Fredag den 5. oktober

Tophistorier

Fagfolk roser dansk-østrigsk asyludspil
Flere medier skriver, at at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sammen med sin østrigske kollega, indenrigsminister Herbert Kickl (FPÖ), torsdag præsenterede visionerne for et nyt asylsystem. Præsentationen fandt sted på en konference i Wien og planen går blandt andet ud på, at vilkår i flygtninges nærområder skal forbedres markant med flere udviklingsmidler og en opbygning af kapaciteten, så flygtninge kan søge asyl i det første sikre land, de kommer til, samtidig med at afviste asylansøgere sendes til udrejsecentre uden for EU. Det skriver blandt andet Kristeligt Dagblad og Børsen. Ifølge Kristeligt Dagblad modtages planen positivt af en række eksperter i migration, blandt andre Christian Friis Bach, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp, der særligt fremhæver idéen om at sikre flygtninges nærområder. “Idéen om at skabe sikre lande, hvor flygtninge kan søge om asyl og beskyttelse, bakker vi fuldt og helt op om. At styrke kapaciteten i nærområderne, så flygtninge kan få beskyttelse og også få et værdigt liv i den periode, de har brug for beskyttelse, er en rigtig god tanke. Som jeg hører det, er det kernen i det her forslag,” siger Christian Friis Bach. Berlingske skriver, at planen får en mere lunken modtagelse blandt de politiske partier herhjemme. “Udspillet er så begrænset i omfang, at jeg har svært ved at se, at der findes nogen, der kan bruge det til noget som helst. Jeg er ikke imponeret, og jeg har faktisk meget svært ved at se, hvad det nye er,” siger blandt andre Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth. Hos de Radikale efterlyser udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R) en samlet EU-plan: “Der er intet nyt andet end en luftig snak om, at man på et tidspunkt gerne vil oprette modtagecentre. Det er jo også vores politik, og det er også det, EU arbejder for. Så hvordan det adskiller sig fra ønsker i andre EU-lande, kan jeg ikke se, og derfor undrer det mig, at man ikke bruger kræfterne i fællesskab,” siger Sofie Carsten Nielsen. Berlingske beretter også, at det endnu ikke er lykkedes Danmark og Østrig at finde et land uden for EU, der vil huse EU’s afviste asylansøgere. EU-Kommissionen oplyser til avisen, at den ikke ønsker ikke at kommentere idéerne i forslaget. Jyllands-Posten skriver, at den dansk-østrigske plan er søger at omkalfatre EU’s asylsystem, og at illegale flygtninge og migranter, der samles op på Middelhavet, skal sættes i land på nordafrikanske “landgangsplatforme”, hvorfra de ikke kan søge asyl. Samtidig skal EU-landene kunne udvise solidaritet enten ved at huse kvoteflygtninge, ved at give finansiel støtte til nærområderne, eller ved at få sine virksomheder til at etablere arbejdspladser i et af de lande uden for EU, der huser mange flygtninge, skriver Jyllands-Posten. Politiken skriver, at det eneste, som planen ikke giver et bud på, er, hvordan asylansøgere skal fordeles mellem EU-landene. Berlingskes lederskribent skriver blandt andet: “Herfra skal der ikke lyde en eneste kritisk kommentar om selve visionen. Den er rigtig, fordi den adresserer de grundlæggende problemer med status quo. […] Til gengæld er det skuffende, at Inger Støjberg og Herbert Kickl ikke har formået at være mere konkrete. Det er ikke bare et navngivet land til at huse udrejsecenteret, som mangler i visionspapiret. Der er for eksempel heller ikke sat nogen form for rammebeløb på hjælpeforanstaltningerne i Nordafrika, hvilket er ret essentielt, eftersom man ønsker at hjælpe med rigtig meget.” Og i Informations leder lyder det: “Målet er ikke nyt. I regeringsgrundlaget står der, at man ønsker et nyt asylsystem i EU, hvor mennesker kun skal kunne søge asyl fra et såkaldt tredjeland. Men der er faktisk allerede en ordning, der mindsker grundlaget for menneskesmugling og hjælper de svage frem for de stærke flygtninge. Det hedder FN’s kvotesystem, og det har Danmark nu igen meldt sig ud af.” Jyllands-Posten skriver, at EU’s samarbejde med Egypten på migrationsområdet har været en succes i den forstand, at landet siden 2016 har formået at lukke fuldstændig af for migranter på vej mod Europa. Dog advarer menneskerettighedsorganisationer om, at Egypten ofte fratager flygtninge retten til at søge asyl og returner dem til forfølgelse i deres hjemlande. “Egypten bryder alle regler for både politiske rettigheder og behandling af flygtninge. Samtidig skruer EU og Europas regeringer gradvist ned for kritikken,” siger blandt andre Human Rights Watch-ekspert på Nordafrika Amr Magdi. EU’s formand, Donald Tusk, og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, der har det halvårlige formandskab, besøgte i september den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, før et EU-topmøde med migration som det store emne, og Kurz sagde i den forbindelse: “Egypten har bevist, at landet kan være effektivt, og har siden 2016 forhindret skibe i at forlade Egypten mod Europa. Og hvis de kom afsted, har de taget dem tilbage til Egypten. Nu er Egypten klar til at arbejde sammen med os, og det skal vi udnytte.”
Kristeligt Dagblad, s. 2; Børsen, s. 24; Berlingske, s. 2, 24-25; Jyllands-Posten, s. 1, 8-9, 10-11; Politiken, s. 1, 4; Information, s. 2 (05.10.2018)

