Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31. januar 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 31. januar

Tophistorier

L&F spår milliardfald i eksporten
Børsen skriver blandt andet om de handelsmæssige og økonomiske konsekvenser af Brexit. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger, at de kommende måneder bliver en "helt afgørende fase, hvor væsentlige danske interesser er på spil. Det bliver et intenst forløb i 2020". Dog siger ministeren også, at han ser "en mulighed for at lave en helt ny handelsaftale, som både giver markedsadgang og sikrer de høje standarder, vi kender i EU, f.eks. indenfor miljø og arbejdsvilkår osv. Vi mener, at både Storbritannien og EU har en klar interesse i, at det lykkes." Børsen fortæller også, at uanset om de næste 11 måneders forhandlinger om en handelsaftale ender med en aftale mellem EU og Storbritannien, vil dansk eksport blive ramt negativt af, at briterne ikke længere er medlem af EU. Det mener Landbrug & Fødevarer. "Selv en god aftale vil desværre alt andet lige barbere nogle milliarder kroner af eksporten til Storbritannien. Selv i det bedst tænkelige scenarie er et godt bud, at danske varer på sigt bliver op imod 10 procent dyrere i Storbritannien," vurderer Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer. Årsagen til det er, at når briterne forlader det indre marked og ikke bliver medlem af toldunionen, skal al handel mellem briterne og EU fremover toldkontrolleres. Storbritannien er Danmarks fjerdevigtigste eksportmarked. I 2018 eksporterede Danmark varer for 44,9 milliarder kroner til Storbritannien. Af det stod fødevareeksport for godt en fjerdedel. Børsens lederskribent skriver blandt andet: ”Det er begrædeligt, at briterne ikke ønsker at være medlemmer af EU, men det er deres valg, hvilket må respekteres. Hvad briterne ønsker at få ud af at stå udenfor er dog uklart. Den tidligere finske statsminister Alexander Stubb, der nu er vicepræsident i Den Europæiske Investeringsbank, ramte den egentlig meget godt, da han på en konference i Tænketanken Europa fik sagt, at han aldrig helt har forstået fidusen i briternes udmeldelse, "Det svarer lidt til at forlade internettet". Set fra et dansk perspektiv udfordrer Brexit både økonomisk og politisk. […] Selv med en fornuftig handelsaftale vil handel med briterne desværre blive besværliggjort, og man kan nemt forestille sig, at mængden af direkte og indirekte handelshindringer over tid vil stige i takt med, at EU og briterne retter deres handelsfokus mod andre lande. Det kan koste arbejdspladser i dansk økonomi på den korte bane - men mere grundlæggende vil vi tabe velstand, da vi ikke fuldt vil kunne udnytte fordelene ved handel.” Børsen fortæller også, at de allerseneste nøgletal for britisk økonomi har overrasket positivt, efter at der er kommet afklaring om det britiske parlamentsvalg i december og Brexit-aftalen med EU. "I lyset af den positive udvikling vurderede komitéen, at det var hensigtsmæssigt at fastholde renten," sagde centralbankchef Mark Carney på et pressemøde torsdag.
Børsen, s. 2, 6, 26-27 (31.01.2020)

Et nyt daggry for Europa
I et debatindlæg i Politiken, skriver Ursula von Der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd og David Sassoli, formand for Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Når solen i aften går ned, sættes der punktum for Det Forenede Kongeriges mere end 45 år lange medlemskab af Den Europæiske Union. For os, som er formænd for de tre primære EU-institutioner, vil dagen i dag uundgåeligt være præget af overvejelser og blandede følelser - som for så mange mennesker. Vores tanker går til alle dem, der har bidraget til at gøre Den Europæiske Union til det, som den er i dag. Dem, som er bekymrede over deres fremtid, eller som er skuffede over, at Det Forenede Kongerige nu forlader EU. De britiske medlemmer af vores institutioner, som bidrog til at udforme politikker, der gjorde livet bedre for millioner af europæere. Vi vil tænke på Det Forenede Kongerige og dets folk, deres kreativitet, opfindsomhed, kultur og traditioner, som har været en vigtig del af Unionens sammensatte miljø. Disse følelser afspejler vores varme følelser for Det Forenede Kongerige - noget, der rækker langt ud over medlemskabet af vores union. Vi har altid beklaget Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU, men vi har også altid respekteret den fuldt ud. Den aftale, vi nåede frem til, er fair for begge parter og sikrer, at millioner af borgere fra EU og Det Forenede Kongerige fortsat får beskyttet deres rettigheder på det sted, de kan kalde deres hjem. […] Men i morgen får vi også et nyt daggry for Europa. De seneste år har bragt os tættere sammen - som nationer, som institutioner og som mennesker. De har mindet os om, at Den Europæiske Union er mere end et marked eller en økonomisk magt, men står for værdier, som vi alle deler og forsvarer. Vi er så meget stærkere, når vi står sammen. Derfor vil EU's medlemsstater fortsat forene deres kræfter og bygge en fælles fremtid. I Politikens egen analyse, skriver Michael jarlner, international redaktør, blandt andet: ”En milepæl er nu definitivt flyttet et nyt sted hen for et EU, der længe har været så paralyseret af briternes politiske egnsteater, at det næsten har glemt alvoren: at EU fra lørdag 1. februar 2020 er et ganske andet EU end før. Brexit handler ikke kun om Storbritannien, men lige så meget om rest-EU. Et EU, der siden sin grundlæggelse og Romtraktaten i 1957 er vokset og vokset, men som nu - for første gang - er blevet et medlemsland mindre. Det er nu, EU ikke bare skal finde ud af en fornuftig skilsmisseaftale med Storbritannien, men også en ny indre balance.” I sin leder, skriver Politiken også: ” Dagens Brexit bør være et wakeupcall for Danmark. Det er de ord, vi på denne plads håbede aldrig at skulle skrive. Men i dag er det definitivt slut. Slut med Storbritannien som medlem af EU. Slut med det land, der i sin tid - i 1972 - var en bærende årsag til, at også vores land stemte sig ind i det daværende EF. Slut med drømmen om et forenet og fælles Europa, der kun bevæger sig i én retning: fremad og med stadig flere medlemslande. […] Brexit er et historisk tilbageslag. Det er en mørk tanke og en trist dag, både for Storbritannien og for Europa. Tre et halvt år tog det at nå frem til dagens formelle løsrivelse. Først nu begynder de reelle problemer, når Storbritannien juridisk, politisk og økonomisk skal forsøge at vikle sig ud af det europæiske fællesskab, de over snart fem årtier har ladet sig væve sammen med. Hvor lang tid det vil tage, ved ingen, men EU og Storbritannien har en fælles interesse i at opretholde den stærkest tænkelige forbindelse både politisk og handelsmæssigt. Det bliver utvivlsomt hårdest for briterne selv. […] Danmark kom ind i EU sammen med Storbritannien. Må deres exit blive vores anledning til at træde endnu mere helhjertet ind i det europæiske fællesskab. I så fald har Brexit da været godt for én ting.” I nok et debatindlæg skriver Nicola Sturgeon, Skotlands førsteminister: ”Kære europæiske venner og naboer. Storbritannien forlader EU i aften. Det er ord, jeg aldrig havde håbet, at jeg skulle skrive. Ikke mindst fordi et overvældende flertal af indbyggerne i Skotland ikke har stemt for det. Skotland er en stolt europæisk nation, og jeg er dybt skuffet over, at Storbritannien har besluttet sig for at træde ud. EU har ført ligesindede selvstændige lande sammen på lige vilkår, så de kunne samarbejde til gensidig nytte for alle vores borgere. De fordele, det har givet os, herunder at være en del af et indre marked med over 500 millioner indbyggere, er velkendte, når det gælder det økonomiske område. Men i dag handler det ikke om tal - det handler om mennesker. Der bor over 230.000 EU-borgere i Skotland, og som vores venner og familie er de velkomne i Skotland. […] Nok ligger Skotland i Europas udkant, men vi har altid været - og ønsker fortsat at være - en del af Europas hjerte. Det har været til stor gavn for skotterne, at de kunne bo, arbejde og rejse i resten af EU. Forbindelserne mellem Skotland og landene i hele EU er dybt rodfæstede. Jeg mener, at Skotland har ret til at vælge sin egen fremtid, og at den bedste mulighed for Skotland er at være et selvstændigt land i EU. I mellemtiden vil vi stå skulder ved skulder med resten af Europa og værne om vores fælles værdier og interesser. […] Skotland håber stærkt på, at vi i fremtiden kan genindtræde i EU som fuldgyldigt medlem. Det ville betyde meget for befolkningen i Skotland at vide, at vores europæiske venner er solidariske med os i denne stund. Lad lyset brænde for Skotland, tak.” Politiken ser på en række konsekvenser af Brexit, og fortæller blandt andet, at for at undgå en fysisk grænse mellem Nordirland, der forlader EU sammen med resten af Det Forenede Kongerige, og Irland, der forbliver i EU, skal Nordirland fortsat leve op til EU-regler som i dag. På den måde kan varer flyde frit over grænsen uden grænseposter, sådan som langfredagsaftalen kræver. Men resten af Det Forenede Kongerige vil efter Brexit ikke være bundet af EU-reglerne, og derfor vil der blive indført kontrol af varer, der kommer til Nordirland fra kongerigets øvrige dele, England, Wales og Skotland. På den måde kan EU sikre sig, at der ikke bliver en ureguleret smutvej til EU's indre marked via Det Irske Hav. Politiken fortæller også, at ifølge økonomer er der ikke nogen vindere ved Brexit. Skilsmissen vil kunne mærkes hos begge parter, men vil formentlig ramme briterne hårdest. Storbritannien drømmer om at handle med hele verden, og mange briter håber, at EU-skilsmissen og dermed afskeden med EU's standarder vil åbne nye muligheder på nye markeder. EU forbliver imidlertid Storbritanniens suverænt største eksportmarked, og derfor er det afgørende for briterne at sikre en ambitiøs handelsaftale.
Politiken, s. 1, 2, 4, 5, 6, 7 (31.01.2020)

Brexit: Først nu begynder usikkerheden for alvor
Jyllands-Posten fortæller, at for de 73 britiske medlemmer af Europa-Parlamentet var torsdag sidste mødedag. Deres farvel til EU blev præget af fester, gravøl, pakning af flyttekasser, afsked med kolleger og tårer over et brud, der gør ondt på de fleste. I sin analyse af situationen, skriver avisen: ”Storbritannien har kun afsat 11 måneder til at forhandle og implementere en handelsaftale med EU, og det skaber nervøsitet i alle lejre. Når midnatsklokken slår, vil Union Jack langsomt blive sænket foran Berlaymontbygningen i Bruxelles, EU-Kommissionens hovedkvarter, hvor EU-landenes flag vajer side om side. En epoke er slut. En ny begynder, som ingen ved hvor vil føre hen. Det eneste der står klart er, at Storbritannien forlader Den Europæiske Union efter næsten et halvt århundredes medlemskab, eller som det lakonisk hedder i den officielle meddelelse fra EU's Ministerråd: ”Aftalen om udtrædelse vil træde i kraft med Storbritanniens udtræden af EU den 31. januar 2020 ved midnat. Fra det tidspunkt vil Storbritannien ikke længere være et EU-medlemsland, men vil blive anset for et tredjeland.” I dagene op til den historiske dato er der kommet mange økonomiske vurderinger, der alle har det fællestræk, at usikkerheden ikke forsvinder ved midnat. Tværtimod er det først nu, at Storbritannien og EU for alvor skal til at forhandle om det fremtidige handelssamarbejde, og det sker med en fast bagkant.” Jyllands-Posten skriver også, at siden Brexitafstemningen i 2016 har fødevareklyngen fastholdt en stort set uændret eksport til Storbritannien. Når briterne nu definitivt forlader EU, ventes eksporten dog at falde. Danish Crown eksporterer årligt svinekød og forædlede fødevarer for 3,8 milliarder kroner til Storbritannien, og selskabets globale salgsdirektør, Lars Albertsen, ser gode muligheder for at fastholde forretningen trods Brexit. ”Jeg tror, at EU og Storbritannien når i mål med en eller anden form for aftale inden nytår. Skulle det mod forventning ikke ske, er vi utrolig godt forberedte. Briterne importerer 30-40 procent af alt det kød, de spiser, og de vil fortsætte med at importere store mængder efter Brexit,” vurderer Lars Albertsen. Jyllands-Posten skriver også, at Brexit vil udløse et tilbageslag i milliardklassen for den danske eksport af fødevarer til Storbritannien. Samtidig vil de danske varer blive markant dyrere i britiske supermarkeder. Storbritannien forlader fredag aften EU, og det vil udløse et alvorligt tilbageslag for den danske fødevareeksport over Nordsøen. Sådan lyder advarslen fra fødevareindustriens brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, L&F. ”Selv en god aftale mellem EU og Storbritannien vil desværre - med betydelig usikkerhed - reducere eksporten til Storbritannien med i størrelsesordenen 5 milliarder kroner,” lyder vurderingen fra cheføkonom Frank Øland, L&F. I sin leder, skriver Jyllands-Posten blandt andet: ” Den sidste gang, at Union Jack, det britiske flag, for altid blev nedhalet ved en betydelig begivenhed, var ved afgivelsen af kronkolonien Hongkong i 1997. Natten til lørdag sker det igen. Ved samtlige EU's institutioner, ikke mindst i Bruxelles, fjernes dette flag, for Storbritannien forlader Den Europæiske Union. Det er en sorgens dag ikke blot for mange briter, der gerne var forblevet en del af fællesskabet, men også for de resterende 27 medlemslande, herunder Danmark. Storbritannien har ud over at være et vigtigt eksportmarked, (selv om vi i dag afsætter mere til Sverige), været en vigtig meningsfælle, f.eks. inden for handel og økonomi; her hørte briterne til i den nordiske afdeling, hvor man ikke syntes, at staten skulle blande sig for meget eller holde håbløse virksomheder oven vande. […] Storbritannien er ikke længere et imperium, hvor smertefuldt det end ser ud til at være for dele af riget. Måske opløses det helt - Nordirland læner sig stadig mere mod republikken Irland, og Skotlands regering har selvstændighed som sit erklærede mål. Vi ønsker briterne alt godt. Det var en lykke at have dem med, så længe det varede.” I endnu et debatindlæg skriver Ritt Bjerregaard, fhv. politiker, forfatter: ”Brexit har på alle måder været lærerigt og vil blive ved at være det i årene fremover. Vi fik herigennem et direkte indblik i, hvordan demokratiet udfoldede sig i Storbritannien. Hvis man som jeg har fulgt diskussionerne og afstemningerne og de stedse mere desperate statsministre, så er det blevet tydeligt, at der slet ikke er noget samarbejdende folkestyre, som vi selv plejer at rose os af. Regeringen og kun regeringen, der har et flertal bag sig for at blive regering, har ansvaret. Det var en konservativ trængt premierminister, der fik idéen til en folkeafstemning, og resultatet blev, at de aldrende englændere ville ud af EU, mens de yngre ville blive. I hvert fald var det situationen i store træk.” I et interview fortæller Katrina Williams, stedfortrædende permanent repræsentant til EU For Storbritannien: ”Nogle siger, at Brexit sker, fordi briterne altid bare var anderledes, og det her er en britisk ting. Men vi ved, at der er ting i EU, der ikke fungerer. Ting kan gøres bedre. Jeg håber, at folk vil reflektere over det og forbedre EU,” siger hun.
Jyllands-Posten, s. 1, 4, 12-13, 14-15, 26 (31.01.2020)

Storbritannien mellem storhed og fald
I Information skriver Jakob llleborg, korrespondent, London, i sin analyse blandt andet: ”Storbritannien har vundet 'friheden' fra EU. Hvad denne frihed skal bruges til, er dog et godt spørgsmål. En uforudsigelig tid venter forude for et folk, der er splittet mellem hovedrysten og troen på en kommende guldalder. […] Den nu historisk splittede østat skal efter 47 års stadigt tættere samarbejde med kontinentet finde sine egne ben i en uvis fremtid, der ikke bliver mindre uvis af, at vi faktisk stadig ikke rigtig kender Boris Johnsons planer for det EU-frie Storbritannien. Hverken på den korte eller lange bane. Onde tunger vil vide, at 'BoJo' slet ikke har nogen planer. […] Jeg talte for nylig med en af Margaret Thatchers yndlingsøkonomer, professor Patrick Minford, som er glødende Brexiteer. Han forudser adskillige britiske kolbøtter, men er overbevist om, at Storbritannien ender med at lande på benene et bedre sted. ”Storbritannien vil komme til at indgå bilaterale frihandelsaftaler med lande verden over relativt hurtigt. Den nye virkelighed vil komme til at gøre ondt på mange, også britiske producenter, men det vil gøre os konkurrencedygtige på lang sigt i forhold til det globale marked, og det er altafgørende. På nogle områder tror jeg personligt, at no deal ville kunne gavne Storbritanniens økonomi mest på længere sigt, men lad os da håbe på en god fælles aftale med EU,” sagde Patrick Minford. Han tilhører den liberalistiske frihandelsfløj af Det Konservative Parti, der har fået væsentligt mere magt i Boris Johnsons nye regering. […] For de fleste briter er fredagen også en dag med en god portion uro i maven: Nogle vil drukne sorgerne over en EU-gravøl, andre vil skåle lidt febrilsk for den store fremtid, der venter om hjørnet.” I et debatindlæg i Information, spår Liz Jensen, forfatter, blandt andet: ”Johnson-Cummings-regimet vil blive stadig mere skånselsløst og autoritært. Vi vil se en fremadskridende undergravelse af demokratiet og fremkomsten af en hjemmedyrket variant af neofascisme, og vi vil opleve en polarisering, hvis lige vi ikke har kendt i nyere britisk historie.” I et andet debatindlæg i Information, skriver Rafael Behr, klummeskribent, The Guardian: ”Vi krydser nu tærsklen, hvor Brexit skal eksistere i samme luftlag som andre politiske projekter. Der kommer ikke en ny blodtilførsel af nye friheder, der kan få leavernes hjerter til at slå hurtigere, eller nogen pludselig katastrofe, der kan give remainerne æresoprejsning. Når EU-udmeldingen viser sig at være en fatal fejl, vil erkendelsen kun melde sig gradvis, som en langsom forbrænding. Det vil blive et af den slags problemer, som det er lettere at benægte end at tage ejerskab til.”
Information, s. 2, 8-10 (31.01.2020)

Storbritannien forlader EU i dag
Berlingske skriver i dag om det endelige Brexit og dets konsekvenser: Mens EU og Storbritannien forbereder sig på, at Brexit finder sted i aften, er briterne efterhånden ligeglade med ”den store dag”. Efter næsten fire års forhandlinger er de nu så trætte af skilsmissen, at de ikke engang gider at tale om det eller følge med i processen. I London er det særligt byens enorme finansindustri, der har kæmpet imod EU-exiten. Tusinder af finansjob er allerede blevet flyttet ud af London og spredt over Europa til blandt andet Dublin, Luxembourg, Frankfurt, Paris, Madrid og Warszawa. Berlingske interviewer Madeleina Kay, der i flere år været de unge briters stemme i kampen mod Brexit. Hun ofrede sin uddannelse, men tabte slaget om EU. ”De britiske meningsmålinger viser også, at valget af Brexit er en generationskamp, idet ældre briter i overvældende grad stemte imod EU, mens langt de fleste unge stemte for EU. Derudover fik de 16-17-årige i modsætning til ved den skotske uafhængighedsafstemning ikke lov til at stemme ved EU-folkeafstemningen,” pointerer Madeleina Kay. Berlingske skriver i sin leder: ”Når briterne i aften tæller ned til det historiske øjeblik, vil britiske reaktioner dele sig fra jubel til sorg. Efter årtiers indre kampe om forholdet til resten af Europa, en dramatisk folkeafstemning og 3,5 års opslidende skilsmisseforhandlinger, sker det: Storbritannien træder ud af EU. […] Fra europæisk side må vi vise både principfasthed og fleksibilitet. Britiske virksomheder skal naturligvis ikke have fri adgang til Det indre marked på vilkår, der giver dem unfair konkurrencefordele, men vi skal gå langt for at få handelsaftaler hjem, og vi skal være kreative, når det gælder andre muligheder for samarbejde. På den måde er vores opgave kun lige begyndt. Vi skal bruge de kommende år på at diskutere følgerne af Brexit og indrette os på ny for at gøre det europæiske samarbejde mere effektivt og sikre, at det leverer kontante fordele til borgerne. På samme tid skal vi arbejde for, at Storbritannien bindes så tæt til EU som muligt.” Berlingske giver også et indblik i, hvad Brexit får af økonomisk betydning. I sin analyse, skriver avisen blandt andet: ”Briterne har vendt os ryggen og er trådt ud af EU. Men økonomisk betyder Storbritannien langt mindre for Danmark end tidligere. […] Antallet af danskere i Storbritannien toppede i 2017 og er siden faldet med 31 pct. Det er helt i tråd med den udvikling, som også er set fra andre EU-lande. Den britiske regering vil fra 2021 fjerne EU-borgeres fortrin til det britiske arbejdsmarked og indføre et pointsystem, der stiller alle lige. Dermed vil man tiltrække de bedste fra hele verden - men det er især de tidligere kolonier i Commonwealth, der står til at vinde på den nye ordning. Den faldende nettoindvandring fra EU er allerede fuldt opvejet af indvandring fra ikke-europæiske lande. Det må forventes, at den udvikling forstærkes i de kommende år.” I et debatindlæg i Berlingske skriver, Henrik Overgaard Nielsen er MEP for The Brexit Party: ”Med Brexit får briterne nemmere ved at forhandle aftaler med andre lande. Brexit betyder, at Storbritannien ikke længere skal tage hensyn til de 27 andre EU-medlemslande og hvilke varer, de producerer. USA har allerede meldt ud, at man håber at kunne forhandle en aftale på plads allerede i år. Og EU kommer til at følge trop - det vil i hvert fald give mening, når man ser, at briterne årligt køber for cirka 100 milliarder pund mere i EU-landene, end de sælger den anden vej. Den slags penge burde EU - på vegne af sine borgere - ikke kunne sige nej til. Problemet er bare, at EU ikke ønsker at gøre Brexit til en succes, fordi de er bange for, at andre lande vil følge trop.” Berlingske skriver ligeledes, at Boris Johnsons Brexit-team får hårdt modspil, når de tager fat på forhandlingerne med EU om en ny handelsaftale - ikke mindst fra den høje irer Phil Hogan, der er EUs handelskommissær. Han har ry for at være en ”hård, men fair forhandler”, som kommissionsformand Ursula von der Leyen beskrev ham, da han i efteråret blev præsenteret som ny handelskommissær. I en anden analyse af situationen, skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør: ”Storbritanniens strategi om at forhandle med EU og USA på samme tid vil højst sandsynligt ikke bære frugt. […] Briterne kan ikke få verden skruet sammen, som man måtte ønske det i London. Og EU er frygtede som forhandlere, for når EU-landene først er blevet enige om et fælles forhandlingsoplæg, er der ikke meget fleksibilitet til at give indrømmelser. Skilsmissen var den nemme del i redefineringen af vores indbyrdes forhold.” Berlingske skriver også, at efter Brexit sidder Danmark alene tilbage på bagerste række. Der er tale om en udfordring, der kræver anderledes diplomatisk snilde fra den danske regering såvel som en anderledes konstruktiv tilgang til EU-samarbejdet, lyder det fra flere tidligere EU-diplomater og ministre. Med briternes udtræden står Danmark tilbage som EUs mærkelige medlem, der med vores forbehold og særarrangementer er alene om at have trekvart fod inde i samarbejdet. Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, mener, briternes exit giver danskerne en ”unik mulighed” for at byde ind. ”Den fransk-tyske akse, der altid har drevet EU, vil miste noget af sin energi. Sådan en akse skal få sin energi et eller andet sted fra, og den er typisk kommet fra et britisk synspunkt. Det er ikke, fordi alle har været enige med briterne, men dette tomrum skal fyldes ud,” siger hun. Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, skriver: ”Debatten om fremtiden er druknet i en kortsigtet kamp om fremtidens EU-budget, og hvem der skal betale regningen for briternes udtræden af EU. Danmarks officielle synspunkt er, at der ikke skal gå en krone af den danske velfærd til at stabilisere EUs post-Brexit-budget. Tiden er kommet til at udføre en dobbelt test, når det gælder Danmarks kulturelle, økonomiske og politiske tilhørsforhold. Man kunne kalde dem dronningetesten og økonomitesten.” Berlingske beretter også, at rent praktisk vil Europa-Parlamentet skrumpe efter briternes farvel, fra 751 medlemmer til 705. Altså har man valgt at lade 27 af de 73 britiske sæder fortsætte med at være i parlamentet, og de er i stedet blev fordelt mellem de forskellige lande. Danmark får én ekstra plads, som tilfalder Venstres Linea Lidell, som officielt har første arbejdsdag i morgen. Den nye fordeling kommer ikke til at forskyde magtbalancen nævneværdigt i Europa-Parlamentet. B.T. skriver, at Brexit vil blive fejret i Storbritannien. Allerede her til morgen går festen i gang. Tre millioner Brexit-mønter bliver sendt i cirkulation, og et ur begynder at tælle ned foran Boris Johnsons residens i Downing Street 10. ”Det er jo en kæmpe begivenhed. Nu bliver Brexit til virkelighed. Briterne pakker deres ting og forlader EU's kontorer. Så selvom man har et lille helle i den her overgangsperiode i 2020, så har det storpolitisk betydning,” siger Rebecca Adler-Nissen, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet. Forhandlingerne det kommende år bliver afgørende for, hvordan du som dansker bliver påvirket af Brexit.
Berlingske, s. 1, 2, 4, 6-7, 8-9, 11, 12, 18-19, 20-21, 22-23, 32, 33; B.T., s. 16 (31.01.2020)

Farvel til Storbritannien
Kristeligt Dagblad skriver i sin leder: ”Modstanden mod det europæiske samarbejde er knyttet til briternes historie. […] Trangen til at stå på egne ben har altid været en stærk drift i britisk politik, også siden 1972, da landet stemte sig ind i det daværende EF sammen med Danmark og dansk smør og bacon til det britiske morgenbord. Splittelsen i den britiske befolkning er altså ikke ny. Brexit-tilhængerne vil i aften holde en stor skilsmissefest i London, når landet ved midnatstid formelt træder ud af EU efter 47 års medlemsskab. Festen vil drysse salt i såret på den remain-bevægelse, der begræder Brexit. Det havde været mere betimeligt at holde en fest for nationen, sådan som premierminister Boris Johnsons forgænger Theresa May havde planlagt. For nu skal der arbejdes for at samle. Det er ikke bare handelsaftaler, der skal forhandles på plads, men også en heling af nationen. […] Danmark er en lilleputnation, og det gælder også i dag, når vi med H.C. Andersen kan synge, at Danmark engang ”bød over England”, men nu ”kaldes svag”. Danmark er dog ikke svagere, end at landet bør udnytte sine gode bånd til briterne og arbejde for et tæt forhold mellem de resterende EU-lande og Storbritannien. Brexit er og må ikke bare være et farvel, men begyndelsen på en ny tid - også for kontinentets Europa.” I sin analyse af situationen skriver Kristeligt Dagblads korrespondent i Storbritannien, Bjarne Nørum: ”De fremtidige handelsbetingelser mellem EU og Storbritannien skal forhandles på plads på uhørte korte 11 måneder, og ingen aftale, såkaldt hård Brexit, er fortsat en mulighed - og det er formentlig værst for briterne. Juraprofessor Federico Fabbrini, direktør for Brexitinstituttet ved Dublin City University, fremhæver, at der vil være modstridende interesser i forhandlingerne. ”Økonomisk vil der være et pres for at bevare de tætte bånd og indgå en handelsaftale, som giver let adgang til de respektive markeder. Men de politiske incitamenter er anderledes. Fra EU's side vil det være svært at give generøse indrømmelser til et land, der har besluttet at forlade fællesskabet. Og i Storbritannien er premierminister Boris Johnson under pres for at vise, at separationen fra EU er et drastisk skridt,” siger Federico Fabbrini, der kalder tidsrammen på blot 11 måneder for latterlig kort. Vicedirektør Maria Demertzis fra tænketanken Bruegel i Bruxelles fremhæver ligeledes den korte frist som en stor udfordring. I Jyllands-Posten kan man også læse, at ifølge Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, bliver briternes farvel til EU bliver ikke den katastrofe, mange har forudsagt. ”Jeg hører til dem, der siger, at det bliver en ulempe for Storbritannien, men det vil ikke vende op og ned på økonomien. Men meget kommer an på, hvad de vælger at gøre nu. De kan jo vælge at indrette sig som om, de næsten stadig er med. Hvis de får lavet en god handelsaftale med EU, og samtidig kan åbne sig mere over for tredjelande, så behøver det reelt ikke at ændre vilkårene for at drive virksomhed i Storbritannien ret meget,” siger Las Olsen.
Kristeligt Dagblad, s. 6, 8, 10 (31.01.2020)

Mod nye horisonter
Weekendavisen skriver, at efter næsten fire års bitter kamp mellem tilhængere og modstandere af Brexit forlader Storbritannien denne fredag endegyldigt Den Europæiske Union. ”17,4 millioner af os stemte 'ud', men 460 parlamentarikere besluttede, at de vidste bedre end os og gjorde alt, hvad der var i deres magt, for at sikre, at vi blev,” fortæller Wendy Garcarz fra Brexitpartiet. Det var denne manglende respekt for resultatet af EU-afstemningen i 2016, der fik den selvstændige erhvervskvinde - og livslange socialist - til at stille op for Brexitpartiet ved valget i december sidste år. ”Vi er blevet behandlet på den mest skammelige måde. De har hånet os, alle de parlamentarikere, som gik på tv og sagde, at vi var dumme og ikke vidste, hvad vi stemte om. Sådan kan man ikke behandle folk. Hvis I behandler os som idioter, så slår vi igen. Det var dét, der skete ved valget,” siger hun. Weekendavisen bringer også et interview med Elif Shafak, tyrkisk-britisk forfatter og politolog, hvor han fortæller om sit syn på Brexit: ”Jeg kommer fra et land, der aldrig har forstået at sætte pris på sin egen mangfoldighed, og derfor har vi mistet meget. […] Jeg kommer fra Tyrkiet, der har befundet sig i Europas periferi så længe og ønsket at blive en del af Europa. Så blev jeg statsborger i EU-landet Storbritannien, og i de sidste mange år har jeg været vidne til denne Brexit-saga, dette Brexit-vanvid. Nu er det Storbritannien, der anbringer sig selv i periferien af Europa.”
Weekendavisen, s. 8-9, 10 (31.01.2020)

Prioritede historier

Ambassadør: Derfor er det forkert at publicere tegningen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kina ambassadør i Danmark, Feng Tie, blandt andet: ”Satiretegningen, der håner den kritiske situation i Kina, som Jyllands-Posten publicerede for nylig, er chokerende og dybt fornærmende for det kinesiske folk. Mange mennesker har mistet deres liv i Kina, og tusindvis af læger og sygeplejersker kæmper dag og nat mod den dødbringende virus. […] I henhold til FN's internationale konvention om civile og politiske rettigheder § 19, er ytringsfriheden også underlagt visse begrænsninger. […] Der står endvidere i den danske straffelov kap. 12, § 110e, at ”med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag.” Satiretegningen nedgør Kina, men Jyllands-Posten skader muligvis Danmark mere ved at ødelægge Danmarks ry i Kina og muligvis også andre steder i verden. ” I en kommentar i Berlingske skriver journalist og forfatter Adam Holm blandt andet: ”Kina er et eksempel på nutidig totalitarisme, senest eksemplificeret med kravet om en undskyldning for en tegning bragt i Jyllands-Posten. Det bedste ved et kommunistisk regime som det kinesiske er, at man ikke behøver stå på hovedet for at finde eksempler på en mangel på ”almendannelse, medfølelse og sympati.” Det var de tre ord, som generalsekretæren for Kinas handelskammer i Danmark, John Liu, brugte til at beskrive sit syn på Jyllands-Postens bladtegner, Niels Bo Bojesen, ophavsmand til den nu stærkt omstridte tegning, der viser de fem stjerner i det kinesiske flag som Coronavirus. […] Eller tænk på den påfaldende tavshed i forbindelse med de store protester i Hong Kong i efteråret. Den danske udenrigsminister udtrykte ganske vist sammen med flere af sine EU-kolleger en hændervridende bekymring, men der var ikke nogen, som slog et slag for Hong Kong-borgernes legitime kamp for at forblive juridisk frie borgere.”
Jyllands-Posten, s. 28; Berlingske, s. 31 (31.01.2020)

Finansielle anliggender

Mens legen er god
Negative renter har spredt sig til store dele af Europa, men nye studier kunne tyde på, at det kan forvolde skade på længere sigt. Før finanskrisen i 2008 var negative renter uhørt, men efterfølgende udgjorde de negative renter en pakke af ukonventionelle redskaber, som centralbankerne tog i brug for at stimulere økonomien. I 2012 indførte Danmarks Nationalbank dem i 2012, Den Europæiske Centralbank (ECB) i 2014, og senere har også Schweiz og Japan fulgt efter. Da ECBs tidligere chef Mario Draghi i 2012 fortalte verden, at han ville gøre alt for at redde økonomien, gav det tryghed, men hvis det med tiden tolkes som tegn på permanent stagnation og magtesløshed, kan de virke stik modsat. To økonomer har i et nyligt udgivet studie hos Centre for Economic Policy Research undersøgt, hvilke signaler minusrenter sender til folk. Studiet viser, at politikken ganske rigtigt former folks forventninger til fremtiden og stimulerer efterspørgslen, men de mener, at den psykologiske effekt kun er positiv på kort sigt, men farlig over tid.
Weekendavisen, s. 12-13 (31.01.2020)

Institutionelle anliggender

Boris Johnsons vilde vindplaner styrker Ørsted-topchefs satsning
Berlingske skriver, at det britiske marked er Ørsteds største. Dette til trods frygter Henrik Poulsen, topchef i Ørsted, ikke, at den kommende handelsaftale udgør en afgørende trussel mod selskabets ambitioner. I stedet satser Ørsted stort på den britiske premierminister Boris Johnson ambitiøse vindplaner. Og mens mange danske og europæiske virksomheder fortsat følger situationen i Storbritannien nøje, tager Ørsteds topchef, Henrik Poulsen, Brexit og forhandlingerne om en handelsaftale med EU med sindsro. Henrik Poulsen siger: ”Det britiske marked for havvind ekspanderer yderligere i øjeblikket, så England vil fortsat være et meget stort marked for havvind, og der vil komme nogle meget store udbud de næste fem-seks år, som vi selvfølgelig gerne vil deltage i.” Han forklarer yderligere: ”Det bliver besværligt for os, hvis der kommer betydelige hindringer på køb af komponenter i Europa, og det er klart, at vi har et håb og et ønske om, at der bliver lavet en ordentlig handelsaftale, så vi ikke kommer ind i en masse tekniske handelsændringer eller toldregimer.” Et af emnerne i handelsaftalen mellem EU og Storbritannien er offentlige udbud, og om europæiske virksomheder fortsat skal have lov til at deltage på lige vilkår med britiske virksomheder. Ørsted-topchefen er dog ikke nervøs for, at udbuddene de kommende år udelukkende kommer til at gå til briterne.
Berlingske, s. 10 (31.01.2020)

Demokratikrise handler om ejerskab
I et debatindlæg i Information skriver Mikael Hertoft, medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse, blandt andet: ”Silas Harrebye fra Alternativet tager i sit indlæg den 21. januar ”demokratiets krise” op. Det er godt, for demokratiet har store problemer i Danmark og globalt. Men han når ikke rigtig ind til, hvad der er årsagen til problemerne. […] EU stiller særlige krav om, at statslige og kommunale virksomheder skal fungere som private på markedets vilkår. En stor del af demokratiets krise er EU's mangel på demokrati. Men det har vi ikke hørt meget om fra Alternativet, som stadig har en naiv drøm om EU. Borgerforslag og borgerforsamlinger er gode ideer, men slet ikke nok. For at løse demokratiets krise må vi først forstå årsagerne.”
Information, s. 14 (31.01.2020)

Klima

Defensive styrker i de grønne forsyningssselskaber
I disse år har Europa-Parlamentet på EU-plan en grønnere sammensætning end nogensinde før, og den nye chef for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har erklæret, at Europa skal være verdens første klimaneutrale kontinent. Michael Friis Jørgensen, der er aktieanalysechef i Alm. Brand Bank, vurderer, at den stærke trend i grøn energi medfører, at energiforsyningsselskaber med en grøn tilgang står over for et vækstmæssigt boom i de næste mange år. “Energiforsyningsselskaber er en sektor, som vi tror meget på. Megatrends som urbanisering og elektrificering af transportsektoren kombineret med stigende krav om grøn omstilling fra både befolkninger og politisk side gør, at det kan blive en sektor, der fra at følge bnpvæksten med en årlig vækst på 2-3 procent nu kan gå til en vækst på 3-6 procent. Det betyder, at der kan ligge en kæmpe værdistigning i mange af selskaberne, som også prismæssigt vil komme til at ligge betydeligt højere, fordi det er grøn vækst, ” forudser Michael Friis Jørgensen.
Børsen, s. 52-57 (31.01.2020)

Migration

Regeringen styrker overvågning
Jyllands-Posten skriver, at den danske regering vil tilbyde et dansk bidrag til EU's grænse- og kystvagtsagentur, der hedder Frontex. Det drejer sig om et Challenger-overvågningsfly i cirka to måneder og et køretøj med termisk observationsudstyr i seks måneder. Desuden udsendes et bidrag bestående af en patruljebåd med 48 årsværk fra politiet og Forsvaret indtil udgangen af 2021.
Jyllands-Posten, s. 2 (31.01.2020)

Retlige anliggender

Dusørjagt for millioner
På det europæiske politisamarbejde Europols hjemmeside efterlyses farlige kriminelle. Det skriver Ekstra Bladet. På grund af retsforbeholdet i EU er Danmark ikke fuldgyldig partner i det europæiske politisamarbejde. Men Danmark har alligevel ret til to pladser på hjemmesiden eumostwanted.eu. Politikommissær Niels Kristoffersen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, der står for den formelle kontakt til Europol, fortæller: ”Hjemmesiden er forankret og styret af Europol, men det er de enkelte medlemslande der forvalter de efterlyste personer. Medlemskabet hænger ikke sammen med, at vi er medlem af Europol, men af, at vi er medlem af EU. De tips, der bliver sendt via hjemmesiden, går direkte til de enkelte lande.”
Ekstra Bladet, s. 26-27 (31.01.2020)

Økonomi

De mørkeste skyer over økonomien er drevet over
Børsen bringer en kommentar af Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation. Han skriver blandt andet: ”Der er små tegn på, at vi har nået bunden i denne omgang. Det er budskabet fra IMF i en nyligt offentliggjorte prognose, hvor IMF lægger op til, at den globale vækst tiltager i år efter dykket i 2019. Samtidig konkluderer IMF, at de mørkeste skyer over verdensøkonomien er drevet over. Det kan tilskrives, at der er sket en stabilisering i industriaktiviteten og verdenshandlen efter en periode med fald. Derudover er der sket et skifte mod en mere lempelig pengepolitik, samtidig med at der er landet en delaftale i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, og frygten for et no-deal Brexit er reduceret med valget i Storbritannien. […] Men risikofaktorer er der stadig. Stemningen mellem USA og Kina kan hurtigt vende igen. Storbritannien forlader i dag EU, og spørgsmålet er, om der kan landes en egentlig og ordentlig handelsaftale inden for tidsrammen. Dertil er der virusudbrud samt social og geopolitisk uro.”
Børsen, s. 4 (31.01.2020)

Regeringens håndtering af EUs kommende syvårsbudget er håbløst uambitiøs
I en kommentar i Berlingske skriver Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, blandt andet: ”Statsminister Mette Frederiksen (S) står over for en særdeles svær opgave, hvis hun om kort tid vender hjem fra topmødeforhandlingerne om EUs næste syvårsbudget (MFF) og skal forklare danskerne, at hun har måttet acceptere en budgetstigning. […] For det første bør statsministeren bringe Danmarks mål om at sænke vores CO2-udslip med 70 procent i 2030 ind i forhandlingerne. Vores mål ligger 15 procentpoint over resten af EU. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi får opbakning fra de andre lande. Omvendt kan EU kun lykkes med sin egen målsætning, hvis man giver nogle lande lov til at gå foran med ny teknologi og nye instrumenter. […] Danmark burde også stille som et krav for at stemme for det næste EU-budget, at der hurtigst muligt opføres mindst to havvindmølleparker eksempelvis i Nordsøen og Østersøen. Det står helt konkret i ”European Green Deal”, at offshore-vind skal indgå i EUs fremtidige energiforsyning - og så er der masser af danske arbejdspladser og eksport i det.”
Berlingske, s. 34 (31.01.2020)

Detaljer

Publikationsdato
31. januar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark