Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30 August 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 30. august

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: EU-politikere ryster på hovedet ad Johnson
Flere medier skriver i dag om Brexit og den britiske premierminister Boris Johnsons suspendering af underhuset. I lederen i Information skrives der blandt andet: ”Hvad skal man mene om Boris Johnsons beslutning om at suspendere det britiske parlamentet i op til 4,5 uger fra midten af september til midten af oktober? Man kan se det som en praktisk nødvendighed; som en stærk premierminister, der bruger sine beføjelser til at styre landet igennem en politisk krise og et parlamentarisk kaos. [...] Der er ikke et flertal i parlamentet for noget som helst. Oppositionen er splittet - nogle vil have en ny folkeafstemning, men ingen ved, hvad der skulle stå på stemmesedlen. Hvis landets premierminister skal kunne forhandle med EU, skal han også kunne gennemføre det, han aftaler. Ellers bliver demokrati til vetokrati. En nation har brug for politisk beslutningskraft. I det perspektiv er Boris Johnson den ansvarlige voksne, der skærer igennem, når børnene skændes. Men selv om Boris Johnsons suspendering af parlamentet ikke er ulovlig, og til en vis grad kan forklares, så er den alligevel demokratisk skandaløs. […] En højtstående regeringskilde sagde onsdag til The Guardian, at Boris Johnson ikke vil gå af, hvis han taber en mistillidsafstemning, men vente i de 14 dage og så udskrive valg efter den 31. oktober.” Kristeligt Dagblad skriver, at hjemsendelsen af parlamentarikerne er et kontroversielt træk, som vil stække Underhusets magt og manøvrerum op til den 31. oktober, hvor briterne efter planen forlader EU med eller uden en skilsmisseaftale med de resterende EU-lande i bagagen. Beslutningen har ikke overraskende også sat gang i en masse aktivitet, hvor der arbejdes på at finde et flertal, der kan forhindre en hård Brexit uden nogen aftale. De kommende dage vil vise, hvad de tværpolitiske Johnson-modstandere kan blive enige om - og hvor langt de er villige til at gå. Ifølge Kristeligt Dagblad er der tre muligheder: Et mistillidsvotum og efterfølgende valg, et lovforslag, der pålægger regeringen at bede EU om forlængelse af fristen endnu en gang, eller en lov, der forbyder, at briterne forlader EU uden en aftale. Jyllands-Posten skriver, at det britiske underhus har flere muligheder i spil, når det mødes i få dage i næste uge, inden det suspenderes. Under en rejse i Skotland torsdag eftermiddag, oplyste Labours leder, Jeremy Corbyn, at man indtil videre var enige om at forsøge at få hastelovgivning igennem, og at behandlingen af den allerede begynder på tirsdag. Det er tidligere lykkedes at haste lovgivning igennem i parlamentet under hele Brexit-balladen, men spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre denne gang.

Weekendavisen skriver, at Johnsons kompromisløse krav og trusler samt suspenderingen af parlamentet alt sammen er en del af Johnsons forsøg på at overbevise EU-lederne om, at han mener det alvorligt, når han siger, at han er parat til at løsrive sit land fra EU-samarbejdet fra den ene dag til den anden, på trods af den enorme økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige pris, hans eget embedsværk forudser, at briterne vil komme til at betale. Kun hvis EU-kollegerne er overbeviste om, at han er gal nok til at gøre det, vil de være villige til at give efter for hans krav, fordi en no deal-Brexit også vil skade deres økonomier, lyder rationalet. Berlingske skriver, at EU-politikere med henvisning til Johnsons beslutning om at suspendere parlamentet kort før briternes deadline for at forlade EU, ryster på hovedet. Den tidligere premierminister Theresa Mays de facto vicepremierminister David Lidington, kaldte ifølge The Guardian suspensionen for en mundkurv. Allerede onsdag stod det klart, at EU holder lav profil, indtil de får konkrete henvendelser fra Johnsons og hans folk. Her understregede EU-Kommissionens talsmand, at EU ”ikke kommenterer interne politiske procedurer i medlemsstaterne og heller ikke, hvad det betyder for de næste skridt i Storbritanniens parlamentariske procedurer.” EUs Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, skrev i går på Twitter: ”EU vil under alle omstændigheder blive ved med at beskytte de interesser som dets borgere og virksomheder har, ligesåvel som forholdene for fred og stabilitet på den irske ø. Det er vores pligt og vores ansvar.” Dermed bekræftede Barnier de 27 andre EU-landes holdning. I lederen i Ekstra Bladet skrives der blandt andet: ”Mange fnyser med god grund af forargelse over gadedrengen Boris Johnsons seneste manøvre: At suspendere parlamentet i mindst en måned for at sikre, at han får sit land ud af EU 31. oktober - om nødvendigt uden nogen form for aftale. Selv om det er lovligt, har den nye premierminister begået en svinestreg, der reelt sætter demokratiet ud af funktion. Selv Trump er imponeret.”

I lederen i Weekendavisen skrives der blandt: ”Store ord og voldsom kritik bølger mod premierminister Boris Johnson, der onsdag fik Dronningen til at suspendere parlamentet forud for den 31. oktober, den skelsættende dato, hvor Storbritannien vil forlade EU med eller uden en aftale med de øvrige medlemslande. Kritikken er helt berettiget. Det er vildt og uhørt, at den siddende premierminister åbenlyst vil køre parlamentet ud på et sidespor, før den største krise siden Anden Verdenskrig rammer landet. Hans hensigt er utvivlsomt at fremprovokere indrømmelser fra EU i sidste øjeblik. Men det er også klart, at han faktisk er villig til at lade sit land forlade Unionen med de alvorlige konsekvenser, det vil have. Sagen er bare, at de parlamentarikere, der nu råber og skriger om Johnsons statskup, virkelig kun har sig selv at takke.” I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver international korrespondent, Jette Elbæk Maressa, blandt andet: ”Storbritanniens premierminister Boris Johnson har i et træk suspenderet parlamentet for at kunne få sin egen politik igennem. Uagtet hvad jura og tradition måtte tilskrive, så synes tanken at være: Hvorfor bøvle med et besværligt parlament, når man kan gøre det smartere selv? […] Boris Johnson argumenterer med, at en midlertidig suspendering af det parlamentariske arbejde er den eneste måde at gennemføre folkets vilje, nemlig den, som det britiske folk udtrykte, da det stemte nej til at blive i EU. Briterne vil ud, og parlamentet skal ikke bestemme, hvordan det skal foregå, synes logikken at være.”

Altinger skriver, at den danske statsminister Mette Frederiksen, fortæller, at regeringen vil søsætte en række initiativer, der skal forberede blandt andet dansk erhvervsliv og fiskeri på det såkaldte hårde Brexit. Selv om regeringen vil styrke de danske forberedelser, understreger Mette Frederiksen samtidig, at EU - og Danmark - skal gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at undgå, at Brexit ender uden en aftale. Det er et synspunkt, som den danske statsminister har delt med EU's chefforhandler Michel Barnier, da han onsdag besøgte København.
Kilder: Altinget; Berlingske, s. 12-13; Ekstra Bladet, s. 32; Information, s. 16; Jyllands-Posten, s. 10; 20; Kristeligt Dagblad, s. 13; Weekendavisen, s. 8, 12

Sikkerhedspolitik: I Polen spiller Trump på hjemmebane mod sin europæiske prygelknabe
Flere medier skriver i dag om den amerikanske præsident Donald Trumps kommende besøg i Polen. I en analyse i Information, skrives der blandt andet: ”Når den amerikanske og den tyske præsident søndag markerer 80-året for Anden Verdenskrigs udbrud i Polen, vil det også sætte rammen om et historisk trekantdrama: I dag står USA og Polen sammen om at presse Tyskland til at opruste militært. […] Mens forholdet mellem Tyskland og Polen for tiden er noget anstrengt, og de tysk-amerikanske relationer historisk kolde, vil Trump blive modtaget som en stjerne i den polske hovedstad. Øverst på listen over kontroverser står forsvarsspørgsmålet og NATO, men det handler også om energipolitik - og selvfølgelig penge. […] Men op til dette års markering har Polen skruet sit krav om krigsskadeserstatning fra Tyskland op til 850 milliarder euro - altså flere gange det beløb, som Polen som EU's største nettomodtager har fået siden optagelsen, med Tyskland som største nettoyder. […] Polen indtager en central plads i den europæiske sikkerhedsarkitektur, og har indtaget rollen som en af USA's mest trofaste allierede, der - ligesom en række øvrige østeuropæiske lande - har rustet kraftigt op de seneste år. Jyllands-Posten skriver, at når den amerikanske præsident Donald Trump på lørdag indleder et besøg i Warszawa, vil Tyskland frygte, at Trump vil annoncere flytning af amerikanske tropper fra Tyskland i stor stil. Jacob Kirkegaard, der er dansk forsker i Washington-tænketanken Peterson Institute for International Economics, er ikke i tvivl om, at Trumps mission går ud på at så splittelse blandt EU-landene. Kirkegaard siger: ”Trump belønner helt klart en politisk allieret i Europa på en måde, som skal medvirke til at splitte EU og gøre det vanskeligere for EU-landene at blive enige om en fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. Det opmuntrer Polen til at gøre modstand mod "mere EU" også i f.eks. klimaspørgsmål.” Han mener, at Trump næppe vil flytte så mange tropper til Polen, at det fører til baselukninger i Tyskland. Og i lyset af Ruslands militære oprustning er det svært at være modstander af en styrkelse af USA's militære engagement i den østlige del af Europa.

I en kommentar i weekendavisen skriver seniorforsker på DIIS, Hans Mouritzen, blandt andet: ”Stormagter har ofte svært ved at respektere mindre landes suverænitet. Men diplomatiets spilleregler og almindelig høflighed er som oftest med til at sløre stormagternes lyster. USAs præsident Trump er imidlertid en usædvanlig politiker, fordi han som oftest siger, hvad han tænker. Og blæser på spillereglerne, hvis det passer ham. […] Vi ser den samme arrogance i begrebet sekundære sanktioner. En ting er, at USA træder ud af kernevåbenaftalen med Iran og dernæst indfører skrappe sanktioner mod selvsamme land. Men gennem de sekundære sanktioner sigter man også mod at ramme tredjelande, der formaster sig til at overholde aftalen og handle med Iran. De skal med andre ord ikke selv have lov at bestemme deres udenrigspolitik. […] Stormagtsarrogance er ikke noget nyt i verdenshistorien. Det særlige ved Trumps version er, at den især rammer USAs egne allierede. Hvis ikke de mindre lande lærer at bruge for eksempel EU og det multilaterale diplomati noget bedre, vil trenden uvægerligt fortsætte.” I et debatindlæg i Politiken skriver Peter Skaarup, MF og, gruppeformand og retsordfører for Dansk Folkeparti blandt andet: ”Uopdragen, uddannet, nedladende og dominerende. Også over for allierede, store som små. Det er blevet svært og træls og bøvlet at se op til USA, når præsidentembedet trækkes ned på et forkælet barns niveau. […] Og det er ikke bare ærgerligt for amerikanerne. Det er brandhamrende ærgerligt for alle os, der elsker dette store land, der på mange måde indeholder ekstremer af næsten alt, på godt og ondt, men mest godt. Det er ærgerligt for den alliance, vi har og har haft med USA siden afslutningen på Anden Verdenskrig og etableringen af NATO.”

