Fredag den 9. august

Dagens EU-tophistorie

Udenrigspolitik: Kinas ambassadør i Danmark antyder militær indgriben i Hong Kong
Information skriver, at avisen i løbet af ugen har beskrevet, hvordan det efter gentagne forsøg ikke har været muligt, at få et interview om situationen i Hong Kong med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) eller udenrigsordfører fra Socialdemokratiet Annette Lind. Ifølge tidligere Venstre-minister Søren Pind og Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er det symptomatisk, at skiftende danske regeringer ikke udtaler sig om sager, hvor der er blevet rettet kritik mod Kina. De tør simpelthen ikke, lyder analysen fra Espersen, blandt andet fordi vi har stærke handelsinteresser i landet. Ligeledes har det været svært at få øje på udtalelser fra andre europæiske regeringsledere, hvilket er blevet bemærket blandt demonstranterne i Hong Kong. Men handelsinteresser er en dårlig undskyldning, mener Bonnie Leung, hun er en af hovedarrangørerne bag demonstrationerne og næstformand i organisationen CHRF, der i årevis har stået bag prodemokratiske demonstrationer i Hongkong. ”Jeg forstår virkelig godt, hvorfor lande som Danmark værner om deres handelsinteresser og derfor er bange for at kritisere Kina. Men samtidig mener jeg, at det er en uklog strategi. Det er på tide, at lande som Danmark prioriterer kampen for menneskerettigheder over fri handel,” siger hun.
Politikens asienkorrespondent, Claus Blok Thomsen skriver i sin analyse af situationen i Hong Kong, blandt andet: ”Uroen i Hong Kong har skabt så meget opmærksomhed, at den kinesiske ambassade i Danmark nu føler behov for at blande sig direkte i den offentlige debat. I et debatindlæg i Politiken i dag antyder Kinas ambassadør i Danmark, Feng Tie, muligheden for en militær intervention i Hong Kong.”
Andreas Bøje Forsby, der er Kinaforsker ved Nordisk Institut for Asien Studier (NIAS), mener, det hører til sjældenhederne, at en kinesisk ambassadør indrykker et debatindlæg i en dansk avis. ”Det er et udtryk for, at Beijing anser situationen i Hong Kong for at være gravalvorlig og derfor har en interesse i at påvirke danske politikere,” siger han. I indlægget understreger ambassadøren, at Kina fuldt ud støtter politiet og den lokale regering i Hongkong, og at Kina har vidtgående beføjelser og den fornødne styrke til om nødvendigt at gribe resolut ind over for alle former for uroligheder.
Andreas Bøje Forsby tager det for givet, at ambassadørens indlæg har været rundt om Beijing, og at det derfor kan læses som en trussel om en militær intervention, hvis situationen bliver ved med at eskalere. Kjeld Erik Brødsgaard, der er professor i kinesiske samfundsforhold på Copenhagen Business School, vurderer ikke, at debatindlægget skal opfattes som et budskab om, at en militær intervention er umiddelbart forestående. ”Så ville ambassadøren have udtrykt sig anderledes. Men det er en advarsel om, at den kinesiske regering føler, at den på lovlig grund kan gribe ind, hvis den finder det nødvendigt,” siger han. Kjeld Erik Brødsgaard mener, at ambassadørens debatindlæg først og fremmest er et forsøg på at forbedre Kinas image.
Kilder: Politiken, s. 2; Information, s. 10-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Danmark står i et udenrigspolitisk dilemma
I Jyllands-Posten skriver international korrespondent, Jette Elbæk Maressa, i sin analyse af den højspændte situation i Hormuzstrædet: ”Når briterne og amerikanerne kalder, siger Danmark traditionelt ja. Denne gang kom briterne angiveligt først. Regeringen var hurtigt ude med en tilkendegivelse om, at briterne kunne regne med Danmark: Det danske søværn er stærkt og har meget at byde på. Vi er i verdensklasse, når det handler om at bidrage til den her type missioner, men vi har ikke lagt os fast på, hvordan vi eventuelt vil skulle bidrage, lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen den 26. juli, to dage efter at Boris Johnson satte sig i stolen som Storbritanniens premierminister. […] I striden mellem EU og USA om atomaftalen med Iran skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan en tilslutning til USA kan udlægges. En europæisk mission vil være en del nemmere at forsvare og forklare, og Danmark mødte da også op, da der for nylig var indkaldt til styrkegenerings-konference i Bahrain. […] Meget vand er løbet gennem Hormuzstrædet, siden regeringen gik ud med de positive tilkendegivelser. Tyskland vil ikke være med, Storbritannien har ændret kurs og vil gerne gå med USA, Frankrig stejler. Det noget fragmenterede billede af flådemissionen illustrerer med al tydelighed de dilemmaer, som Danmark kommer til at stå med, når veletablerede samarbejde relationer smuldrer. Et lille land som Danmark er (igen) klemt mellem stormagterne og skal beslutte, om antennerne skal rettes mod Washington, London, Paris eller Berlin. Som professor Mikkel Vedby Rasmussen har konstateret, så har regeringen nok fortrudt, at den meldte så håndfast ud. […] Verden er, som Vedby Rasmussen også har udtrykt det, mere indviklet efter Brexit. Forestiller man sig den omvendte situation, at Danmark læner sig op ad Berlin og Paris og siger nej, vil prisen være et brud med de to alliancepartnere, som har udgjort hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik. Spillet om missionen i Hormuzstrædet er en illustration af, ikke alene hvor indviklet, men også hvor vanskeligt det er for et lille land at agere, når den internationale orden, som Danmark har nydt godt af siden Anden Verdenskrig, udviskes.”
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Misha Zand, BA i persiske studier, M.A. i tværkulturelle studier (KU) og analytiker ved Iran Market Consulting, blandt andet: ”Mens den britiskledede operation virker begravet, og resten af Europa virker ret kolde over for idéen om at sende militærgrej til Irans baghave i deeskaleringens ironiske navn, står Danmark i en særligt prekær position. Det er nemlig nemt for England at følge USA i endnu en ødelæggelsesaffære i Mellemøsten. For Boris Johnson trækker sit land ud af EU om et par måneder og er i fuld gang med at pleje bilaterale forbindelser uden at tage hensyn til resten af Europa. Nu står Danmark over for et valg mellem Trump og Johnson på den ene side og resten af EU på den anden side.
Med Trumps besøg i København om mindre end en måned, skal Jeppe Kofod & Co. finde en elegant mellemvej, hvor danske interesser i USA bliver bevaret og endda styrket - uden at Danmark går forrest sammen med Trump, Boris og Netanyahu i endnu en meningsløs krig. Hvad gør Kofod? Vælger han dem eller os? Dansk deltagelse i en potentiel krig kan sagtens undgås. For når Danmark først bliver involveret i en maritim operation, bliver det svært at trække vores indsats ud igen, når konflikten eskalerer. Så spørgsmålet er nu, om udenrigsministeren kan takke nej til endnu et endeløst eventyr. […] Den nuværende konflikt i Den Persiske Golf kan sagtens løses diplomatisk. Det er i hvert fald EUs linje. Iran er ikke Nordkorea. Hvis Trump overhovedet er interesseret i genforhandling af atomaftalen, som naturligvis bliver en langhåret proces, bør USA løsne grebet og ophæve sanktionerne i en periode, så en dialog kan opstå.”
Kilder: Berlingske, s. 28-29; Jyllands-Postens, s. 16

Handel: Johnson vil søge tilbage til fordums storhed
I Weekendenavisen spørger journalist Mette Rodgers: ”Boris Johnson vil genrejse nationen ved at søge tilbage til fordums storhed, dengang Storbritannien var Global Britain. Men kan frihandelsaftaler med Anglosfæren kompensere for tab på briternes største marked: EU?” Storbritanniens premierminister Boris Johnson, har tidligere sagt, at: ”Et Globalt Storbritannien er det helt rigtige for os; det er helt på linje med denne nations historie og instinkter.” Ordene faldt tidligere på året ved præsentationen af rapporten ”Global Britain: A Twenty-First Century Vision udgivet af The Henry Jackson Society.” Det er især inden for handelsområdet, at idéen har vundet frem i løbet af de seneste tre års Brexit-debat, blandt andet i form af Brexit-tilhængernes krav om, at briterne skal kunne indgå egne, nye frihandelsaftaler med blandt andet de tidligere kolonier rundt om i verden, hvorfor afskeden med EU da også må involvere et brud med EUs indre marked og toldunion. Ifølge Sam Lowe, ekspert i international handel ved tænketanken Centre for European Reform, er de konservative politikere blevet besatte af idéen om at kunne føre en selvstændig handelspolitik. ”Set fra et økonomisk perspektiv er der ingen beviser for, at disse nye frihandelsaftaler vil dække det økonomiske tab ved Brexit,” mener han.
”En del af rationalet bag idéen om et Globalt Storbritannien er EUs påståede manglende evne til at tilpasse sig de strukturelle ændringer i den globale økonomi. Argumentet er, at Storbritannien må frigøre sig og sikre sig en fordel i forhold til andre europæiske lande ved at føre sin egen politik, som gør det muligt at indrette sig efter, hvor den økonomiske vækst er i fremtiden,” fortæller Richard Whitman, analytiker ved tænketanken Chatham House og professor ved University of Kent. Han mener dog, at briterne får det svært på egen hånd. Den konservative ærke-Brexit-tilhænger John Redwood mener derimod, at den øgede fleksibilitet, som følger med tilværelsen uden for EU, vil få essentiel betydning. ”Sandheden er, at det netop er, fordi vi er medlem af EU, at vi i dag ikke har en frihandelsaftale med USA eller Kina. Der er så mange forskellige synspunkter i EU og så mange interesser, hvert enkelt EU-land ønsker at beskytte, at EU aldrig har været i stand til at nå frem til en fælles position, der var spiselig for USA, Kina eller andre store lande i verden. Når Storbritannien derimod kun skal gøre sig selv tilfreds, vil vi hurtigt kunne indgå en aftale,” sagde han for nylig på et møde i Londons Foreign Press Association.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Ylva Johansson kandidat til EU-Kommissionen
Berlingske og Børsen skriver begge, at Ylva Johansson (S), Sveriges arbejdsmarkedsminister, i går blev nomineret til posten som ny EU-kommissær af Sveriges statsminister, Stefan Löfven.
Sverige har altid haft kvindelige EU-kommissærer og forud for valget til EU-Parlamentet i foråret foreslog Socialdemokraterna, at alle lande skulle stille med både en mandlig og en kvindelig kandidat. Dette er også blevet foreslået af Ursula von der Leyen.
Kilder: Berlingske, s. 18; Børsen, s. 18

Handel: Trump fortjener støtte i handelskrigen mod Kina
Berlingske skriver i dagens leder, blandt andet: ”Præsident Trump har, i frustration over manglende fremskridt i handelsforhandlingerne med Kina, bebudet en ti procent told på import fra Kina til en værdi af 300 milliarder dollars. Kina svarede igen med en devaluering af den kinesiske yuan. Begge dele varsler ilde for verdenshandlen og den økonomiske vækst. Det er let at fordømme Trumps merkantilistiske tilgang til handlen med omverdenen, hvor eksport er godt, mens import er skidt. Den tilgang er imod al økonomisk fornuft. Det var dumt at trække USA ud af Trans-Pacific Partnership-aftalen, og det er dumt at true med handelskrig mod Mexico, Canada og Europa. Trumps forestilling om, at underskud på betalings- og handelsbalance kan løses via handelskrige, er forkert. USAs underskud på handels- og betalingsbalance er ikke nødvendigvis et problem og er i sidste ende forårsaget af den negative nettoopsparing både i den private og offentlige sektor i USA.
Med Kina forholder det sig anderledes. Kina blev for knap 20 år siden medlem af verdenshandelsorganisationen WTO. Det har Kina haft meget stor gavn af. Kinas indtræden i verdenshandelssystemet er en vigtig årsag til den betydelige og fattigdomsdræbende økonomiske vækst, Kina har oplevet. Kina har ikke gjort gengæld ved at optræde som fair deltager i verdenshandlen. Kina har krænket alle regler med tekniske handelshindringer med urimelige og ulovlige krav til udenlandske virksomheder, der vil etablere sig i Kina, med tyveri af intellektuelle rettigheder og med et retsvæsen, der er biased mod udenlandske virksomheder. […] Der er al mulig grund til at sætte hårdt mod hårdt i forhold til de kinesiske handelsbøller. Man kan diskutere Trumps motiver og metoder, men han har fat i noget rigtigt, når han skruer bissen på mod Kina. Man kan beklage, at Trump ikke indledte sin kampagne med at lave en alliance med EU og andre civiliserede handelsnationer. Men nu er vi her, og EU bør overveje, hvordan man bedst kan støtte USA i at få Kina til at opføre sig ordentligt. Hidtil har EU været lunken og udvist for stor ydmyghed over for Kina. EU må se bort fra modviljen mod Trump og fokusere på substansen.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Klima: Opråb fra FN: Stop med at udpine klodens jord
Berlingske skriver, at FN nu advarer om, at verden aldrig kommer helskindet i klimamål uden at bruge klodens landjord på en langt mere bæredygtig måde end i dag. Det fremgår af en spritny og omfattende rapport om klimaforandringer og global jordforvaltning fra FN-klimapanelet IPCC - den første fuldt dækkende analyse af det samlede land- og klimasystem. Ifølge rapporten har klodens i dag cirka 7,7 milliarder mennesker en direkte påvirkning af hele 70 procent af Jordens isfri landmasser. Det sker i kraft af vores landbrug, skovdrift og andre former for jordbrug, der i voksende grad lægger pres på naturen og dens evne til at opretholde et rigt og varieret dyre og planteliv og samtidig optage og lagre de massivt stigende mængder CO2, som vi udsender fra fabrikker, køretøjer og kraftværker. Aktuelt udgør udledningerne af drivhusgasser fra marker, jord og skove omkring 23 procent af samtlige menneskeskabte emissioner på kloden, fastslår IPCC. ”Det ligner den perfekte storm - eller en ondsindet cocktail, om du vil,” siger Danmarks nok fremmeste ekspert i jord og klima, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet som har gransket rapporten nøje for Europa-Kommissionen og er efter gennemlæsningen ikke just optimistisk. Landbrug & Fødevarer meldte tidligere på året ud, at hele det danske fødevareerhverv samlet set skal være klimaneutralt i 2050. Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S), ønsker en omstilling af landbruget. ”Vi kan ikke bare fortsætte ned ad den samme vej. Landbruget og fødevaresektoren er nødt til at omstille sig til en mere klimavenlig produktion, og det er derfor positivt, at erhvervet selv har udmeldt meget ambitiøse klimamålsætninger,” lyder det fra ministeren.
Kilde: Berlingske, s. 16-17

Migration: 121 migranter søger EU-havn
B.T. skriver, at 121 migranter på et redningsfartøj i Middelhavet øjeblikkeligt bør have tilladelse til at gå fra borde i et EU-land. Det mener Maria Serrano, som er researcher i migration hos Amnesty International. ”Efter en uge på havet i ulidelig hede bør de kvinder, mænd og børn, som satte deres liv på spil for at undslippe krænkelser af menneskerettighederne i Libyen, øjeblikkeligt have tilladelse til at komme i land i Malta eller i Italien,” siger hun. Det spanske humanitære skib Open Arms er blevet afvist af både italienske, maltetiske og spanske myndigheder.
Kilde: B.T., 7

Migration: Regeringen indleder jagten på asylcentre uden for Europa
Altinget skriver, at regeringen vil nu undersøge mulighederne for i fremtiden at sende spontane asylansøgere, der kommer til Danmark og beder om asyl, til et modtagecenter uden for Europa, hvor de vil få deres sag behandlet. Det bekræfter udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der i en mail til Altinget skriver, at regeringen i første omgang vil tage sagen op med ligesindede lande, der ønsker det samme. "Regeringen ser frem til at drøfte med andre lande, herunder EU-lande og mulige værtslande, hvordan et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa kan oprettes og drives inden for rammerne af vores internationale forpligtigelser," lyder det.
Kilde: Altinget