Fredag den 30. juni

EU i dagens aviser

30. juni 2017

Dagens EU-tophistorie

Migration: Kaos i Middelhavet
Flere dagblade har i dag fokus på kaosset i Middelhavet. Berlingskes leder spørger hvordan man med acceptable midler stopper de millioner af hovedsageligt unge afrikanske mænd, som de næste år må forventes at sætte kursen via Middelhavet til Europa. Spørgsmålene debatteres på tredje år, og antallet af migranter stiger år for år. ”I stedet for at finde frem til holdbare løsninger diskuterer man, om EU's myndigheder og NGO'ernes skibe skal sejle tæt på den libyske kyst for at opsamle migranter og flygtninge, eller om de skal holde sig længere ud til havs for ikke at hjælpe menneskesmuglernes forretning helt så meget som i dag med risiko, for at flere migranter drukner,” skriver avisen. En debat i BT spørger Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors og Marcus Knuth, udlændinge- og integrationsordfører, Venstre om politikerne skal tage mere ansvar for bådeflygtninge. Knuth har beskyldt Røde Kors og andre ngo'er for at lokke bådflygtninge fra Afrika ud på Middelhavet i faldefærdige både, når de redder dem fra druknedøden og sejler dem i land i Italien. Ladekarl mener, at det er træls at blive skældt ud for at skulle være skraldemænd for manglende politisk handling. ”Nummer ét på vores dagsorden er jo at redde menneskeliv. Så det vil vi blive ved med. Jeg er sikker på, at smuglerne ville blive ved med at sende folk af sted med både, hvis vi ikke var der,” skriver han i avisen. ”Italien er ved at nå bristepunktet. Det står ikke skrevet nogen steder, at vi skal være de eneste, der tager imod mennesker, der bliver reddet i Middelhavet”, siger Italiens europaminister, Sandro Gozi, til den britiske avis Financial Times. Det skriver Politiken. Dimitris Avramopoulos, EU-Kommissær for migration, siger, at den italienske regering ”har ret i, at situationen langt ruten i det centrale Middelhav er uholdbar.” I næste uge skal de europæiske justits og indenrigsministre diskutere krisen, oplyser EU's udenrigschef Federica Mogherini. Tal fra EU-Kommissionen viser, at den europæiske sikkerhedsindustri omsætter for omkring 1500 milliarder kr. årligt. Det skriver Weekendavisen. Og netop eksporten af grænsekontrol til området uden for europæisk territorium er problematisk, fordi der er en politisk interesse i at undgå, at flygtninge når til EU, fortæller Martin Lemberg-Pedersen, migrationsforsker ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet til avisen. ”Når den europæiske sikkerhedsindustri, altså private aktører som eksempelvis Leonardo, BAE Systems, Thales, EADS, Ration og Boeing, har tjent masser af penge på at eksportere grænsekontrol og materiel, risikerer eksporten også at være med til at forstærke repressive regimer,” siger Lemberg-Pedersen.
Kilder: Berlingske, s. 36; BT, s. 16; Politiken, s. 8-9; Weekendavisen, s. 12-13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Danske firmaer må hårdere ind i EU-kampen
Traditionelt har nordiske virksomheder spillet dukserollen i EU, men meget tyder nu på, at dukserollen ikke rækker helt så langt som tidligere. Det skriver Jacob Klok, EU-rådgiver, i et debatindlæg på Berlingske. I kølvandet på Brexit har de danske virksomheder nok udsigt til endnu mere af denne nye særligt form for ny og måske ekstra forvridende og væksthæmmende europæisk markedsinterventionisme. I indlægget kommer Klok med 6 eksempler på de senere års stigende europæiske markedsinterventionisme. Børsen skriver, at eksportindtægterne fra det populære danske modetøj i Storbritanninen falder på grund af Brexit, der har sænket pundkursen med ca. 15 procent. Ifølge avisen vil alt ændre sig, hvis briterne efter det ventede farvel til EU i marts 2019 også er udelukket fra EU's toldunion og det indre marked. Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU-27 er ikke for alvor begyndt, og hvordan det endelige resultat faldet ud i forhold til fremtidige handelsbetingelser, er fuldstændig uvist.
Kilder: Berlingske, s. 32-33; Børsen, s. 20

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Det splittede EU
Weekendavisen skriver, at en ny opinionsundersøgelse om europæernes holdning er til EU cementerer kløften mellem eliten og folket. Der er dog relativ enighed om, at EU ikke skal have mere magt. En nyligt offentliggjort rapport, The Future of Europe: Comparing Public and Elite Attitudes fra Chatham House i London, kortlægger og analyserer henholdsvis elitens og folkets holdninger til EU. Ifølge rapporten er de to grupper nogenlunde i øjenhøjde, når det komme til spørgsmål om solidaritet inden for EU, da 70 procent af eliten mener, at rige medlemsstater skal yde økonomisk støtte til de fattige. Det samme mener 50 procent af folket, mens kun 31 procent er direkte imod. Den gode nyhed for EU er, at et flertal på 56 procent af folket og 68 procent af eliten føler sig meget stolte af deres europæiske identitet.
Kilde: Weekendavisen, s. 5

Sikkerhedspolitik: Rusland skubber Sverige og Finland tættere på NATO
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at det er rigtig godt for det danske forsvar, at Sverige og Finland engagere sig i et stadig tættere samarbejde med NATO-landene. Det skriver Berlingske. Begge lande var med til at diskutere et stærkere forsvarssamarbejde mellem NATO og EU på NATO's forsvarsministermøde torsdag. Fredag skriver de under på deres deltagelse i den britiskledede udrykningsstyrke Joint Expeditionary Force (JEF), som også Danmark, Norge, Holland og de tre baltiske lande deltager i.
Kilde: Berlingske, s. 10

Finansielle anliggender: Europas økonomi i den bedste form i ti år
Efter en ny EU-undersøgelse viser, at stemningen blandt EU's forbrugere og virksomheder i juni steg til det højeste niveau i ti år, er den europæiske økonomi endegyldigt ved at lægge krisen bag sig. Sådan lyder det fra Sydbanks cheføkonomi, Jacob Graven. Det skriver Berlingske. ”Europæisk økonomi er nu kommet ind i en positiv spiral, hvor fremgangen skaber flere nye job, der får europæerne til at bruge flere penge og dermed løfter den økonomiskevækst yderligere,” skriver Graven i avisen.
Kilde: Berlingske, s. 17

Udenrigspolitik: Tyskland udsteder taleforbud til Erdogan
Berlingske skriver, at Tyrkiets præsident Erdogan ikke får lov til at tale til sine tilhængere under det kommende G20-topmøde i Hamburg. ”Vi kan meddele Tyrkiet, at vi er af den opfattelse, at en sådan optræden ikke er mulig. Det er der forfatningsretlig dækning for, at vi kan beslutte,” siger Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel. Gabriel fremhæver, at en tale fra den tyrkiske præsident ikke vil passe ind i Tysklands ”politiske landskab.”
Kilde: Berlingske, s. 14

Konkurrence: 18.000.000.000 kroner
EU's Konkurrencekommissær Margrethe Vestager forklarede tidligere på ugen, at internetfirmaet Google skal betale 18.000.000.000 kroner i bøde. Det skriver Weekendavisen. Google har siden 2008 snydt med søgeresultaterne og omtrent 420 millioner forbruger i 13 lande er blevet snydt for et reelt valg mellem firmaer. Det må man ikke ifølge EU, og Google har fået 90 dage til at rette op på fejlen.
Kilde: Weekendavisen, s. 4, 11

Grundlæggende rettigheder: Homo-liberalisering tager i Europa
Jyllands-Posten skriver, at alt tyder på, at bøsser og lesbiske snart kan gifte sig i Tyskland. Alt imens indtager stadigt flere homoseksuelle regeringsposter i nogle af Europas mindst homo-venlige lande. Ifølge avisen er det opsigtsvækkende, at Serbien nu har brudt med to traditioner på en gang. Landets nye premierminister, Ana Brnabic, er både den første kvindelige regeringsleder og den første åbent homoseksuelle. 65 pct. af befolkningen i Serbien mener, at homoseksualitet er en sygdom, så landets bøsser og lesbiske ser udnævnelsen som et stort skridt. Goran Miletic, der bl.a. organiserer bøsseparaden i Beograd mener, at udnævnelsen måske netop skal skjule, at menneskerettighederne bliver undertrykt i Serbien, som håber på snart at blive medlem af EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Grundlæggende rettigheder: Det er på tide at behandle Israel normalt
I et debatindlæg i Politiken skriver Tim Whyte, generealsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke, at det er absurd, at det er kontroversielt at påpege og kritisere, at Israel overtræder helt basale menneskerettigheder og folkeretligt forpligtelser. ”For menneskerettighederne gør netop ikke forskel på mennesker - mennesker har samme rettigheder, hvor end de bor, og hvem end de er. Ja, det er faktisk hele formålet med rettigheder, at de gælder lige meget for alle. Det er ikke det fjerneste kompliceret. Det er faktisk helt normalt. Og det er det spørgsmål, der efter 50 års besættelse står tilbage til Vestens og Danmarks politikere: Hvorfor skal vi ikke behandle Israel normalt?,” skriver han i avisen.
Kilde: Politiken, s. 7-8

Institutionelle anliggender: Her er det næste EU-formandskabsprogram
Når Estland den 1. juli kommer til at sidde i førersædet i EU's Ministerråd, bliver landets fokus: digitalt, digital, digital. Det skriver Altinget. Estland vil blandt andet have EU til at bevæge sig mod ”gigabit-samfund,” hvilket blandt andet betyder, at de ser frem til at sætte skub på det forslag om fri dataflow over grænserne, som EU-Kommissionen forventes at komme med efter sommerferien. Det er også noget esterne ser som EU's ”femte frihed” sammen med personer, varer, kapital og tjenesteydelser.
Kilde: Altinget

Handel: Varsel om stålkrig
Weekendavisen skriver, at præsident Trump ventes at smide ”handelspolitikkens atombombe” og indføre høj told på stålimport. Cecilia Malmström, EU's handelskommissær udtalte forleden, at hvis USA indfører handelsrestriktioner på stål med henvisning til USAs nationale sikkerhed, vil EU være tvunget til at reagere. Det må derfor forventes, at EU vil indstævne en amerikansk told for WTO-systemet.
Kilde: Weekendavisen

Institutionelle anliggender: Man har et standpunkt
Stina Soewarta, chef for Europa-Kommissionens kontor i Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag, at Anders Fogh Rasmussen bruger Domstolen som stråmand. ”Når Anders Fogh Rasmussen således mener, at "det er totalt vanvittigt, at der bliver afsagt domme i EU-systemet, som betyder, at børnepenge kan sendes hjem til det land, hvor den pågældende kommer fra", bruger han Domstolen som stråmand,” skriver hun i indlægget. Soewarta mener, at princippet om retten til at sende børnepenge hjem til børn, som er blevet hjemme, er ikke skabt af Domstolen. Tværtimod, da princippet og reglerne om ”koordinering af social sikring for vandrende arbejdstagere” er skabt af de politiske beslutningstagere.
Kilde: Altinget, torsdag