Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. juni 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 7. juni

Fredag d. 7. juni 2019

Tophistorier

Danskernes valg og Europa
Flere medier skriver om det netop overståede folketingsvalg i Danmark og den politiske betydning for Europa. Berlingske fortæller, at EU-kommissær og medlem af De Radikale, Margrethe Vestager, hopper af begejstring, da Østergaard varsler det store opgør med systemskiftet i 2001. ”Det gør jeg, fordi vi er nødt til at tale om de ting, vi ser som problemer. Uanset hvor man kommer fra i det politiske spektrum. Det kan bare ikke nytte noget, at man anviser nogle løsninger, der ikke er løsninger. Det seneste med udvisningsøen Lindholm, er det 750 millioner kroner, det koster? Det giver jo ingen mening,” siger Vestager. Margrethe Vestager udlægger den radikale fremgang som en del af en europæisk udvikling, hvor stivnakkede politikere bliver sat på plads af gode, progressive og nytænkende kræfter. For det er sådan, Vestager ser valgresultatet. Som en slags politisk heltekvad. ”Det er den samme tendens, vi så ved Europa-Parlamentsvalget. Dels at mange mennesker går ud og stemmer, og dels at de stemmer for forandring. Vi så også, at vores socialliberale familie i Europa-Parlamentet, såvel som den Grønne gruppe, er blevet styrket. Det magtmonopol, som den konservative gruppe EPP og den socialdemokratiske gruppe S&D har haft, er blevet brudt. Og det er den samme tendens, vi ser herhjemme,” lyder det fra Margrethe Vestager.

Weekendavisen skriver i sin Leder blandt andet: ”En socialdemokratisk regeringsleder er et sjældent fænomen i Europa. Derfor er det en bedrift, at Mette Frederiksen nu bliver statsminister. Hun har forstået, hvad der er overgået hendes europæiske partifæller og gjort det modsatte af dem: Med en aggressiv socialdemokratisk identitetspolitik lykkedes det hende at trække vælgere tilbage over midten. På en effektiv cocktail af stram udlændingepolitik og uendelig velfærdspolitik har hun hentet vælgerne tilbage fra Dansk Folkeparti. […] Nu skal hun for første gang svare på spørgsmål, hun hidtil har ignoreret: Hvilken økonomisk politikskal finansiere al den velfærd, hun har lovet? Hvordan skal Danmark placere sig i verden: Hvad er vores forsvarspolitik? Hvad er vores rette plads i EU? Hvordan sikrer vi kvalificeret arbejdskraft fra udlandet? Hendes svar på de spørgsmål vil også afgøre, om hun er parat til at skuffe de socialdemokratiske vælgere, der ser hende som én af deres egne. Det er i realiteten kun dét, der kan gøre hende til en stor statsminister.”
I Jyllands-Posten skriver Christel Schaldemose, medlem af EU-Parlamentet (S), blandt andet: "Lad os i fællesskab sørge for, at det bliver helt almindeligt, at EU også er en del af vores hverdag og af vores politiske dækning. Min opfordring er derfor til Danmarks kommende statsminister, at hun tager et kæmpe ansvar for alvor at få løftet EU ind i dansk politik." Jyllands-Posten fortæller ydermere, at SF'eren Karsten Hønge har været under massiv kritik, siden han opgav sin nyvundne plads i Europa-Parlamentet til fordel for at fortsætte jobbet i Folketinget. Trods næsten 20.000 personlige stemmer ved EP-valget i maj.
Jyllands-Posten, s. 16-17, 28; Berlingske, s. 32-33; Weekendavisen, s. 14 (07.06.2019)

