Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. januar 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 15. januar

Weekenden og mandagens EU-tophistorier

Løsning på grænseproblemet er, at Irland forlader EU
Både Information lørdag og Kristeligt Dagblad mandag bringer en artikel om David Trimble, tidligere nordirsk førsteminister og en af arkitekterne bag Langfredagsfredsaftalen i 1998, der afsluttede tre årtiers borgerkrig, og hans syn på Brexit og den nuværende politiske situation i Nordirland. David Trimble mener ikke, at Brexit og problemet med den nye EU-grænse mellem Irland og Nordirland vil true freden i Nordirland. ”For os i Nordirland er det kun omkring fem til otte procent af vores output, der går over den grænse, så det er ikke særlig vigtigt,” udtalte han torsdag, da han talte til medlemmer af Londons Foreign Press Association. Det skriver Information lørdag. Politiken søndag skriver, at Nigel Farage, tidligere leder af det EU-fjendtlige nationalistparti UK Independence Party, Ukip, ønsker en ny folkeafstemning, for at stoppe uklarhed om Brexit. Han sagde i fredags til BBC: ”Selvfølgelig ønsker jeg ikke en ny folkeafstemning. Vi vandt en, og dermed burde det været slut. Men jeg har ikke tillid til vores politikere.” Storbritanniens mest prominente borgerlige debattører, Peter Hitchens, frygter, at Brexit bliver en fiasko og mener, at Europa lever i kristendommens efterglød, og at løbet er kørt for et kontinent, der har mistet sit moralske fundament. Det skriver Berlingske mandag. Jyllands-Posten søndag skriver, at aldrig før har så mange briter søgt om at få statsborgerskab hos deres franske naboer i syd og fået det. Det viser tal fra Frankrigs indenrigsministerium. Det sker i kølvandet på Brexit.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Information, lørdag, s. 11; Politiken, søndag, s. 11; Berlingske, mandag, s. 14; Jyllands-Posten, søndag, s. 15

Gennembrud uden nybrud i de tyske regeringsforhandlinger
Flere af weekendens aviser skriver om genoptagelsen af den store regeringskoalition i Tyskland. Politiken lørdag skriver, at Angela Merkel i går, 110 dage efter det tyske valg, endelig kunne præsentere noget, der ligner grundlaget for en ny regering. Jyllands-Posten, lørdag skriver, at forhandlingerne er endt i et handlingskatalog på 28 sider, med en indledning, der hedder: ”Vi ønsker at danne en stabil og handlingsduelig regering.” Berlingske, lørdag skriver, at parterne har forhandlet benhårdt om stridspunkter som pension, sundhedsreformer, sygesikring, Europa og ikke mindst udlændinge. Ifølge 31-årige Lajos Pistorius, et af de mange SPD-medlemmer, skulle de tyske socialdemokrater holde sig langt væk fra regeringsforhandlinger med forbundskansler Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU og dets søsterparti CSU. Det skriver Kristeligt Dagblad, lørdag. Hen mener i stedet, at SDP bør gå i opposition, sådan som partiformand Schulz bebudede efter partiets katastrofale valg i september. I en analyse i Information, lørdag skrives der, at Merkel og Schulz bekender sig i det foreløbige udspil til et tysk regeringsgrundlag entydigt til Europa. Men med et væld af små lappeløsninger vil forhandlingsresultatet blive tolket mere som defensiv fejhed end ansvarsbevidst kompromis. I et debatindlæg i Politiken, søndag med overskriften ”Was ist eigentlich los in Deutschland?”, kritiseres Tyskland for, at tysk effektivitet er blevet en vits. Der skrives: ”Fremad går det, men langsomt, langsomt. Så langsomt, at bemærkningen 'hvis du vil opleve tysk effektivitet, så tag til Schweiz' for længst er blevet mere slidt end U-bahn-nettet i Berlin, hvilket i sandhed vil sige noget.” Debatten afsluttes med følgende:”Hænderne skal i aktion, mutti-kosten skal svinges, posten skal ud, nettet skal virke, Tyskland må frem. Ellers kan Merkels berømte 'Wir schaffen das' bekymrende hurtigt blive til 'Wir straffen uns'. Med mangel på fremdrift, forstås.”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 5; Politiken, søndag, s. 7; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, Lørdag, s. 10; Information, lørdag, s. 10-11; Berlingske, lørdag, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Macron demonterer bomben i EU's hjerte
Børsen Mandag skriver, at Emmanuel Macron i sommers gik til valg på et stærkere europæisk samarbejde, og ifølge Thierry Hoppe, chef for handelsafdelingen på den danske ambassade i Paris, har Macron med sin hjemlige reformkurs ændret fortællingen om Frankrig og dermed skabt grobund for, at danske virksomheder kan få gavn af Frankrigs styrkede position i Europa. I en analyse bragt i Børsen mandag, skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, at Macron har gjort Europa til et sikrere sted. Han skriver: ”Emmanuel Macron er i gang med at forvandle fransk økonomi og en fransk samfundsmodel, der bl.a. har sendt mange meget tidligt på høje pensioner. Nu peger bl.a. den tyske cheføkonom Holger Schmieding på Frankrig som "Europas økonomiske kraftværk." Michael Seidenlin, EU-korrespondent i Paris, skriver i en europæisk analyse i Politiken mandag, at Emmanuel Macron kommer på en vanskelig opgave, når han i morgen i Calais møder repræsentanter for de humanitære organisationer, som hjælper de mange migranter, som stadig forsøger at komme til Storbritannien. Mange organisationer mener, at hans udlændingepolitik er den mest barske i årevis.
Kilder: Børsen, Mandag, s. 16, 17; Politiken, Mandag, s. 2;

Institutionelle anliggender: Opklaring præger EU, men mørke skyer truer
Kim Jørgensen, Danmarks ambassadør i EU, skriver i en international debat og analyse i Jyllands-Posten Mandag, at EU fortsat er splittet nord-syd, når det gælder den økonomiske politik, og øst-vest i forhold til håndteringen af migrationskrisen, men at 2017 alligevel ikke blev det kriseår for EU, som mange forudsagde. Han skriver: ”Så i stedet for "Titanic"-lignende forudsigelser om EU-samarbejdets endeligt tales nu om solen, der skinner, og at den gode situation skal bruges til at "tætne taget", så det kan modstå den næste krise. Man skal dog være uforbederlig optimist for at sige, at "solen skinner over EU". Det gør den måske pletvist, men der er fortsat mørke skyer.” Også Jens Christian Grøndahl, forfatter, mener at Europa deler sig – her mellem vest og øst. Han skriver i en kommentar på Altinget søndag: ”På den ene side Tyskland og Frankrig i spidsen for de traditionelt EU-positive lande. På den anden side "Visegradlandene" opkaldt efter den by ved Donau, hvor Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn i 1991 blev enige om at samarbejde, efter at Murens fald havde gjort det muligt for dem at indføre demokrati og tilnærme sig Vesten. […] Ironien bliver ikke mindre af, at Visegradlandene er uforandret glade for at modtage økonomisk støtte fra EU, samtidig med at man med sin nationalchauvinistiske højrekurs forsøger at bakke ud af den demokratiske kontrakt, som er samarbejdets forudsætning.” Både Jyllands-Posten søndag og Information lørdag bringer en artikel om Jens-Peter Bonde og Uffe Østergård. De har stået på hver sin fløj i Europa-debatten - den ene som EU-føderalist og den anden som skarp EU-kritiker. De har skrevet en bog sammen om Europas fremtid, og som indeholder konkrete forslag til reformer af unionen. De mener begge, at EU's største problem lige nu er beslutningskrisen. ”Europa-Parlamentet har alle år gennem finanskrisen haft et massivt flertal for en ekspansiv økonomisk politik, men ministrene har gjort det stik modsatte,” siger Jens-Peter Bonde. Uffe Østergaard mener, at EU er blevet en koalition af nationalstater. ”Det er blevet et mere traditionelt politisk samarbejde, og det betyder, at de store bestemmer. De andre snakker, mens og Merkel og den franske præsident går ud og bestemmer politikken,” siger han.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 18; Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15; Information, lørdag, s. 8-9; Altinget, søndag;

Andre EU-historier
Grundlæggende rettigheder: EU er klar til at vågne op til dåd for forfulgte

Franz-Michael Skjold Mellbin, der leder Danmarks nyligt lancerede indsats for trosfrihed, mener, at overgreb mod religiøst forfulgte i dag er så grove, at EU-landene vil være klar til at samarbejde trods forskellige tilgange til religion. Det siger han i et interview lørdag i Kristeligt Dagblad. I torsdags var EU-repræsentanter, Europa-Kommissionens særlige udsending på området samt aktører fra FN, USA, Canada og Norge samlet i København for at skabe tiltag, der kan styrke den internationale indsats for religionsfrihed. "Det, der gør, at jeg fornemmer, vi har ramt rigtigt med vores indsats, er, at der faktisk er mange EU-lande, som gør noget, for sig selv, men der er ikke så meget sans og samling på, hvordan EU agerer som gruppe, og der sker for lidt. Det tror jeg, der kommer der til at være enighed om, at vi skal gøre noget ved," siger Franz-Michael Skjold Mellbin.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4

Migration: DF afviser at styrke EU´s ydre grænser i budgetstrid
I Børsen kan man i dag læse, at EU-Kommissionen lægger op til at medlemslandene i EU skal betale mere i kontingent, men det er Dansk Folkeparti imod, også selvom nogle af pengene vil gå til at sikre de ydre grænser i EU i det såkaldte grænseagentur Frontex. "Så længe politikken er, som den er, så støtter Dansk Folkeparti ikke flere midler til at styrke EU's ydre grænser," siger partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth. Han mener ikke indsatsen virker. Men det er Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, ikke enig i. "Når han siger, det ikke virker, så er det simpelthen ikke rigtigt. Antallet af druknede og antallet af asylansøgere er faldet, og hvis endemålet er nul akutte asylansøgere, så har det altså lange udsigter, hvis vi nogensinde når dertil," siger han. Som det også fremgår af Børsen, er det ikke kun til styrkelse af grænserne, kontingentet skal gå til, men også til lukning af budgethullet efter Brexit. Plastikskatter, klimaafgifter og kontingent skal dække udgifterne.
Kilde: Børsen, mandag, s. 14.

Interne anliggender: Daxit-valg i 2019 – Spidskandidat vil rense luften
I Ekstra Bladet i dag kan man læse en artikel, hvor Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU lægger op til at danskerne skal spørges til EU-medlemskabet, når de næste år skal stemme til Europa-Parlamentet. ”Vi står nu ved en skillevej, hvor vi på den ene side har Storbritannien, som er ved løsrive sig med Brexit, og på den anden side stærke kræfter internt i EU, der bevæger sig mod Europas forenede stater”, siger Rina Ronja Kari. ”Jeg så gerne en folkeafstemning om Daxit i 2019, og uanset om man er for eller imod EU, så er det altid en god ide at spørge danskerne og få renset luften”, forklarer hun. Som man kan læse af MetroXpress og Jyllands-Posten, søndag, så opstiller Rina Ronja Kari som kandidat til Europa-Parlamentet ved valget næste år.
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 4; MetroXpress, mandag, s. 6.

Sikkerhedspolitik: Trump river ikke atomaftalen med Iran itu. Han udhuler den langsomt.
Information bringer i dag en artikel, som kigger nærmere på det magtspil der kører mellem Iran og USA, og den atomaftale som Barack Obama indgik med landet. Trump har netop skrevet under på aftalen, som skal underskrives hver fjerde måned, men truer med at det er sidste gang, såfremt der ikke sker fundamentale ændringer i aftalen. ”Det er muligt, at Donald Trump kan overtale EU-landene til at stille sig bag hans krav om, at Iran stopper med at udvikle ballistiske missiler”, vurderer antropolog og Iranekspert, Janne Bjerre Christensen – ”Men i så fald bliver det i en separat, ny aftale og ikke i forbindelse med en genforhandling af atomaftalen”.
Kilde: Information, mandag, s. 8-9.

Handel: Forbrugerråd: Farvel til gebyrer kan blive kostbart
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at det nye EU-betalingsdirektiv, der forbyder gebyrer for betalingskort i butikker og på nettet, kan komme til at koste folk penge i sidste ende. Det mener Vang Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk. ”Vi frygter, at forbrugerne vil vælge de internationale kort, hvis de koster det samme. Det betyder, at dankortet står over for en vanskelig tid, der kan underminerer det på lang sigt. Det kan give en ekstra regning til os alle sammen i form af varepriser”, siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4.

Udenrigspolitik: Optræk til tøbrud mellem EU og Tyrkiet
Som det fremgår af Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten i dag, er der kommet mere forsonende ord mellem EU og Tyrkiet. Begge har store økonomiske interesser i at konflikter nedtones. "Jeg ser den franske præsident Macrons udtalelser som trendsættende for det nye forhold. Han understregede under Erdogans besøg, at man godt kan have en dialog om især sikkerhed og handel, selvom der stadig er uafklarede problemer. EU har således en interesse i, at Tyrkiet samarbejder omkring sikkerhed og terrorbekæmpelse, ikke mindst nu hvor vestlige, herunder franske, jihadister i Syrien kan forventes at ville vende tilbage til Europa via Tyrkiet," siger Jakob Lindgaard, der er Tyrkiet-forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Jyllands-Posten, søndag, s. 12.

Retlige anliggender: Forgæves jagt på europæiske SU-snydere
I dagens udgave af Politiken kan man læse, at mange udenlandske studerende optager SU-lån i Danmark, men aldrig betaler dem tilbage. Det er noget som nu skal afprøves ved domstolene, om EU kan hjælpe med at hente pengene hjem. ”Det er hævet over enhver tvivl, at det er uacceptabelt, at der er nogen, der kan komme til Danmark, få skatteyderbetalt SU og et lån af den danske stat og så bare tage til et andet EU-land og lade være med at betale de penge tilbage,” siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Kilde: Politiken, mandag, s. 1, 8.

Landbrug: Landbrugets klimaindsats kan ikke vente – ellers skyder vi os selv i foden
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd, Mads Flarup Christensen, generalsekretær Greenpeace, Bo Øksnebjerg, generalsekretær WWF Verdensnaturfonden og Søren Bojer Nielsen, direktør Danmarks Naturfredningsforening, som kigger nærmere på det danske landbrugs klimagasudslip. De skriver blandt andet:” Dansk landbrug står for godt 21 pct. af det danske klimagasudslip. Dermed kan vi ikke undtage det for EU's klimamålsætninger, som løber frem til 2030. Desværre vil regeringen gøre maksimalt brug af såkaldte fleksibilitetsmekanismer, dels de såkaldte LULUCF-kreditter, som vedrører tidligere års lagring af kulstof i jorden, dels kvoter fra EU's kvotesystem. Smuthuller, som fjerner godt 80 pct. af EU's reduktionskrav. En sådan strategi vil være at skyde sig selv i foden, da man udsætter de reelle reduktioner til efter 2030. Det betyder, at landbruget så kun har 20 år til at komme i mål, da regeringens målsætning om et lavemissionssamfund skal indfries inden 2050. Samtidig ignorerer regeringens tilgang fuldstændig, at reduktioner på den korte bane har en langt større effekt end reduktioner tættere på 2050.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 3.

Institutionelle anliggender: Trusler mod vort demokrati: Centraleuropa og Spanien
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af tidligere udenrigskorrespondent Per Nyholm, hvor han kigger på truslerne mod demokratiet i Europa. Han skriver blandt andet: ” Gør vi nok for at forlænge den europæiske fred, som har stået på siden 1945? Jeg har min tvivl, og hvad den angår, tænker jeg ikke på EU's og Natos professionelle bagtalere. Jeg tænker på de europæiske ledere, herunder vor egen, lidt fantasiløse, åh så danske regering. Jeg tænker især på kommissionsformand Jean-Claude Juncker, som jeg for nylig på tv så i kærlig omfavnelse med Spaniens regeringschef, Mariano Rajoy, under min betragtning en kortsynet, småfascistisk magthaver, der dækker over korrupte partifæller, betjener sig af politiske fanger og krænker ånden i den spanske forfatning. Jeg tænker desuden på regeringerne i Budapest, Warszawa, Prag og Bratislava. Kommissionen i Bruxelles er omsider skredet til en slags handling mod centraleuropæerne, som tror, at de kan tømme EU for penge uden at leve op til EU's etik og principper. De derværende regeringer udgør en trussel mod demokratiet og retsstaten. De bør snarest lægges på is. Styret i Madrid lader man i fred, dikteret af Juncker. Når kommunisterne i Prag, Østberlin, Budapest og Warszawa før 1989 fængslede deres politiske modstandere, fulgte Vestens ramaskrig. I tilfældet Rajoy høres ikke en lyd. Hvorfor? Fordi han er en af vore, endnu et eksempel på, at EU behandler sine medlemmer i øst og vest forskelligt.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Naboskabspolitik: Strid om grænse gennem Adriaterhavet eskalerer
Jyllands-Posten bringer søndag en artikel om øget spænding mellem Slovenien og Kroatien. Stridens kerne er retten til internationalt farvand i Adriaterhavet. ”Der er en farlig undertone i konflikten, som går helt tilbage til Jugoslaviens opløsning. Der er mange uafklarede grænsekonflikter mellem de mange nye stater i regionen, og nationalistiske kredse i alle lande kan bruge dem til at holde liv i gamle fjendebilleder,” siger en vestlig diplomat i Sloveniens hovedstad, Ljubljana.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10.

Institutionelle anliggender: Eurokommunismen er stærkere end nogensinde
Lederen i Politiken skriver søndag, at EU's unge får fri interrail. Han skriver: ”Derfor er det årets foreløbig bedste nyhed fra Bruxelles, at EU i 2018 vil finansiere 20.000 unge europæeres dannelsesrejse med tog igennem 30 lande i Europa.” Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Mikael Jalving, historiker og forfatter, hvor han kigger på Unionens udvikling. Han skriver blandt andet: ”Da Berlinmuren væltede, og Sovjetunionen sank i grus, blev den revolutionære venstrefløj frisat snarere end besejret. Tusindvis af 18-årige kan til sommer rejse rundt i 30 dage med tog i Europa kvit og frit. EU betaler. De 18-årige, der begaves med en interrailbillet, som vi andre i sin tid betalte af egen lomme, skal ud og ”føle Europa”, mener initiativtageren Manfred Weber, der er formand for Europa-Parlamentets største partigruppe, Det Europæiske Folkeparti. EU-Kommissionen er allerede i gang med at finde pengene.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24; Politiken, søndag, s. 1.

Arbejdsmarkedspolitik: Vi skal fuldstændig forkaste den verdensfjerne ide om, at kvalificerede udlændinge er en trussel
I Berlingske kan man søndag læse et debatindlæg af Jacob Holbraad, direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, hvor han gør op med danskernes forestilling om, at kvalificeret udenlandsk arbejdskraft er en trussel. Han skriver blandt andet:” Det går godt i Danmark. Væksten er tilbage, og der er godt gang i arbejdsmarkedet. Men det går ikke kun godt i Danmark. Vores europæiske naboer buldrer også derudaf. Det betyder, at alle europæiske lande i stigende grad mangler arbejdskraft - og at der bliver hård konkurrence om, hvilke lande der er bedst til at lokke arbejdskraft til fra andre lande. I Danmark er beskæftigelsen gennem de seneste fire år accelereret. Måned efter måned er udviklingen kun gået i én retning. I dag er vi så kommet i en situation, hvor der ikke siden 2008 har været flere mennesker i beskæftigelse i Danmark. Det er et overordentligt godt tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning. Men den positive udvikling er ikke kommet af sig selv. Det var ikke tilnærmelsesvis gået så godt, hvis ikke vi havde fået en hjælpende hånd udefra. Udlændinge har i høj grad båret beskæftigelsesfremgangen.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 36-37.

Klima: Hvad med klimaet?
Information bringer lørdag en artikel om Danmarks evne til at følge EU´s standarder for hvor meget CO2, som køretøjer må udlede. I artiklen kan man læse, at Norge har været mere ambitiøse end andre, og allerede tre år før målet skulle være nået, har de indfriet kravet om de 95 gram CO2 pr. kørt km, men de har blot gjort det endnu bedre, ved at sætte kravet til 85 gram. Elbiler er årsagen, og samme årsag til at Danmark halter bagefter, for i 2015 indførte V, K, LA, DF og R afgifter på elbiler, hvilket mere end halverede salget af dem.
Kilde: Information, lørdag, s. 15.

Retlige anliggender: Hvor længe kan Justitsministeriet opretholde ulovlig masseovervågning?
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en artikel, som kigger på justitsminister Søren Pape Poulsens (V) manglende vilje til at ændre de ulovlige danske logningsregler. En EU-dom i 2016 konkluderede, at generel logning af befolkningen strider mod EU´s charter, men det har ikke fået justitsministeren til at ændre på de danske regler. Logning hos teleselskaberne betyder at de gemmer data for befolkningen i op til et år, som så kan udleveres ved en retskendelse.
Kilde: Information, lørdag, s. 7.

Interne anliggender: EU var ingen mirakelkur mod massiv fattigdom
Kontrasten mellem rig og fattig er stor i Bulgarien, som netop har overtaget formandskabet i EU. Selvom landet har oplevet store forandringer og økonomisk vækst, så er landet stadig det fattigste medlem af EU-familien. Men ministerpræsidenten har kun lovprisende ord for det europæiske samarbejde. ”Vi har aldrig været lykkeligere, end da EU åbnede døren for os. Økonomien er vokset ved hjælp af EU's støtteprogrammer. Jeg husker, hvordan det var før. Den eneste gang om året, hvor du kunne købe bananer, var til jul. Og der var rationering. Tre bananer per husholdning. Man kunne ikke købe Coca-Cola i Bulgarien. Det var kun ved særlige lejligheder og til udvalgte personer. Vores region har gennemgået en enorm udvikling, og situationen har aldrig været bedre, end efter vi blev medlem af EU”, siger ministerpræsident Bojko Borisov.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1, 4.

Detaljer

Publikationsdato
15. januar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark