Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. december 2016Repræsentationen i Danmark

Fredag den 9. december

EU i dagens aviser

Fredagens tophistorier

Indre anliggender: Danmark og Europol

Berlingske skriver, at EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til en dansk særaftale om Europol, der vil gøre det muligt for Danmark at bevare tilknytningen til det fælles politisamarbejde. Lars Løkke Rasmussen (V) kalder aftalen for tilfredsstillende for politiet på kort sigt, og han anbefaler, at Folketinget takker ja. Lars Løkke vil dog ikke udelukke, at en ny folkeafstemning vil blive nødvendig i løbet af få år. Jyllands-Posten skriver, at særaftalen er betinget af, at Danmark bliver ved med at være medlem af Schengen-samarbejdet. Det betyder, at Dansk Folkeparti vil være tvunget til at acceptere, at det ikke er muligt at indføre permanent grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil ikke sige, om partiet støtter den foreslåede aftale. Politiken understreger, at det slet ikke er sikkert, at aftalen bliver til noget. Det skyldes dels, at de forestående forhandlinger om Storbritanniens EU-exit har skabt en betændt politisk situation, og dels at det retsgrundlag, som Kommissionen har valgt at bygge Danmarks særaftale på, bliver forældet 1. maj næste år. Planen for at holde Danmark tilknyttet til Europol bliver dermed en kamp mod uret. Avisen fortæller desuden, at det tyder på, at et flertal af Folketinget vil ende med at sige ja til aftalen. Ifølge Kristeligt Dagblad forudser Rigspolitiet i en vurdering, at det er et spørgsmål om tid, før særaftalen vil begrænse det danske politis muligheder for at bekæmpe international kriminalitet.

Kilder: Berlingske, s. 1, s. 5 og s. 9; Jyllands-Posten, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 2 og s. 9; Børsen, s. 24; Weekendavisen, s. 2; BT, s. 14; Metroxpress København, s. 18

Migration: DF-politiker foreslår at skyde mod flygtninge i Middelhavet

I går foreslog Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, at man skyder mod både med flygtninge- og migranter i Middelhavet. Ifølge Berlingske har han dog efterfølgende understreget, at han blot talte om varselsskud og ikke skud direkte mod bådene. Avisen finder dog ikke, at der er den store opbakning til denne fremgangsmåde. Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved den svenske tænketank Raoul Wallenberg Institute, påpeger, at det vil være i strid med EU’s asylregler at tvinge både til at vende om i åbent hav. Ekstra Bladet skriver, at Kristensen Berth har fået en ”huskekage” af DF-formand Kristian Thulesen Dahl for sine udtalelser. ”Der skal ikke skydes på migranter i Middelhavet,” fastslog formanden. Avisen fortæller også, at Kristensen Berth er havnet i en såkaldt ”shitstorm”, og mange af hans politikerkollegaer har stærkt kritiseret tanken om at skyde mod flygtninge. Ekstra Bladet skriver desuden, at der allerede bliver skudt mod bådflygtninge i Middelhavet. Det fremgår af en række afrapporteringer fra Frontex. En lang række medlemmer af Europa-Parlamentet kræver nu, at Frontex kommer med en forklaring. Også Politiken skriver, at kystvagtskibe jævnligt benytter magt i form af varselsskud og i sjældne tilfælde skud direkte mod både. Avisen mener desuden, at sagen er vigtig, fordi den illustrerer det retoriske dæmningsbrud, der finder sted mange steder i den politiske verden. Til Kristeligt Dagblad siger historiker Uffe Østergaard, at grænser logisk set indebærer en vilje til at anvende magt for at forsvare dem.

Kilder: Berlingske, s. 23; Ekstra Bladet, s. 16, s. 20 og s. 21; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 1 og s. 12; Metroxpress København, s. 22

Andre historier: Prioriterede emner

Den digitale dagsorden: Uret tikker for aftale om at afskaffe gebyr på roaming
Torsdag lagde EU’s kommissær for det indre marked, Andrus Ansip, pres på medlemslandene for at få dem til at stemme for en afskaffelse af roaminggebyret ved besøg i andre europæiske lande, skriver Berlingske. EU Parlamentet så gerne, at man valgte en maksimumpris på fire euro per gigabyte data, og at denne skulle falde mod en euro i 2020. Et flertal af medlemslandenes ministre på området mener, at beløbet skal være højere. Kommissionen foreslår et kompromis, der gør teleselskabernes interne afregningspriser til en afgørende faktor i fastsættelse af priser.

Kilde: Berlingske, Business, s. 13

Migration: Drop flygtningeaftalen med Tyrkiet

Til BT siger Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, at EU har udliciteret sin flygtningepolitik til Tyrkiet, hvilket har gjort unionen handlingslammet. Han mener, EU bør suspendere aftalen med Tyrkiet og i stedet lave en fælles flygtninge- og asylpolitik. Ifølge Nordqvist har aftalen blot ”symptombehandlet” og ikke gjort det store ved den globale flygtningeudfordring.

Kilder: BT, s. 21

Migration: Strammere EU-regler for visumfri adgang

EU-Kommissionen vil snart kunne suspendere visumaftaler midlertidigt i op til ni måneder, hvis et eller flere EU-lande ser tegn på misbrug af den nemme adgang til Europa. I begyndelsen af 2015 oplevede bl.a. Tyskland og Østrig f.eks. at et stort antal kosovoere pludselig strømmede til Europa efter rygter om, at det var muligt at få opholdstilladelse, og pga. Schengen-samarbejdet havde de to lande ingen mulighed for at gøre noget. Den nye ”nødbremse” kommer til at gælde for alle EU’s nuværende visumaftaler med tredjelande – der er omkring 60 – og alle fremtidige aftaler. Metroxpress skriver, at nødbremsen har gjort det muligt at tildele visumfrihed til Ukraine og Georgien.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Metroxpress København, s. 20

Migration: Asylansøgere skal retur, siger EU

Ekstra Bladet skriver i en notits, at EU-Kommissionen foreslår, at medlemslandene fra 15. marts næste år skal have mulighed for gradvist at sende asylansøgere tilbage til Grækenland, hvis de er kommet den vej ind i Europa.

Kilder: Ekstra Bladet, s. 12; Berlingske, s. 12

Migration: En lang kø i Afrika

Regeringens forslag om at oprette asylansøgningskontorer uden for Europa er i høj grad symbolpolitik, skriver Klaus Rothstein i Weekendavisen. Han påpeger, at landene, der vil være relevante kandidater til disse kontorer, alle kæmper med store flygtningeproblemer selv, og at EU vil få store økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige problemer med at fuldføre forslaget. Samtidig vil menneskesmuglere stadig kunne fortsætte deres aktiviteter og i stedet nu blot transportere folk til et afrikansk land i stedet for Europa.

Kilde: Weekendavisen, s. 7

Migration: Endelig et lyspunkt

Det slovakiske formandskab for EU har skubbet unionen, skriver Weekendavisen i en ledende artikel. Tidligere har spørgsmålet om at fordele flygtninge været meget kontroversielt og er blevet mødt med megen modstand, men det slovakiske formandskab har foreslået, at medlemsstaterne kan hjælpe på andre måder, eksempelvis gennem øget grænsebevogtning. Næste år overtager Malta formandsskabet, og man har meldt ud, at man vil arbejde videre med forslaget. Dermed kan problemet muligvis samle unionen i stedet for at splitte den.

Kilde: Weekendavisen, s. 14

Andre historier

Arbejdsmarkedspolitik: Østeuropa bremser værn mod social dumping
Østeuropæiske arbejdere er blevet kritiseret for at trykke lønnen ned i de lande, som de arbejder i, skriver Politiken. I et forsøg på at komme problemet til livs, har EU-Kommissionen derfor fremsat et forslag om, at arbejdere der udfører det samme arbejde på samme arbejdsplads skal betales ens. Forslaget blev fremsat i marts, men er endnu ikke blevet vedtaget, fordi det møder modstand i østeuropæiske lande, forklarer Margrethe Vestager. Rumæniens arbejdsminister, Oana Popescu, mener, at aftalen er uforenelig med det indre marked, og at lønforskellene udgør en helt legitim konkurrencefordel.

Kilde: Politiken, s. 11

Handel: Kina begrænser overførsler
EU's handelskammer i Beijing, Kina kritiserer landet for at have lagt begrænsninger på forskellige former for pengeoverførsler ud af Kina, skriver Politiken. Grundet begrænsningerne har flere virksomheder oplevet ikke at kunne sende udbytter ud af landet. "Retningslinjerne for overførsler af kapital er ikke ordentligt offentliggjort," siger lederen af EU-handelskammeret, Jörg Wuttke. Han påpeger, at dette er undergraverende for forretningsgangene i de europæiske virksomheder. Kina har indført begrænsningerne, efter der i år er sendt så mange penge ud af landet, at den kinesiske valuta er faldet i værdi.

Kilde: Politiken, s. 12

Institutionelle anliggender: Vi bliver nødt til at få et følelsesmæssigt forhold til det at være europæer
MEP Morten Løkkegaard (V) kritiserer en række politikere for ikke at tage ansvar for at bakke EU op, skriver Berlingske. Han påpeger, at selvom der er en række udfordringer, som EU ikke har haft held med at løse, har de danske politikere haft en for negativ tilgang til EU i debatter. "Det er i sig selv en falliterklæring, at man som folkevalgt ikke vil gå ud og tage debatten, fordi det er for indviklet og for langt væk," siger han med henvisning til debatten inden sidste års folkeafstemning, hvor han mener, at få politikere turde tage EU i forsvar.

Kilde: Berlingske, s. 10

Institutionelle anliggender: Brexit
Information skriver, at den walisiske statsadvokat torsdag fremsatte et krav i den britiske højesteret om at Wales' selvstyreregering får mulighed for at stemme om den britiske udmelding af EU. Tidligere på ugen fremsatte både Skotland og Nordirland tilsvarende krav. Ifølge landets førsteminister, Carwyn Jones, vil det walisiske parlament sandsynligvis stemme ja og dermed følge den walisiske befolkning, men han påpeger, at det er et så vigtigt spørgsmål, at selvstyreregeringerne har krav på at blive hørt. Kristeligt Dagblad skriver, at den britiske premierminister, Theresa May, fortsat er meget tilbageholdende med at give konkrete svar på, hvordan Storbritanniens udmeldelse fra EU skal foregå. Tidligere på ugen godkendte det britiske parlament en tidsplan, der betyder, at Storbritannien senest i slutningen af marts skal aktivere artikel 50 af Lissabon-traktaten, og torsdag sluttede en høring i den britiske højesteret omhandlende regeringens ret til at aktivere artikel 50. Ifølge Berlingske siger den berømte britiske historiker Niall Ferguson, at han støtter den britiske udmeldelse af EU. Op til folkeafstemningen var han ellers en af de skarpeste kritikere af at forlade unionen. Han siger, at EU generelt har ført en fejlslagen politik på mange områder, og påpeger, at den politiske elite ikke har brugt nok tid blandt befolkningen.

Kilder: Information, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 9; Berlingske, s. 11

Interne anliggender: Mateo Renzi og den italienske folkeafstemning
Ved den seneste folkeafstemning I Italien skulle landets borgere tage stilling til, om der skulle foretages ændringer af landets tokammersystem, skriver Weekendavisen. Ændringen ville indebære, at parlamentets overhus, senatet, fik begrænset sin magt gennem en beskæring af medlemsantal og institutionelle kompetencer. Italiens nu-afgående regeringsleder, Mateo Renzi, forventede at vinde, men måtte se sig slået. 60% af de 70% af befolkningen, som deltog i folkeafstemningen, stemte imod reformerne. Renzi må derfor sande, at til trods for at hans parti fik 40% af stemmerne ved seneste EU-valg, så har partiet og partilederen ikke kunne indfri på deres løfter.

Kilde: Weekendavisen, s. 9

Interne anliggender: Ny præsident i Østrig
Præsidentvalget i Østrig var et langtrukkent mareridt, skriver Georg Metz i en klumme i Information. Han mener, at populismens fremgang i mange europæiske lande et kort øjeblik blev viftet bort med Van der Bellens sejr. Alligevel stemte 47 % af de østrigske vælgere for Norbert Hofer. Metz drager paralleller til Danmark, hvor Søren Espersen (DF) har udtalt, at han kræver Danmark ud af EU ud fra en forventning om en gunstig brexit aftale i Storbritannien. Weekendavisen skriver, at valget af Van der markerer, at den yderste højrefløj ikke automatisk vil overtage magten i Europa. Ifølge Østrigs tidligere EU-kommissær Franz Fischler betyder valget, at det kan svare sig at "kæmpe for frihed, for tolerance og for oplysning." Han påpeger dog, at Europa fortsat skal kæmpe mod de udfordringer som blandt andet globaliseringen fører med sig. Historieprofessor Lothar Höbelt fortæller, at Østrig har været kendt for at følge Tysklands eksempel i EU siden landet optagelse i 1995, men at landet er begyndt at spille en større rolle i EU.

Kilder: Information, s. 20; Weekendavisen, s. 13

Sikkerkedspolitik: EU-fond får mulighed for at investere i militære projekter

EU's finansministre åbner nu op for, at unionens forsvarsindustri kan kan få del i milliardinvesteringer fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), skriver Børsen. Sidste år blev der uddelt midler for 576 mia. kr. via EIB. Hos danske Terma vækker beslutningen glæde. "Det giver mulighed for mere forretning, det sætter gang i hjulene. Det er der ingen tvivl om," siger Per Thiesen, koncerndirektør i Terma, der bl.a. leverer produkter til rumfart, forsvar og luftfartsområdet. Også Dansk Industri er positiv over for, at der nu opnås støtte til projekter af militær karakter. "Vi fjerner den begrænsning, der har været, så EIB nu selv kan vælge, hvilke projekter de vil gå ind i også inden for sikkerheds- og forsvarsområdet. Det er, fordi det også er en væsentlig industri i Europa," siger finansminister Kristian Jensen (V) til Børsen. Enhedslistens europaparlamentariker Rina Ronja Kari mener til gengæld, at beslutningen er "en rigtig dårlig idé". Børsen skriver i en analyse, at EU med beslutningen tilsyneladende flytter fokus fra grønne ambitioner til fordel for investeringer i forsvarsindustrien.

Kilde: Børsen, s. 24 og s. 25

Detaljer

Publikationsdato
9. december 2016
Forfatter
Repræsentationen i Danmark