Prioritede historier

Draghi vil sænke renten yderligere
Flere medier skriver i dag om den europæiske renteudvikling. Berlingske og Jyllands-Posten skriver blandt andet, at efter denne uges rentenedsættelse fra den australske centralbank og nye bløde toner fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, var turen i går kommet til Den Europæiske Centralbank (ECB). Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholdt på rentemødet i Vilnius torsdag den ledende rente på -0,4 procent, men ændrede samtidigt sin prognose, forward guidance, om pengepolitikken, så renten forudses fastholdt “i det mindste indtil midten af 2020 eller så længe det er nødvendigt,” for at ECB kan nærme sig målet om en inflation tæt på, men lige under 2 procent. Men om den næste renteændring automatisk bliver en stigning, står helt åbent. ECB-chefen svarer klart “nej” på et spørgsmål, om det er givet, at den næste bevægelse bliver et rentehop. Som ventet offentliggjorde ECB torsdag betingelserne for en ny tildeling af meget billige eller gratis penge til de kommercielle bankerunder forudsætning af, at pengene lånes videre ud til virksomheder. Det såkaldte TLTRO-program, der er det tredje af slagsen, der også er et pengepolitisk instrument. Mest opsigtsvækkende er det, at Styrelsesrådet, ifølge Mario Draghi, havde den første indledende diskussion om, hvordan ECB skal reagere, hvis det økonomiske klimaforværres. “Vi er, som jeg har sagt mange gange, klar til at reagere med alle de værktøjer, vi har til rådighed. Nogle medlemmer af Styrelsesrådet diskuterede i dag muligheden for en rentesænkning, for en genoptagelse af kvantitative lempelser, eller en længere periode i vores forward guidance. Men der var enstemmighed om dagens beslutninger,” understreger Mario Draghi på pressekonferencen. ECB-chefen påpeger, at man i marts havde håbet på et mere positivt udfald af blandt andet handelsforhandlingerne mellem USA og Kina og af Brexit, men at situationen nu er forværret.
Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 2; Børsen, s. 27, 33, 36 (07.06.2019)

Hvem kan love det hårdeste Brexit?
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. I Jyllands-Posten kan man læse, at i dag skydes kampen om at blive den næste britiske premierministerofficielt i gang. Theresa May stopper som formand for det konservative parti, og det bliver muligt formelt at anmelde sig som formandskandidat. Men kappestriden kører allerede på de høje nagler. Potentielle afløsere lover både skattelettelser og milliarder til skoler, politi og forsvar. Og en del af dem lover et hårdt Brexit-opgør med både EU og det EU-positive flertal i Underhuset. Det øger tilsammen sandsynligheden for, at Storbritannien forlader EU uden nogen aftale den 31. oktober, det såkaldte "no deal"-scenarie. Hvis EU ikke vil diske op med noget bedre end den upopulære aftale, som Theresa May fik med hjem fra Bruxelles, må man tage et "no deal"-Brexit, mener flertallet af de indtil videre 11 formandskandidater. Flere af dem er parate til at tage benhårde midler i brug for at undgå, at Underhuset blokerer for "no deal". Eksempelvis at sende Underhuset på ferie, til Brexit er en realitet. Den hårde Brexit-linje i valgkampen hænger dels sammen med, at kandidaterne mener det: Folket vedtog Brexit, og så skal det også føres ud i livet. Derudover håber de at stoppe tilstrømningen til det nye Brexit Party, der - ifølge meningsmålingerne - har snuppet omkring halvdelen af de konservative vælgere. En ny premierminister, for eksempel Boris Johnson eller Dominic Raab, vil have en række muligheder i sit arsenal. Vigtigst af alt skal "no deal" ikke vedtages, men sker automatisk den 31. oktober, medmindre parlamentet aktivt træffer beslutning om noget andet.

Berlingske skriver, at over 120 krigsveteraner har skrevet under på, at de ønsker en ny folkeafstemning om Brexit. I et åbent brev advarer de om, at europæisk fred trues af det britiske EU-exit. Berlingske ser også tilbage på tiden med May ved roret: ”Problemet med Theresa May var åbenbart, før hun tiltrådte. Hun var en almindelig politiker i højst ualmindelige tider, og sjældent har der været sådan en uoverensstemmelse mellem historiens fordring og svaret på den pågældende fordring. EU-afstemningen i 2016 efterlod et ”dybt splittet og polariseret Storbritannien,” siger man ofte, og det er til dels rigtigt, til dels forkert. Det er korrekt, at 48 procent stemte for at blive i EU, mens 52 procent stemte for at forlade EU, og det er splittelse. Men polariseret? Ikke nødvendigvis. De to officielle Brexit-ledere, Boris Johnson og Michael Gove, talte ikke om et no deal-Brexit. Stort set ingen talte om et no deal-Brexit, og Leave-kampagnens erklærede mål var et Storbritannien, som stod uden for EUs indre marked, men med en frihandelsaftale med EU. Og det var det,” lyder det blandt andet i Berlingskes portræt af den tidligere konservative premierminister Theresa May.
Jyllands-Posten, s. 18; Berlingske, s. 22, 23 (07.06.2019)

Finansielle anliggender

Banker og betalingsgiganter udfordres af nye regler og rivaler
Berlingske skriver, at et EU-direktiv betyder, at nye regler snart skal være ført ud i livet. Banker og kortudbydere vil komme under pres, vurderer betalingsekspert, alt imens Visa og Mastercard ruster sig til fremtiden. Reglerne er en del af en ny betalingslov med det mundrette navn PSD2, der trådte i kraft i 2018. Med loven er der også vedtaget nye stramme krav til sikkerheden ved betalinger. De nye regler træder i kraft 14. september 2019 og kan få enorm betydning for det danske betalingsmarked, vurderer Jan Damsgaard, IT-professor ved Copenhagen Business School. ”PSD2 tillader, at man kan autorisere tredjepart til at måtte trække penge direkte fra din konto. Det betyder, at dit Spotify-abonnement ikke længere behøver at gå gennem kreditkortudbydere, og dermed vil Visa og Mastercard blive udfordrede. Det samme vil Nets med sin monopollignende Betalingsservice,” siger han. I mange år har bankerne haft monopol på kundernes kontoinformation, men det nye EU-direktiv tvinger bankerne til at åbne deres softwarebrugerflader. Jan Damsgaard forventer derfor, at flere af de store internetgiganter inden længe vil forsøge at erobre andele af betalingsmarkedet.
Berlingske, s. 8-9 (07.06.2019)

Institutionelle anliggender

Kampen om de europæiske topposter skudt i gang
Weekendavisen skriver, at slaget om de indflydelsesrige EU-topposter er i fuld gang. Tre kendte kandidater - herunder den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager - bejler åbent og officielt til den mest magtfulde post som formand for Kommissionen. Men posten kan lige så vel ende i hænderne på en skjult kandidat. Den franske præsident, Emmanuel Macron, og Angela Merkels arvtager som CDU-leder, Annegret Kramp-Karrenbauer, diskuterede i denne uge mulige bud på en kommende kommissionsformand. Den mest eftertragtede og magtfulde stilling er posten som formand for EU-Kommissionen, og her er der tre kendte favoritkandidater. Den ene er den konservative EPP-kandidat Manfred Weber fra Tyskland, der er mangeårigt europaparlamentsmedlem og nyder kansler Angela Merkels opbakning, men som blandt andre Frankrigs Emmanuel Macron kritiserer for at mangle de muskler, man kun udvikler, når man har været en del af en regering. Den anden er socialdemokraten Frans Timmermans, der både har ministererfaring fra Holland og er fungerende første næstformand i Kommissionen. Til gengæld er han en rød klud for lande som Polen og Ungarn, fordi han har indledt sager mod dem for at bryde med EU's demokratiske værdier. Endelig er der danske Margrethe Vestager, der er EU's konkurrencekommissær, tidligere politisk leder af Det Radikale Venstre og vicestatsminister i SRSF-regeringen. Hun nyder bred faglig respekt i Bruxelles, og så er hun kvinde. Imod hende taler, at hun kun repræsenterer den tredjestørste gruppe i Parlamentet, liberale ALDE.
Weekendavisen, s. 9 (07.06.2019)

Paven kritiserer europæisk højredrejning
Kristeligt Dagblad skriver, at pave Frans er på kollisionskurs med tidens nationalistiske strømninger i Europa. Særligt når de påberåber sig forsvaret for kristne værdier. Skønt partier, der åbenlyst forfægter en kristen identitet, har fået markant fremgang ved det seneste valg til Europa-Parlamentet, ser Vatikanet med dybe panderynker på Parlamentets nye sammensætning. For den kristendom, som blandt andre den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, og den ungarske premierminister, Viktor Orbán, står for, har ikke meget at gøre med katolsk sociallære set i pavernes optik. På samme måde ligger Orbán og Salvinis forestilling om Europa langt fra de tanker om et moralsk funderet overnationalt samarbejde, som pavestolen har været talsmand for siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Kontrasten kunne også ses i en udtalelse fra formanden for de katolske bispekonferencer i EU- Comece, Luxembourgs ærkebiskop Jean-Claude Hollerich. Han betegnede i et interview i maj med den italienske avis Avvenire den kamp om Europas sjæl, som aktivister som amerikaneren Steven Bannon har lanceret, og som Salvini og Orbán har taget til sig, som en fordrejning af evangeliet.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (07.06.2019)

Interne anliggender

Den største fare for Europas fremtid er etnisk nationalisme
I Information advarer den ungarske filosof Ágnes Heller om et politisk landskab i Europa, der minder om tiden op til Den Første Verdenskrig: ”Vi er vendt tilbage til 1914, hvor nationalstaterne sejrede og udløste det vanvid, der kastede verden ud i to store krige, førte til totalitarisme, Auschwitz og 100 millioner døde,” lyder det, mens hun fortæller om den politiske udvikling i Ungarn. Hun beskriver, hvordan Orbán gradvist har forandret Ungarn gennem en ændring af grundloven og forfatningsdomstolen, indskrænkelse af pressefriheden og tydelig kontrol med medierne. Først og fremmest går hun i rette med brugen af termen populisme for at beskrive, hvad der sker i Ungarn. ”Det er dårligt, fordi det som beskrivelse rammer ved siden af. Populisme relaterer sig især til de fattige. I Ungarn, hvor de fattige bliver fattigere og de rige rigere, er der overhovedet ingen populisme. Orbán benytter en nationalistisk retorik, han mobiliserer had mod de fremmede, og det har intet med populisme at gøre. Det er en etnisk nationalisme,” siger hun. I dag får Ungarn penge fra EU, og de penge bliver fordelt videre som livrente. ”Det er omvending af velfærdsstaten, hvor overskud fordeles til fordel for de fattigste,” lyder det fra Heller. Hun anslår, uden at kunne bevise det, at omkring 20 til 30 procent af midlerne fra EU lander i lommerne hos Orbáns tætteste forbundne.
Information, s. 24-27 (07.06.2019)

Italiens Femstjernebevægelse og La Liga fortsætter regeringen
Børsen beretter, at de italienske regeringspartier Femstjernebevægelsen og La Liga, siger i en erklæring, at de er nået til enighed om at fortsætte deres regering. Det sker efter, at forholdet mellem de to partier har været udfordret siden valget til Europa-Parlamentet i slutningen af maj. De to vicepremierministre, Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen og Matteo Salvini fra La Liga, nåede tirsdag til en forståelse om at fortsætte deres samarbejde, men det blev først gjort officielt torsdag.
Børsen, s. 26 (07.06.2019)

S vil bringe Danmarks EU-politik tættere på den socialdemokratiske kerne
Altinget skriver, at der kommer flere nuancer af rød på den danske EU-palet, hvis Mette Frederiksen bliver Danmarks næste statsminister. "Den mest tydelige forskel på os og den nu forhenværende regering er, at vi har højere ambitioner, når det kommer til klima, bekæmpelse af skattely og kampen mod social dumping,” siger Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard. Han forklarer, at den måske kommende S-regering vil fortsætte den EU-linje, som partiet lagde sig fast på i kølvandet af Brexit. En linje, hvor der er mere fokus på, hvad EU kan bruges til rent politisk, og mindre på de store ideologiske visioner om Unionens fortræffeligheder. "Vi satte os ned og tænkte over, hvad der er den socialdemokratiske kerne i EU-politikken. Og her har Mette Frederiksen været udslagsgivende. Efter hun tiltrådte som formand, har vi fået nogle friske øjne på politikken, og vi har modereret den, så vi nu står på de helt rigtige balancer," siger ordføreren. Peter Hummelgaard fremhæver spørgsmålet om en dansk indeksering af børnechecken som et eksempel på, at partiet har fundet den helt rigtige socialdemokratiske balance i tilgangen til EU.
Altinget (07.06.2019)

Tjekkerne er atter på gaden
Berlingske fortæller, at Tjekkiets premierminister Andrej Babiš beskyldes for at bøje det juridiske system. En revisionsrapport fra Europa-Kommissionen fastslår, at han har kompromitteret sin uvildighed. Tjekkerne er vrede og demonstrerer på samme plads, der dannede scene for Fløjlsrevolutionen for 30 år siden. Det begyndte for seks uger siden som en relativt begrænset demonstration over udnævnelsen af en justitsminister, som mange anser for særligt udvalgt med henblik på at beskytte premierminister Andrej Babiš fra anklager om korruption. Men siden er det vokset til noget bredere og måske også sværere at kontrollere - og sætte navn på. Ifølge arrangørerne var der forleden op mod 120.000 demonstranter, og hvis tallet stemmer, er det en af de største forsamlinger i Tjekkiet siden 1989. ”Det her handler om andet og mere end korruption. Det handler om magtmisbrug og en kamp for at beskytte demokratiets institutioner,” siger 44-årige Tomas Peszynski, der har fat i hjørnet af et EU-flag. En revisionsrapport fra EU-Kommissionen, som blev offentliggjort i sidste uge, er sværere at ignorere. Her hedder det, at Babiš' selskab Agrofert har nydt godt af tilskud fra EU's fonde. Og da premierministeren selv står til at få gavn af selskabets succes, konkluderede rapporten, at hans uvildighed er kompromitteret - også selv om Babiš bedyrer, at han har lagt afstand til selskabets ledelse.
Berlingske, s. 24 (07.06.2019)