Prioritede historier

Splittede vi står
Weekendavisen rapporterer fra de britiske konservatives landsmøde i Birmingham, hvor Brexit ifølge avisen var et så kontroversielt emne, at debatten blev forvist fra kongressalen til små sideløbende paralleldebatter i mødets periferi. Således trak den tidligere udenrigsminister og Brexit-frontfigur Boris Johnson hele 1.500 tilskuere til sin tale på et hotel i byen, hvor han begejstrede sine tilhængere ved at afvise premierminister Theresa Mays Chequers-plan. Børsens lederskribent skriver: “Boris Johnson har i adskillige måneder kritiseret planen sønder og sammen, men uden at præsentere et alternativ. Det har Boris Johnson gjort nu, og hans forslag er et reelt brud med EU, som skal følges op af en frihandelsaftale i stil med den aftale, som Canada har med EU. Det er højt spil. Forslaget vil indebære fysisk kontrol af personer og varer ved grænserne, og konsekvenserne for den britiske industri vil blive uoverskuelige, ligesom Boris Johnson ikke har et bud på, hvordan han vil løse den afgørende problematik omkring den irske grænse. Fristen for at nå en aftale hedder 29. marts næste år, men de politiske realiteter er, at man bør have fundet en forståelse på EU-topmødet om nogle uger. Det tyder intet på er muligt, og som EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er refereret for at have sagt: Med briterne forhandler man altid tre gange.” Altinget bringer et debatindlæg af Esben Sverdrup-Jensen, direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Han skriver blandt andet: “Fisk kender ingen grænser, og vi fisker, der hvor fisken er, og hvor fiskeriet er mest bæredygtigt - både i forhold til økonomi og i forhold til økosystemet. På samme måde er EU’s fælles fiskeripolitik ‘grænseløs’ og fungerer uden hensyntagen til de nationale økonomiske zoner, der er afgørende, når det gælder blandt andet miljø- og energipolitik. Netop den fælles fiskeripolitik er udfordret af Brexit. Mere end 100 fiskebestande forvaltes i dag bæredygtigt i fællesskab med Storbritannien. Men kan vi med Storbritannien udenfor fællesskabet fastholde den fælles ansvarlige forvaltning af fiskebestandene i Nordsøen, og dermed grundlaget for jobs og økonomisk aktivitet i det kystnære Danmark?”
Weekendavisen, s. 10; Børsen, s. 2; Altinget (05.10.2018)

Trumps aftale med Canada er en handelsbredside mod Beijing
Jyllands-Posten skriver, at USA og Canada natten mellem søndag og mandag indgik en handelsaftale. Aftalen beskrives af USA’s præsident Donald Trump som “den vigtigste nogensinde” og ses som en vigtig brik i handelskampen med Kina, blandt andet fordi den canadiske aftale indeholder en særlig paragraf, som siger, at hvis ét af de tre lande i USMCA-aftalen - USA, Canada eller Mexico - påbegynder forhandlinger om en handelsaftale med en såkaldt “ikke-markedsøkonomi”, skal aftalens øvrige lande orienteres, og bryder ét af de to medlemslande sig ikke om resultatet, kan det annullere USMCA. Budskabet til Mexico og Canada er klart: undlad at indgå handelsaftaler med Kina eller se den nye version af Nafta og dens toldfri adgang til det amerikanske marked falde bort. Trump har vist interesse for handelsaftaler med EU og Japan, og hvis disse aftaler inkluderer lignende paragraffer, kan Kina hurtigt stå isoleret tilbage på den globale handelsscene, skriver Jyllands-Posten. Samme avis beretter, at Washington har vedtaget en 12 milliarder dollars stor hjælpepakke, der skal afhjælpe effekten af handelskrigen med Kina på landbruget. En tiendedel af beløbet vil det kommende år blive brugt på at opkøbe overskudslagre af amerikanske fødevarer for at holde priserne kunstigt oppe. Maden vil blive doneret til madprogrammer overalt i USA. Børsen bringer en kronik af Jakob Ullegaard, Crown Prince Frederik Scholar, Harvard Kennedy School. Han skriver blandt andet: “Vi må ikke stirre os blinde på Trump. Kan være, at hans høkermatematiske nulsumstilgang til økonomi og politik er skadelig i sig selv. Men hans handelspolitik er også et produkt af en ændret amerikansk placering i verden. Derfor bør vi gøre os klar til en usikker periode, hvor frihandelen kommer under pres. Trump eller ej. Danmark bør som lille, åben økonomi med massiv gavn af øget frihandel gøre alt, hvad vi kan, for at afbøde effekten. Her har vi heldigvis muligheder i EU, som har de nødvendige muskler internationalt.”
Jyllands-Posten, s. 12, 14; Børsen, s. 4 (05.10.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

S-drøm om EU-arbejdere skydes ned af eksperter
Børsen skriver, at Socialdemokratiets ønske om fem danske arbejdsformidlinger i Sydeuropa og regeringens tanker om en rekrutteringskampagne modtages med skepsis af en række arbejdsmarkedseksperter. “Vi ved er, at sydeuropæerne er temmelig immobile, og vi ved, når vi ser på, hvordan arbejdsmigranter bevæger sig i forhold til arbejde, at det er mere sandsynligt, at de bevæger sig til nabolande. Desuden ved vi, at der i Europa er hård konkurrence om arbejdskraften, og så ved vi, at Danmark er et lille sprogområde - og her er koldt. Alt det sagt, vil det overraske mig meget, hvis der kommer en stor effekt ud af det her forslag,” siger Jonas Felbo-Kolding, som er arbejdsmarkedsforsker med speciale i udenlandsk arbejdskraft ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet.
Børsen, s. 24-25 (05.10.2018)

Det digitale indre marked

Tillid i mødet med kunstig intelligens
Jyllands-Posten bringer en kronik af Dagfinn Høybråten, generalsekretær i Nordisk Ministerråd. Han skriver blandt andet: “Det er vigtigt at diskutere kunstig intelligens og etik i et nordisk perspektiv, idet udbredelsen af teknologien kan få konsekvenser for vores nordiske værdier. Ifølge en undersøgelse, som blev gennemført af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd i 2017, mener Nordens befolkning, at ytringsfrihed, åbenhed, demokrati samt ligeværd og lige rettigheder for alle mennesker er typiske nordiske værdier. Og her er det ministrene, der kan sætte dagsordenen. Nordisk Ministerråd for Digitalisering har vedtaget at udvikle etiske retningslinjer, standarder, principper og værdier for, hvornår og hvordan kunstig intelligens skal tages i brug. Nordens refleksioner skal løbende sendes videre til EU-Kommissionen, som også arbejder med etiske retningslinjer for udviklingen af teknologien.”
Jyllands-Posten, s. 27 (05.10.2018)

Institutionelle anliggender

Et minimum af lødighed må være på sin plads
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, europaparlamentariker (R). Han skriver blandt andet: “At kolportere de værste floskler om folkevalgte politikere er ikke en seriøs avis værdig. Og det var præcis, hvad JP gjorde på lederplads under overskriften ‘EU's største fjende er Europa-Parlamentet’. Fordi de siddende 751 medlemmer, heraf er vi 13 danske, modtager (en god) løn og tillæg i et system fra fortiden. Et flertal anført af de to store grupper i parlamentet, de konservative og socialdemokraterne, har desværre besluttet, at medlemmernes udgifter til kontorhold, de såkaldte blyantspenge, fortsat ikke skal revideres af parlamentets administration. Jeg mener, at der skal laves et nyt og gennemskueligt system, som alle medlemmer indretter sig efter. Det arbejder vi for i den liberale gruppe i parlamentet. Men vi har desværre ikke flertal. Endnu.”
Jyllands-Posten, s. 26 (05.10.2018)

Hallo, Europa, er der nogen hjemme?
Berlingske bringer en kommentar af Samuel Rachlin, forfatter og journalist. Han skriver blandt andet: “Ud med fællesskab og det multinationale, og ind med patriotismen og devisen om, at hver for sig er bedst. Det er nationalismens omkvæd. Viktor Orban spillede på de samme strenge, da han med harmdirrende forurettelse talte dunder til Europa-Parlamentet, og kaldte sit regeringsparti for det mest succesfulde i EU. Ifølge Orban er det Ungarn, der viser vej og står som garant for et demokratisk og især immigrantfrit Europa. Nu dages det, brødre. Ungarn sikrer Europas fremtid, mens man knægter ytringsfriheden, retssamfundet og skaber et styre, der mere og mere ligner det kommunistiske tyranni. Orban omfavner det illiberale demokrati som sit barn. Et autoritært styre er godt, mener han, og et totalitært er endnu bedre.”
Berlingske, s. 36-37 (05.10.2018)

Juncker har lavet et selvmål, der giver ammunition til skeptikerne
Altinget skriver, at Emily O'Reilly, europæisk ombudskvinde, siden foråret har undersøgt, hvordan EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, ved at tilbageholde viden og bøje reglerne til det yderste, fik katapulteret sin egen politiske rådgiver op til posten som øverste chef for hele embedsværket. O'Reilly mener, at Juncker med resten af Kommissionen, som mere eller mindre uvidende medskyldige med udnævnelsen, har spillet Unionens modstandere et nyt kort i hånden på et kritisk tidspunkt, hvor Trump harcelerer mod EU, Brexit er på vej til at eksplodere, og et potentielt skelsættende valg til Europa-Parlamentet venter forude. Hun påpeger, at det er problematisk, at udnævnelsen skete på en måde, der i realiteten udelukkede andre kandidater, og som samtidig forhindrede andre kommissærer i at komme med indsigelser.
Altinget (05.10.2018)

Tegner falsk billede
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører (DF). Han skriver blandt andet: “EU er den voksne i lokalet, kunne man høre statsministeren anføre i åbningstalen i tirsdags med henvisning til, at EU går først, når det gælder bl.a. frihandel, klimaforandringer og demokratiske værdier. Hvis EU er den voksne i lokalet, så gad jeg godt se børnene, for - helt ærligt - det er jo noget værre vrøvl! I øjeblikket er EU i færd med at genindføre voldsomme handelsrestriktioner over for Storbritannien - alene fordi man er bange for, at andre medlemslande kan få tanken at melde sig ud af fællesskabet. Er det særligt demokratisk, at medlemslande i EU af kommissionen og parlamentet bliver udskammet og truet med at få frataget deres stemmeret under påskud af, at de krænker ‘EU's værdier’, mens den reelle årsag er, at landene ikke vil lade sig kolonisere af muslimer, som Vesteuropa er i færd med at blive det?”
Ekstra Bladet, s. 29 (05.10.2018)

Klima

Fiskebremse på Nordpolen
Weekendavisen skriver, at repræsentanter fra ni lande, herunder stormagterne Kina, Rusland, USA samt EU, tirsdag ankom til Ilulissat i Grønland for at underskrive en international, juridisk bindende aftale, der forhindrer kommercielt fiskeri i et havområde ved Nordpolen i foreløbig 16 år. Aftalen er resultatet af mere end fem års forhandlinger i Nuuk, Oslo, Iqaluit (Canada), Torshavn og Washington og forbyder systematisk fiskeri i de internationale farvande ved Nordpolen indtil den dag, forskerne for alvor forstår, hvordan fiskene flytter sig i Arktis, når havenes temperaturer stiger, og isen i Det Arktiske Ocean forsvinder. Målet er at forhindre hele den nordlige halvkugles fiskeflåder i at fiske i området, indtil fiskeriet kan finde sted på bæredygtig vis.
Weekendavisen, s. 9 (05.10.2018)

Nu skal vi tage fat, dér hvor det gør ondt
Altinget bringer et debatindlæg af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad og medlem af Champions 12.3. Hun skriver blandt andet: “EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Vytenis Andriukaitis, den globale CEO af Kellogg Company Steven Cahillane, CEO af Tesco-kæden Dave Lewis, administrerende direktør af The Consumer Goods Forum Peter Freedman samt undertegnende har dét til fælles, at vi er de globale ambassadører for FN's bæredygtighedsmål om madspild, Champions 12.3. På en high level Champions 12.3-event i New York i forbindelse med FN’s generalforsamling forleden præsenterede vi hver især vores landes og organisationers fremskridt i kampen mod madspild samt diskuterede, hvordan FN og EU implementerer målingen af madspild og fødevaretab med henblik på at halvere madspild og fødevaretab inden 2030, som er netop det FN’s bæredygtighedsmål 12.3, som vi er ambassadører for.”
Altinget (05.10.2018)

Regeringen pønser på 39 forslag til bedre klima og renere luft
Regeringen præsenterer i næste uge sine forslag til bedre klima og renere luft. Det skriver Altinget. Udspillet skal levere løsninger, så Danmark kan leve op til 2030-klimamålet i EU, og samtidig skal det gøre noget ved det største miljøproblem i Danmark, som hvert år koster tusindvis af for tidlige dødsfald: luftforurening.
Altinget (05.10.2018)

Landbrug

Alternativet og Socialdemokratiet kræver redegørelse fra ministeren om sojaimport
Information skriver, at danske regeringer gennem tiden har dannet politisk front i EU, når det kommer til at mindske den rydning og ødelæggelse af skovområder, som bl.a. sojaproduktion er årsag til. Således var Danmark i 2015 foregangsland for, at EU fra 2020 skulle undgå al skovrydning fra landbrugets forsyningskæde i den såkaldte Amsterdam Erklæring, og senest i marts appellerede Danmark atter til, at EU-Kommissionen fremlægger “en ambitiøs strategi til at bekæmpe importeret skovrydning”. Nu viser en ny rapport af miljøorganisationerne Verdens Skove og Mighty Earth imidlertid, at en væsentlig del af den soja, de danske svin spiser, kommer fra områder, hvor store skovområder stadig ryddes, og hvor lokalbefolkningen udsættes for sundhedsskadelige giftstoffer og fordrives fra deres jord.
Information, s. 5 (05.10.2018)

EU holder Danmark i kort snor
Altinget skriver, at EU fortsat ikke er sikre på, om Danmark med sin landbrugspakke kan leve op til sine miljø-forpligtelser, og at Danmark derfor i september måned fik en kvægundtagelse på to i stedet for normalt fire år. “Gyldighedsperioden for den nye danske undtagelse fra harmonireglerne i nitratdirektivet (kvægundtagelsen) er fastsat til to år, da indførelsen af næste generation af målrettet regulering fra 2020 kan få betydning for den danske implementering af nitratdirektivet,” skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) et svar til Socialdemokratiets fødevareordfører Simon Kollerup.
Altinget (05.10.2018)

Økonomi

Så slap dog af
Børsen bringer en kommentar af Thomas Thygesen, cheføkonom, SEB. Han skriver blandt andet: “I disse dage stjæler politisk usikkerhed på ny markedernes opmærksomhed. Denne gang er det et italiensk budgetforslag, der har skabt oprør, men jeg tror ikke, det er starten på en ny eurokrise. Budgetafvigelsen er ikke stor nok til at bære en konflikt, og markedsreaktionen er mindre end sidste gang. En afklaring vil formentlig bane vejen for højere renter og aktiekurser, og det er et mønster, vi har set gang på gang efter “chok” ikke bare fra italiensk politik, men også fra handelskrig, Brexit og tyrkisk valutakrise. Måske er det på tide at tage lidt lettere på den politiske risiko og fokusere på de økonomiske perspektiver i stedet?”
Børsen, s. 4 (05.10.2018)