Jylland-Posten skriver, at USA har iværksat en større mission, der skal beskytte den internationale skibstrafik i Hormuzstrædet ved indsejlingen til Den Persiske Golf. En bred amerikansk opfordring til at bidrage med krigsskibe er dog indtil videre kun blevet fulgt af Storbritannien, Australien og Bahrain. Flere europæiske lande havde planer om en rent europæisk aktion, men de faldt til jorden, da Storbritannien gik med USA, og Tyskland sagde nej.
Kilder: Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 10, 12-13; Weekendavisen, s. 12

Interne anliggender: Femstjernernes internetdemokrati afgør Italiens fremtid
Flere medier skriver i dag om Italien. Det ser nemlig ud til, at Italien får en ny regering, men at Conte fortsætter som premierminister. Det skriver B.T. Dermed er der ikke udsigt til nyvalg lige med det samme. Det var ellers, hvad Matteo Salvini havde satset på, da han 8. august trak sit indvandringskritiske Lega ud af koalitionen med Femstjernebevægelsen. Regeringens første opgave er at lave en finanslov for 2020 og hvis ikke den finder finansiering andetsteds, stiger Italiens moms automatisk fra nytår. Information skriver, at Conte nu er en central spiller i forhandlingerne mellem Femstjernebevægelsen og PD. Conte satser tydeligvis på, at den nye regering bliver langt mere EU-venlig, end det har været tilfældet med Lega. Torsdag erklærede han, at han ville rette op på det sidste års skærmydsler med EU med det formål at gøre Italien, der er medgrundlægger af Den Europæiske Union, i stand til igen indtage en hovedrolle.” I en analyse på Altinget skrives der blandt andet: ”Set fra Bruxelles og de fleste europæiske regeringers synspunkt er den gode nyhed, at Italien nu igen synes på vej til at få en mere moderat og EU-positiv regering. Den dårlige nyhed for dem er, at den kommende regering måske heller ikke vil kunne overleve synderligt længe. "Det ligner en lidt risikabel operation. Men alle de andre er blevet så bange for nationalisterne, at de er nødt til at prøve," siger Federico Fubini, politisk analytiker ved den store avis Corriere della Sera. […] Eksperter som Carlo Altomonte, seniorforsker ved det italienske Institut for Internationale Politiske Studier (ISPI), er ikke i tvivl om omfanget af EU's bekymring over Matteo Salvini. […] Altomonte tror, at det vil lykkes Conte at få den nye regering på benene i de kommende dage, også selv om en endelig aftale blandt andet afhænger af en online-afstemning blandt omkring 140.000 aktivister i Femstjernebevægelsen. "Jeg vil tro, at der er 90 procent chance. I så fald får Italien en meget mere proeuropæisk regering med en ny finansminister og også en ny EU-kommissær, der formentlig begge vil nyde respekt og få en langt mere stabiliserende indflydelse i Bruxelles," siger han. […] Som opbakning for sit argument påpeger Altomonte, at netop Femstjernebevægelsens stemmer i Europa-Parlamentet efter alt at dømme var afgørende, da Ursula von der Leyen snævert blev godkendt som ny formand for EU-Kommissionen i juli.”

Jyllands-Posten skriver, at Guiseppe Conte har fået til at opgave at danne en ny regering, formentlig med venstrefløjen. I det godt et år lange regeringssamarbejde med Lega var det Legas leder, Matteo Salvini, som tegnede butikken og ikke mindst gjorde sig bemærket ved sin hårde kurs mod migranter og EU. PD står et helt andet sted. Paolo Gentiloni, som var Italiens premierminister op til valget i marts 2018, var hurtig på tasterne og tweetede, at den nye regering skal være europæisk, demokratisk, grøn og social. I en direkte kommentar til EU's afgående budgetkommissær, Günther Oettinger, som har kaldt Salvini for en populist i badebukser, svarer Salvini, at Italiens kommende regering ikke er opstået i Rom, men i Bruxelles med det ene formål at få brokkehovedet Salvini smidt ud. Børsen skriver, at en ny EU-venlig regering i Italien langt fra er garanteret, men alene på udsigten til at undgå et valg og få en ny koalition er investorerne stærkt optimistiske. Holger Schmieding, europæisk cheføkonom, Berenberg Bank: ”Risici for en italiensk gældskrise, der er en af de helt store farer i vores prognose for Europa, er lige nu reduceret betydeligt.” Baggrunden er, at Italien kan undgå et efterårsvalg i utide. Det ville med stor sandsynlighed bringe Matteo Salvini, lederen af det højredrejede Lega, til magten som premierminister. Hvorved man kunne forvente en genopblussen af den EU-skepsis, der prægede optakten til parlamentsvalget i marts 2018.