Sikkerhedspolitik

Politik og jura kan bremse domstol mod IS-krigere
Kristeligt Dagblad fortæller om det europæiske dilemma vedrørende de europæiske IS-krigere, og hvad man skal stille op med dem. Dødsdomme over franske fremmedkrigere i Irak har øget Europas interesse for en domstol, der kan dømme de europæere, der sluttede sig til Islamisk Stat. EU drøfter sagen i dag. De europæiske lande optrapper nu forsøgene på at etablere en international særdomstol, som kan dømme de europæiske fremmedkrigere, der sluttede sig til Islamisk Stat og nu sidder i enten irakiske fængsler eller kurdisk styrede fangelejre i det nordlige Syrien. I mandags blev to franske fremmedkrigere dømt til døden ved hængning af en domstol i Iraks hovedstad, Bagdad, hvor i alt 11 franske fremmedkrigere nu venter på at blive henrettet. Normalt vil et europæisk land gøre alt for at kræve en statsborger udleveret i tilfælde af en dødsdom i et andet land, men ingen ønsker at tage fremmedkrigerne tilbage.
Kristeligt Dagblad, s. 6-7 (07.06.2019)

Socialpolitik

Få gøre brug af deres rettigheder
Altinget fortæller, at der var mange, der forudså en mindre revolution, da europæernes ret til at søge lægebehandling i andre EU-lande blev slået fast i et direktiv, der trådte i kraft i 2014. En ny rapport fra EU's Revisionsret giver dog et noget andet billede af det såkaldte patientrettighedsdirektiv. Heraf fremgår det, at forsvindende få af de 500 millioner EU-borgere benytter sig af muligheden. "De europæiske patienter får ikke nok ud af de ambitiøse planer, der blev søsat med patientrettighedsdirektivet. Der er brug for bedre administration," konkluderer Janusz Wojciechowski, der er medlem af den Europæiske Revisionsret og står bag rapporten. Han understreger, at sundhedsydelser først og fremmest er noget, der skal sikres i hjemlandene, og at det på ingen måde er meningen, at europæerne generelt skal rejse ud efter behandling. Alligevel finder han det påfaldende, at der årligt kun er lidt over 200.000 patienter, der bevæger sig på tværs af grænserne, hvilket udgør under 0,05 procent af de europæiske borgere. Janusz Wojciechowski peger på, at langt de fleste EU-borgere ikke aner, at de har mulighed for at søge til andre EU-lande efter behandling, for eksempel hvis de bliver mødt af lange ventelister i deres eget sygehusvæsen.
Altinget (07.06.2019)

Udenrigspolitik

USA og Europa må ikke blive modstandere
Politiken og Weekendavisen skriver begge om forholdet mellem USA og Europa. Politiken skriver, at præsident Donald Trumps fire dage lange besøg i Storbritannien, Irland og Frankrig sluttede i går på Normandiets strande med en resigneret kommentar af en fransk diplomat: ”Det bedste, man kan sige om det besøg, er, at ingen blev uvenner. Og det er ikke nogen ringe bedrift i disse tider.” Bemærkningen siger alt om forholdene mellem USA og de ledende europæiske lande. Før et frokostmøde mellem Donald Trump og præsident Emmanuel Macron forsøgte de to ledere at nedtone uenigheder omkring især Iran. De to ledere er enige om at hindre Iran i at få atomvåben, og de vil hindre Iran i at skabe usikkerhed i Mellemøsten. Men Emmanuel Macron påpegede, at USA's, Frankrigs og andre landes atomaftale med Iran fra 2015, som USA har brudt, er et nyttigt redskab, som stadig er relevant. ”Vi har brug for at åbne nye forhandlinger,” sagde han, mens præsident Trump insisterede på fortsatte sanktioner. Weekendavisen fortæller, at den amerikanske præsidents statsbesøg i Storbritannien i denne uge skulle illustrere det tætte bånd mellem de to lande. I stedet har det fremstillet dybe sprækker. Siden Donald Trump indtog Det Hvide Hus, har det igen og igen stået klart, at Storbritannien er langt tættere på sine europæiske naboer i sit syn på de globale multinationale institutioner, på Kina og på Mellemøsten. Fra USAs modstand imod deltagelse i Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB), over dets godkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad, til afvisningen af den internationale klimaaftale og atomaftalen med Iran har Storbritannien valgt at stå sammen med sine europæiske naboer frem for USA.
Politiken, s. 13; Weekendavisen, s. 9 (07.06.2019)

Detaljer

Publikationsdato
7. juni 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark