Fredag den 4. september

Tophistorier

Hviderusser: Falder Lukasjenko, kommer kaos - men hellere kaos end stilstand
I flere af dagens aviser kan man læse om situationen i Hviderusland, hvor der har været store uroligheder, siden landets præsident Lukasjenko den 9. august vandt et manipuleret præsidentvalg. Kristeligt Dagblad har talt med den 30-årige historiker Aliaksandr Bystryk, som i forbindelse med demonstrationerne i Minsk, blandt andet har været tilbageholdt af det hviderussiske politi. Som ph.d.-stipendiat med speciale i hviderussiske nationale bevægelser ved Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest har han et historisk blik på de tusindvis af hviderussere, som siden valget har demonstreret for et nyt valg og demokratiske reformer. "Vi har længe levet i skyggen af de store demonstrationer i begyndelsen af 1990'erne, som førte til Sovjetunionens sammenbrud. Det har været en del af vores bevidsthed, at vores forældre og bedsteforældre dengang kæmpede for deres frihed, men at vi med Lukasjenko ved magten ikke længere har vidst, hvordan vi skulle kæmpe for vores frihed. Mange hviderussere længes efter at føle sig normale. Der er en følelse af, at vi er en slags udstødte i Europa. At vi altid opfører os mærkeligt i forhold til andre lande. Folk er ikke så optaget af spørgsmålet om, hvorvidt vi skal orientere os mod Rusland eller mod EU. Dele af oppositionen har meget prorussiske holdninger, samtidig med at de ønsker et liberalt demokrati," siger Bystryk til Kristeligt Dagblad og fortsætter: "Det er på tide at afvise idéen om, at vi er bundet til Rusland og ikke kan stå på egne ben, at vi er lillebroderen, som har været fortællingen under Lukasjenko. Det er ydmygende for mange hviderussere."

Weekendavisen skriver, at man også i Kreml er trætte af Lukasjenko, men at der mangler en erstatning, og Putin vil aldrig tillade, at der kommer en afløser for Lukasjenko, som ikke orienterer sig mod Moskva. Svetlana Tikhanovskaja, som er de hviderussiske demonstranters bedste bud på en afløser til præsidentposten, er udelukket fra Moskvas side. Én ting er, at hun slet ikke var præsidentkandidat i egen ret: Hun er stand-in for sin mand, der sidder fængslet og ikke fik lov at stille op. Langt alvorligere er det, at hun er faret vild i magtens koordinatsystem: Hun flygtede til et NATO-land i stedet for til Rusland. Og i interviews har hun sagt, at Krim de jure er ukrainsk og kun følelsesmæssigt er russisk. Den udtalelse er lodret i strid med Putins nye forfatning, der forbyder at rejse tvivl om Ruslands territorielle integritet. På positivsiden for Putin tæller, at Lukasjenko nu er blid og føjelig som aldrig før. Så længe han får lov til at blive siddende, får Putin ikke flere problemer med ham. På positivsiden tæller også, at EU denne gang ikke forestiller sig, at konflikten kan løses uden om Rusland. Merkel og Macron vil ikke give Rusland en undskyldning for at slå oprøret ned militært.

I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse følgende: "Landet er hidtil blevet holdt sammen af en uudtalt kontrakt mellem diktatoren og befolkningen. Lukasjenko har givet spillerum til privat initiativ, så en underskov af små selvstændige it-virksomheder er vokset frem, men reelt er landet blevet holdt fast i en ødelæggende post-sovjetisk kultur. I mange år kunne styret levere økonomisk stabilitet og social sikkerhed mod, at befolkningen holdt sig i ro. [...] Selv om Hviderusland er et europæisk land med grænser til blandt andet Polen, Litauen og Letland, er det en ubestridt del af den russiske interessesfære. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtalte i går i et interview med Politiken, at EU-landene havde sovet i timen, da hviderusserne gik på gaden. [...] Et kollaps af Lukasjenkos styre vil føre til kaos, mulig russisk invasion og dernæst masseflugt mod Vesten. Måske er også Vladimir Putin træt af Lukasjenko og ser ham helst udskiftet med en anden. Men vejen mod et bedre samfund med mindre statslig kontrol og manipulation er lang, og et hviderussisk demokrati i vestlig forstand vil Ruslands Putin aldrig tolerere. EU og Vesten kan hjælpe ved at acceptere langt flere unge hviderussere på europæiske skoler, universiteter og andre videregående uddannelser."

I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Jeppe Kofod mener, at EU sov i timen, da hviderusserne gik på gaden i protest mod deres diktator, Aleksandr Lukasjenko. Det har han ret i. Udenrigsministeren har også ret i, at EU generelt handler alt for langsomt og uden tilstrækkelig kraft på den store magtpolitiske scene. EU reagerede alt for langsomt, da borgerne i Hongkong anglede efter international opbakning til deres krav om at fastholde uafhængighed af kommunistregimet i Beijing. [...] Men Europa skal ikke bilde sig selv ind, at vi ikke også kan handle. Vi kan lade være at gøre os afhængige af russisk gas. Vi kan lade være at give Kina indflydelse på vestlig infrastruktur i form af telefoni og lade være at bidrage til udvikling af deres overvågningsteknologi. De repressive regimer har under ingen omstændigheder respekt for det, hvis vi i EU kun står i hvert vores hjørne og råber, som én af Kofods forgængere, Martin Lidegaard, har udtrykt det. [...] Hvis udenrigsministeren vil have en klarere EU-politik, må EU høre hans forslag."

Kristian Lausten Madsen, landsformand for Venstres Ungdom, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Igen i søndags så vi kæmpe demonstrationer med deltagelse fra flere tusinde demokrati-hungrende hviderussere i Minsk. Vi må stå skulder ved skulder med de demokratiske borgere i Hviderusland. [...] Hvordan kan det være, at Dudas Polen skal være dem, som løfter denne dagsorden i EU, og ikke os? De demokratiske demonstranter kæmper en brav kamp for frihed og folkestyre. De lægger arm med Lukasjenko, og vi bør hjælpe dem til at vælte Europas længst siddende diktator. Det er nu, at der skal lægges internationalt pres - og vi skal gøre det på flere fronter. Vi må ramme Lukasjenko, hvor det gør ondt. På handel og på hans elskede sport. EU må gå foran med massive handelssanktioner, så længe Lukasjenko er ved magten."
Kristeligt Dagblad, s. 6, 8; Weekendavisen, s. 10; Politiken, s. 1; Berlingske, s. 31 (04.09.2020)

Prioritede historier

Danmark skal alligevel ikke spare for at få råd til højere EU-udgifter
Flere af dagens aviser skriver om udgifterne til EU's genopretningsfond, og hvor meget blandt andet Danmark kommer til at betale til den. I Jyllands-Posten kan man læse, at statsminister Mette Frederiksen (S) advarede om, at et højere EU-budget ville betyde besparelser. Selvom Danmarks årlige bidrag til EU de kommende syv år stiger med 4,5 milliarder kroner, skal der ikke findes besparelser på finansloven for at betale ekstraregningen. Det oplyser Finansministeriet. Resultatet står i stærk kontrast til den debat, der udspillede sig i månederne op til budgetforhandlingerne. Dengang kritiserede Venstre statsministeren for at fokusere ensidigt på at få rabat og nedbringe de samlede udgifter sammen med de tre andre ”sparelande” Holland, Sverige og Østrig. I forsommeren krævede Venstre, at regeringen pegede på finansiering af de forventede højere EU-udgifter. Hele den manøvre fremstår nu mindre relevant. "Det er selvfølgelig dejligt med 200 mio. ekstra at gøre godt med. Men det sætter jo statsministerens udtalelser i et ret mærkværdigt lys. Vi fik at vide, at vi skulle sende en frygtelig masse penge til EU, og vi skulle vælge mellem skattestigninger eller højere pensionsalder. Det viser sig nu, at statsministeren har malet fanden på væggen og undladt at fortælle, at de her penge var indregnet," siger Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

B.T. skriver, at coronakrisen ikke er hele forklaringen på Danmarks hårdt ramte statskasse. Danmark skal nemlig sende næsten 2,2 milliarder kroner mere til EU næste år, end vi gjorde i år. Det viser det nye finanslovsforslag. Det er det største beløb man nogensinde har betalt til EU og regningen vil blive større de kommende år. Grunden hertil er Mette Frederiksens forhandlinger om det nye EU-budget, som hun forhandlede på Danmarks vegne i juli. Her skulle EU-landene samle regningen op efter brexit, og det endte med, at Danmarks EU-bidrag i gennemsnit bliver 4,5 milliarder kroner større om året end i perioden 2014 til 2020. Halvanden måned senere ved vi nu, at pengene til EU bliver betalt ved at gældsætte Danmark. Næste år budgetterer regeringen nemlig med et underskud på cirka 12 milliarder kroner i statskassen. "Det er dybt godnat, at Mette Frederiksen skriver under på et EU-budget, som koster Danmark milliarder hvert år, og efterfølgende betaler regeringen EU-regningen med gæld," siger René Christensen, finansordfører i Dansk Folkeparti. Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, er enig. "Det her rammer helt almindelige danskere. Der er ekstremt få penge til klima og velfærdsløft på finansloven i år, mens vi hælder milliarder ned til EU," siger han.

I en kronik i Børsen skrevet af Svend E. Hougaard Jensen, professor i økonomi, CBS, og medlem af Det Systemiske Risikoråd, og Andrea Tafuro, postdoc, CBS. De skriver blandt andet: "For nogle uger siden lykkedes det EU's ledere at nå til enighed om både et flerårigt budget for 2021-2027 og en særlig indsats for at bringe europæisk økonomi på fode igen efter pandemien. Der er tale om et mastodontisk beløb på 1824 milliarder euro, hvoraf budgettet - den flerårige finansielle ramme (FFR) - sluger 1074 mia. euro, og genopretningspakken tegner sig for 750 milliarder euro. [...] På finansieringssiden af genopretningspakken er der tale om et egentligt nybrud. Aftalen giver nemlig Europa-Kommissionen mulighed for at optage lån på op til 750 milliarder euro på de finansielle markeder. Der er altså her tale om fælles obligationer, som alle EU-landene kommer til at hæfte for. [...] Det ligger allerede i aftalen om genopretningspakken, at modtagerlande skal udarbejde planer, som bidrager til at stimulere vækst og jobskabelse. Disse planer skal godkendes af Europarådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen. Det indebærer en reel risiko for, at man kan “stemme sig” til en “sund økonomi”, og tiden må vise, om det er holdbart. Genopretningspakken er alt i alt en europæisk nødvendighed. Alternativet er frygtindgydende. EU-samarbejdets succes afhænger kritisk af, at der opbygges tillid mellem landene."
Jyllands-Posten, s. 4; B.T., s. 4; Børsen, s. 4 (04.09.2020)

Et træ er ikke et træ
Weekendavisen bringer i dag flere artikler om, hvordan EU udnytter FNs klimaregler for at fremstå som klimaets duks. FN har udarbejdet et regelsæt ved navn LULUCF-forordningen - Land Use, Land-Use Change, and Forestry (arealbrug, arealbrugsændringer og skovbrug). Denne forordning skal sørge for, at træhugsten i de enkelte lande ikke overstiger den ekstra CO2-optagelse, som er resultatet af, at ny skov vokser op. Ordningen fungerer dårligt i store dele af verden, men EU har indarbejdet den i sin egen klimapolitik. Brugen af EU-træer bliver i det mindste delvis medregnet i regnskabet. Import af træer defineres derimod af EU som klimaneutralt, da EU enkelt og nemt går ud fra, at alle de lande, der importeres træpiller fra, retter sig efter LULUCF. Men eftersom en række lande uden for EU ikke gør det - USA har som bekendt meldt sig ud af Paris-aftalerne - bidrager EU gennem importen af brænde til, at en del af den globale udledning af CO2 ikke bliver registreret i verdens samlede klimaregnskab. EUs overordnede mål er at sikre en netto nuludledning af klimagasser fra skov og ændret brug af hede og jordbrugsarealer i EU som helhed. Hvis man i enkelte lande i EU - på basis af referenceværdier, man har forhandlet sig frem til i EU-Kommissionen - fælder mindre skov end det, der bliver optaget af CO2 i naturen, eller som er aftalt med EU, sidder man igen tilbage med et CO2-tilgodehavende. Dette tilgodehavende kan man handle med uden for kvotepligtige sektorer. Er EU-lande særligt dygtige til ikke at hugge egen skov, kan man eksempelvis overføre CO2-tilgodehavendet til transportsektoren, så det ikke er nødvendigt at skære så meget der, eller man kan overføre tilgodehavendet til et andet EU-land, som så kan udlede mere CO2. I 2016 afbrændte EU 23 millioner tons træpiller ud af den totale globale produktion på 29 millioner tons. 80 procent af verdens træpiller bliver konsumeret i EU - vel at mærke træpiller, som EU selv kunne have produceret, eftersom især Nordeuropa har enormt meget skov.

I Weekendavisens leder skriver chefredaktør Martin Krasnik, under overskriften "Råddent træ", blandt andet: "Grønne hyldesttaler har det med at glemme disse bjerge af træ, hvoraf vi importerer det meste, så vi også får varme og lys, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. I forrige uge blev Asnæsværket, der er konverteret til at kunne brænde biomasse, indviet med grønne taler af både klimaminister og kronprins, der hyldede den vedvarende energi. Træet opføres som klimaneutralt i de grønne regnskaber, men det er det ikke. Træ forurener, når det brændes, og det fældede træ tager lang tid at erstatte. [...] Regnskab for grøn omstilling er kun interessant, hvis man ser det i et større perspektiv. I iveren efter at erstatte kul har Danmark ført an i et marked for biomasse, der skader klimaet. Og selv hvis det lykkes Danmark kun at brænde bæredygtigt træ af, indgår vi i EUs regnskaber, hvor de grønne tal er lige så sorte. Jon Hustad forklarer på side 4, hvordan EU understøtter det hykleri, afbrændingen af træ er udtryk for. Hele 80 procent af verdens træpiller bliver brændt af i EU. Alt det træ kunne EU selv have produceret, da Nordeuropa har meget skov, men det går ikke, da det ville ødelægge unionens klimaregnskaber. [...] Sort energi skal erstattes af vedvarende, men afbrændingen af træ viser, hvor svær den omstilling bliver. Det ville være klædeligt, hvis politikere i både Danmark og EU står ved dét, når de hylder deres egne grønne planer."
Weekendavisen, s. 1, 4, 14 (04.09.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Ligestilling er bare noget, vi leger
Information bringer en kommentar af Gry Inger Reiter, avisens debatredaktør. Hun skriver blandt andet: "Det er glædeligt, at vi med EU's hjælp kan se frem til at få en mere lige fordeling af barslen. Det er bare håbløst forsimplet at tro, vi får ligestilling på arbejdsmarkedet, hvis bare fædrene skubber barnevognen en måned eller to mere. [...] Løngabet mellem mænd og kvinder er en af årsagerne til, at øremærket barsel har været en ligestillingspolitisk mærkesag i mindst ti år. S-R-SF-regeringen skrev det ind i sit regeringsgrundlag i 2011, men droppede det igen i 2013. Siden har EU formået at rykke på det, som danske politikere ikke magtede. Sidste sommer kom et EU-direktiv, der sikrer begge forældre ret til to måneders barsel med økonomisk kompensation - vel at mærke to måneder, der ikke kan overføres til den anden forælder. Det kaldes af mange for øremærket barsel til mænd. Og med god grund, for barsel er primært noget, kvinder tager sig af. Danske mænd tager i snit 31,9 dages barsel, mens kvinderne tager mere end ni måneder. Regeringen har indtil august 2022 til at omsætte EU-direktivet til dansk lovgivning, og det er i sig selv en stor debat, hvordan det gøres så retfærdigt som muligt. Det er dog ikke mit ærinde her, for det, der nager mig, er, at vi har bildt hinanden ind, at en mere lige fordeling af barslen vil åbne portene til et ligestillet arbejdsmarked. [...] Det med, at øremærket barsel sikrer ligestillingen på arbejdsmarkedet, er altså bare noget, vi leger."
Information, s. 2 (04.09.2020)

Finansielle anliggender

ECB presset af billig dollar - svækker europæisk inflation
Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er presset af dollarfaldet, som har udsigt til at blive et hovedemne på rentemødet i ECB i Frankfurt torsdag i næste uge. Philip Lane, cheføkonom i ECB har sendt de første signaler om en voksende europæisk bekymring over, at dollar på relativt kort tid er faldet med cirka ti procent over for euro. Lane understregede i en paneldebat tidligere på ugen, at “der er sket en ny prissætning på euro”, samt at valutakursen “har betydning” for pengepolitikken i Den Europæiske Centralbank. Det efterhånden langvarige fald i dollar har mange konsekvenser. En af dem er, at euro (og kroner) stiger, hvilket alt andet lige reducerer konkurrenceevnen for virksomheder i eurozonen.
Børsen, s. 26 (04.09.2020)

Institutionelle anliggender

EU vil sikre rejsende bedre vilkår ved at rydde op i forskellige coronaregler
Jyllands-Posten og Politiken skriver i dag om, hvilke lande Udenrigsministeriet fraråder rejser til på grund af coronavirus. Jyllands-Posten skriver, at der er stor forskel på EU-landenes restriktioner for de samme rejsemål. Nu vil det tyske EU-formandsskab og EU-Kommissionen se på, hvordan EU-landene kan ensrette coronaregler. Det mener Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, at der er brug for. "Det er håbløst og uholdbart med de mange forskellige fortolkninger og forskellige regler fra land til land. Vi er nødt til at få samordnet fortolkningerne noget mere. Helst uden at vi mister fleksibilitet, selvfølgelig. Der er 27 sundhedsstyrelser og 27 ministre, der skal blive enige om sådan noget, så det er svært, for de mener alle sammen, at de selv gør det på den rigtige måde. Der er lige så mange meninger, som der er lande, og nok også lidt flere," siger han til Jyllands-Posten. EU-Kommissionen har varslet et udspil inden for få dage om, hvordan landene kan ensrette og harmonisere deres praksis bedre. Politiken skriver, at lilleputstaten San Marino nu også er at finde på Udenrigsministeriets omfattende liste over EU-lande, hvortil alle ikkenødvendige rejser frarådes. Udenrigsministeriets råd om at undgå alle ikkenødvendige rejser til resten af verden uden for EU udløb 31. august. Fra nu af vil ændringer af rejsevejledninger for lande uden for EU opdateres løbende, i takt med at EU opdaterer sin liste.
Jyllands-Posten, s. 1, 4; Politiken, s. 2 (04.09.2020)

Et hårdt brexit ændrer spillereglerne
Jyllands-Posten skriver, at briternes endelige farvel til EU kan blive dyrt for Arla. Avisen har talt med administrerende direktør for Arla, Peder Tuborgh, som forudser økonomiske udfordringer, som følge af et hårdt brexit. Briternes vej ud af EU, der kan udløse toldsatser ved salg ind og ud af det britiske marked, har stor betydning for Arla Foods. "Et hårdt brexit i den værste version vil ændre spillereglerne markant og lægge pres på priserne med toldbarrierer - også til forbrugeren. Så det er ikke på nogen måde økonomisk fornuftigt set herfra. For en koncern som os er det afgørende, at varer kan flyde frit over grænserne uden toldsatser. Det er desværre ikke på bordet i forhandlingerne lige nu. Så vi må forberede os på forskellige scenarier for brexit," siger han.
Jyllands-Posten, s. 12 (04.09.2020)

Europæiske problembørn truer historisk aftale
Berlingske skriver, at det ungarske parlament truer med at afvise at stemme for EU's historiske genopretningspakke og Europa-Parlamentet truer nogenlunde med det samme. Efter EU's 27 regeringschefer blev enige om aftalen, stillede Viktor Orbán, Ungarns premierminister, og Mateusz Morawiecki, Polens premierminister, op til et fælles pressemøde og erklærede sig som sejrherrer i et slagsmål om den såkaldte retsstatsmekanisme. "Der er ikke nogen direkte kobling mellem retsstatsprincipper og budgetressourcer," sagde Mateusz Morawiecki. I erkendelse af, at de hidtidige forsøg på at få de to lande til at rette ind, har været forgæves, barslede EU-Kommissionen i 2018 med en mekanisme, der ville tillade Bruxelles at tilbageholde EU-midler fra de medlemslande, der forbryder sig mod en række principper og værdier. Men da EU's regeringschefer i juli blev enige om konturerne til et budget og den historiske genopretningspakke, havde Polen og Ungarn held med at udvande den del af aftaleteksten, der adresserer retsstatsmekanismen. Det skærer i øjnene på et flertal i Europa-Parlamentet, der allerede ugen efter EU-chefernes maratonmøde samlede sig om en resolution, hvor det blev krævet, at mekanismen blev forstærket. Siden har der været drøftelser mellem repræsentanter fra Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, men puslespillet ser på forhånd svært ud: Europa-Parlamentets medlemmer er traditionelt mere proeuropæiske og progressive end regeringscheferne, og spørgsmålet er nu, om parlamentarikerne vil stå fast på, at retsstatsmekanismen skal forstærkes og afvise at stemme for et nyt budget, i fald mekanismen ikke bliver forstærket? "Parlamentet skal stå fast på det her. Det er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt med et parlament. En ting er, at regeringscheferne bliver enige efter fire døgn klokken fire om natten, men det skal også kunne tåle dagens lys. Jeg er så bekymret for det, der sker i Polen og Ungarn, og vi kan ikke have et fællesskab i længden, hvor de her ting bliver trådt under fode," siger Morten Helveg, europaparlamentariker for de Radikale. Christel Schaldemose, socialdemokratisk parlamentariker og en del af Europa-Parlamentets store S&D-gruppe, deler bekymringen. "Jeg mener, det er op til EU-Kommissionen at komme med et forslag til, hvordan vi skal håndtere det her. Det er at blokere og tage genopretningspakken og hele EU-budgettet som gidsel, uden at vi har en konkret løsning," siger hun.
Berlingske, s. 18 (04.09.2020)

Interne anliggender

Oprør mod korruption og mafiametoder
Politiken skriver, at der i Bulgarien er daglige gadeprotester imod premierminister Borisovs regering. Protesterne har vokset sig større i løbet af de to seneste måneder, og onsdag samledes 80.000 demonstranter i Sofias gader. "Vi har fået nok af korruption. Vi har opfordret til et endeligt oprør og bedt om, at man stiller sig foran parlamentet i protest i dag," sagde protestleder Nikolaj Khadjigenov i et telefonopkald onsdag med Politiken. Bulgarien, den tidligere kommuniststat med 7 millioner indbyggere, blev medlem af EU i 2007 og er det fattigste af EU's medlemslande - hver 10. borger skønnes at leve i ekstrem fattigdom. Samtidig er det den mest korrupte stat i EU, ifølge nonprofitorganisationen Transparency International, som har til formål at bekæmpe global korruption. En rapport fra Europa-Parlamentet estimerer, at korruption koster Bulgarien 11 milliarder euro - 82 milliarder kroner - om året. Det er 14 procent af landets samlede bruttonationalprodukt.
Politiken, s. 8 (04.09.2020)

Klima

'Made in Denmark' skal være lig med bæredygtig og retfærdig produktion
Margit Kjeldgaard og Per Bregengaard, henholdsvis økonom og cand.mag. i samfundsfag og historie, samt medlemmer af Økonomisk Udvalg i Enhedslisten, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Der bliver gjort en masse i Danmark for at rette op på eksporten efter coronakrisen med blandt andet hjælpepakker, EU's redningsfond, Udenrigsministeriets eksportpakke og senest Forum for genstart af eksport, som regeringen har nedsat i samarbejde med erhvervslivet. [...] Vi skal tilbage til det normale, siges det, men man skal aldrig gå tilbage til en fuser. Tværtimod skal vi omstille til bæredygtig produktion og forbrug samt afskaffe fattigdom og sult. Det kan vi bidrage til ved at stille krav til anvendelsen af en ny mærkningsordning: Made in Denmark. For at kunne skrive Made in Denmark på sine produkter skal der fremover være garanteret gode løn- og arbejdsforhold, klima- og miljøstandarder og kvalitet. [...] Vi tror ligesom Klimapartnerskabet for Handel på, at mærkning er et redskab for fremtiden. Men mærkningsordninger indstiftet af private organisationer har ofte ringe troværdighed, fordi økonomisk nød tvinger mærkningsorganisationerne til at godkende brud på kriterier for at få licensindtægter fra virksomhederne. Et privat mærke kan også være så dyrt for små og mellemstore virksomheder, at prisen hindrer større udbredelse. Det er problemet med Svanemærket og EU-blomsten. Faktisk burde det være de virksomheder, som ikke betaler ordentlige lønninger og ikke overholder miljøregler osv., der betalte til certificeringen. De er synderne. De skal piskes til at rette ind."
Information, s. 12-13 (04.09.2020)

EL: SF svigter klimatossernes mandat med ja til kulsorte krav
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "SF's Kira Marie Peter-Hansen påstår i Altinget onsdag, at mit og Enhedslistens fokus i forhandlingerne om EU's flerårige milliardbudget ikke handler om at lave reelle ændringer. Intet kunne være mere forkert. Enhedslisten har målrettet i både Folketinget og EU-parlamentet arbejdet for at få en grøn reform af EU's budget med stop for støtte til sort landbrug og fossile brændsler. I Folketinget har vi presset på i Folketingets Europaudvalg og i forhandlinger med finansministeren. I EU-parlamentet har vi arbejdet for at trække EU-parlamentet i en grønnere retning. [...] Ikke nok med at SF stemte for en markant højere EU-regning til Danmark, så stemte partiet også for at kræve en markant forøgelse af EU's landbrugsstøtte - der af EU's egen revisionsret kritiseres for at bidrage til ødelæggelse af klimaet og naturen. [... ] Vi kommer ikke i mål med den nødvendige grønne omstilling i EU ved at give kulsorte konservative vetoret. Så ender vi med den svenske klimaaktivist Greta Thunbergs ord med et EU-budget, som ikke tackler klimakrisen. Og det er desværre der, vi står i dag - med SF's støtte."
Altinget (04.09.2020)

Sundhed

Corona-nationalisme skærpes i jagt på vaccine
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at det internationale samfund står over for et stort dilemma med at få fordelt en kommende vaccine mod corona ligeligt, så den ikke kun bliver et privilegium for de vestlige lande. EU-landene håber på at få en vaccine inden for et år, og USA satser på at begynde at distribuere vacciner allerede fra november. Men for landene på det afrikanske kontinent vil et effektivt værn mod corona formentlig have væsentlig længere udsigter. "Jeg er bekymret for, at de afrikanske lande ikke kommer godt ud af denne epidemi, og at de kommer til at sidde fast i den væsentlig længere tid end de vestlige lande," siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet, er enig. "Det ser ud til, at EU bruger sin indkøbsmagt til at presse producenterne af nogle af vaccinerne til at reservere en del af produktionen til lavindkomstlande. Men det sker formentlig i et for lille omfang, og det er uklart, hvordan lavindkomstlande prioriteres tidsmæssigt i forhold til leverancerne," siger han. EU-Kommissionen har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg forhandlet med biotekfirmaet Moderna om at få adgang til i alt 160 millioner doser. Selvom EU-Kommissionen sideløbende bidrager til Covax-initiativet, som skal finansiere vaccinationer i 92 lav- og middel-indkomstlande, er de nationale reflekser, som i coronakrisens første måneder fik for eksempel Frankrig og Tyskland til at indføre eksportrestriktioner på værnemidler til skade for de hårdest ramte lande, nu ved at gentage sig i vaccinekapløbet. Eksperter siger, at både rige og fattige lande har interesse i at samarbejde. "Man kan slå testfaser sammen og gennemføre dem sideløbende i stedet for én ad gangen, og man kan gøre klar til at sætte en vaccine i produktion i forventning om, at de foreløbige resultater vil vise sig at holde," siger Anders Fomsgaard, professor ved Statens Serum Institut. Flere end 160 forskellige vacciner er under udvikling verden over, og efter at Trumps administration har opfordret amerikanske delstater til at gøre klar til distribution af en potentiel covid-19-vaccine inden 1. november, vokser spændingen om, hvorvidt en vaccine vitterligt er på trapperne.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 7 (04.09.2020)

Udenrigspolitik

Ballade i Club Med
Weekendavisen skriver om konflikterne mellem Tyrkiet og Grækenland. Det drejer sig denne gang om en aftale Tyrkiet i november sidste år indgik med den trængte libyske regering i Tripoli. En aftale der udvidede Tyrkiets såkaldt Ekslusive Økonomiske Zone (EEZ) og giver eneret til udnyttelse af ressourcerne under havbunden, til havområdet syd for den store græske ø Kreta. Den tyrkisk-libyske aftale, der ikke anerkendte Kretas betydning for tildeling af havrettigheder, gjorde naturligvis grækerne rasende, og tidligt i august var det så grækernes tur til at lave en tilsvarende aftale om deling af havrettigheder med Egypten. Frankrigs præsident Macron har klart engageret sig på græsk side. Den tyske kansler Merkel har prøvet at etablere sig som en neutral mægler i konflikten, og den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, er rejst til Athen og Ankara for at få parterne til at trække sig tilbage fra de omstridte zoner. På EU-topmødet 24.-25. september er den græsk-tyrkiske strid et af de vigtigste punkter.
Weekendavisen, s. 10 (04.09.2020)

Forgiftning af russisk eksspion fik konsekvenser - men hvem stod bag angreb på Navalnyj?
Information skriver, at det stadig er uklart, hvem der står bag giftangrebet på den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, der for to uger siden faldt bevidstløs om på et fly og efterfølgende blev fløjet til behandling på en klinik i Berlin. Under et pressemøde onsdag udtalte den tyske kansler, Angela Merkel, at angrebet på Navalnyj "rejser seriøse spørgsmål, som kun den russiske regering kan svare på". Det russiske udenrigsministerium kalder den tyske regerings udtalelser for "megafondiplomati." "Som vi forstår det, var hovedmodtagerne af dagens udmeldinger EU, NATO og af en eller anden grund Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben - alt dette i stedet for at gøre det, der er nødvendigt på nuværende tidspunkt, nemlig svare på den russiske anklagemyndigheds forespørgsel," siger Maria Zakharova, repræsentant for det russiske udenrigsministerium, i et interview. Spørgsmålet er nu, om fordømmelserne i vestlige lande vil føre til handling over for Rusland. Man kan skære ned på de diplomatiske forbindelser og en anden model er sanktioner. Efter Skripal-angrebet indførte EU en række sanktioner, der rettede sig mod enkeltpersoner. Det gjaldt blandt andet officerer fra den militære efterretningstjeneste.
Information, s. 10 (04.09.2020)

Novichok får Putins korthus til at vakle
Kristeligt Dagblad bringer en Rusland analyse skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "En cocktail af nervegiften Novichok og protesterne i Hviderusland kan skabe den farligste situation i Europa siden den kolde krigs værste kriser. På få dage er sagen om den russiske oppositionsleder og antikorruptionsaktivist, Aleksej Navalnij, der ligger i kunstigt koma på Charité-hospitalet i Berlin, blevet dramatisk tilspidset. Den tyske forbundsregering meddelte i onsdags, at Navalnij har nervegiften Novichok i kroppen, hvorefter kansler Angela Merkel i en skarp kritik fastslog, at dette rejste spørgsmål, som kun Rusland kan og skal besvare. [...] Formanden for Forbundsdagens udenrigsudvalg, Norbert Röttgen, der går efter at blive ny formand for Merkels kristendemokratiske CDU, fulgte i går op ved at sige, at der er brug for et klart europæisk svar, og at man derfor bør sende et klart signal til Rusland ved at stille konstruktionen af Nord Stream 2-gasrørledningen i Østersøen fra Rusland til Tyskland i bero. [...] Havde aktionen været godkendt på højeste niveau af præsident Vladimir Putin, så havde Navalnij ikke fået lov til at blive transporteret med ambulancefly til Berlin. Så ville Navalnijs lig ligge på hospitalet i Omsk nu, hvor han blev indlagt i Rusland umiddelbart efter forgiftningen. I stedet står Rusland nu globalt ydmyget. [...] Lige nu står vi over for nogle scenarier, som var utænkelige for en måned siden, men som nu er helt igennem realistiske. Navalnij-sagen vil eskalere den kommende tid mellem Vesten og Rusland, hvor Nordstream 2, Ruslands vigtigste investerings- og prestigeprojekt i Nordeuropa, er i spil. I Hviderusland er der ikke blot sprækker i præsident Aleksandr Lukasjenkos hus. Der er råd i hele fundamentet - og Lukasjenkos sidste udvej kan være at bede Putin stille den russiske hær til rådighed for at slå protesterne ned. Sker det, vil ikke blot EU, men også USA blive tvunget til klare reaktioner."
Kristeligt Dagblad, s. 7 (04.09.2020)

Politisk sværvægter vil opgive gasledning
Jyllands-Posten skriver, at en den toneangivende tyske politiker Norbert Röttgen, som er medlem af Angela Merkels borgerlige parti CDU, mener, at det er på tide at handle overfor Rusland, efter blandt andet forgiftningen af Ruslands vigtigste oppositionspolitiker, Aleksej Navalnij. "Rusland fører en umenneskelig og foragtelig politik. Efter forgiftningen af Navalnij er diplomatiske ritualer ikke længere nok. Vi har brug for et stærkt europæisk svar, som Putin forstår: EU burde sammen beslutte at stoppe Nord Stream 2," skrev Röttgen torsdag på Twitter. Bygningen af Nord Stream 2 sker i samarbejde mellem russiske Gazprom og en række europæiske selskaber og har delt EU-medlemmerne. Nogle mener, der er brug for den russiske gas - andre mener, ledningen gør Europa for afhængig af Moskvas velvilje.
Jyllands-Posten, s. 13 (04.09.2020)

Putin har opbygget en mafiastat, og Merkel skal finde et modtræk
Politiken bringer en analyse skrevet af Michael Jarlner, international redaktør. Han skriver blandt andet: "Nervegasangrebet mod den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj rokker igen ved billedet af Putins Rusland. [...] Var det afslutningen på en storpolitisk fiktion, da Tysklands kansler, Merkel, sent onsdag fastslog, at den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj har været udsat for et mordforsøg, og krævede en redegørelse fra den russiske regering? En fiktion, der har hvilet på forestillingen om, at man godt kunne samarbejde med præsident Putins russiske regime, alt imens det både støtter brutale diktatorer i Hviderusland og Syrien, fører skyggekrige på internettet mod vestlige demokratier og på landjorden mod nabolandet Ukraine. [...] Tyskland har været et sindbillede på dobbeltheden i den europæiske ruslandspolitik: På den ene side har kansler Merkel ført an i kritikken af Putin og sanktionerne mod Rusland, men Tyskland har på den anden side også kastet sig ind i det gigantiske tysk-russiske gasprojekt Nordstream. [...] Så i første omgang søger Tyskland og lande som Frankrig og Sverige nu en fælles EU-linje, men om den findes, er et åbent spørgsmål. Udenrigspolitisk enighed er ikke EU's stærkeste side."
Politiken, s. 2 (04.09.2020)