I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skrives der blandt andet: ”Italien er på vej til at få en ny regering med to partier, som de seneste fem år har været indædte modstandere og erklærede politiske fjender. […] De gør det især for at undgå et valg og dermed holde den hidtidige indenrigsminister Matteo Salvini og hans højrenationale parti Lega ude, fordi han ville have haft gode chancer for at vinde og sætte sig ret enerådigt på magten.” I en analyse i Børsen skrives der blandt andet: ”De kommende dage vil vise, om fungerende premierminister Giuseppe Conte kan skrue et regeringsprogram sammen, som både rebellerne i Femstjernebevægelsen og centrumvenstre-partiet Partito Democratico (PD) accepterede. De har, sammen med småpartier, i målingerne tilsammen mellem 44 og ca. 52 procent af stemmerne. Men er på ingen måde naturligt allierede. […] De to partier beskrives som arvefjender. Men skal altså nu arbejde sammen i et forsøg på at holde Italien fri af truende EU-sanktioner for ikke at leve op til de fælles krav om budgetdisciplin.” I en europæisk analyse i Politiken skrives der blandt andet: ”Matteo Salvinis tidligere partnere i Femstjernebevægelsen og lederne af centrum-venstre-partiet Partito Democratico pegede på Giuseppe Conte som chef for en koalitionsregering mellem de to partier, som - hvis alt går vel - ser dagens lys om få dage. […] Men så forvandlede Giuseppe Conte sig fra at være marionetten til at blive dukkeføreren. I en tale i parlamentet 20. august bebudede han regeringens afgang og angreb i hårde toner indenrigsministeren for manglende loyalitet. Matteo Salvini lyttede med bøjet hoved, hvorefter han bebudede, at han intet fortrød. […] Men han havde glemt at tage præsident Sergio Matarella, der er ene om at kunne opløse parlamentet og udskrive valg, i ed. Og præsidenten var ikke indstillet på valg på et tidspunkt, hvor den nye finanslov, som vil blive gennemgået med lup af EU-Kommissionen, ikke var på plads. [...] Ifølge Paolo Borioni, historiker og lektor ved La Sapienza-universitet i Rom, vil de lempe udlændingepolitikken, og de vil forsøge at føre en vækstorienteret politik. ”De vil forklare EU-Kommissionen: Vi kan ikke stå alene med migranterne, og I må give os tilladelse til at lempe den økonomiske politik. Ellers får I Salvini,” siger Borioni.”
Kilder: Altinget; B.T., s. 8-9; Børsen, s. 24-25, 34-35; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Den første klimaintervention
I en kronik i Børsen skriver Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal, blandt andet: ”Det er useriøst at droppe den kommende handelsaftale med Sydamerika. Aftalen kan potentielt give Europa enorme fordele. […] Der, hvor jeg så åbenbart er uenig med folk, er, når jeg læser videre i mediestrømmen denne uge. Her kan jeg se, at en række (grønne) organisationer, samt blandt andet den franske og irske regering, nærmest foreslår, at EU skal smide den kommende handelsaftale med Sydamerika helt i skraldespanden, fordi brasilianerne ikke gør nok for at bekæmpe skovbrandene. […] Handelsaftalen med Sydamerika forpligter for eksempel alle parter på at implementere Parisaftalen med dens ambitiøse klimamål. En aftale, som Brasilien ellers har været ved at løbe væk fra. Ligeså forpligter aftalen parterne på en række miljøkonventioner til gavn for dyre- og plantelivet i regnskoven. Endelig vil en handelsåbning ikke mindst gøre det meget lettere at eksportere grønne (danske) løsninger som vindmøller, termostater og pumper til det voksende marked i Sydamerika og selvfølgelig sikre arbejdstagerrettigheder.” I en kommentar i Weekendavisen skriver Ole Nyeng blandt andet: ”Hvad kan verdenssamfundet gøre for at forhindre en folkevalgt populist i at forårsage uoprettelige og katastrofale skader på det globale miljø? Slaget om den brasilianske regnskov bliver ikke det sidste, som udkæmpes i et nyt geopolitisk landskab, der defineres af kampen mod klimaforandringerne. […] Frankrigs præsident Macron fik sat det brasilianske ecocide, mord på økosystemet, noget nær øverst på dagsordenen på det netop holdte G7-topmøde i Biarritz og anvendte både pisk og gulerod: Det sidste var et løfte om i første omgang at bevilge 20 millioner dollar i hjælp til bekæmpelse af skovbrandene. Det første en trussel om ikke at underskrive den netop indgåede handelsaftale mellem EU og en række sydamerikanske lande, herunder Brasilien, og at udsætte Brasilien for sanktioner, især mod de produkter - kød, jernmalm, soyabønner, sukker, kaffe, korn - som stammer fra de ryddede skovarealer, og mod de selskaber, der profiterer af skovrydningen.”

I et debatindlæg på Altinget skriver partner i Ea Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, blandt andet: ”Danmark, EU og hele verden skal mod 2050 nedbringe nettoudledning af klimagasser til et rundt nul, hvis målene i Parisaftalen skal nås. Den allervigtigste opgave er først at mindske og herefter holde helt op med at bruge fossile brændsler i energisektoren.” I et debatindlæg på Altinget skriver Jan E. Jørgensen, EU-ordfører, Venstre, blandt andet: ”Klimaopmærksomheden varierer selvfølgelig fra land til land, men det er helt tydeligt, at det er et område, hvor Europas borgere ønsker, at vi står sammen i EU. De ønsker, at vi finder fælles løsninger, for de ved godt, at fælles problemer netop kræver fælles løsninger. Det lader den nye regering og dens støttepartier dog desværre til at have glemt. […] For det første har EU allerede et velfungerende CO2-kvotesystem, som betyder, at det økonomiske incitament, der skal få luftfartsselskaberne til at reducere deres CO2-udledning, allerede findes. Og det fungerer ret godt. […] EU har nogle af verdens højeste miljøstandarder, og har indgået nogle af de mest ambitiøse klimamål nogensinde. Selvom det i EU til tider kan være en langsommelig proces at nå til enighed, så er det kun gennem fælles aftaler, at vi i Danmark kan være med til at gøre en reel forskel for klimaet. I et debatindlæg på Altinget skriver formand for Dansk Affaldsforening, Mads Jakobsen, blandt andet: ”På plastikområdet mener vi, at Danmark bør arbejde for at plastikproducenterne i EU bliver en del af CO2-kvotesystemet, så kvoterne målrettes brugen af fossile materialer. På EU-plan skal der ligeledes indføres et iblandingskrav for genanvendt plastik i nye plastprodukter, så efterspørgslen på genanvendt plastik styrkes.”
Kilder: Altinget; Børsen, s. 4; Weekendavisen, s. 1-3

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Det er et frigørelsesprojekt for mændene
Berlingske skriver, at et nyt EU-direktiv øremærker to måneders barsel til faren. EU-direktivet betyder, at både mænd og kvinder får tildelt otte ugers barsel. Der er ikke tale om decideret tvang, men hvis fædre ikke tager deres barsel, vil parret miste otte uger af deres samlede barsel på 32 uger. Økonom og arbejdsmarkedsforsker ved Aarhus Universitet Nabanita Datta Gupta, vurderer, at den nye barselslov vil skabe mere lighed blandt både mænd og kvinder. Gupta siger: ”Det betyder rigtigt meget for udligningen af forskelle mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Den lange barselsorlov rammer især kvinder på arbejdsmarkedet, fordi de går glip af forfremmelser og karriereudvikling, imens de er på barsel. Også når det gælder lønnen, kan vi se, at øremærket barsel har været med til at reducere forskellene på Island og i Norge og Sverige.” Hun påpeger, at det er godt, at EU samlet gennemfører en lovgivning og uddyber: ”Det kommer jo ikke til at have konsekvenser for konkurrenceevnen vis-a-vis EU-landene, da det gælder samtlige EU-lande.” I politisk indsigt i Børsen, skrives om den danske ligestillingsminister Mogens Jensen joggede i spinaten i forhold til ikke at ville implementere EU-direktivet om øremærket barsel til mænd. Hvilket han efterfølgende har udtalt han agter at overholde.”
Kilder: Berlingske, s. 10; Børsen, s. 22

Handel: Præsident Trump har givet den sovende hund et ordentligt spark i rumpetten
I et perspektiv i Berlingske skriver bestyrelsesformand Asger Aamund blandt andet: ”Vestlige medier og politikere taler ustandseligt om Trumps handelskrig mod Kina. Heri ligger den gængse opfattelse, at Kina er ofret og præsident Trump aggressoren. […] Ifølge CNBC er 20 procent af USAs største koncerner blevet frastjålet patenter og teknologi, som er havnet i kinesiske virksomheder, hvilket US National Security Agency omtaler som den mest omfattende ulovlige overførsel af værdier i historien. Selv det ellers skræmte og ængstelige EU har endelig reageret på de kinesiske røvertogter. EU har indklaget Kina for WTO, og i den anledning udtalte handelskommissær Cecilia Malmström: ”Vi kan ikke tillade noget land at tvinge vores virksomheder til at aflevere deres hårdt tjente teknologi ved landegrænsen. Det er imod alt, hvad WTO står for.” […]Trump har ret i, at handelskrigen blev tabt under de forrige, dovne USA-præsidenter. Han har ikke stærke nok kort på hånden til at vende slaget, men han kæmper for at begrænse nederlaget og for at rette noget op på handelsunderskuddet over for Kina. Det ville hjælpe svært på sagen, hvis EU for en gangs skyld kunne vise sig solidarisk med USA i denne livsvigtige opgave for begge parter.” Børsen skriver, at styrkeforholdet mellem Kina og USA delvist kan aflæses i PMI-tallene. Derfor vil Kinas indkøbschefers økonomiske forventninger til den kommende tid vil vise, hvordan handelskrigen med USA opfattes og påvirker.”
Kilder: Berlingske, s. 28-29; Børsen, s. 34-35

Institutionelle anliggender: Nu kan Margrethe Vestager få mere magt i Europa-Kommissionen
Den kommende formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, planlægger at omstrukturere Europa-Kommissionen, så hendes viceformænd får mere magt. Det skriver Berlingske. Det betyder, at den kommende første viceformand, Margrethe Vestager, vil få flere beføjelser end jobbet hidtil har givet. At Ursula von der Leyen lover at omlægge magtstrukturen i den kommende Europa-Kommission, kan være et tegn på, at hun forsøger at imødekomme både den socialdemokratiske og den liberale gruppe i Europa-Parlamentet. Det er endnu uklart, hvor meget magt Timmermans, Vestager og von der Leyen vil ende med at dele mellem sig.
Kilde: Berlingske, s. 21

Udenrigspolitik: Hongkong kan blive en test af Vestens demokratiske troværdighed
I en analyse i Berlingske skriver sikkerhedspolitisk korrespondent, Kristian Mouritzen, blandt andet: ”De vestlige lande har store problemer med at forholde sig til protestdemonstrationerne i Hongkong og reaktionen fra moderlandet. […] EU og Canada udsendte for nogle uger siden en fælles udtalelse, hvor man opfordrede Kina til at være tilbageholdende. Det fik Kina til at reagere vredt. […] Fælleserklæringen mellem EU og Canada indeholdt dog en passus om den gældende lovgivning i Hongkong, indtil Kina endeligt overtager den tidligere britiske koloni i 2047.”
Kilde: Berlingske, s. 19

Det digitale indre marked: Apple undskylder for aflytning af Siri-brugerne
Apple undskylder nu for at have indsamlet lydoptagelser fra folks brug af talegenkendelsessoftwaren Siri og vil fremover begrænse, at der sker en menneskelig gennemlytning. Det skriver Berlingske. Google valgte også tidligere i august at indstille den eksterne gennemlytning og udskrift af lydoptagelser, efter at det tyske datatilsyn gav Google et midlertidigt forbud på tre måneder mod at fortsætte, mens tilsynet undersøger, om EU's databeskyttelsesregler er overtrådt.
Kilde: Berlingske, s. 12

Udenrigspolitik: Jeg tror ikke, tiden er inde til en international revolution – endnu
Information bringer et interview med professor i politisk teori ved London School of Economics, Lea Ypi. Hun fortæller, hvad det betyder at være europæer: ”Europa er såvel et geografisk område som en livserfaring baseret på konkrete begivenheder - både politiske og historiske. At være europæer betyder, at man lever med alle de modsætningsforhold, historien medfører, og at man anerkender alle de fejl, vi har begået.” Lea Ypi siger yderligere: ”Europa ser meget forskelligt ud, alt efter hvilket land man befinder sig i. Der er meget ved EU, der ikke fungerer optimalt. Men hvis EU skal bringes til fald, skal det ikke være af et enkelt medlemsland. Brexit er ikke en god løsning for det progressive Europa. Skal EU falde, så skal det være, fordi en række europæiske lande udfordrer de europæiske institutioner og beslutter, at de ikke kan reformeres. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis behøver ende sådan, men vi må gå ind i kampen for at reformere EU. Og kan det ikke lade sig gøre, må der udtænkes alternativer, før man lader det, der allerede står, falde.”
Kilde: Information, s. 44-47

Konkurrence: Retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes
Videnskab blev defineret som en menneskeret med FN's menneskerettighedserklæring. Det skriver Information. Men retten til videnskab er under pres i dag, hvor videnskabelige artikler er gemt bag dyre abonnementsmure, og politikere ignorerer forskningsresultater om eksempelvis klimaet. Enkelte landes universiteter har på forskellig vis forsøgt at boykotte de store videnskabelige forlag og afkræve dem mere fair aftaler. Det gælder Sverige, England, Tyskland og Holland. Sidste år i november s sendte europæiske universiteters paraplyorganisation EUA en officiel klage til konkurrencekommissær Margrethe Vestager om forlagenes de facto-monopol og konkurrenceforvridende aftaler med universiteterne. Indtil videre har protesterne ikke rykket ved den akademiske infrastruktur. EU har en ambition om, at alle offentligt finansierede videnskabelige artikler i Europa skal være frit tilgængelige i 2020.
Kilde: Information, s. 6-8

Institutionelle anliggender: Der bor 200.000 mennesker i en boble i Bruxelles
Det påvirker måden, EU fungerer på, at Bruxellesboblen er en by i byen, en ideologi og en forsamling af mennesker, som ligner resten af europæerne meget dårligt. I et interview med professor, Eric Corijn, skrives der: ”Alle i Bruxelles kender the bubble: Den særlige lukkede verden af supranational udstationerethed, der omfatter tusindvis af mennesker fra hele Europa, som bor og arbejder i byen. I EU-Kommissionen og -Parlamentet, i ngo'er og lobbyvirksomheder, på aviser og ambassader. Alt i alt 120.000 job, der er relateret til Bruxelles' funktion som politisk hovedstad. […] Problemet er, at eurokraterne aldrig er blevet integreret i byen. […] Næsten halvdelen af boblen har en partner fra et andet land, og til et gennemsnitligt arbejdsmøde deltager mindst seks nationaliteter. Det er udlevelsen af EU's slogan om at være forenet i mangfoldighed. […] Det bidrager til boblefornemmelse, når tunge EU-skikkelser som Romano Prodi, Mario Monti, Mario Draghi og José Manuel Barroso er hoppet frem og tilbage mellem EU og Goldman Sachs.”
Kilde: Information, s. 52-54

Landbrug: Fiberkost skal erstatte forbudt foder til pattegrise
Proteinproducenten Hamlet Protein har udviklet et nyt foderprodukt, HP FiberStart, til unge produktionsdyr, der kan hjælpe dyrene gennem fravænningsperioden. Det skriver Jyllands-Posten. HP FiberStart skal ses som et alternativ til foder, der indeholder zinkoxid. EU har nemlig udstedt et forbud mod farmaceutisk brug af stoffet i foder til unge produktionsdyr. Det træder i kraft fra 2022. I første omgang har Hamlet Protein derfor fokus på at udbrede foderproduktet indenfor EU. Administrerende direktør hos Hamlet Protein, Erik Visser, siger: ”Så det er ikke for ingenting, at EU først sætter forbuddet i kraft fra 2022. Selvom vi tester produkterne, vil svineproducenterne også selv teste dem af. Så det tager tid for industrien at blive klar.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Landbrug: Økologisk Landsforening: Sådan fordobler vi økologi i Danmark
I et debatindlæg på Altinget skriver Per Kølster og Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening blandt andet: ”Regeringens mål om fordobling af det økologiske areal, eksport og salg i Danmark inden 2030 er absolut realiserbare. Og kan endda overgås. Det kræver en massiv mobilisering af politik, producenter, detailhandelen, innovationskræfter, og familien Danmark. […] Men vi skal have Danmarks prisbelønnede økologipolitik 'back on track', for at en ny fordobling skal lykkes. […] Investeringer i innovation og forskning har øget økologers bidrag til blandt andet miljø, dyrevelfærd og klima og gjort dansk økologi konkurrencedygtig på verdensmarkedet. Midler til omstilling af offentlige køkkener har bakket kommuner og køkkenprofessionelle op i en omstilling til ikke bare mere økologi, men samtidig til klimavenlige- og sundere måltider med mindre spild, mindre kød og mere grønt. Derfor fik den danske økologipolitik i 2018 en FN-pris for bæredygtighed. […] EU skal sikre fair konkurrence På EU-niveau er det helt afgørende, at forhandlinger om den kommende landbrugspolitik 2021-2027 ender med en markant omstilling fra produktionsstøtte til belønning af landmænd for konkrete handlinger for natur, vandmiljø og klima. […] En anden game-changer i EU vil være, at EU tillader nedsat moms på EU-certificerede grønne varer som de økologiske og svanemærkede varer. […] Alternativet er afgifter på pesticider, medicinforbrug mv. så priser på ikke-økologiske varer afspejler deres miljø- og sundhedsomkostninger, og konkurrencen bliver mere fair i forhold til økologi.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Arla løfter indtjeningen, men nyt uvejr nærmer sig fra vest
I de seneste seks måneder har Arla forbedret indtjeningen og konkurrenceevnen. Det skriver Jyllands-Posten. Arla omsatte for 10,4 milliarder kroner i Storbritannien, som dermed tegner sig for 26 procent af Arlas totale salg. Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh, vurderer, at intet andet europæisk mejeriselskab er så eksponeret mod Storbritannien. Tuborgh afviser at spekulere i konsekvenserne af et hårdt Brexit, men giver gerne et indtryk af proportionerne: ”Den globale handelskrig er helt sekundær på min agenda sammenlignet med Brexit”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Landbrug: EU-lande godkender støtte til tørkeramte landmænd
EU-Kommissionen skriver i en pressemeddelelse, at flere forslag fra EU-Kommissionen, der skal hjælpe trængte landmænd oven på ugunstige vejrforhold, er blevet godkendt af medlemsstaterne. "Vi har siden starten af de ekstreme vejrforhold fulgt situationen nøje og er klar til at støtte vores landbrugere. EU-Kommissionen har hele tiden været i tæt kontakt med alle medlemsstaterne, og vi har reageret hurtigt, når det var nødvendigt. Disse foranstaltninger burde hjælpe de europæiske landbrugere økonomisk og beskytte dem mod manglen på foder til deres husdyr," udtaler Phil Hogan, EU's kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter ifølge Altinget.
Kilde: Altinget

Landbrug: Hvis vi skal sikre økonomisk velstand, skal vi kunne trække arbejdskraft ind udefra
Landbruget mangler ansatte og den demografiske udvikling i Danmark og hele Europa kan gøre det nødvendigt at rekruttere fra lande udenfor Schengen. Derfor efterspørger danske landmænd politisk handling, så det bliver nemmere at tiltrække arbejdskraft - også udenfor EU's grænser. ”Landbruget i Danmark er i høj grad båret af østeuropæere. Men man har igennem en periode peget på, at de ikke kommer lige så meget af sig selv længere. Man har været bekymret for, at kilden til arbejdskraft er ved at tørre ud,” siger Jonas Felbo-Kolding, der forsker i udenlandske arbejdstagere og integration på arbejdsmarkedet ifølge Jyllands-Posten og tilføjer: ”Hvis ikke man har adgang til denne arbejdskraft, har man et problem. Det, som kampen står om, er, i hvilket omfang man kan tiltrække arbejdskraft udefra og få den arbejdskraft, man ønsker.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-10

Konkurrence: Barcelona holder it-giganter på afstand for at sikre velfærden
Politiken bringer et interview af Barcelonas it-chef Francesca Bria, som er en hovedtalerne ved tech-festivalen i Kødbyen i København. Hun er chef for digital omstilling i Barcelona og desuden rådgiver for EU-Kommissionen i spørgsmål om internettets udvikling og innovationspolitik samt leder af projektet Decode, der arbejder for at give borgerne ejerskab over egne data. EU er blevet opfattet som en væsentlig hindring for at indrette en udbudspolitik som den, Barcelona står for, men i efteråret fastslog konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at EU-reglerne slet ikke er så begrænsende, som de er blevet opfattet. Hun nævnte eksempler, der på lange stræk ligner den politik, Francesca Bria har fået gennemført i Barcelona.
Kilde: Politiken, s. 11

Konkurrence: Manden bag Danmarks techfestival tager værdikampen op med Zuckerberg og co
Politiken bringer et interview med skaberen af Techfestival i København, Thomas Madsen-Mygdal, som mener, at den digitale revolution er over os og den tager afsæt i Silicon Valleys vi-ved-bedre-mentalitet. Han advokerer for, at techvirksomheder skal agere mere etisk korrekt. Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, havde musklerne og selvtilliden til at angribe med samfundets og demokratiets egne værktøjer. Thomas Madsen-Mygdal mener dog, at det er værktøjer, som kunne være blevet taget i brug længe før. ”Vi har masser af værktøjer, som vi endnu ikke har spillet. Vi kunne også kræve, at Facebook skulle betale skat. Ja, det er uhyre svært og komplekst, men vi lever i en mærkelig verden, hvor danske virksomheder betaler selskabsskat, men konkurrerer mod globale giganter, der nærmest ikke betaler skat i Europa,” siger han og fortsætter: ”Der er problemer med monopoldannelse, skat og overtrædelse af datalovgivning. Alle mulige ting, vi kunne agere på i morgen. Men vi er ikke stærke nok endnu. Vi har ikke opbygget selvtilliden til at gå efter dem. Det var jo det, Vestager gjorde op med. Og se bare på samfundsinteressen for hendes arbejde. Det er noget, vi andre har råbt om for døve øren længe.”
Kilde: Politiken, s. 4-5

Konkurrence: En spirende skatterevolution
De vestlige stormagter i G7 er enige om principperne for en ny fordeling af selskabsskatten, som skal bekæmpe skatteunddragelsen. Finansministrene fra Frankrig og USA kaldte samstemmigt den nye aftale for et stort skridt i den rigtige retning efter deres møde i midten af juli og det bekræfter John Christensen fra Tax Justice Network: ”Ingen har flyttet sig på det her område i årtier. Storbritannien, USA og andre har blokeret for det. Nu vil USA gerne finde en løsning, og pludselig er vejen åben. Det er et meget vigtigt øjeblik,” siger han. Den tekniske udformning vil dog kunne spænde ben for Danmark, som risikerer at komme i klemme med de nye aftaler. Landets nye skatteminister, Morten Bødskov (S), vil gerne forfølge en fælles international løsning, men regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, om løsningen findes i OECD, EU eller i samarbejde med andre lande. Han siger til Weekendavisen: ”Mange digitale virksomheder er sluppet alt for let uden om skattebetalingen. Det er vigtigt for mig, at vi sikrer en mere rimelig selskabsskattebetaling - også for de digitale virksomheder - så alle i tilstrækkelig grad bidrager til fællesskabet. Samtidig skal vi sikre, at vi som lille og åben økonomi ikke stiller os selv dårligere konkurrencemæssigt eller mister selskabsskatteindtægter til at finansiere vores kernevelfærd.”
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Retlige anliggender: Den store privatslivskrig
Under politiets teleskandale ulmer der et større opgør mellem EU-Domstolen og de europæiske stater om brug af teledata. For ifølge EU er det ulovligt, når Danmark og mange andre EU-lande pålægger deres teleselskaber at registrere og opbevare data om kunderne ved såkaldt logning. Allerede i 2014 blev direktivet dømt i strid med blandt andet retten til privatslivets fred af EU-Domstolen, men alligevel lod regeringer i hele Europa til at være i tvivl og fortsatte med at kræve telelogning. I december 2016 skar EU-Domstolen i to konkrete sager i henholdsvis Sverige og Storbritannien sit budskab ud i pap: ”Der må ikke være tale om en generel og udifferentieret logning, den skal være målrettet bestemte grupper i bestemte områder. Og det er heller ikke nok at sige, at det kun er bestemte myndigheder, der med dommerkendelse kan få adgang til oplysningerne i forbindelse med opklaring af alvorlig kriminalitet. Det er selve logningen, rettet mod alle og enhver, der er problemet,” skriver Weekendavisen. Til trods for at EU-Domstolen har sagt sin mening to gange, venter alle spændt på, hvordan den vælger at belægge sine ord i fire nye sager, hvor EU-Domstolen har høringer 9. og 10. september.
Kilde: Weekendavisen, s. 3

Institutionelle anliggender: Magtens ansigter i det nye Europa
Børsen kigger nærmere på de mest betydningsfylde embedsmænd og politikere efter valget til Europa-Parlamentet i maj. Ifølge Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, befinder chefen for Den Europæiske Centralbank, italieneren Mario Draghi - og hans efterfølger, franske Christine Lagarde, sig øverst på listen, da Mario Draghi - og senere Christine Lagarde - har større indflydelse på den enkelte danskers økonomi end Mette Frederiksen (S) har, fordi det er Den Europæiske Centralbank, som fastsætter renten. Ifølge Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit Markets, finder vi, ud over Mario Draghi og Christine Lagarde, EU's handelskommissær, Cecilia Malmström. Hun (og hendes efterfølger) skal lande en fornuftig dialog med Donald Trump og undgå en handelskrise med USA. “EU har en masse lande med forskellige og i nogle tilfælde meget høje toldsatser, hvor USA fungerer som et samlet land. Kina kan for eksempel love at købe mere via staten, men det kan EU ikke. Umiddelbart virker det ikke som om, at Donald Trump har en stor forståelse for EU's forskellighed, og han har kig på den europæiske bilsektor, som derfor står skrøbeligt,” vurderer Frederik Engholm. Derudover er der tre fremtrædende politikere, Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, samt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som alle tre kan fungere som dukkeførere, der skaber turbulens på aktiemarkederne. “Politik spiller en kæmpe rolle for de finansielle markeder i øjeblikket - større end man synes om som aktør i markedet,” lyder det fra Frederik Engholm, der lige som Henrik Franck mener, at den mest toneangivende person i EU lige nu i forhold til de fleste danskeres økonomi er chefen for Den Europæiske Centralbank.
Kilde: Børsen, s. 36-39

Detaljer

Publikationsdato
30 August 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark