Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6. oktober 2017Repræsentationen i Danmark

Fredag den 6. oktober

EU i dagens aviser

Den 6. oktober 2017

Dagens EU-tophistorie

EU må mægle mellem Spanien og Catalonien
Flere medier skriver om den politiske uro i Catalonien og konsekvenserne af søndagens vold i Barcelonas gader. I et debatindlæg i Politiken skriver, Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist, at EU skal mægle mellem de stridende parter. ”Oven på den brutalitet, vi har set fra de spanske myndigheder mod ikkevoldelige borgere, bliver den dialog desværre langt sværere at stable på benene. Jeg håber derfor, EU vil tage opgaven på sig. EU kan og skal selvfølgelig ikke tage regeringens parti i Catalonien, da det er Spanien, der sider i Det Europæiske Råd, men vi skal huske på, at de over syv millioner borgere i Catalonien er borgere i EU og har krav på at blive lyttet til. Og derfor kan Europa-Parlamentet selvfølgelig spille en afgørende rolle,” skriver han. Børsen fortæller, at Spaniens tredjestørste bank, Caixabank, overvejer at flytte sit juridiske hovedsæde ud af Barcelona, hvis Cataloniens regering forsøger at løsrive regionen. Politiken skriver også, at den catalanske regeringschef, Carles Puigdemont, appellerede i en tale onsdag aften til EU om at indtræde som mægler i krisen med Spanien, og han har flere gange udtalt, at han ikke forestiller sig et selvstændigt Catalonien udenfor EU. Det gør befolkningen heller ikke. Flere meningsmålinger gennemført før voldsomhederne i forbindelse med folkeafstemningen søndag viste, at omkring 4042 procent af catalonierne går ind for selvstændighed. Men tallet faldt til omkring 20-25 procent, hvis Catalonien ikke bliver medlem af EU.
Kilder: Politiken, s. 3, 7; BT, s. 18; Børsen, s. 32-33; Weekendavisen, s. 4, 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Dansk vejafgift kan være i strid med EU´s regler
Berlingske fortæller, at regeringen og Dansk Folkepartis seneste tiltag om at indføre en særlig vejafgift for udlændinge, som medfinansiering af de nye bilafgifter, kan ende for EU-Domstolen. FDM vurderer, at vejafgiften kan være i strid med EU-retten. Afgiften er nemlig tænkt som en kopi af den tyske vejafgift, der skal træde i kraft i 2019, og som er løbet ind i voldsom modstand fra nabolandet Østrig, der har truet med en sag ved EU-Domstolen.
Kilder: Berlingske, s. 1, 3, 6-7

Interne anliggender: Juncker er i klemme
Informations lederskribent skriver: ”Jean-Claude Juncker har en umulig opgave. I sin egenskab af formand for EU-Kommissionen skal han forsøge troværdigt at få opbakning til et samlet og solidarisk EU, mens han selv har stået i spidsen for det stik modsatte. Som premierminister var han en del af forhandlinger, som førte til, at internetgiganten Amazon placerede sit europæiske hovedkvarter i Luxembourg. En beslutning, der blandt andet baserede sig på en hemmelig skatteaftale, som frem til 2014 ifølge EU-Kommissionen gav Amazon en skatterabat på i alt 1,8 milliarder kroner. Dem skal selskabet nu betale tilbage, det offentliggjorde EU's konkurrencekommisær Margrethe Vestager onsdag. Det forventes, at både Amazon og Luxembourg vil anke, men sagen er endnu en indikation på, hvor uegnet Jean-Claude Juncker er til at være formand for Kommissionen.
Kilder: Information, s. 20; Berlingske, s. 22

Andre EU-historier

Klima: Verden halter efter FN's klimaaftale
Jyllands-Posten skriver, at Det Internationale Energi Agentur (IEA) fremhæver i sin netop offentliggjorte rapport "Energy Efficiency 2017", at hovedparten af verdens energiforbrug er hverken underlagt standarder eller specifikke krav til energieffektivitet. ”68 procent af verdens energiforbrug er ikke omfattet af krav til energieffektivitet eller fastsatte standarder, og der har været et markant fald i implementeringen af nye politikker i 2016, og denne trend synes at være fortsat ind i 2017,” siger Fatih Birol, administrerende direktør for IEA. Canada, Japan, Kina og USA. Indien, Mexico, Sydkorea og EU taler om at indføre krav, men det er endnu ikke sket.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Interne anliggender: Macron vækker EU-tilhængerne
Weekendavisen skriver, at den franske præsident Emanuel Macrons tale for et styrket Europa, som han holdt i den forgangne uge på Sorbonne-universitetet i Paris, om muligt endnu mere pro-europæisk, end de fleste EU-tilhængere havde turdet regne med. Ifølge Manuel Lafont Rapnouil, leder af den parisiske afdeling af European Council on Foreign Relations, træder Frankrig med Macrons Sorbonne-tale ikke blot tilbage på midten af scenen, men stjæler ligefrem rampelyset fra Tysklands kansler, Angela Merkel, der længe har været EUs ledende stemme. ”Det bekommer mange i EU vel, idet en række lande er decideret bange for et alt for tysk EU,” siger Lafont Rapnouil. Macrons vidtrækkende forslag om en Eurozone med fælles budget og finansminister bliver mødt med skepsis af tyske politikere, der frygter, at tyskerne nok en gang kommer til at betale regningen.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Frihandelsaftale med USA: Trump vil bremse WTO-aftale
Donald Trump vil bremse WTO-aftale. Børsen skriver, at den amerikanske regering har tilsluttet sig en række lande, der modsætter sig en aftale mellem Storbritannien og EU. Donald Trump har længe været en af de mest prominente internationale fortalere for Brexit, og har tidligere lovet at hurtigt forhandle en handelsaftale på plads med Storbritannien efter Brexit. Argentina, Brasilien og New Zealand sendte i sidste uge et fælles brev til EU's og Storbritanniens WTO-ambassadører, hvor de protesterede mod en indgået aftale mellem de to parter, om hvordan EU's WTO-landbrugskvoter skal fordeles efter Brexit.
Kilde: Børsen, s. 32

Interne anliggender: Brexit kan koste Danmark EU-rabatten
Jyllands-Posten fortæller, at Storbritanniens farvel til EU kan blive en dyr fornøjelse for Danmark og den øvrige håndfuld EU-lande, der i dag får rabat på deres bidrag til fællesskabet. Rabatterne er nemlig oprindeligt en britisk opfindelse, og EU-Kommissionen lægger op til, at alle rabataftaler annulleres, når Brexit er gennemført. Danmark betaler omkring 18 milliarder kroner årligt til EU inklusive rabatten på 1 milliard kroner. Rabatten får vi i årene 2014 til 2020, hvor den skal genforhandles.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 18

Institutionelle anliggender: EU på vej med fælles anklagemyndighed
Europa-Parlamentet har torsdag stemt for at oprette en fælleseuropæisk anklagemyndighed, der skal bekæmpe svindel og misbrug af EU-midler. Det skriver Jyllands-Posten. Parlamentet, der er samlet i Strasbourg i Frankrig, vedtog aftalen med 456 stemmer for og 114 stemmer mod. 60 medlemmer undlod at stemme. Anklagemyndigheden, kendt som EPPO, er et såkaldt forstærket samarbejde mellem 20 EU-lande. På grund af retsforbeholdet står Danmark udenfor.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Interne anliggender: Brexit skaber problemer på den irske ø
Weekendavisen skriver, at Brexit kalder på ekstraordinært kreative løsninger, hvis ikke konflikten i Nordirland skal blusse op igen. EU's chefforhandler, Michel Barnier, udtalte i maj: ”Det irske grænseproblem bliver en af mine tre topprioriteter i den første forhandlingsfase. De to andre er borgernes rettigheder og en aftale om økonomien. Vi må se fremskridt på disse tre punkter, før vi kan begynde at drøfte vores forhold til Storbritannien i fremtiden.”
Kilde: Weekendavisen, s. 10-11

Arbejdsmarkedspolitik: Arbejdsstyrken bliver mindre i EU-landende
Børsen fortæller, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opfordrer den danske regering til at kæmpe for en bevarelse af arbejdskraftens fri bevægelse i EU. ”Manglen på arbejdskraft er meget central i dag - og den bliver kun endnu mere central i de kommende år. Der kommer vi til at konkurrere endnu mere fra dansk side,” siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA. Han er stærkt kritisk overfor mange af elementerne i EU-Kommissionens udspil til den såkaldte sociale søjle, hvor idéen om fælles EU-regler for eksempelvis mindsteløn og regler for fyringer bliver taget op. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil have mere fokus på alle de fordele Danmark har ud af EU-samarbejdet. Tal fra Danmarks Vækstråd viser, at der kommer til at mangle 85.000 faglærte i Danmark i 2025.
Kilde: Børsen, s. 28

Detaljer

Publikationsdato
6. oktober 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark