Fredag den 7. juli

EU i dagens aviser

7. juli 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: G20-mødet i Hamborg
Flere af dagens medier skriver om G20-mødet i Hamborg. BT skriver, at 20.000 betjente vil være tilstede ved G20-mødet. G20 er en sammenslutning af verdens 19 mest vigtige industrilande og vækstøkonomier, samt EU. Det tyske G20-møde lægger op til fælles globalt lederskab med Kina. Det skriver Information. Den tyske kansler Angela Merkel sendte en hentydning til USA’s præsident Donald Trump, da hun for nyligt sagde: ”Den, som tror, at man kan løse verdens problemer med isolationisme og protektionisme, tager grueligt fejl.” Berlingske skriver, at G20-mødet kan resultere i ingenting, og at den største usikkerhed fortsat er Trump, efterfulgt af Syrien og Nordkorea. Emmanuel Macron, Frankrigs nye præsident vil sammen med Merkel kæmpe for at EU fortsætter, som en samlet europæisk institution. G20-mødet kan udvikle sig til en magtkamp mellem netop USA og EU, skriver Berlingske. Gamle alliancer er på vej væk fra hinanden, og både EU, USA, Kina, Japan og Tyskland har forhandlet på kryds og tværs. Børsen og Jyllands-Posten skriver, at frihandelsaftalen mellem EU og Japan har sendt et missil af et politisk budskab til USA. Ekstra Bladet skriver, at der var ballade før G20-mødet i Hamborg. I aftes blev der kastet tåregas, flasker og fyrværkeri mellem politi og demonstranter. Information skriver, at Merkel har ret når hun betegner dette G20-møde som ”så vigtigt som aldrig før.” Information skriver, at Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionsformand og Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, vil sidde med ved G20-forhandlingerne. Information skriver, at Merkel og Kinas præsident Xi Jinping har lovet, at de vil øge deres samarbejde. Kina markerer i stigende grad deres lederskab i G20, og har valgt den demokratiske vej, uden befalinger og kontrol. I en leder skriver Kristeligt Dagblad, at G20-mødet i virkeligheden handler mere om at udveksle synspunkter og skabe fælles målsætninger, end det handler om reel politik. En leder bragt i Politiken skriver, at G20-mødet vil fokusere på klima, handel, migration, flygtninge, terror og andre fænomener, som kræver internationalt samarbejde. Politiken skriver, at Trump endelig sagde de ord, som alle europæiske ledere har sukket efter. Tilsyneladende vil Nato-alliancen bestå, selvom Trump flere gange har kaldt den forældet. Under en tale i Warszawa sagde Trump: ”Til dem, som tvivler og kritiserer vores faste holdning, vil jeg sige, at USA ikke kun med ord, men også gennem vores handlinger har vist, at USA står helt og fast bag artikel 5. Ord er lette, men handlinger er det, der tæller.” Jyllands-Posten skriver, at Trump og Merkel mødtes onsdag inden G20-mødet i Hamborg. Trump og Merkel brugte deres møde i Hamborg på at vende verdensituationen, skriver BT. Før mødet sagde Merkel: ”Vi har ikke tænkt os at ignorere vores forskelle. I stedet vil vi kalde uenighed for uenighed.”
Kilder: BT, s. 8-9, 9; Information, s. 2, 6-7, Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 18; Ekstra Bladet, s. 21; Jyllands-Posten, s. 11, 16; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 1, 4

Handel: Frihandelsaftale mellem Japan og EU
Jyllands-Posten skriver, at der på et ekstraordinært topmøde i Bruxelles er opnået enighed mellem EU og Japan om en frihandelsaftale, som omfatter en tredjedel af verdensøkonomien og 40 procent af verdenshandelen. Altinget skriver torsdag, at Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, i en pressemeddelelse siger: ”Sammen sender vi en stærk besked til verden om, at vi står for åben og fair handel. Der er ingen beskyttelse i protektionisme. Kun ved at arbejde sammen kan vi sætte ambitiøse globale standarder. Det vil være den besked, som EU og Japan vil give sammen til G20 i morgen.” Berlingske og BT skriver, at Danmark kan tjene milliarder på frihandelsaftalen. I bedste fald kan aftalen resultere i, at eksporten i slagteribranchen til Japan vokser fra fire til seks milliarder kroner. Berlingske skriver, at aftalen mellem Japan og EU stadig kan løbe ind i problemer. Der kan nemlig opstå problemer med ratificeringen i EU-landene, præcis som det skete med EU-Canada-aftalen. Juncker sagde allerede torsdag, at man ”tager hensyn til alle bekymringer,” for at komme udfordringerne i møde. Berlingske skriver, at Juncker efter aftalen blev indgået udtalte: ”Gennem denne aftale forpligter EU og Japan sig til de højeste standarder på områder som arbejdsmarked, sikkerhed, miljø og forbrugerbeskyttelse.” Også Jyllands-Posten skriver, at Japan og EU sætter nye globale standarder, samt presser USA’s præsident Donald Trump. Frihandelsaftalen er historisk, fordi den gælder verdens nominelt største økonomi - Den Europæiske Union - og verdens fjerdestørste økonomi, Japan. MetroXpress skriver, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) jubler over frihandelsaftalen. Løkke siger: ”Som en lille, åben økonomi står og falder mange danske arbejdspladser med, at vi åbner os mod hinanden og handler frit.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8-9; Altinget, torsdag; Berlingske, s. 1-10, 8, 9; BT, s. 8; Jyllands-Posten, s. 8-9; MetroXpress, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Trump stod ved Nato-eden
Jyllands-Posten skriver, at USA’s præsident Donald Trump onsdag under sin tale i Warszawa slog fast, at USA bakker op om Nato. Der var stor polsk begejstring under Trumps tale, og dermed blev flere liberale kræfters frygt, for at Trump ville skabe større afstand mellem Vest- og Østeuropa ikke en realitet. Bartosz Wieliński, journalist ved udlandsredaktionen på det regeringskritiske dagblad Gazeta Wyborcza udtaler: ”Den polske regering har i forvejen problemer med EU på grund af demokratiets og retssikkerhedens tilstand. Efter det tyske valg kan det blive værre, fordi det forventes, at EU så vil begynde at give Polen en hårdere behandling, og så kan det være, at Polen søger støtte i USA. Det vil gøre opdelingen mellem øst og vest i Europa endnu større.” Også MetroXpress skriver om Trumps løfter. Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, siger: ”Det er selvfølgelig velkomment, at Trump nu bakker op om artikel fem. Men vi har stadig for første gang siden Anden Verdenskrig en amerikansk præsident, der har sat spørgsmålstegn ved alliancens rationale, og det er rigtig bekymrende.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Weekendavisen, s. 7; MetroXpress, s. 10-11

Migration: Flygtningekrise
Weekendavisen skriver, at en ny flygtningekrise truer. Østrig overvejer at sætte militæret ind ved grænsen til Italien, og dermed lurer en ny splittelse magen til den, som tilbage i 2015 fik EU-lande til at indføre grænsekontrol. Politiken skriver, at et møde i Tallinn skulle forhindre en sådan krise, men Italien gik forgæves fra mødet, da ingen lande gav tilsavn om at tage imod flere migranter. Weekendavisen skriver, at klimaforandringerne skaber massive flygtningestrømme. Både FN, Den Europæiske Union og diverse flygtningeorganisationer er opmærksomme på det, mens andre mener at udviklingen kan gå stik modsat. Faktisk forudser simulationerne, at Sahara kan risikere at blive udsat for pludselige og meget voldsomme regnskyl, der vil levere mellem 40 procent og 300 procent mere vand, end landene har i dag. MetroXpress skriver, at den danske udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), sammen med de andre EU’s landes migrationsministre bakkede op om EU-Kommissionens handlingsplan, da de mødtes på et uformelt møde i Tallinn.
Kilder: Weekendavisen, s. 2, 9; Politiken, s. 8; MetroXpress, s. 3

Andre EU-historier

Migration: Migranters hjemlande skal straffes
Berlingske skriver, at EU nu arbejder på, at lande som ikke vil tage deres illegale migranter tilbage, skal kunne straffes med visumrestriktioner. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), siger: ”Vi har drøftet muligheden for at indføre et stop for visum til borgere i de lande, der nægter at tage deres statsborgere tilbage. For vi skal ganske enkelt have mere fart på hjemsendelserne. Det vil klart få antallet af økonomiske migranter på Middelhavet til at falde.” Jyllands-Posten skriver, at Danmark kan blive tvunget til at skærpe paskontrollen, ligesom andre Schengen-lande allerede er i fuld gang med. Støjberg selv er fodslæbende overfor øget paskontrol, men det forstår retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF), ikke. Kofod Poulsen påpeger, at EU-Kommissionen sidste år ved en uanmeldt kontrol i Københavns Lufthavn fandt flere huller i kontrollen, hvorfor en øget indsats er en hastesag. Politiken skriver, at Støjberg i en skriftlig kommentar har sagt: ”Københavns Lufthavn har ikke fremlagt tilstrækkeligt materiale, der kan dokumentere, at der aktuelt er særlige infrastrukturelle problemer, som kan danne grundlag for at gøre brug af den forlængede overgangsperiode.”
Kilder: Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 6-7; Politiken, s. 9

Retlige anliggender: I Californien kan Roundup give kræft - det kan det ikke i EU
Information skriver, at Californien er skredet til handling mod ukrudtsmidlet Roundup fremstillet af Monsanto, mens der i EU på tredje år er en strid om fremtiden for glyfosat og Roundup. Mere end 1,3 mio. EU-borgere har skrevet under på et EU-borgerinitiativ, der anmoder EU-Kommissionen om at søge sprøjtemidlet forbudt. Der skal træffes en afgørelse i år, og EU-Kommissionen ventes, at genoptage konflikten i denne måned.
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: EU bliver mere og mere tysk - det er en katastrofe
I en kommentar bragt i Information argumenteres der, for at EU bliver mere og mere tysk, og det er en katastrofe. Overskuddet på den tyske handelsbalance er absurd stort med hele 8,9 procent af BNP, og derfor destabiliseres ikke bare den europæiske økonomi, men også verdensøkonomien. Tyskland skal ikke diktere kursen, og Danmark bør derfor støtte de autoritære tendenser i Østeuropa, for ellers må man affinde sig med den nuværende situation – et tysk Europa.
Kilde: Information, s. 15

Institutionelle anliggender: Fiskeindustrien frygter Brexit
Jyllands-Posten skriver, at fiskeriindustrien frygter Brexit. Klaus B. Nielsen, adm. direktør for fiskekoncernen A. Espersen, siger: ”Hvis det ender i et hårdt Brexit, kan resultatet blive toldmure med tariffer, som vi ikke kan leve med. I så fald må vi rykke ind i Storbritannien og etablere lokal produktion for at forsvare vores markedspositioner.” Jyllands-Posten skriver, at 40 procent af de danske fangster stammer fra britiske farvande. Dermed kan Brexit udvikle sig til en katastrofe for dansk fiskeri. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), siger: ”Det er vores helt store bekymring, at fiskerne kan komme i klemme i Brexit. Danske fiskere henter 40 procent af deres fisk i britiske farvande, og erhvervet er afgørende for jobskabelse og vækst i danske havne og landdistrikter. Derfor har vi arbejdet hårdt på at få fiskeri ind i forhandlingerne som et selvstændigt punkt, og det er heldigvis lykkedes.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Tiggeri i Europa ernærer hele byer i Rumænien
Kristeligt Dagblad skriver, at flere eksperter mener, at EU må presse Rumænien til at finde en løsning på romaerne, som tager til udlandet for at skaffe penge til deres familier. Dominic Teodorescu, doktorand i kulturgeografi ved Uppsala Universitet, siger: ”Der er blevet skabt en hel infrastruktur af organiserede rejser fra de små landsbysamfund til Europa. En sneboldeffekt blandt mennesker, der ikke kan overleve i Rumænien. Det er mennesker, der ikke har noget levegrundlag, vanskelig adgang til sociale ydelser og intet håb om en bedre fremtid.” Kristeligt Dagblad skriver, at Rumæniens optagelse i EU i 2007, åbnede for adgangen til det europæiske arbejdsmarked. Arbejdsløsheden i de rumænske landsbyer ligger på 98 procent.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 6

Institutionelle anliggender: I skyggen af Brexit
Weekendavisen skriver, at flere briter på EU-scenen er ved at miste netværk og status, som optakt til Brexit. De 1300 briter, som arbejder som funktionærer i Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, er i princippet sikret livstidsansættelse, men allerede kort efter Brexit mærkede briterne hvilken vej vinden blæser. Glenn Vaughan, CEO, British Chamber of Commerce i Belgien, siger: ”Vi er mange briter, der har viet vores liv til og er dybt engagerede i det europæiske.”
Kilde: Weekendavisen, s. 10