Fredag den 4. december

Tophistorier

Danske politikere hjalp Hongkongparlamentariker til at flygte
Flere af dagens aviser skriver om en af Hongkongs fremtrædende demokratiforkæmpere, Ted Hui, som er flygtet til København med hjælp fra to danske folketingspolitikere. "Jeg forventede ikke, at man ville slippe mig ud. Jeg er taknemmelig og glad for de danske venner, som hjalp mig," fortæller Hui. Han er dog skuffet over, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ikke ønsker at mødes med ham. "Vi har fra regeringens side ikke planer om at møde ham. Jeg og Udenrigsministeriet fører på regeringens vegne en kritisk dialog med myndighederne i Kina om den stærkt bekymrende situation i Hongkong, ligesom vi koordinerer tæt i EU," skriver Kofod i et skriftligt svar. "Jeg vil ønske, at den danske regering ville være mere aktiv i sin støtte til Hongkongs frihed og menneskerettighedssituation. Jeg håber også, at de kan give praktisk hjælp til unge aktivister, der har ofret alt for Hongkongs frihed. Det kunne være at give dem et tilflugtssted," siger demokratiforkæmperen. Det er dog ikke alle folketingspolitikere der køber Kofods forklaring, skriver B.T.. "Nu må udenrigsministeren og regeringen tage stilling til, hvis side de står på. Om de står på demokratiets eller undertrykkelsens side," lyder det fra Uffe Elbæk fra De Frie Grønne. Ligesom mange andre EU-lande træder Danmark en varsom dans over for Kina. Det skyldes primært handel og frygten for at fornærme verdens nye økonomiske supermagt. "Det her drejer sig om mere end penge. Det handler om, at Kina i stigende grad vil bestemme over andre, og om, at man vil indføre sine autokratiske principper andre steder. Derfor handler overgrebene i Hongkong om langt mere end bare det," siger Ted Hui. Det er dog ikke alle lande, der ligesom Danmark har holdt sig tilbage. Storbritannien og USA har indført en række sanktioner, blandt andet personlige økonomiske sanktioner rettet mod Hongkongs Kina-tro ledelse.

I en analyse i Berlingske skriver avisens sikkerhedspolitiske korrespondent, Kristian Mouritzen, blandt andet: "Det er stærkt ubehageligt for den danske regering, at en prominent prodemokratisk parlamentariker fra Hongkong, Ted Hui, pludselig er landet i Danmark - hjulpet ud af Hongkong af to folketingspolitikere, Katarina Ammitzbøll fra de Konservative og Uffe Elbæk fra Frie Grønne. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som har kritiseret Kinas fremfærd over for demonstranterne i Hongkong, ønsker ikke at mødes med Ted Hui under dennes ophold i Danmark. [...] Uffe Elbæk siger til Politiken, at Jeppe Kofod og regeringen må tage stilling. "Nu må udenrigsministeren og regeringen tage stilling til, hvis side de står på. Om de står på demokratiets side eller undertrykkelsens side. Og jeg vil give Jeppe Kofod et godt råd, selv om han nok ikke vil tage imod det: Alt det, du har sagt på EU-møderne om at støtte demokratibevægelsen i Hongkong og sikre aktivisterne mulighed for ophold - nu har du muligheden for at walk the talk," siger Elbæk til Politiken."

I Berlingskes leder kan man under overskriften "Jeppe Kofod er fanget i sin egen Kinaretorik" blandt andet læse: "Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er fanget i Kinafælden, og det er blevet værre af, at Kofod og regeringen har slået sig op som dem, der tør tage bladet fra munden og være Kinakritiske. Danmarks nye rolle med Kina sker selvfølgelig efter stærkt pres fra USA. Men kritikken har været ganske tydelig, også når det drejer sig om Hongkong. Statsminister Mette Frederiksen (S) har heller ikke holdt sig tilbage med angreb på det kinesiske teleselskab Huawei. Og Kofod har flere gange understreget sin kritik af det, der foregår i Hongkong - inklusiv fængslingen og forfølgelsen af bystatens systemkritikere. Nu står en af dem så pludselig i Danmark. [...] Udenrigsministeren svigter, når nu han havde muligheden for at vise, at ord betyder noget, også når tingene kommer tæt på. Selvfølgelig står Kofod i den forbandede situation, at hvis han mødes med den systemkritiker, han retorisk på afstand har omfavnet, så er der frygt for den danske eksport. Hvis ikke han mødes med Hui, så er Kofod reduceret til endnu en dobbeltmoralsk politiker. [...] Jeppe Kofod ikke alene reklamerer for at være stærkt Kinakritisk i forhold til menneskerettighederne og lover at kæmpe på alle fronter for demokratiske værdier rundt om i verden. Ganske vist i et samarbejde med EU for at være på den sikre side. Men alligevel. [...] Netop på baggrund af den fornyede Kinadiskussion er det på tide, at regeringen melder vores fremtidige politik over for Kina ud."

Berlingske bringer en kommentar af journalist og forfatter Adam Holm, der blandt andet skriver: "Budskabet fra kineserne er ikke til at tage fejl af og lyder næsten som et ekko af noget, en amerikansk præsident sagde for ikke så mange år siden: Enten er I med os, eller også er I imod os. De fleste vestlige stater er med Kina. Jovist, vores udenrigs- og erhvervsministre husker pligtskyldigt at påtale de kinesiske menneskerettighedskrænkelser, men de forblommede ord skubbes snart i baggrunden til fordel for en styrkelse af samhandelen. It's the economy, stupid. Der er store summer på spil og med vestlige regeringskontorer, der presses af et erhvervsliv, som vånder sig under coronakrisen, er Kina overbevist om, at Vesten gør, hvad Vesten længe har gjort; sætter profit over politik. Spørgsmålet er, om udenrigsministeren, der bedyrer at han bekymrer sig om udviklingen i Hongkong, vover at gå i en anden retning. I sommer, mens de blodige sammenstød rystede Hongkongs gader, blev de europæiske udenrigsministre enige om, at det skal være muligt for demokratiaktivister at søge asyl eller anden form for ophold i EU. Jeppe Kofod bakkede op, men nu, hvor Ted Lui er i København, bakker han ud. Ham vil han ikke mødes med. Og han kan heller ikke formås til at tilslutte sig en kurs sammen med bl.a. Storbritannien, USA og Australien, der i umisforståelige vendinger kritiserer Kinas knægtelse af demokratiske rettigheder i Hongkong. Hvis ikke der kommer et koordineret pres på Kina i form af boykot og sanktioner, er de dyre ord om demokrati og menneskerettigheder end ikke værd at skåle for."

International redaktør, Michael Jarlner, skriver i en analyse i Politiken blandt andet: "Lad os gå lidt tilbage i tiden. Mere præcist til begyndelsen af september, da Jeppe Kofod selv lagde brædder ud til det dilemma, der nu har indhentet ham. Det skete, da han i bl.a. Danmarks Radio bebudede, at han nu ville stille sig i spidsen for en udenrigspolitik, der bygger på særlige socialdemokratiske værdier. Eller som det hed i Danmarks Radios udlægning om formiddagen 8. september: "Et helt nyt fokus. Det er, hvad der er på vej i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik. For den skal i langt højere grad bygge på værdier som demokrati, menneskerettigheder og lighed i stedet for eksempelvis økonomiske interesser. Sådan lyder meldingen i hvert fald fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S)". [...] I forhold til regimer som Hviderusland, Iran, Rusland og Kina har udenrigsministeren ret konsekvent stillet sig bag internationale organisationer som EU og Nato. Det er den værdikrigsførende småstats bedste mulighed for at drage ud i verden og føre værdikrig, uden at blive mast af denne verdens store magter. Men hvad gør man så, når verden kommer til Danmark? Som nu demokratiforkæmperen Ted Hui fra Hongkong, der tirsdag kom til både København og siden til møder på Christiansborg. Ville udenrigsministeren møde ham? Svaret var nej. [...] Meget er på spil. Kina er Danmarks sjettestørste eksportmarked, større end f.eks. EU-landet Frankrig. Og med både corona og Brexit har Danmark ikke just et økonomisk behov for at tabe eksport. Så hvad gør en værdikriger, når verden så pludselig kommer til Danmark og forventer at blive modtaget som et symbol på værdikrigen? Man holder lav profil. Kofod vil gerne værdikrigen, bare ikke alene. Ikke uden EU, ikke uden Nato. For som en toprådgiver formulerer det: Værdibaseret udenrigspolitik skal jo ikke være naiv udenrigspolitik."
Berlingske, s. 2, 16, 17, 27; B.T., 16; Politiken, s. 2 (04.12.2020)

Prioritede historier

Ungarn står fast på nej til EU-budget
Flere aviser skriver, at trods øget pres fra EU-Kommissionen og fra det tyske EU-formandskab står Ungarn fast på sit nej til EU-budget. Ungarn vil fortsat blokere for EU's budget på 13.580 milliarder danske kroner de næste syv år, sagde kabinetschef, Gergely Gulyas, på den ungarske regerings ugentlige pressemøde torsdag. I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Polen og Ungarn blokerer med et veto for både EU's nye syvårige budgetaftale og for den på alle måder opsigtsvækkende fælles redningspakke på 750 mia. euro. [...] Vetoet skyldes, at de to lande ikke vil acceptere, at EU-midler kan holdes tilbage, hvis et medlemsland ikke overholder de fælles principper for en retsstat. Sådanne krav er ikke entydigt definerede, men i Bruxelles og de øvrige hovedstæder understreger man, at sigtet kun er at ramme situationer med brud på regler, "der direkte og alvorligt vedrører budgettet eller er i alvorlig risiko for at gøre det. " Altså handler det i denne opfattelse ikke om f.eks. abortlovgivning, men om at stoppe misbrug eller svindel med EU-borgernes fælles skattemidler. I Budapest og Warszawa er opfattelsen imidlertid, at det er endnu et led i politisk forfølgelse af de to lande. Og at reglerne kan bruges efter nærmest forgodtbefindende af de øvrige lande. [...] Den nemme løsning er en ny juridisk formulering af kravet om at overholde principper i et retssamfund, som begge parter accepterer. EU-embedsmændene er i verdensklasse, når det handler om den type kreativt, sprogligt juristeri. Men p.t. står parterne meget langt fra hinanden. “Call their bluff” Derfor er der intense spekulationer om simpelthen at hægte Ungarn og Polen af processen. [...] En anden løsning - måske den mindst sandsynlige - er problematisk for Danmark. [...] Det sker hvis man laver hjælpekassen, der officielt hedder Recovery and Resilience Facility (RFF), kun for eurolandene. To EU-forskere peger i bloggen Verfassungsblog på den løsning, der har en vis elegance, fordi den automatisk udelukker Polen og Ungarn. Men altså også Danmark og fem andre lande med egne valutaer. [...] En tredje løsning er taget direkte ud af traktatens bestemmelse om forstærket samarbejde, hvor et mindre antal lande kan få lov at integrere sig yderligere efter en beslutning taget med kvalificeret flertal blandt alle landene. Det vil Polen og Ungarn ikke kunne blokere. [...] 7. december skal regeringerne og Europa-Parlamentet være enige om det nye års EU-budget. Det er den første deadline. Den næste er EU-topmødet sidst på ugen. Og forbundskansler Angela Merkel, EU-formand, er på ingen måde optimistisk. Det er ulig hende og varsler ikke godt."

Elisabet Svane, EU-korrespondent, skriver i en analyse i Politiken blandt andet: "Selv ordet 'ligestilling' kan få et land som Polen til at gå helt i baglås og kræve det fjernet. Det skete forleden, da EU-landenes ambassadører skulle lægge sidste hånd på en udtalelse om det fremtidige forhold mellem EU og USA, når Joe Biden tiltræder som præsident. [...] Det er et symptom på, hvor meget Polen og Ungarn konstant vælger at distancere sig fra de øvrige lande i EU. Ofte er det Ungarns Viktor Orban, der er ude med de krasse bemærkninger. Lige i disse dage er der dog mere fokus på partifællen, József Szåjers, flugt ud af vinduet fra en homo-fest i Bruxelles. [...] Det trækker man på skuldrene af i Bruxelles. Det er bare en skandale i den kulørte ende. Til gengæld er der bekymring over det veto, Polen og Ungarn har nedlagt mod den store genopretningspakke. [...] Derfor tales der nu om at lave en ny genopretningspakke for de 25 EU-lande, altså uden Ungarn og Polen. Det vil gøre økonomisk ondt på polakkerne, men ikke så meget på ungarerne. Her har premierminister Viktor Orban da også tidligere været ude at sige, at han og Ungarn har penge nok til de kommende to år. Underforstået: EU kan rende ham. Vetoet er en protest mod den retsstatsmekanisme, EU agter at indføre. [...] Der har været rygter i Bruxelles om, at det tyske EU-formandskab skulle være fristet til at slække på retsstatsprincipperne for at få et kompromis hjem, men det afvises af EU-diplomater. Tyskerne har tidligere prøvet med et blødere forslag, som både Polen og Ungarn kunne leve med, men det blev skærpet af EU-parlamentet. Og parlamentet vil ikke bøje sig. Der er gået kluddermor i sagen, men den skal løses inden mandag, som er deadline for budgettet for 2021. Men rammen, der sætter den politiske retning, er låst af det polsk/ungarske veto. Løsningen kan være et midlertidigt budget for 2021, som kan få unionen til at fungere. Og ikke mere. Det kan blive dyrt for både Polen og Ungarn. De er begge storforbrugere af EU-midler, 3,5 procent af Polens bnp kommer fra EU. Mens det er næsten fem procent af det ungarske bnp."
Børsen, s. 4, 24; B.T., s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 9; Politiken, s. 11 (04.12.2020)

Det digitale indre marked

EU blæser til krig mod desinformation
Torsdag præsenterede EU-Kommissionen en handlingsplan til bekæmpelse af desinformation på nettet, som også skal styrke frie valg og uafhængige medier, skriver Jyllands-Posten. Til foråret vil kommissionen fremsætte retningslinjer til internetplatforme om, hvordan de skal øge indsatsen mod desinformation og samtidig ønsker EU-Kommissionen mere åbenhed om politiske annoncer.
Kilde. Jyllands-Posten, s. 14 (04.12.2020)

”Teknologi er menneskets bedste ven og vores største fjende”
På konferencen European Business Forum lyder det, at teknologi kan blive en del af løsningen på mange af de udfordringer, som verden står over for, skriver Jyllands-Posten. ”Vi skal være langt mere bevidste om, hvordan vi bruger teknologi. Det kan have store konsekvenser, som vi stadig ikke kan forudse. Teknologi er menneskets bedste ven og vores største fjende,” opsummerer Lars Thinggaard, som i dag investerer og sidder i bestyrelsen i flere techvirksomheder. Han fortsætter: ”Vi har ikke en global regulering, der tager sig af monopoler. Vi ser EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager forsøge at bryde monopolerne, men det er os som forbrugere, som i virkeligheden har den største magt her. Vi skal være kritiske forbrugere og ikke f.eks. altid tænke Amazon først, når vi skal købe en bog, som vi lige så godt kan gå ned i boghandlen efter.”
Jyllands-Posten, s. 10 (04.12.2020)

Finansielle anliggender

Dollar dykker til laveste kurs i tre år
Den amerikanske dollar er gledet ned i en kurs på omkring 6,16 kroner, skriver Børsen. I august var dollaren også nede at teste lave grænser på omkring 6,2 kroner, men dengang var Den Europæiske Centralbank hurtig på aftrækkeren med såkaldt verbal intervention, der holdt en bund under forholdet mellem euro og dollar. "Det er selvfølgelig negativt for alle de danske virksomheder med eksport til USA. Der bliver indtægterne svækket med dollarfaldet," siger Niels Christensen, chefanalytiker i Nordea, der forventer at dollaren skal videre ned under 6 kroner i 2021. Modsat havde den britiske valuta sin bedste november siden 2006 - drevet op af dollars nedtur og opmuntrende retorik fra EU og Storbritannien om mulighederne for at nå en handelsaftale.
Børsen, s. 28, 40 (04.12.2020)

Undgå minusrenter: Send pengene sydpå
Børsen har foretaget en gennemgang af de danske bankers priser, skriver avisen. Gennemgangen viser, at der blot er seks banker, der ikke kræver en minusrente fra privatkunderne, når opsparingen har nået et bestemt beløb. Bankforsker på Aalborg Universitet, Lars Krull, forklarer, at hvis man ønsker at slippe for at betale negative renter, kan man sende sine penge til en anden bank i Europa. En opgørelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) fra august i år viser, at der næsten ikke er nogen banker i EU-landene, der lader sine privatkunder betale negative renter. "Data fra omfanget af korte indlån fra husholdninger i eurozonen bekræfter, at der stort set ikke er gennemslag af de negative pengepolitiske renter til bankernes indlånsrenter for privatkunder," sagde Isabel Schnabel, der er en af ECB's seks centralbankdirektører, i august. Cheføkonom i Finans Danmark, Niels Arne Dam, mener, at det kan være ved at ændre sig. "Hvis man kigger på EU-lande med en økonomi, der minder om vores, ser man, at bankerne er i gang med at indføre negative renter nu. Det sker f.eks. i Holland og Tyskland og starter med meget høje grænser, som så sidenhen bliver sænket," siger han.
Børsen, s. 18 (04.12.2020)

Grundlæggende rettigheder

Coronavirusset har skabt en formynderstat
Jyllands-Posten bringer en kronik af Peter C. Gøtzsche, professor og direktør, Institute for Scientific Freedom, København. Han skriver blandt andet: ”Pandemien har ført til tilsidesættelse af basale menneskerettigheder og til indførelse af en formynderstat, vi ikke har set før i Danmark. Der har ikke været den mindste etiske analyse af, om det nu også var berettiget. […] Vi har fået en regering, der ser stort på vore grundlovssikrede rettigheder og forbryder sig også mod andre love. Det er farligt for demokratiet. […] Hvis sandheden bliver ligegyldig, og man bare kan lyve, som man lyster, hvilket Donald Trump gjorde hele tiden og derved skabte en falsk virkelighed, så baner man vejen for indførelsen af et diktatur. Dem har vi set alt for mange af i Europa i de seneste 100 år, tænk bare på Rusland, Hviderusland, Portugal, Spanien, Tyskland, Italien, Albanien, Rumænien, Bulgarien, Ungarn, Polen, Tjekkoslovakiet, Østtyskland og Grækenland og de millioner af myrdede og andre ufattelige lidelser, diktaturerne førte med sig. Og vi har dem endda endnu lige uden for EU, og nye er på vej inden for EU i Polen og Ungarn. Regeringen sendte både politi og militær til Nordjylland for at skræmme livet af minkavlerne, selv om det, den foretog sig, var ulovligt. Det er præcis sådanne ting, vi ser, når et land går fra at være et demokrati til at blive et diktatur. […] Minkskandalen er så stor, at den får Tamilsagen til at ligne en bagatel. Poul Schlüter gik af, men det er Mette Frederiksen alt for magtarrogant til at ville gøre. Det ville være det eneste rigtige at gøre, og det ville være en gevinst for Danmark og demokratiet.”
Jyllands-Posten, s. 27 (04.12.2020)

Institutionelle anliggender

Bekymrede lande skærper tonen i brexit-slutspil
Status på brexit-aftalen er, at der de seneste uger er sivet enkelte konkrete elementer til offentligheden, blandt andet et EU-tilbud om at give afkald på 15-18 pct. af EU's nuværende fiskefangst i britisk farvand, hvor EU-skibe sidder på omkring 60 pct. af den samlede fangst. Det skriver Jyllands-Posten. Det blev dog afvist af Storbritannien ud fra et rationale om, at EU ikke skal regne med at beholde mere end 80 pct. af sin nuværende adgang, når briterne nu hjemtager kontrollen med eget farvand. Storbritannien skulle dog omvendt have tilbudt at sikre, at konkurrencevilkår overholdes. Repræsentanterne fra blandt andet Frankrig, Holland og Danmark understregede i denne uge på et møde blandt EU-landenes diplomater, at EU-chefforhandler Michel Barnier ikke sælger skindet for billigt i jagten på en aftale. De kan ikke se, hvorfor fiskerne i Thyborøn og Bretagne skal betale prisen for en aftale, som Storbritannien får en masse ud af. Avisen skriver, at selv med en brexit-aftale vil der komme kontrol af varer mellem de to parter, men uden aftale vil parterne fra den 1. januar også skulle håndtere toldsatser. Derudover kan Storbritannien f.eks. give statsstøtte, som kan skabe ulig konkurrence i forhold til EU-virksomheder.
Jyllands-Posten, s. 12 (04.12.2020)

Europas fremtid skal ikke være føderal
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Gade (V), MEP og blogger. Han skriver blandt andet: ”Snart begynder ”Konferencen om Europas fremtid”. Mange vil nok undre sig over, hvad det er? Og det kan jeg godt forstå. For selv om det er EU's forsøg på at inddrage de europæiske befolkninger i en demokratisk samtale om Europas fremtid, så har kun de færreste mennesker hørt om den. Som udgangspunkt lyder det som et både sympatisk og godt initiativ. For det er helt afgørende for demokratiet, at borgerne deltager i EU - og ikke kun hvert femte år, hvor der vælges nye medlemmer til Europa-Parlamentet. Når det er sagt, så får denne konference alle mine alarmklokker til at ringe. For konferencen handler naturligvis ikke kun om at inddrage borgerne i demokratiet. Nej - den risikerer samtidig at blive et skalkeskjul for de kræfter i Europa, som ønsker større centralisering og mere magt til EU. […] Når den tyske kansler og den franske præsident skubber på for en ”Konference om Europas fremtid” - og tilmed begynder at tale om en ny traktat - så giver det mig ærlig talt nervøse trækninger. Selv om vi naturligvis skal gøre, hvad vi kan, for at styrke det europæiske demokrati og tage borgeren med i den demokratiske samtale, så kan vi sagtens gøre det uden at ændre EU-traktaten. For EU-samarbejdet skal ikke udvikle sig til et ”United States of Europe”. Det vil være den helt forkerte vej at gå. EU skal i stedet satse mere på frihandelsaftaler. Det er det, som vil gøre os rigere.”
Jyllands-Posten, s. 26 (04.12.2020)

Giv nu virksomhederne overblik over hjælpepakkerne
I et debatindlæg i Børsen skriver underdirektør i DI, Kim Haggren, blandt andet: "Covid-19-krisen udgør en alvorlig økonomisk trussel for små og store virksomheder på tværs af forskellige brancher - og over hele landet. Mange virksomheder er fortsat ramt direkte eller indirekte af restriktioner og har hårdt brug for økonomisk hjælp. For at sikre danske arbejdspladser og virksomheder har regeringen og Folketingets partier siden starten af krisen søsat en række økonomiske hjælpepakker. Desværre oplever DI og vores medlemsvirksomheder, at mange virksomheder fortsat må se langt efter at få den tiltrængte hjælp. [...] Fra regeringen og myndighederne lyder forklaringen gang på gang, at man venter på EU-Kommissionens godkendelse af hjælpepakkerne i henhold til EU's statsstøtteregler. Vi har selvsagt stor forståelse for, at godkendelsen skal være på plads. Men mange virksomheders overlevelse er på spil, og derfor vil DI opfordre til, at Danmark presser hårdest muligt på overfor EU-Kommissionen. Vi har en fælles samfundsmæssig interesse i, at hjælpen til erhvervslivet kommer ud og gør gavn, før virksomheder må dreje nøglen om."
Børsen, s. 2 (04.12.2020)

Grænseland
I Kent i det sydøstlige hjørne af England er arbejdet med at bygge den nødvendige infrastruktur i fuld gang, skriver Weekendavisen. En grænsestation er ved at blive lynopført, hvorfra toldere fra 1. januar skal tjekke, om de fire millioner lastbiler, der årligt ankommer til landet via Dover eller eurotunnelen i Folkestone med varer fra EU, har papirerne i orden. For selv hvis EU og Storbritannien bliver enige om en aftale, vil der for første gang siden det indre markeds grundlæggelse i 1993 blive behov for grænsekontrol mellem de to handelspartnere. "Selv hvis parterne bliver enige om en frihandelsaftale, er det ikke en automatisk garanti for, at varer kan handles toldfrit mellem landene. Virksomhederne skal dokumentere, at de lever op til specifikke regler og kvalificerer sig til toldfri import," siger handelsekspert Sam Lowe fra tænketanken European Centre for Reform (ECR) i London.
Weekendavisen, s. 13 (04.12.2020)

Nye visumkrav sætter en stopper for danske job-eventyr i London
Fra den 1. januar forlader briterne som det første land nogensinde EU, hvilket kommer til at kunne mærkes på den detaljerede visumproces, der fra 1. december er åbnet for på den britiske regerings hjemmeside. Det skriver Berlingske. Briterne har sat visumbarrieren op for alle EU-borgere, inklusive danskere, så det kan blive vanskeligt at bo og arbejde i landet. Danskeren Brontë Aurell, der ejer en købmandsbutik og engroshandel i London, har travlt med at sende julevarer ud til skandinaviske kunder i Storbritannien. Folkeafstemningen om Brexit blev i høj grad vundet af EU-modstandernes kampagne mod udenlandsk arbejdskraft, men Brontë Aurell mener, at det er "ekstremt kortsigtet" at indføre de nye stramme visumregler, for briterne har hårdt brug for arbejdskraft udefra til at udføre manuelt arbejde i den britiske servicesektor. "Den britiske regering har underlagt sig den xenofobiske brigade, som påstår, at alt skidt stammer fra udlændinge, der kommer for at stjæle briternes arbejdspladser - og det her er resultatet," siger han.
Berlingske, s. 18 (04.12.2020)

Polarisering ødelægger venskaber og demokratiet
Forskere mener, at de ideologiske kampe er blevet til værdikampe, der gør uenigheden til en eksistentiel kamp, skriver Kristeligt Dagblad. Forskning af professor Shanto Iyengar fra Stanford Universitet viser blandt andet, at flere og flere amerikanere ser misbilligende på, at deres børn gifter sig med en person fra den modsatte politiske lejr. Ifølge Jean Lachapelle fra V-Dem Institute, et internationalt forskerprojekt om demokratisk mangfoldighed med hovedkvarter på Göteborg Universitet, breder polariseringen sig også i Europa. "Jeg kan ikke komme i tanker om et land i Europa, hvor polariseringen ikke vokser. Der er helt indlysende årsager som den europæiske migrationskrise, men også eftervirkningerne af finans- og gældskrisen efter 2008. Befolkningerne er blevet mere urolige for fremtiden, og tilliden til de demokratiske institutioner er vigende," siger Lachapelle. Ordet polarisering benyttes igen og igen til at beskrive ikke kun USA, men også udviklingen i de fleste af de vestlige lande, herunder eksempelvis Brexit i Storbritannien, terror og sekularisering i Frankrig og abort i Polen. Problemet opstår, når denne uenighed kammer over, så vælgerne får den opfattelse, at der er tale om en eksistentiel kamp, hvor deres kulturelle overlevelse eller identitet er på spil. Man ser modparten som dårlige mennesker, man ikke kan have tillid til. Det underminerer selve tilliden til de demokratiske institutioner, og det spiller for eksempel helt konkret ind i den amerikanske debat om valgsvindel," vurderer professor Rune Slothuus fra Aarhus Universitet, som har forsket i polarisering i både USA og Danmark.
Kristeligt Dagblad, s. 8 (04.12.2020)

Rejser til hele verden frarådes fortsat
Flere aviser skriver, at det af udenrigsministeriets ugentlige opdatering af rejsevejledninger fremgår, at det fortsat frarådes at rejse ud af Danmark på ikke-nødvendige rejser til hele verden. Tidligere varslede ministeriet ellers en ny vejledningsmodel, som skal basere sig på smitten på regionalt niveau i stedet for på landsbasis, hvilket vil gøre flere rejser mulige. Den nye model, som har været efterspurgt af rejsebranchen gennem hele coronapandemien, vil gælde for EU, Schengen og Storbritannien. Modellen er dog ikke en del af denne uges vejledninger.
B.T., s. 6; Børsen, s. 6; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 2 (04.12.2020)

Sammen hver for sig
Den amerikanske valgkamp har demonstreret, at amerikansk politik ikke længere er liberal, skriver Weekendavisen. Trods Trump tabte det amerikanske valg, er den amerikanske udenrigspolitik stadig afkoblet fra indenrigspolitikken på en måde, som ikke er set siden Anden Verdenskrig. I Europa ses den samme afkobling, hvor de liberale værdier, som EU bygger på, ikke bare bliver udfordret af Polen og Ungarn, men også synes ude af trit med en verden, hvor Kina og USA udkonkurrerer EU. USA og Europa deler fortsat institutioner og har fælles interesser i en stadig mere krisepræget verden, men det er et udenrigspolitisk samarbejde mellem stater, som ikke længere bygger på en fælles liberal dagsorden.
Weekendavisen, s. 12 (04.12.2020)

Vil have boykot: Jeg har lyst til at ringe til statsministeren
Ekstra Bladet skriver om VM-slutrunden i 2022, der er placeret i Qatar. De Radikales idrætsordfører Jens Rohde er ekstremt uimponeret af Qatar som VM-vært og kalder beslutningen om værtsskabet for "dybt korrupt". Ifølge Amnesty International og DBU-formand Jesper Møller er der fremskridt på vej for migrantarbejdere i Qatar som følge af VM-slutrunden i 2022, men det giver idrætsordføreren ikke meget for. "Det er da en dybt korrupt beslutning. Ingen, der elsker fodbold, kunne drømme om at lægge et fodbold-VM i Qatar," lyder det fra Rohde. Han fortæller, at han har haft Qatars slutrunde oppe at vende på højeste niveau i Danmark, og overvejer at tage yderligere affære. "Det her VM har voldsomme konsekvenser, og derfor har jeg på et møde i slutningen af september foreslået statsministeren forud for et møde i det europæiske råd, at hun skulle tage Qatars VM-slutrunde med på dagsordenen sammen med kollegerne i Europa. For mig at se kan det sagtens komme på tale, at vi bliver nødt til at gribe ind," siger Rohde og fortsætter: "Alternativt kan vi gå til Europa-Parlamentet og forsøge at få arbejdet en boykot på plads. Jeg har virkelig lyst til at gå ind og blande mig. Hvis DBU ikke melder kraftigere ud, er det nærmest en åben invitation til, at jeg og resten af politikerne skal blande os. Hvis jeg bliver bedt om at tage ansvar, så har vi en boykot af VM i Qatar i løbet af fem minutter."

SF's idrætsordfører Karsten Hønge er heller ikke fan af, at VM-slutrunden i 2022 er placeret i Qatar, skriver Ekstra Bladet. Han vil arbejde for, at der kommer pres på Qatar, både fra dansk og europæisk side. "Det er rigtig fint, at Jens Rohde har taget emnet op med statsminister Mette Frederiksen, og at vi nævner det for Mette, når anledningen er der. Men for at det virkelig skal have effekt, skal vi tage det op med kulturminister Joy Mogensen i udvalgsmøder og presse hende og regeringen. Regeringen skal forpligte sig til at tage Qatar op i EU og over for fodboldens organisationer," lyder det fra Hønge. Han mener også, at DBU skal stille kontante og tydelige krav til eksempelvis det hotel, de skal bo på.

Ligesom Jens Rohde og Karsten Hønge er DBU-formand Jesper Møller heller ikke begejstret for, at Qatar blev valgt som VM-vært af FIFA's eksekutivkomité. "Det var en forkert beslutning. DBU var ikke del af afstemningen, og var vi blevet spurgt, havde vi ikke stemt på Qatar som VM-vært," siger han. Møller fastholder, at en boykot af Qatar ikke er vejen frem. "Jeg tror ikke, det vil have gjort en forskel i 2023, hvis vi er seks-ti landshold, der valgte ikke at stille op til VM i Qatar. Hvis en boykot på nogen måde skal fungere, skal vi nok op på EU-niveau, så det er mange lande, der gør noget samtidig. Og det skal være hele samfundet, der er med, ikke bare fodbold," siger han. Organisationen Play the Game har gennem to årtier knoklet med at sætte turbo på den kritiske debat om topsport, ikke mindst fodbold og FIFA. Organisationens internationale chef, Jens Sejer Andersen, efterlyser en decideret idrætspolitisk strategi i forhold til store slutrunder fra Danmarks side. "Her i Danmark mangler vi en international politisk strategi for sport. Næste gang et autoritært land dukker op som vært, kan vi diskutere forfra, om vi skal boykotte turneringen eller ej. Vi sagde præcis det samme om VM i håndbold i Qatar for fem år siden. Vi lavede dengang et oplæg til en strategi for international sportspolitik, hvor Danmark kan bruge idræt til at fremme de positive værdier fra idræt både udenrigspolitik og i bistandspolitikken. Det er tid til at tage de overvejelser op igen," siger han. Han ser Qatars 2022-slutrunde som en god anledning til at tage hul på arbejdet.
Ekstra Bladet, s. 16, 17, 18, 21, 22-23 (04.12.2020)

Interne anliggender

Politiker flygtede fra sexfest ned ad nedløbsrør
Ekstra Bladet skriver, at den ungarske politiker Jozsef Szajer er trådt tilbage fra sin stilling som repræsentant for det konservative Fidesz-parti i Europa-Parlamentet. Det sker, som følge af flere detaljer om, hvordan han i sidste uge forsøgte at flygte fra en ulovlig fest med omkring 20 andre mænd i Bruxelles. Den ungarske politiker har indtil nu været Viktor Orbáns stærkeste stemme i Europa-Parlamentet og en nær allieret af den ungarske premierminister. Festen beskrives af lokale og internationale medier som en homoseksuel sexfest, hvilket er en pinlig hændelse for Viktor Orbán, der er en højreorienteret nationalist, hvis Fidesz-parti støtter traditionelle kristne værdier og familieværdier og har kæmpet mod Ungarns LGBT-samfund.
Ekstra Bladet, s. 9 (04.12.2020)

Klima

Aktør: Vi mangler en strategi for Danmarks næste eventyr på havet
Altinget bringer et debatindlæg af Kim Nielsen og Erik Friis-Madsen, henholdsvis formand og næstformand i Partnerskabet for bølgekraft. De skriver blandt andet: "EU-Kommissionen har et klart budskab i sin netop lancerede offshore strategi EU strategy on offshore renewable energy, og det er, at Bølgeenergi sammen med andre offshore teknologier er vejen til et klimaneutralt og forsyningssikkert Europa. [...] Målet på europæisk plan er 300 gigawatt vindkraft og 40 gigawatt havenergi i 2050. Det er historisk visionært. Allerede i 2030 skal 1 gigawatt havenergi være installeret. Det fastlægger EU-Kommissionen. [...] Dansk offshore kan blive springbræt for udviklingen af dansk bølgeenergi. EU-Kommissionen har sat overliggeren og ovenikøbet udpeget Nordsøen som hot spot for bølgeenergi. [...] For at bidrage væsentligt til målene i EU-Strategien har vi i Danmark brug for politisk opbakning til at etablere en vifte af fuldskala demonstrationsprojekter for at vise, at bølgeenergi kan yde et væsentligt bidrag til EU-Kommissionens mål for havenergi."
Altinget (04.12.2020)

Bæredygtighed som strategi får ny styrke i 2021
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem og tidl. direktør i Danske Bank. Hun skriver blandt andet: ” Snart står 2021 for døren, og planlægningen af det nye år er i fuld gang. Dette år har selvsagt været massivt præget af coronaens indtog, men temaer som bæredygtighed og grøn omstilling vil komme tilbage med fornyet kraft. Regeringens oplæg til en ny grøn skattereform landede for nylig og har allerede givet anledning til en væsentlig debat om, hvilke redskaber der virker bedst og mest retfærdigt, når både klimaet og danske arbejdspladser er på spil. Erhvervslivet sidder således med en nøglerolle, hvis den grønne omstilling skal lykkes. […] Europa-Kommissionen har fastslået, at Europa skal bruge 175-290 mia. euro i yderligere årlige investeringer i de kommende årtier for at opnå målet om klimaneutralitet i 2050. Pengene skal f.eks. gå til havvindmølleparker, energioptimering af bygningsmasser, omstilling af infrastrukturen til elektricitet og meget andet. Projekterne og grøn omstilling er derfor også en kæmpe forretningsmulighed for danske virksomheder - store som små. […] Fremadrettet skal de fleste medarbejdere også have en vis indsigt i emner som bæredygtighed, samfundsansvar og sexisme. Det bliver centralt for fremtidig succes.”
Jyllands-Posten, s. 14 (04.12.2020)

Her er en realistisk plan for en grøn vej til 2030
Berlingske bringer en kommentar af Jens Hauch, vicedirektør og cheføkonom i Kraka, Peter Birch Sørensen, professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet og senior fellow i Kraka, og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet og senior fellow i Kraka. De skriver blandt andet: "Regeringen har fremlagt et forslag til en "grøn" skattereform, hvor det bærende element er en svag forhøjelse af energiafgifterne. [...] Regeringen ved, at ensartede CO2e-afgifter, dvs. afgifter på alle typer drivhusgasser, er den kloge vej frem, men mener, at den praktiske implementering nødvendiggør afgifter på energi frem for CO2 her og nu. Men det er ikke så svært: man kan fra 2021 eller i hvert fald fra 2022 indføre en CO2e-afgift for hovedparten af udledningerne. [...] En del af vores forslag er at give energitunge virksomheder og landbrug et bundfradrag for at beskytte konkurrenceevnen og imødegå drivhusgaslækage. Det skal godkendes af EU, men da tilsvarende mekanismer allerede er i brug på EUs kvotemarked, er det vanskeligt at forestille sig, at EU ikke skulle være indstillet på at godkende det. Men også her vil der rimeligvis gå noget procestid. En realistisk plan for en grøn vej til 2030: Folketinget beslutter i december 2020 indfasning af en ensartet beskatning af drivhusgasser frem mod 2030. I 2030 er 1.250 kr. pr ton CO2e et realistisk pejlemærke. Skatteministeriet begynder at udarbejde beskatningsgrundlag for landbrug og industrielle processer samt at få EUs accept af bundfradrag."
Berlingske, s. 28-29 (04.12.2020)

Landbrug

Økologisk Landsforening: Miljøudspil for landbruget skal gøre op med lapperegulering
Altinget bringer et debatindlæg af Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening. Kyed skriver blandt andet: "Den siddende regering barsler ikke blot med en klimaplan, men en klimaplan med et udspil for landbruget, der tænker klima, miljø og biodiversitet sammen. Det glæder Økologisk Landsforening, der siden foreningen blev stiftet i 1981 har arbejdet ud fra et mål om at vise og skabe en anden udviklingsvej for landbruget netop ved at udfordre det samlede system. [...] Det vigtigste tiltag, regeringen kan tage i anvendelse for at nå i mål med en helhedsløsning for klima, natur og miljø, er, at sætte pris på alle de ressourcer, der indgår i landbrugsproduktionen. Den kommende landbrugsstøtte fra EU kan blive vejen til dette. Derfor bør den fremtidige indretning af EU's landbrugsstøtte få en central plads i såvel den grønne skattereform, som forhandles lige nu, som i det landbrugsudspil der kommer først i det nye år."
Altinget (04.12.2020)

Migration

Fra ferieparadis til fængsel
Som følge af coronapandemiens økonomiske nedtur er tilstrømningen af migranter til de spanske Kanarieøer fra det afrikanske kontinent eskaleret. Regeringen i Spanien har ikke nogen plan for migranternes videre skæbne, skriver Weekendavisen. En oplagt løsning er at flytte migranterne til fastlandet, hvor der er bedre plads og ledig kapacitet på modtagecentrene, men det bliver kategorisk. "Målet for migranterne er ikke Kanarieøerne. Det er bare et stop på vejen til det europæiske fastland. Den spanske regering frygter, at det vil opmuntre endnu flere til at tage af sted, hvis man overflytter migranterne," lyder det fra Carmen González, som er seniorforsker i migration ved tænketanken Real Instituto Elcano. González tilføjer, at hensynet til EU-samarbejdet også spiller ind: "Regeringen ønsker at vise de andre medlemslande, at den gør alt, hvad der er muligt, for at disse migranter ikke når til fastlandet, hvorfra der er fri passage til store dele af EU. " På nuværende tidspunkt er en stor del af migranterne blevet indlogeret på de hoteller, der under normale omstændigheder ville være fyldt med turister. De resterende befinder sig på nye modtagecentre og i militære teltlejre, der i al hast opføres på øerne. "Turismen er vores livsgrundlag. Vi har brug for, at de udenlandske turister hurtigst muligt vender tilbage, så vi kan få økonomien i gang. At have migranter boende på hotellerne er ikke foreneligt med den turistoplevelse, vi gerne vil tilbyde," siger Onalia Bueno, borgmester i byen Mogán, Gran Canaria. For borgmesteren er sagen klar. Enten finder den spanske regering en løsning, eller også risikerer De Kanariske Øer at ende som græske Lesbos, hvor tusinder af flygtninge og migranter er strandet på ubestemt tid.
Weekendavisen, s. 11 (04.12.2020)

Åbne grænser, bureaukrati og sort arbejde: Her er Europas største udfordringer med migration
Kristeligt Dagblad har i en artikelserie kortlagt den unge nigerianske mand Vincent Besos fire år som papirløs migrant i Europa. Han narrede sig til Sverige under dække af at være et lovende fodboldtalent, skriver avisen. Ifølge flere eksperter er metoden ikke uvant, idet mange migranter på lovlig vis kommer til Europa gennem forskellige erhvervsordninger, på turistvisum eller som studerende. Når deres visum udløber, går nogle af migranterne under jorden og lever illegalt i Europa. Kristeligt Dagblad har bedt Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, og De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, forholde sig til de dilemmaer, som avisens kortlægning af Vincent Besos fire år i Europa rejser. Rasmus Stoklund mener, at man skal slå hårdt ned på folk, som får et visum til Europa og misligholder aftalen. "Vi er i et EU-samarbejde, hvor Danmark nyder godt af fri bevægelighed af både varer og mennesker. Det har vi mange fordele af. Til gengæld skal vi sørge for, at folk i Danmark har lovligt opholdsgrundlag. Derfor er det også er klart, at vi ikke skal se for mange som Vincent Beso, der rejser rundt, som det passer ham uden papirer. For så forvitrer tilliden til de åbne grænser," siger han. Ifølge udlændingeordfører Marcus Knuth viser Vincent Besos sag, at der er noget galt med systemet. "Metoden, han kom hertil på, illustrerer, at menneskesmuglere konstant er på jagt efter nye veje at få migranter til Europa og måder, hvorpå de kan finde svagheder i det europæiske system. Her er der desværre forskel på landes tilgang. Det overrasker eksempelvis ikke, at det netop er Sverige, han får visum til," siger Marcus Knuth. Han mener ikke, at Dublin-forordningen fungerer efter hensigten: "Derfor er jeg positivt indstillet over for, at EU-Kommissionen har fremsat et forslag - som vi sidder og kigger på netop i denne tid - der skal skabe et helt nyt asylsystem. Et af forslagene går på, at EU-lande skal kunne overføre en asylansøger langt hurtigere til det EU-land, ansøgeren først ankom til," siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 6, 7 (04.12.2020)

Sundhed

De egentlige svenskere
Fra Berlin i Tyskland til Wien i Østrig er alle julemarkeder blevet aflyst af myndighederne på grund af coronavirussens anden bølge, skriver Weekendavisen. I Schweiz tillader man dog fortsat store julemarkeder. Samtidig holder skisportscentrene åbent med en kapacitet på omkring 20 procent, alle hoteller har åbent i hele december, og restauranter behøver ikke at sende kunderne hjem før klokken 23. Schweiz ser nu ud til at overtage Sveriges position som enegængerlandet i coronapolitikken, skriver avisen. I landet med kun 8,5 millioner indbyggere nåede det daglige tal for nye infektioner over 10.000 i starten af november. Nu er trenden dog vendt, da antallet af nye coronainfektioner i anden del af november er mere end halveret. Talrige coronaskeptikere i nabolandene hylder alpelandet, imens toppolitikere fra både Italien, Frankrig og Tyskland raser over deres naboland og kræver, at landet følger den stramme europæiske nedlukningskurs og for eksempel indfører totalt skiforbud frem til midten af januar. Frankrigs præsident Macron truede onsdag med, at der venter franskmænd en lang karantæne, hvis de rejser på ferie i Schweiz. De udenlandske ledere får dog vanskeligt ved at sætte Schweiz på plads, da landet ikke er medlem af EU.

I Jyllands-Posten kan man under overskriften "Europas skilifte står stille året ud - undtagen i Schweiz" læse en analyse af avisens korrespondent, Martin Kaae. Han skriver blandt andet: "I frustration over regeringen besluttede borgmesteren i den franske by Chatel, Nicolas Rubin, i denne uge at pynte sit rådhus med schweiziske flag. "Vi har et problem med den franske regering, der lukker skiområderne ned en måned før juleferien, mens vores naboer i Schweiz forbliver åbne," forklarede Rubin til radiostationen Bleu. [...] Mens Chatels hoteller og restauranter i år har udsigt til en fattig juleferie, fordi den franske regering har lukket for skiturismen foreløbig indtil januar, så har kollegerne i Schweiz få kilometer derfra udsigt til fortsat at kunne byde skigæsterne velkommen, som de plejer. [...] Mens smittespredningen i mange lande, heriblandt Frankrig og Schweiz, er nedadgående, er situationen fortsat så alvorlig og frygten for genopblussen så stor, at en række EU-lande har besluttet at aflyse første store runde af skisæsonen. Det sker, efter at bl.a. sundhedsorganisationen WHO har advaret - ikke mod at folk bliver smittet på vej ned ad pisterne, men mod de aktiviteter, der foregår rundt om skiløbet. [...] I denne uge bøjede Østrig sig for det internationale pres, der er kommet fra især Tysklands kansler, Angela Merkel, og den italienske regering. Østrig har nu indført et karantænekrav på 10 dage for alle indrejsende fra ”røde lande”, hvilket er hele EU. [...] EU-Kommissionen præsenterede i denne uge en vinterstrategi mod virussen, der dog ikke indeholdt nogen anbefalinger om skiturismen. Kommissionen opfordrer til, at rejsende følger samme generelle principper mod smittespredning som i deres hjemlande."
Weekendavisen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10 (04.12.2020)

Der kan gå år, før alle i verden er vaccineret - og det rummer en særlig fare
I en prognose fra konsulentvirksomheden McKinsey lyder det, at "USA med størst sandsynlighed vil opnå en epidemiologisk afslutning på epidemien (flokimmunitet) i tredje eller fjerde kvartal af 2021." Berlingske skriver, at man må formode, at vi i kraft af de omfattende forhåndsaftaler om vaccineindkøb, som EU har tilsluttet sig, får et identisk billede at se på vores breddegrader. Det samme gælder i Kina, Rusland og Indien. Med hvad med Afrika, store dele af Sydøstasien - eller Peru, Haiti og Yemen, spørger Berlingske. Ifølge en analyse fra det amerikanske Duke Universitys Global Health Innovation Center risikerer langt størstedelen af befolkningerne i regioner og nationer som disse først at få en vaccine i 2023, eller måske endda først i 2024. Vesteuropa og Nordamerika har på forhånd sikret sig så mange vaccinedoser, at man som udgangspunkt vil kunne beskytte sine befolkninger adskillige gange. For EUs vedkommende vil man kunne vaccinere befolkningen næsten tre gange befolkningstallet. Ifølge professor i global sundhed ved Københavns Universitet, Flemming Konradsen, skaber det en uhensigtsmæssigt global vaccinekamp. "De rige lande har ikke særlig meget lyst til at frigive hverken produktionskapacitet eller vaccineleverancer, fordi man endnu ikke ved, om vaccinerne beskytter folk i tre måneder eller i flere år. Så man køber sig til en forsikring i lageret, og det skaber en uhensigtsmæssig vaccinekamp," fortæller han.
Berlingske, s. 12-13 (04.12.2020)

Få europæere vil lade sig vaccinere
Ifølge det danske HOPE-projekt, der forsker i coronaadfærd på tværs af en række europæiske lande, er hele 79 procent af de adspurgte danskere helt eller delvist villige til at lade sig vaccinere. Sådan ser det dog ikke ud i flere andre europæiske lande, skriver Information. I Tyskland er det 54 procent, mens det i Frankrig og Ungarn kun er henholdsvis 41 og 38 procent. På flere planer det dårligt nyt, at så mange europæere vil trodse sundhedsmyndighedernes stærke anbefaling. Sådan lyder det fra Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet. "Landene omkring os har en stor indflydelse på os, for en pandemi afsluttes nu engang ikke i Danmark," fortæller han og fortsætter: "Og vaccinevilligheden ligger i mange europæiske lande langt under det, der er påkrævet, hvis der skal opnås tilstrækkelig flokimmunitet." Europa vil fra næste uge opleve en interessant prøveballon, da man i Storbritannien starter med at vaccinere. Det er kun godt for EU, mener Michael Bang Petersen. "Når Storbritannien går forrest med en nødgodkendelse, kan EU's sundhedsmyndigheder sige: Se hvor grundige vi er," siger han.
Information, s. 9 (04.12.2020)

Topøkonomer: Vacciner danskerne så hurtigt som muligt - uanset hvad det koster
Professor på Copenhagen Business School, Jesper Rangvid, mener, at uanset hvor meget overarbejdsbetaling det måtte kræve til læger, sygeplejersker eller de eksperter, der skal godkende de nye coronavacciner, så skal det ikke være penge, der afgør, hvornår danskerne kan blive vaccineret. Det skriver Børsen. "Min holdning er, at dem, der skal godkende vaccinen, skal arbejde 24 timer i døgnet. Der skal selvfølgelig ikke tages nogen sundhedsmæssige risici, men der er ingen grund til at holde fri i weekenden. Når godkendelsen så er kommet, skal man sætte alt ind på at vaccinere folk," siger han. Senest den 29. december bliver det i EU afgjort, om sundhedsmyndighederne kan godkende brugen af Pfizers coronavaccine, så den kan tages i brug i Danmark. I Storbritannien går man i næste uge i gang med vaccinationer.
Børsen, s. 24-25 (04.12.2020)

Vor tids månelanding
Det Europæiske Lægemiddelagentur annoncerede tirsdag, at de forventer at have gennemgået godkendelsesprocesser for den tysk-amerikanske vaccine Pfizer/Biontech inden den 29. december og for amerikanske Moderna senest den 12. januar. Det skriver Weekendavisen. Almindeligvis tager den slags godkendelser måneder, men processerne er under corona speedet op. Efter vaccinen er blevet af Det Europæiske Lægemiddelagentur skal vaccinen godkendes af EU-Kommissionen, hvilket tager to til tre dage. Den vil derfor tidligst være på det europæiske marked i begyndelsen af januar 2021. Sundhedsminister Magnus Heunicke fremlagde den 26. november en plan for Danmarks prioritering af vaccinationer. Af planen fremgår det, at vaccinationerne skal udrulles, så snart de første er godkendt, og at de første, der får tilbud om en vaccine, er personer med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, sundhedspersonale med tæt kontakt til patienter og personer over 65 år.
Weekendavisen, s. 3 (04.12.2020)