslutningen og udtaler i en erklæring, at: ”Privilegeret adgang til EU's indre marked forudsætter, at man følger de samme regler og forpligtelser som alle andre, der har denne markedsadgang”. I Schweitz har der været stigende politisk modstand mod den afgivelse af suverænitet, selvbestemmelse, som aftalen ville medføre. Negative konsekvenser som ses som værende mere tungtvejende på vægtskålen end fordelene ved uhindret adgang til det indre marked. EU-Kommissionen skriver ligeledes i deres erklæring, at: ”Uden en traktat vil det ikke være muligt at modernisere vores samarbejde. 50 år er gået, siden frihandelsaftalen mellem EF og Schweiz trådte i kraft, og det er 20 år siden, at andre primære aftaler blev indgået. De er på ingen måde tidssvarende for, hvordan relationerne mellem EU og Schweiz kunne og burde være. Netop derfor har EU siden 2019 insisteret på, at en ny aftale er essentiel, hvis Schweiz skal integreres yderligere i det indre marked, og hvis den gensidige markedsadgang skal udbygges endnu mere.” I forbindelse med forhandlingerne har Schweiziske parlamentarikere oplevet, at EU er stået mere stejlt på deres betingelser af frygt for, at indrømmelser til Schweitz ville påvirke udfaldet af Brexit-forhandlingerne med Storbritannien.
Jyllands-Posten, s. 1, s. 15; Politiken s. 12 (28.05.2021)

Det digitale indre marked

Tænketank vil satse på techansvarlighed
Danske startups skal lære af Silicone Valleys fejl og brister og i stedet satse på at være mere ansvarlige. Det siger Djøfs TechDK Kommission til Jylland-Posten. Danmark skal stile efter at skave nye start-ups, som formår at balancere etik og indsamlede data. ”Danmark kan blive et foregangsland ved at positionere vores virksomheder som tech-ansvarlige. Det vil vi som samfund gerne opnå, men det vil også være ”good for business”. Det vil skabe vækst og job, hvis vi har virksomheder med løsninger i verdensklasse, udtaler Marie Louise Gørvild, der er medlem af TechDK Kommissionen. Blandt efterlyser kommissionen rådgivning til start-ups om dataregler – heriblandt EU’s regler om databeskyttelse.
Jyllands-Posten, s. 14 (28.05.2021)

Finansielle anliggender

Nationalbankdirektøren afviser trussel fra bitcoin
Man bør ikke bruge for meget krudt på at spekulere over fremtiden for kryptovalutaer, mener Lars Rohde, direktør for Nationalbanken. Det skriver Berlingske. ”Jeg kunne være fristet til at ignorere dem. Jeg mener, at udtrykket valuta er dårligt brugt her. De fleste valutaer bliver brugt til at opbevare noget værdi eller til at foretage transaktioner, men der er ingen stabilitet, ingen garanti i forhold til værdien af kryptovalutaer. Så det er i bedste fald et spekulativt aktiv,” udtaler Lars Rohde. Den Europæiske Centralbank har sammenlignet kryptovalutaers eksplosive stigninger med tulipanboblen i 166-tallet. Lars Rohde udtrykker mere bekymring over en mulig boble på det danske boligmarked.
Berlingske, s. 2 (28.05.2021)

Institutionelle anliggender

Det tyske valg kan skabe et mere dynamisk EU
Der vil ske en forskydning af magtbalancen mellem partierne i forbindelse med valget til Forbundsdagen til september, hvor Merkel træder af, skriver Børsen. “Tysk politik begynder at minde langt mere om dansk politik, hvor du ikke har ét bærende parti, men skiftende koalitioner hele tiden. Det betyder typisk også, at regeringerne ikke holder så lang tid. Det betyder, at den stabilitet i det tyske politiske system ikke helt vil være den samme, som den var engang. Det bliver et mere dynamisk system med mere bevægelige koalitioner og nok også mere uforudsigeligt,” siger Poul Fritz Kjær, professor på CBS i København med speciale i europæisk politik. Han mener, at EU hidtil har været tilbageholdende og underestimeret sin egen betydning, men pointerer samtidig, at EU kan matche de store på alle de områder, hvor EU har sat landenes kræfter sammen i fælles institutioner. “Vi skal konkurrere med kineserne og amerikanerne, ikke blot om kontrakter, penge og vækst, men også om magt. Man skal kunne sætte sig imod krav fra Washington og Beijing. Og det kan man kun, hvis man står sammen og har fælles institutioner og nogle værktøjer, der kan slå hårdt. Det er derfor, EU nu arbejder med strategisk dekobling og strategisk autonomi. Dvs. EU skal være i stand til at træffe beslutninger på egen hånd og kunne implementere dem uden at være afhængige af andre. Der er en generel erkendelse af - både i Tyskland og EU - at man skal have et stærkere magtinstinkt, sætte sig selv igennem, hårdt mod hårdt og egne interesser først,” siger Poul Fritz Kjær.
Børsen, s. 34-37 (28.05.2021)

Interne anliggender

Jeppe Kofods tvetydige udtalelser om menneskerettigheder klinger af hykleri
Altinget bringer en kronik af Claus von Barnekow, fhv. ambassadør, Europarådet. Han skriver blandt andet. ”Hvad er vigtigst i regeringens øjne: Dens arbejde for at begrænse Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols virke eller Domstolens beskyttelse af vores demokrati og menneskerettigheder? Det internationale samfund skal op i gear, ellers "udhules vores rettigheder og værdier - demokrati, menneskerettigheder... gradvist, men sikkert globalt". Det skrev udenrigsministeren blandt andet i Altinget i september 2020 i en artikel om socialdemokratiske værdier. […] Så hvad er mon vigtigst i regeringens øjne: Dens arbejde for at begrænse Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols virke eller domstolens beskyttelse af vores demokrati og menneskerettigheder? Se på udenrigsministerens oven for gengivne udtalelse om at "værne". Er man som borger klogere på, hvad det konkret indebærer, at der med ministerens ord skal "værnes" om Europarådet? Denne passen på Europarådet indebærer vist desværre ikke, at Danmarks nuværende, aktive og kapable Europarådsrepræsentation styrkes med udsendt personale: Der er én udsendt, nemlig ambassadøren, som bistås af lokalt ansat personale i forskellige funktioner, herunder souschefen, som er stedfortræder for ambassadøren. "Værne" indebærer nok ikke, at Europarådsarbejdet i Udenrigsministeriet synliggøres fra sin bortgemte placering i Juridisk Tjenestes kontor for EU-ret og International sagsførelse!”
Altinget (28.05.2021)

Tiårsplanen
I et interview med Weekendavisen forklarer statsminister Mette Frederiksen (S), at hun vil starte et opgør med årtiers politisk tænkning og iværksatte langtidsplaner for samfundsreformer. Står det til statsministeren skal faglærte uddannelse og virksomheder i provinsen spille en større rolle i forbindelse med økonomisk vækst og grøn omstilling. Men også på uddannelsesområdet varsler statsministeren reformer.”En af de største hindringer for fortsat velstandsstigning, konkurrenceevne, fortsat udvikling af vores samfund, herunder at vi kan komme i mål med klimamålsætningen, det er i virkeligheden vores uddannelsessystem og den kæmpe udfordring, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i et omfang, vi ikke har prøvet at mangle tidligere. Det er i vores øjne en af de absolut største udfordringer, vi står over for. For hvis noget står klart også efter den her krise, er det, at produktions-Danmark, industrien, fremstillingsindustrien, vores eksport - det er den underliggende motor i dansk økonomi,” forklarer Mette Frederiksen. Mette Frederiksen afviser også, at den siddende regering skulle være mere EU-kritisk: ”Det er helt overdrevet, når nogen taler om, at vi i denne regering skulle være specielt EU-skeptiske. Vi er varme tilhængere af det europæiske samarbejde. Men vi står politisk mere i vores egen ret, og det synes jeg klæder Danmark. Vi har skubbet hårdt på for højere klimamål i EU, vi har taget diskussioner om rule of law, vi har talt for større budgetdisciplin, og vi har et stærkt budskab om, at der skal være et velorganiseret arbejdsmarked. Og så er det rigtigt, at vi omkring covid-19 har skubbet hårdt på for at få vaccineproduktionen op og få hele vaccinesystemet til at køre bedre, forklarer hun.
Weekendavisen, s. 5 (28.05.2021)

Kultur

EU-milliarder til kulturen
Europa-Parlamentet har besluttet af afsætte 18 milliarder til den samlede europæiske kultursektor. De gør det under Creative Europe, som er et program, der løber fra 2021-2027. Programmet støtter projekter, der involverer partnere fra mindst tre forskellige EU-lande. Der kan ansøges fra juni måned.
Information, s. 2 (28.05.2021)

Landbrug

Reduktion i insekter ”truer EU’s” fødevaresikkerhed”
En statusrapport fra EU-Kommissionen påpeger, at der stadig registreres en fortsat alvorlig nedgang i mængden af bier og sommerfulge – såkaldte bestøvere - i EU. Det skriver flere aviser. EU-kommissær Virginijus Sinkevicius kalder det ”en trussel mod vores overlevelse”, og skriver videre: ”Vi er tydeligvis nød til at gøre mere.” Statusrapporten er udsendt samtidig med, at EU’s landbrugsministre forhandler om at reformere den fælles landbrugspolitik. Reformer, der blandt andet indeholder tiltag beskyttelse af naturen opretholdelse af biiodiversitet. Ifølge rapporten er 80 procent af Europas afgrøder afhængige af bestøvere.
Jyllandsposten, s. 14; Børsen, s. 26; Ekstra Bladet, s. 9; Politiken, s. 13 (28.05.2021)

Migration

Institut for Menneskerettigheder: Syriske flygtninge mister deres opholdstilladelser i en juridisk gråzone
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolas Feith Tan, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder. Han skriver blandt andet: ”Danmark vækker opsigt ved at være det eneste europæiske land, der systematisk forsøger at udsende syrere, der har etableret sig i deres nye land. […] Da ingen andre europæiske lande har anlagt samme restriktive tilgang til beskyttelse af flygtninge, er der ingen klare svar på, hvor grænsen for Danmarks juridiske forpligtelser går. Når de danske udlændingemyndigheder nu forsøger at inddrage hundredvis af syreres opholdstilladelser, sker det derfor i en juridisk gråzone. Danmarks forpligtelser og flygtninges ret til beskyttelse fremgår normalt af FN's Flygtningekonvention fra 1951 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Samtidig giver EU-retten rettigheder for flygtninge, der har fået asyl i EU-lande. Men flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus falder udenfor disse gængse rammer for flygtninges rettigheder. […] Det er en politisk beslutning, at Danmark som det eneste europæiske land systematisk inddrage flygtninges opholdstilladelser, så snart det ikke vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser. De danske udlændingemyndigheder gør derfor blot deres arbejde, når de forsøger at udsende syriske flygtninge til Damaskus. Og derfor ser vi nu for alvor de menneskelige og de juridiske implikationer af paradigmeskiftet.”
Altinget (28.05.2021)

Rend os i konventionerne
Weekendavisen skriver, at Spanien deporterer migranter i store mængder til Marokko, uden at der foretages individuel vurdering. Det sker med opbakning fra de andre EU-medlemslande og EU-Kommissionen. Det har medført kritik fra menneskerettighedsgrupper og juraeksperter, der mener, at udvisningerne foregår i strid med internationale konventioner. Den spanske indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska holder på, at alt foregår efter bogen. Der henvises blandt andet til en dom ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra sidste år, hvor Spanien blev frikendt for at sende en gruppe migranter tilbage over grænsen ved den spanske enklave, Melila, i Marokko. ”Vi står sammen med den spanske regering, hvad angår dette migrationsspørgsmål og beskyttelsen af de spanske grænser, som også er unionens ydre grænser,”udtaler formand for Det Europæiske Råd, belgiske Charles Michel.
Weekendavisen, s. 11 (28.05.2021)

Sikkerhedspolitik

Kinas talentjagt bliver en sag for EU
EU-parlamentarikere fra syv lande beder i et åbent brev om en redegørelse for omfanget af kinesisk industrispionnage i EU. Det skriver Politiken. Det mistænkes, at Kina rekrutterer forskere til at udføre forskningsspionage via deres 1000 talenter program – et program, der skal tiltrække forskere fra vesten til Kina. Det kinesiske program bliver set efter i sømmene i Canada, Japan og Australien, og i USA er der en omfattende politiefterforskning i gang. ”Det, Politiken beskriver, kan tangere industrispionage. Hvis forskere bedriver forskning for Kina uden at oplyse deres danske arbejdsgiver om det, er det en kæmpeudfordring. Tag vindmølleindustrien som eksempel - vi er førende på det felt, og det skulle vi gerne blive ved med at være. Der skal også være konkurrence, men det skal foregå på ordentlige vilkår,” udtaler Morten Helveg Petersen (R), der er en af initiativtagerne til det åbne brev. Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen skriver, at hun ”tager oplysningerne meget alvorligt”, og at ”regeringen overvejer derfor, hvorledes vi bedst kan belyse eventuelle udfordringer med det pågældende program i Danmark.”
Politiken, s. 13 (28.05.2021)

Sundhed

Et Fejlskud vi bør lære af
I en kronik i Weekendavisen skriver Henning Boje Andersen, Professor Emeritus ved DTU Management, blandt andet: ”Da verden for første gang hørte om en hidtil ukendt smitsom lungesygdom i Wuhan, Kina, var blækket knap tørt i en stor international rapport om pandemiberedskab, som en gruppe forskere ved Johns Hopkins University havde lagt frem. 195 lande blev rangordnet efter deres grad af pandemiforberedelse, og i toppen lå USA og Storbritannien med de højeste karakterer. [...] Den rangordning, forfatterne fremlagde, har vist sig slet ikke at stemme med de dødeligheds- og indlæggelsestal, som landene har haft gennem det første års tid af pandemien - uanset om vi inddrager lavindkomstlande eller kun betragter mellem- og højindkomstlandene i OECD-kredsen. Vi kan derfor håbe, at vi ved at analysere GHSIs mangler kan få et bedre grundlag for at forstå, hvad der skal til, for at et land kan håndtere en pandemi så godt som muligt. [... ] En nylig rapport fra EU-Kommissionen sammenfatter forskning i sundhedssystemers resiliens på en kompakt og overbevisende form, idet de skelner mellem tre dimensioner. […] For det andet på evnen til at omdirigere begrænsede menneskelige og andre ressourcer til optimal udnyttelse uden at ofre vigtige prioriteringer, det vil sige reagere smidigt. For det tredje på at kunne reformulere sundhedsstrategier med robust governance og derved sikre ansvarlighed, transparens og involvering af parthavere samt bruge evidens til løbende evaluering. […] Governance kan planlægges og tillæres, mens ændringer i sociopolitisk kultur foregår langsomt og nok sjældent efter en plan. I EU-kommissionens rammeværk optræder borgerne faktisk kun som homogene modtagere, mens kultur, social interaktion, social kapital, tillid og legitimitet er fraværende.”
Weekendavisen, s. 12-13 (28.05.2021)

Slip vaccinerne fri: Ingen er sikre, før alle er sikre
Søren Nielsen, CEO, Demant, skriver i en kronik i Politiken, at: ”USA støtter en midlertidig ophævelse af patentrettigheder på covidvacciner som et første skridt mod teknologideling. Produktionen af vacciner må sættes op, så vi også når den anden halvdel af kloden, og derfor kan vi ikke lade nogle få virksomheder sidde med et monopol, de allerede har vist sig dårlige til at forvalte. Med den amerikanske melding er alles øjne nu rettet mod EU. Ændrer EU holdning, kan der tages nye initiativer mod pandemien, hvis ikke, så sidder vi tilbage med et koncept, der har slået fejl. [...] Mens europæiske regeringsledere og EU-kommissærer bedyrer, at pandemien skal håndteres ansvarligt og solidarisk i god fællesskabsånd, har de i praksis taget et meget stort hensyn til medicinalgiganterne og gjort dem til omdrejningspunktet for EU's tilgang til produktion og distribution af vacciner og medicin.”
Politiken, s. 5 (28.05.2021)

Udenrigspolitik

Dagens brev: EU viser tænder, men bider ikke endnu
I et læserbrev i Berlingske skriver Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører for Det Konservative Folkeparti, at: ”Det Europæiske Råd reagerede heldigvis hurtigt, efter at charterflyet fra Grækenland til Litauen blev beordret til at lande. Fra EU er konklusionen helt klar. Raman Pratasevitj og Sofija Sapega, som blev anholdt, skal løslades, og Det Konservative Folkeparti er helt enige i det standpunkt. [...] Og selvom fly fra Belarus nu ikke længere kan flyve over EU-territorium, er vi langt fra i mål. Presset skal fastholdes, og vi bliver nødt til at vedtage yderligere målrettede økonomiske sanktioner, som kan mærkes i Minsk.”
Berlingske, s. 31 (28.05.2021)

Danmark afsøger mulighed for at overtage skandaleramt EM fra Belarus
Belarus har efter måneders problemer fået frataget EM i banecycling. Placeringen af mesterskavet i Belarus har længe været kritiseret, da mange mener, at arrangementet er en propagandasejr for landets leder, Aleksandr Lukasjenko. Lukasjenko anerkendes hverken af USA eller EU som værende landets legitime leder. Både Danmark og Litauen har meldt sig som mulige værter i stedet for Belarus.
Berlingske s. 23 (28.05.2021)

Diktatorens hævn
Aleksandr Lukasjenko blev rystet i sin grundvold af sidste års massedemonstrationer mod ham og derfor bruger han nu alle metoder, herunder flykapring, til at få ram på sine modstandere, skriver Weekendavisen. Journalisten Svetlana fortæller over en telefonforbindelse fra Belarus, at der søndag aften var en del flere politibiler på gaderne i Minsk end normalt. ”Det tyder på, at ordensmagten havde forberedt sig på mulige protester. Men der skete ikke noget: Belaruserne er bange og tør efterhånden ikke andet end at diskutere det hele på sociale medier,” siger hun. Fra EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, blevet ordet ”kapring” brugt om episoden, som hun derudover under et topmøde i Bruxelles beskrev som ”et angreb på demokratiet, ytringsfriheden og europæisk suverænitet”. EUs stats- og regeringschefer blev mandag og tirsdag enige om at indføre nye sanktioner mod Belarus, blandt andet er EUs luftrum blevet lukket for belarusiske flyselskaber. Derudover henstilles EU-flyselskaber til at flyve uden om belarusisk luftrum. EU-landene blev også enige om at indføre nye økonomiske sanktioner mod Europas sidste diktatur, hvilket er den fjerde omgang sanktioner mod Lukasjenko siden sidste efterår. Danmarks førende Belarus-kendere, Jonathan Schacht Halling Nielsen, mener dog, at Vesten kan gøre endnu mere for at støtte de belarusiske demokratiforkæmpere. ”Vi bør gøre livet så vanskeligt som muligt for alle dem, der sikrer, at Lukasjenko kan forblive ved magten. Ikke kun for hans inderkreds, men også for ganske almindelige uropolitikfolk, der deltager i undertrykkelse og tortur. De kan jo stadigvæk få lov til at holde deres ferie i EU,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen.
Weekendavisen, s. 10 (28.05.2021)

Fly blev tvunget ned, før bombetrussel blev afsendt
Ifølge styret i Belarus blev et Ryanair fly tvunget til nødlanding på grund af en bombetrussel sendt via e-mail. Men det tyske nyhedsmagasin Spiegel er kommet i besiddelse af information, der viser, at e-mailen, indeholdende bombetruslen, først blev afsendt efter at flyet var nødlandet i Minsk. Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas udtaler, at hvis Belarus ikke føjer EU’s krav, så kan Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, regne med, at de allerede indførte sanktioner ”blot er starten på en stor og langvarig sanktionsspiral.”. Heiko Maas understreger ligeledes, at det er tid til, at EU får sig en alvorlig snak med Vladimir Putin om situationen i Belarus.
Politiken, s. 9 (28.05.2021)

Nej til barnligt krav fra Rusland
Rusland vil ikke give fly fra Austrian Airlines tilladelse til at lande i Moskva, medmindre ruten dertil foregår via hviderussisk luftrum. Det oplyser Austrian Airlines ifølge Ekstra Bladet. Afgang OS601 mellem Wien og Moskva er derfor aflyst.
Ekstra Bladet, s. 14 (28.05.2021)

Økonomi

Genopretningspuljen fra Bruxelles giver dansk eksport en historisk mulighed
Børsen bringer et debatindlæg af Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv og Christian Frigast, bestyrelsesformand, EKF Danmarks Eksportkredit. De skriver blandt andet: ”Coronakrisen har ramt verdenshandelen som en hammer, og derfor er EU-Kommissionen i disse dage ved at vurdere, hvem der skal have adgang til EU's enorme nyoprettede genopretningsfond på 5600 mia. kroner. Fondsansøgninger er sjældent ophidsende læsning, men for danske eksportører bør de forskellige EU-landes planer for genopretningsmidlerne alligevel medføre blussende kinder og bankende hjerter. De er nemlig spækket med ord som grøn omstilling, grøn energi, digitalisering og sundhed - ord der 1:1 afspejler danske virksomheders absolutte styrkepositioner. […] Det er en kæmpe chance for dansk eksport. Derfor nærlæser vi i Dansk Erhverv og EKF lige nu de andre EU-landes genopretningsplaner for at få koblet forretningsmulighederne i dem sammen med styrkepositionerne i dansk eksport. Vinde kontrakter Mulighederne befinder sig foreløbig på skrivebordet, men når planerne bliver godkendt i EU senere i år, vil de materialisere sig i konkrete offentlige udbud og anlægsopgaver, som gerne skal havne i danske virksomheders ordrebøger.”
Børsen, s. 47 (28.05.2021)