Fredag den 8. maj

Tophistorier

EU og USA er et skridt nærmere en handelskrig
Flere medier skriver i dag om den truende handelskrig mellem USA og EU. USA´s præsident, Donald Trump, opsagde i sidste weekend den midlertidige undtagelse for Canada, EU og Mexico fra højere toldsatser på eksport af stål og aluminium til USA. Berlingske skriver, at han ikke er populær hos de andre deltagere ved fredagens G7topmøde. Trumps mange tiltag, der trækker USA væk fra internationale samarbejder, er nemlig særdeles upopulære hos hans kollegaer ved topmødet. Det lod Tysklands kansler, Angela Merkel, komme til udtryk, da hun onsdag talte om det forestående møde til det tyske parlament. ”Det er tydeligt, at vi har et seriøst problem med internationale aftaler, og derfor kommer der til at være alvorlige diskussioner,” sagde hun. USA har med Trump i spidsen trukket sig fra den internationale klimaaftale og atomaftalen med Iran, mens man også har indført en straftold på stål og aluminium, som rammer blandt andre EU, Canada og Japan. Børsen skriver, at EU bekræfter, at unionen planlægger at pålægge amerikanske produkter 2,8 milliarder euro ekstra told som gengældelse for den amerikanske præsidents, Donald Trumps, straftold på europæisk stål og aluminium. Information skriver, at aldrig har en amerikansk præsident været så isoleret inden et G7-topmøde. Værten Canada, Japan og de tre EU-stormagter planlægger at fremlægge en enslydende kritik af Donald Trumps ensidige og protektionistiske handelspolitik og appellere til USA om at stå sammen mod en fælles rival – Kina. Jyllands-Posten fortæller, at G7-landene er USA's militære allierede, og de finder det mere end absurd, at præsident Trump argumenterer med, at særtolden indføres af hensyn til USA's nationale sikkerhed.
Børsen, s. 4, 28; Berlingske, s. 2, 6; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 14; Weekendavisen, s. 4; MetroXpress, s. 7 (08.06.2018)

Prioritede historier

Sverige støtter Nord Stream 2 projektet
Flere medier fortæller, at svenskerne støtter det russiske gaslednings byggeri, Nord Stream 2. Altinget fortæller, at Danmark dermed er det eneste land, der står i vejen for projektet. "Dette er en vigtig milepæl for Nord Stream 2-projektet. Vi er meget glade for at have opnået godkendelse fra den svenske regering til at konstruere og drive Nord Stream 2-gasledningen," siger Lars O. Grönstedt, senior advisor hos Nord Stream 2. Information skriver, at Sveriges regering har givet grønt lys til, at gasrørledningen Nord Stream 2 kan gå gennem Sveriges økonomiske zone i Østersøen. Det sker til trods for, at regeringen i udgangspunktet er kritisk over for projektet. Den svenske erhvervsminister, Mikael Damberg, siger ifølge nyhedsbureauet TT, at Sverige i princippet ikke kan sige nej, men at det imidlertid vil stille en række forskellige krav forud for byggeriet.
Altinget; Information, s. 7; Børsen, s. 2, 28 (08.06.2018)

Merkel advarer mod den europæiske asylpolitik
Flere medier beskæftiger sig i dag med migrationens konsekvenser for EU. Berlingske skriver, at EUs fremtid ser dyster ud, hvis ikke medlemslandene når til enighed om en fælleseuropæisk asylpolitik. Sådan lød advarslen fra Angela Merkel, da hun i går i München talte til medlemmer af Europa-Parlamentets konservative gruppe EPP. ”Jeg kan være meget åben og ærlig og sige, at hvis vi ikke når frem til et fælles svar på udfordringerne med migration, vil selve EUs grundlag stå på spil,” sagde den tyske kansler. Forud for et EU-topmøde i efteråret om reformer af det europæiske asylsystem er medlemslandene splittet i en grad, der i Berlin vækker bekymring for selve unionens grundlæggende ideer om det indre marked. Berlingskes lederskribent skriver: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussen afslørede i sin grundlovstale, at regeringen er i fuld gang med at forhandle med en mindre gruppe lande om at oprette et udrejsecenter for afviste asylansøgere uden for EU. Det er godt nyt. EU har gennem længere tid forhandlet om en reform af asylsystemet, og senere på måneden mødes regeringslederne igen. Men selv om alle er enige om behovet for at ændre systemet - den såkaldte Dublinforordning - er forhandlingerne særdeles vanskelige. EU-landenes forskellige ønsker spænder ben for en fælles løsning. Derfor er det velgørende, at Danmark med statsministeren i spidsen nu forsøger at handle på mellemstatsligt niveau.”
Berlingske, s. 32; Kristeligt Dagblad, s. 11 (08.06.2018)

Administration

Olaf og Messerschmidt strides
Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver i dag, at striden mellem Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Morten Messerschmidt, og EU's anti-svindelkontor, Olaf, nu tager en ny drejning. Morten Messerschmidt erkendte torsdag, at han gik for langt, da han for nylig påstod, at han intet havde hørt fra Olaf i forbindelse med efterforskningen af sagen om mulig svindel med EU-midler. ”Jeg har ikke hørt noget fra dem. Ikke engang en opringning, ikke engang et julekort. Nej, der har ikke været noget som helst,” hævder han. DF'eren står dog fast på, at det er Olaf - ikke ham selv - der bærer skylden for, at efterforskningen af de skandaleramte organisationer Meld og Feld nu har stået på i mere end et år. På et pressemøde onsdag i Bruxelles udtalte Olafs efterforskningschef, Dominik Schnichels, sig om sagen. Han slog fast, at opklaringen afhænger af Messerschmidts samarbejde, og at dette samarbejde ”ikke er ideelt”.
Jyllands-Posten, s. 7; Ekstra Bladet, s. 2 (08.06.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Danske bestemmelser undergraves
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mattias Tesfaye, MF, (S) og Henning Overgaard, forbundssekretær, 3F: ”Realiteten er, at vi har vedvarende problemer med social dumping i Danmark, hvor udlændinge udnyttes og misbruges til at undergrave både danske løn- og arbejdstidsbestemmelser, sikkerheds- og arbejdsmiljøregler mv. Trods over 100.000 ledige danskere og 10.000 unge på jagt efter praktikplads plus millioner af jobsøgende i EU-regionen kæmper nogle arbejdsgiverorganisationer fortsat for, at lønmodtagere fra lande uden for EU får nemmere adgang til Danmark. Når de så er kommet hertil, har arbejdsgiverne og den borgerlige regering argumenter for, at lønmodtagere fra tredjeverdenslande tilmed skal have uhindret adgang til bibeskæftigelse uden samtidig at kræve aflønning efter danske standarder. Her har fagbevægelsen og et flertal i Folketinget sat foden ned.”
Jyllands-Posten, s. 28 (08.06.2018)

Finansielle anliggender

Renten steg en smule
Jyllands-Posten skriver, at Peter Praet, cheføkonom i Den Europæiske Centralbank, udtrykte klar tiltro til, at den europæiske inflation er på vej tilbage mod centralbankens målsætning på trods af de seneste vækstskuffelser. ”Markederne bed især mærke i, at Praet signalerede, at ECB på næste uges rentemøde vil tage stilling til, om der er sket tilstrækkelige fremskridt til, at ECB kan afvikle opkøbsprogrammet,” siger senioranalytiker Tommy Steg fra Jyske Bank.
Jyllands-Posten, s. 20 (08.06.2018)

Institutionelle anliggender

EU er bedre end sit rygte
Jyllands-Posten kan fortælle, at EU er langt bedre end sit rygte. Sådan lød det kontante budskab, da næstformanden for Den Europæiske Kommission, Frans Timmermans, torsdag formiddag var det første store navn på scenen i forbindelse med VL Døgnet 2018. Sammen med direktøren for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde, stillede han skarpt på Europas økonomi og spørgsmålet om, hvad vi skal gøre for at forblive en magtfaktor i fremtiden. ”Der er kun to typer medlemslande: små medlemslande og meget små medlemslande,” konstaterede Frans Timmermans indledningsvist for at bygge op til sin overordnede pointe om, at det er svært for EU at løse tidens store udfordringer såsom klimakrisen og handelskrigen, hvis landene ikke står tæt sammen.
Jyllands-Posten, s. 11 (08.06.2018)

Interne anliggender

Italiens nye regering kan blive EUs største mareridt
Weekendavisen skriver, at den nye populistiske regering i Italien kan blive Europas værste mareridt. Men et mareridt, som EU delvis selv har skabt. Nu handler det om at spille kortene med omtanke for ikke at gøre det hele værre set fra et europæisk synspunkt, mener den italienske analytiker, Wolfango Piccoli. Han forudser, at den nye regering sandsynligvis vil plukke de lavthængende frugter og lade de tunge opgaver ligge ligesom alle deres forgængere, hvorefter regeringspartnerne vil udnytte populariteten til at gå til valg igen, hver for sig, sandsynligvis allerede næste forår, hvis meningsmålingerne er gunstige. Og så finder Lega måske sammen med Berlusconi igen.
Weekendavisen, s. 9 (08.06.2018)

Landbrug

EU skærper landmænds adgang til at bruge antibiotika
Altinget beretter, at flere europæiske politikere jubler, efter der nu ser ud til at være enighed med Ministerrådet om at skærpe kravene til, hvordan landmænd må anvende antibiotika til deres dyr. Baggrunden er, at stadig flere bakterier bliver resistente over for de antibiotika, vi har i dag, og et højt forbrug i landbruget kan bidrage til øget resistens. Et ofte anvendt skøn lyder, at multiresistente bakterier hvert år dræber 25.000 mennesker i EU og årligt er skyld i 700.000 dødsfald på verdensplan. EU lægger op til, at de samme standarder for brug af antibiotika også skal gælde for importerede fødevarer. Det betyder eksempelvis, at EU-forbuddet mod at bruge antibiotika som vækstfremmer i husdyrproduktionen også kommer til at omfatte EU's handelspartnere.
Altinget (08.06.2018)

Migration

Tysk ekspert advarer Danmark mod nye alliancer
Politiken skriver, at En ny alliance om asylpolitik mellem Danmark, Østrig og formentlig andre lande fra den nordlige del af Europa kan blive en bombe under EU-systemet. Især hvis planerne styres af højrenationale partier, der enten sidder i regering eller er støttepartier. Det mener en af Europas førende eksperter i højreradikale strømninger, den tyske dr. og professor Hajo Funke. ”Det er allerede en de facto-alliance mellem Danmark og Østrig om asylpolitik. En alliance, som andre EU-lande som Ungarn og Polen vil bakke op. Det er bekymrende,” siger Hajo Funke. Hvis EU skal holde sammen, er det nødvendigt at få gang i Sydeuropa og at finde en fælles ”pragmatisk og fornuftig flygtningepolitik”, mener professoren.
Politiken, s. 7 (08.06.2018)