Mandag den 17. december

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Ny britisk folkeafstemning kan være en mulighed
Flere aviser skriver om Brexit og dets konsekvenser. B.T. lørdag skriver, at risikoen for
et Brexit uden aftale er ikke steget, efter at EU’s medlemslande torsdag igen udelukkede at
åbne for Brexitaftalen. Det vurderer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ikke er rolig
ved situationen.

Information lørdag skriver blandt andet i sin leder: ”EU’s problem er, at de ikke aner, hvad
May skal kunne tage med sig hjem, for at parlamentet vil vedtage hendes aftale - ja,
spørgsmålet er, om hun selv ved det. Og før det står mere klart, vil EU helt sikkert ikke rykke
sig.”

Politiken lørdag skriver i sin analyse af det netop afsluttede EU-topmøde: ”Vi står igen-igen i
en situation, hvor Theresa May rejser hjem til London for at overbevise sine skeptiske
partifæller om, at EU ikke kan tilbyde en bedre skilsmisseaftale end den, hun efter to års
forhandlinger skrev under på i november. Stridens kerne er igen-igen den såkaldte
bagstopper. Aftalen mellem EU og Storbritannien betyder, at man vil oprette et fælles
midlertidigt toldområde, der skal sikre, at der ikke kommer nogen hård grænse med
toldkontrol på den kommende ydre EU-grænse mellem Nordirland og Irland. Denne
bagstopper er en forsikringsordning, som kun skal træde i kraft, hvis EU og Storbritannien
ikke formår at blive enige om en omfattende handelsaftale, som kan træde i stedet.”
I Politiken skriver Noa Redington, politisk kommentator: ”Hvis der er en ting, Brexit har lært
os, så er det, at prisen for at fedtspille om de grundlæggende europæiske værdier er enorm.
[…] Premierminister Theresa May står tilbage som den mest sønderslåede europæiske
statsleder i nyere tid. Jovist, hun tager ansvar. Klamrer sig nærmest til det. Men om hun selv
kan skelne mellem egen forfængelighed og nationens interesse, er stadig mere uklart. Hun
greb magten, da den bød sig. Og politikere, der tør, når det gælder, skal man have respekt for.
Stor respekt.”

B.T. søndag skriver, at fem ministre i den britiske regering hælder imod at holde endnu en EU-
folkeafstemning, hvis der ikke bliver opnået enighed om en Brexit-plan i den kommende
måned. Blandt andre finansminister Philip Hammond og arbejdsminister Amber Rudd, er at
tælle blandt de, der har optrappet diskussionerne om en anden folkeafstemning. Alle fem
ministre, som er med i regeringens indercirkel, er loyale over for premierminister Theresa May, og de ønsker ikke en folkeafstemning på nuværende tidspunkt. De holder muligheden
åben for en alternativ måde at forlade EU på. En anden gruppe ministre,
deriblandt miljøminister Michael Gove og indenrigsminister Sajid Javid, er imod ideen om en
anden folkeafstemning. Gove ønsker i stedet et Brexit uden en aftale og derefter bestræbelser
på at få en fremtidig model udformet efter Norges relationer til EU. May har advaret om, at det
kommer til et hårdt Brexit uden aftale, hvis hendes aftale forkastes, og at dette vil medføre
et økonomisk chok, og at det kan føre til, at briterne så slet ikke kommer ud af EU.

I et debatindlæg på Altinget mandag skriver formand for Europabevægelsen Stine Bosse:
”Den politiske kamp om Brexitaftalen i Storbritannien er resulteret i kaos, og en genåbning af
forhandlingerne med EU kan forværre kaosset. Lad det være en lektie for uansvarlige, danske
Daxit-tilhængere. Det, vi er vidne til i øjeblikket i Storbritannien, er intet mindre end det, der
kan ende galt. Hélt galt. Derfor er det rigtigt af de europæiske ledere ikke at åbne aftalen op.
Bryder kaos løs på denne side af kanalen, er vi ilde ude.” I Jyllands-Posten søndag skriver Carsten Ellegaard, indbliksredaktør, blandt andet: ”Bølgerne går højt i slutfasen op til Storbritanniens planlagte udtræden af EU i slutningen af marts. Bare den seneste uge har blandt andet budt på et mistillidsvotum mod premierminister Theresa May og en udskydelse af parlamentets afstemning om Brexit. Det er dermed fortsat usikkert, om det britiske parlament i sidste ende vil bakke op om den aftale, som Theresa May og hendes stab har forhandlet sig frem til med EU-landene. Sker det ikke, tyder meget på, at det vil få vidtrækkende konsekvenser for landets økonomi og arbejdsmarked.”

Berlingske lørdag skriver blandt andet, at seks kriser i store EU-lande gør det svært for EU at
hjælpe Theresa May. De Gule Veste i Frankrig, folkets finanslov i Italien, Ungarns slavelov,
trussel om nyvalg i Sverige og en svækket Merkel er med til at stjæle fokus. Berlingske lørdag
skriver i sin analyse af situationen: ”Premierminister May ved ikke, hvilke indrømmelser hun
skal bede om for at få aftalen igennem i det britiske parlament; og størstedelen af EU-landene
har så store indenrigspolitiske problemer, at de reelt ikke er i stand til at indgå i substantielle
drøftelser om kreative løsninger.” Berlingske lørdag fortæller også, at Theresa May er ikke bare skuffet ovenpå forhandlingerne med EU-landende fredag. Hun var vred. På en afslørende video fra topmødet i Bruxelles kan man se, hvordan hun går direkte hen til formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, og giver ham med den verbale håndtaske. I sig selv er de to politiske lederes sammenstød en detalje - men det er en ganske illustrativ detalje. Midt i den politiske og økonomiske omkalfatring, som Brexit er, skændes de om, hvorvidt han har kaldt hende diffus. Eller om han blot mente - som han forklarede - at hele situationen var diffus.
Kilder: B.T., lør., s. 17; B.T., søn., s. 6; Altinget, man.; Berlingske, lør., s. 12-13; Berlingske, man., s. 23; Information, lør., s. 2; Jyllands-Posten, lør., s. 12; Jyllands-Posten, søn., s. 2; Politiken, lør., s. 6; Politiken, søn., s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Først sagde de nej til FN's migrantpagt, nu står flygtningepagten for tur
Jyllands-Posten skriver mandag, at FN's pagt om flygtninge efter planen vedtages i dag, mandag den 17. december, i FN's generalforsamling, men at Dansk Folkeparti nu melder fra på grund af pagtens bestemmelser om at fordele byrder og ansvar. “Vi skal ikke stemme for noget, som strider mod udlændingepolitikken. Flygtninge skal ikke fordeles, og selvfølgelig skal vi ikke skrive under på det,” siger udenrigsordfører Søren Espersen (DF). I Tyskland har højrepartiet Alternative für Deutschland (AfD) ligeledes advaret den tyske regering mod at skrive under, mens Ungarn, som hidtil har støttet pagten, har meddelt, at landet alligevel ikke vil stemme for. FN's flygtningepagt udspringer ligesom dens omdiskuterede tvilling, migrationspagten, af det topmøde, som fandt sted i New York i 2016, da alle FN's medlemslande blev enige om at udarbejde retningslinjer både for mennesker på flugt og for migranter. Alle EU-lande stemte for, da pagten blev behandlet i FN-generalforsamlingens tredje udvalg tilbage i november, mens USA stemte imod. Jyllands-Posten og Berlingske bringer søndag begge længere artikler om FN-konferencen, der blev afholdt i Marrakech i Marokko i begyndelsen af sidste uge. Her var migrationspagten på dagsordenen, og begge aviser går i dybden med forløbet op til konferencen, hvor udlændingepolitiske strammere verden over så sig gale på pagten, og en lang række EU-lande afstod fra at tilslutte sig.

Politiken skriver lørdag, at en af de måske vigtigste sager om Danmarks udlændingepolitik i flere årtier netop nu føres ved EU-Domstolen i Luxembourg. Overordnet handler sagen om det såkaldte tilknytningskrav, der siden 2003 er brugt til at afvise tusindvis af familiesammenføringer i sager om herboende tyrkere. EU har dog en særaftale med Tyrkiet, som Danmark ikke tager højde for, og derfor kan afslagene meget vel vise sig at være ulovlige. Hvis dét er tilfældet, kan udlændingeminister Inger Støjberg (V) kan se frem til at skulle genoptage flere tusinde sager om familiesammenføring. Ifølge Politiken peger flere tegn på, at Danmark taber sagen. Således har EU-Kommissionens embedsmænd underkendt den danske praksis, mens EU-Domstolen har stillet flere kritiske, uddybende spørgsmål til Udlændingeministeriet. Domstolens afgørelse ventes i slutningen af april eller starten maj.

Lørdag bringer Berlingske en reportage fra Bosnien, hvor man i år har registreret flere end 23.000 flygtninge og migranter, hvoraf mange er yngre mænd fra Pakistan og Afghanistan. Mændene er kommet til landet via Serbien, som tilbyder visumfri indrejse til indere og - indtil for nylig - iranere. Serbien har derfor længe været udgangspunktet for migranter og flygtninge, der søger op mod EU ad den såkaldte Balkan-rute gennem Grækenland og det tidligere Jugoslavien. Migranterne forsøger at komme videre til Kroatien, hvor de ifølge Europarådets menneskerettighedskommissær mødes med “vold og tyveri fra grænsebetjentenes side” og summarisk udvisning. EU-Kommissionen afviser at oplyse, hvorvidt man har set på rapporterne om brutalitet, og om overgrebene delvist kan skyldes kommissionens egne krav til medlemslande som Kroatien, skriver Politiken.

Børsen skriver mandag, at EU’s hjælpefond for Afrika, som er unionens primære instrument til at håndtere udfordringer med irregulær migration og tvungen fordrivelse i Afrika, får endnu et bidrag fra Danmark.
Denne gang på 75 millioner kroner. Danmark er nu den tredjestørste donor til fonden efter Tyskland og Italien. Berlingske bringer mandag en kronik af Catharina Sørensen, ph.d. og forskningschef i tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: “På den lange bane er en tilsidesættelse af Schengen ikke en ubetydelig risiko at løbe. Schengen-spørgsmål er tæt sammenkoblet med den for tiden allestedsnærværende migrationsdebat, og når Danmark udfordrer Schengen, risikerer det at skabe en negativ dominoeffekt i forhold til f.eks. den Dublin-forordning, der gør Danmark i stand til at returnere asylansøgere til første EU-ankomstland.”
Kilder: Jyllands-Posten, man., s. 4; Jyllands-Posten, søn., s. 8-9; Berlingske, søn., s. 4-7; 16-17; Berlingske, man., s. 24-25; Børsen, man., s. 14; Politiken, søn., s. 2;

Klima: Et skridt fremad i kampen for at redde klimaet
Politiken skriver mandag, at det sent lørdag aften lykkedes at få en aftale i hus på klimatopmødet i Katowice. Hvor Paris-aftalen fra 2015 var ambitiøs men luftig, indeholder den nye aftale et regelsæt for, hvordan Paris-aftalen skal udmøntes. Der er således blandt andet kommet regler for, hvordan man opgør udslip af drivhusgasser som CO2, og hvordan man tjekker hinandens tal, mens der ligeledes er kommet principper på bordet for klimastøtte til udviklingslandene. Information skriver lørdag, at Kina i Katowice har gentaget landets gamle position med, at der bør være to regelsæt - for henholdsvis i- og ulande - og med Kina stadig klassificeret som uland. Det vil EU og USA ikke acceptere, og den konflikt har kostet nattesøvn for forhandlerne, skriver Information, der lørdag også bringer en reportage fra Katowices kulminer. 78 procent af Polens elproduktion er fortsat baseret på kul, og de polske miner producerer godt 130 millioner ton årligt. I undergrunden er der stadig over 33 milliarder ton kulreserver tilbage, og står det til industrien og den polske regering skal det udnyttes. Med EU’s klimapolitik er der dog ingen tvivl om, at det polske kuleventyr har fremtiden bag sig, selvom Polens regering og minearbejdernes faglige organisationer stritter imod og forsøger at forhale processen, skriver Information.

Jyllands-Posten skriver lørdag, at Brasiliens kommende præsident, Jair Bolsonaro, vil anlægge nye motorveje igennem Amazonas og slække på beskyttelsen af de enorme skovarealer til fordel for landbrug, skovhugst og adgangen til mineraler. Klimaskeptikeren Bolsonaro har også leget med tanken om at følge i sporene på USA's præsident, Donald Trump, og trække Brasilien ud af klimaaftalen fra Paris, og i forrige uge meddelte Brasilien, at landet ikke længere ønsker at være vært for FN’s klimatopmøde i 2019. Bolsonaros udmeldinger fik i forrige uge Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til at gøre det klart, at Frankrig ikke vil underskrive en ellers tæt på færdigforhandlet frihandelsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercusur, hvis Brasilien trækker sig ud af Parisaftalen.

Berlingske bringer søndag en kommentar af Anna Libak, folketingskandidat for Venstre. Hun skriver blandt andet: “Det bliver vanskeligt at forklare europæerne, hvorfor vi skal betale for Kinas og Indiens grønne omstilling, når deres økonomier er så meget større end vores. Specielt når et land som Kina samtidig bruger sin økonomiske magt til at dominere os politisk. Argumentet om, at det er, fordi de er så mange flere end vi og forurener så meget mindre per indbygger, lyder ikke overbevisende, når den næste finanskrise rammer EU. Særlig ikke, fordi det senest da vil gå op for folk, at et land som Kina i Paris-aftalen først har forpligtet sig til at stoppe stigningen i sine CO2-udledninger omkring 2030. Allerede nu udleder Kina mere end USA og EU tilsammen. Og jeg har svært ved at tro, at EUs borgere, der tegner sig for ti procent af verdens CO2-udledning, vil acceptere en forringelse af levevilkårene, alt imens udledningerne i Kina stiger år for år, og alt imens Kina i stor stil opfører kulkraftværker i andre lande.”
Kilder: Politiken, man., s. 2; Information, lør., s. 10, 12-13, 15; Jyllands-Posten, lør., s. 14; Berlingske, søn., s. 39;

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: GDPR kan hjælpe pædofile
Politiken lørdag fortæller, at EU risikerer at gøre det nemmere at dele børnepornografisk
materiale med ny forordning for privatlivets sikkerhed på nettet. De nye regler for datasikkerhed fra EU gør det nemmere at sprede børneporno. Sådan lyder bekymringen fra Red Barnet og en stribe andre ngo’er, der varetager børns interesser. I et brev til blandt andre EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, rejser de deres bekymring for den opdatering af de digitale retningslinjer, som EU er på vej med. ”Hvis den forbliver uændret, vil den have ødelæggende konsekvenser for sikkerheden og trivslen for børn på tværs af hele Den Europæiske Union,” skriver organisationerne. Red Barnet er bekymrede for den såkaldte e-privacy-forordning. Det er en opdatering af reglerne for, hvordan forbrugeres kommunikation og færden på nettet må bruges og skal beskyttes af virksomheder. Meningen med forordningen er kort sagt at beskytte privatlivets fred på nettet. De nye regler er under forhandling i EU og ikke endeligt på plads endnu.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 13

Institutionelle anliggender: Vælgerne skal stoppe Thulesen Dahls friløb om EU
I Berlingske lørdag skriver koncernchef Anders Krab Johansen blandt andet: ”Folket skal tale. Dernæst skal en politisk leder gennemføre, hvad folket har ønsket. Det må være pointen med en folkeafstemning. Sådan er det ikke i dag, når vælgerne stemmer om EU. Hvis det bliver ja, ved danskerne nogenlunde, hvordan statsministeren vil omsætte beslutningen i praksis. Situationen er modsat, hvis flertallet stemmer nej. Så er udfaldsrummet åbent. Et lærerigt eksempel er folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i EUs rets- og
politisamarbejde for tre år siden. […] Vi ser samme mønster i Storbritannien, hvor vælgerne stemte for et britisk exit fra EU. Efter afstemningen forsvandt Brexits stærkeste stemme, Nigel Farage, leder af UK Independence Party. Han havde bildt sine landsmænd ind, at de kunne få alle fordelene ved frihandel i EU gratis. Konsekvenserne ved et nej var ubeskrevne, og på det elendige grundlag påtog den EU-positive Theresa May sig opgaven. Alle ved, at der bliver smurt tykt på i politiske kampagner. Det gælder både tilhængere og modstandere af EU. Derfor er nøglen til et sundt demokrati, at vælgerne kan stille politikerne til ansvar, når stemmerne er talt op. I dag forsvinder ansvaret efter valgnatten. Derfor har vi brug for en ny politisk logik, næste gang vi skal have en folkeafstemning om EU.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: Troels Lund vil trække tiden ud
Berlingske lørdag skriver, at EU-Parlamentet vil give EU-borgere ret til dagpenge efter bare én dag i Danmark. Men det forslag bliver næppe vedtaget. De danske medlemmer af Europa-Parlamentet var tirsdag i oprør. Og skal man tro deres ord, er det ikke så lidt, der er på spil i spørgsmålet om det, som på bureaukratsprog kaldes forordning 883 - EUs bestemmelser om social sikring. I denne uge vedtog Parlamentet med et snævert flertal et forhandlingsmandat, der gør det muligt for arbejdstagere fra andre EU-lande at modtage dagpenge i Danmark efter bare en dag. Til gengæld skal man ifølge forslaget kunne tage sine dagpenge med til udlandet i et halvt år for at søge job. ”En potentiel underminering af vores dagpengesystem,” sagde Christel Schaldemose (S), MEP. ”Finansieringen af vores velfærdssystemer kan lide alvorlig skade,” sagde Morten Løkkegaard (V). Den danske regering frygter, at man med ret til dagpenge efter blot en dag i Danmark åbner for en dagpengefidus, der kan blive dyr. ”På den korte bane er det ikke noget, der slår hul i statskassen, men det kan det blive på den lange, fordi det kan give en indgang til det danske system på en helt uhensigtsmæssig måde,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). I de næste måneders forhandlinger om forordningen håber regeringen på med strategien om at trække tiden ud at kunne alliere sig med lande som Tyskland, Holland, Østrig, Irland og Luxembourg, hvor der også er modstand mod forskellige dele af de nye regler.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 26

Klima: Miljøorganisationer dumper regeringens klimaplan
Jyllands-Posten lørdag skriver, at hård kritik har ramt regeringens plastichandlingsplan. ”Der er slet ikke afsat tilstrækkeligt med midler, og der mangler mål for de forskellige indsatser,” konkluderer tre miljøorganisationer i en evaluering. ”Det er meget langt fra et 12-tal,” lyder det fra Anne Aitomaki, der er projektleder i den danske miljøorganisation Plastic Change, som står bag kritikken sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd. Den holdning deler Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen. Han mener, at de sure smileyer fuldstændig trækker bukserne af miljøminister Jacob Ellemann-Jensen (V) og regeringens plasticplan. ”Hvis det her var en politisk eksamen, dumper regeringen. 21 af regeringens 29 indsatser er varm luft - gode intentioner uden virkemidler. En stor del af elementerne er i forvejen krav fra EU. Danmark lægger sig på ingen måde forrest i miljøkampen med den her plan. Det er katastrofalt,” siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Interne anliggender: Vi skal fra staternes Europa til folkenes Europa, ellers kan det gå grueligt galt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Per Nyholm, publicist og tidligere korrespondent: ”Adskillige europæiske stats- og regeringschefer må sidde tilbage denne weekend, foruroliget ved tanken om, hvad der foregår på det gamle kontinent, der slet ikke er så gammelt som påstået, i hvert fald ikke mentalt, og som i disse uger demonstrerer sit revolutionære sindelag. Vælgerne viser tænder fra Sverige over Storbritannien til Frankrig, Italien og Spanien. Hvad der foregår i det dybe Centraleuropa, tør jeg slet ikke tænke på. En bølge af vredladen politisk og social energi vælter frem. Kunsten vil bestå i at finde udveje for den. Theresa May aflægger paniske besøg hos sine kolleger i Haag og Berlin, hvorpå hun overlever et oprør i sit eget parti - nydeligt, men ikke med flyvende faner. Et dådløst EU-topmøde følger i Bruxelles. Gule veste foranstalter et pøbelvælde i Frankrig uden sidestykke siden 1968. En fornemmelse melder sig: Vil staterne overleve, må de nytænke sig selv. […] Opgaven for de politiske ledere, blandt dem statsminister Løkke Rasmussen, er at rykke dagsordenen fra det vedtagne og det stivnede, væk staternes Europa, i retning af folkenes Europa, et smidigere Europa - uden at lefle for fascistiske, anarkistiske og andre kræfter, som ikke vil Europas vel. Dette er nemmere sagt end gjort, men diskuteres skal det, og gøres skal det. Ellers kan det gå gruelig galt.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Interne anliggender: Holger K. er stadig ikke til blå EU-sokker
I et interview i Politiken søndag, fortæller Holger K. Nielsen (SF), om folkeafstemningen i 1992, og giver samtidigt sit besyv på den nuværende situation. Hvad ville du stille op med Brexit, hvis du sad i det britiske parlament? ”Jeg ville arbejde for få skabt en bredere koalition og en forhandlingsløsning. Det burde nogen have gjort for længst. En løsning, der rækker ind over midten, så regeringen får fat i nogle af Labours medlemmer. Det var faktisk det samme, vi gjorde herhjemme i 1992 med det nationale kompromis. Storbritanniens befolkning og politikere er delt over på midten, og et land kan ikke køre videre, når det er så splittet. Man er nødt til at finde et samlingspunkt.” Holger K. Nielsen spørges yderligere om Brexit har styrket eller svækket EU? ”Briterne har utvivlsomt satset på at få splittet de 27 lande, men det er imponerende nok ikke lykkedes. Men EU er ikke stærkere, for det svækker unionen på en lang række områder, at Storbritannien går ud. Men vi har ikke fået den dominoeffekt, som Dansk Folkeparti og andre havde håbet på. Ingen andre i EU skal nyde noget af at prøve det samme som briterne.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 2-3

Interne anliggender: Sverige er fortsat uden regering
Jyllands-Posten søndag tager os med en tur over Sundet, hvor man stadig ikke kan danne en regering. De svenske politikere forsøger på fjerde måned at danne regering. Forhindringerne er Sverigedemokraterne og to stædige borgerlige partier. Normalt skulle man tro, at det var en ære at få lov at danne regering. Men intet er normalt i Sverige. På fjerde måned slås politikerne i Riksdagen om, hvem der skal være statsminister. Ingen vil give sig, hvilket betyder, at heller ingen kan samle flertal. Fredag led Socialdemokraternes leder, Stefan Löfven, sit andet nederlag, da Riksdagen udtrykte sin mistillid. Til forskel fra det første, da han ganske enkelt opgav at danne regering, er dette med til at tælle ned til valg. Det skyldes, at Riksdagen fire gange skal stemme en statsministerkandidat ned, før formanden kan udskrive nyvalg.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 14

Interne anliggende: EU er skyld i forsinkede fly
Jyllands-Posten søndag kan fortælle, at Europæerne har aldrig fløjet mere. Og er aldrig blevet så forsinkede, men ifølge flybranchen selv, så er det i virkeligheden EU’s skyld, at fly ofte er forsinkede. Unionen har nemlig endnu ikke reformeret det europæiske lufttrafikstyringssystem, der set fra branchens side skal fungere “sømløst”, som et samlet område, i stedet for en masse nationale områder.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16

Interne anliggender: Macron synger på sidste vers
Flere aviser beskæftiger sig med den politiske situation i Frankrig. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Mikael Jalving, historiker og forfatter: ”Den siddende franske præsident vil gå over i historiebøgerne som en sælsom overgangsfigur, ja, formentlig som det, der på godt dansk hedder en fransk klovn. […] Flere af Macrons ministre har allerede forladt regeringen desillusionerede, og en diffus, men virksom protestbølge iført gule veste har ramt Paris med stærk folkelig opbakning, som har rod i en generel fransk mistro til næste generations muligheder i Frankrig. Ifølge Pew Research Center afviste mere end 90 procent af befolkningen i 2017, at deres børn vil få det bedre end dem selv. Præsidenten har næppe forstået alvoren.” Ligeledes i Jyllands-Posten søndag kan man læse, at den svenske forfatter Åsa Linderborg roser De gule veste, som igen har sat Frankrig på den anden ende. I hendes er de optik et godt eksempel på populisme, når den er bedst. ”Spontan, folkelig, og der er mange immigranter med. Deres program handler ikke om ikke at være muslim, men om det sociale. Venstrefløjen burde takke dem,” siger hun. I Berlingske lørdag skriver Pierre Collignon, debatredaktør blandt andet: ”Efter Macrons løfter til De gule veste, ser det franske statsunderskud ud til at runde 3,4 procent af BNP i 2019. […] Tallene taler for sig selv. Hvis Macron ikke retter op, vil han have mistet enhver troværdighed bag sine ønsker til EU-reformer, mens EU-Kommissionen vil stå med en håbløs
kommunikationsopgave.”
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13, 26; Berlingske, lørdag, s. 3

Udenrigspolitik: Gas som politisk våben
Mandag skriver Informations lederskribent: “Når Samuelsen kæder sin potentielle afvisning af gasledningen sammen med Ruslands generelle politiske ageren - og ikke specifikt, hvad der drejer sig om russisk og europæisk energipolitik - truer han netop selv med, at Danmark kan bruge gassen som politisk våben over for Rusland […] Anders Samuelsen er i fuld gang med at levere skyts til en af russernes hyppigst brugte fortællinger om Vesten, som de bruger til at legitimere deres egen ageren: at de vestlige ledere er en flok hyklere, der ikke selv er blege for at bruge ufine midler.”
Kilde: Information, mandag, s. 2

Økonomi: Formuepleje tror, at euroen dør
Jyllands-Posten bringer mandag et interview med Henrik Franck, direktør og partner i kapitalforvalteren Formuepleje. Han siger blandt andet: “Jeg tør ikke spå om tidshorisonten, men jeg vil sige, hvad det ender med. Der kommer en dag, hvor euroen går i stykker, og den dag er rykket tættere på. Den kan ikke vare evigt. Folk bryder sig ikke om at høre det, og mange økonomer ved det godt, men de lukker øjnene for det.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 13

Sikkerhedspolitik: Hvem skal redde demokratiet fra påvirkningskampagner?
Jyllands-Posten bringer mandag en analyse af Gry Waagner Falkenstrøm, forsker i desinformation og strategisk kommunikation i forholdet mellem EU og Rusland. Hun skriver blandt andet: “Afskrækkelse over for russisk påvirkning handler mindre om traditionel sikkerhedspolitik og mere om, hvordan vi styrker adgangen til troværdig information, sikrer beskyttelse af personlige data, værner om en kritisk offentlighed og for alvor tager fat på debatten om, hvad demokratisk valgdeltagelse i 2019 indebærer.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 18

Grundlæggende rettigheder: Bulgarsk lovforslag er i dyb modstrid med religionsfrihed
Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af Tove Videbæk, tidligere medlem af Folketinget for Kristendemokraterne og siden europaparlamentsvalget i 2014 suppleant for Det Konservative Folkeparti. Hun skriver blandt andet: “Det bliver en tilbagevenden til den kommunistiske tid i Bulgarien, siger en række bulgarske kirkeledere om et lovforslag, som i øjeblikket behandles i det bulgarske parlament. Kristeligt Dagblad omtalte sagen den 6. december under overskriften ‘Bulgarsk lovforslag er udtryk for skepsis over for vestlig religion’. Artiklen beskrev en række vidtgående forslag til ændringer i den såkaldte religionslov, som ligger på de bulgarske parlamentsmedlemmers borde. Ændringsforslagene er i dyb modstrid med europæisk lovgivning og EU’s værdier om religionsfrihed - og vil være dybt skadeligt for det bulgarske kirkeliv og Bulgariens omdømme i øvrigt.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Tysk-fransk forsøg på at afvise Huawei som 5G-leverandør
Børsen skriver mandag, at Frankrig og Tyskland nu også tager kampen op mod den kinesiske telegigant Huawei. Således har Orange, Frankrigs største teleoperatør, droppet Huawei som leverandør til det kommende nye 5G-telenet. “Myndighederne har efterlyst forsigtighed. Det kan være indbildning, at fordi de er kinesere, så er de også spioner, men man skal tage sine forholdsregler,” siger Stephane Richard, administrerende direktør, Orange. Fra Deutsche Telekom lyder det: “Vi er i gang med at genvurdere hele vores indkøbsstrategi. Deutsche Telekom tager den globale debat om sikkerhed i forbindelse med netværkskomponenter fra kinesiske leverandører meget seriøst.” Politiken skriver mandag, at der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er kommet en helt anden opmærksomhed omkring udenlandske køb af kritisk infrastruktur end for blot få år siden. Danmark har som halvdelen af EU’s lande ikke nogen lovgivning om screening af udenlandske investeringer i kritisk infrastruktur, men regeringen har for nylig nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal forberede en lov, skriver Politiken.
Kilder: Børsen, mandag, s. 20; Politiken, mandag, s. 4

Konkurrence: Grænsebomme for strøm skader grøn omstilling
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi. Han skriver blandt andet: “I snart et årti har Tyskland sænket grænsebommen for eksporten af strøm fra Danmark og resten af Norden. Det er en uacceptabel adfærd, som skader den frie konkurrence og den grønne omstilling - og har kostet danske og nordiske producenter af el et trecifret millionbeløb i mistede eksportindtægter hvert år. Derfor er det glædeligt, at EU-kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen nu har beordret tyskerne til at fjerne grænsebommene for dansk strøm. Det har vi kæmpet for i mange år. Den principielle afgørelse bør danne præcedens og sætte sit tydelige aftryk på forhandlingerne om nye regler for EU’s elmarked, som er inde i slutspurten.”
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Bankunion er en fordel for Danmark
Børsen bringer mandag et interview med professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid, som efter den seneste tids hvidvask- og udbyttesager nu mener, at bankunionen er blevet mere attraktiv for Danmark. “Tilsynet med store finansielle institutioner vil blive styrket, og det er klart den mest væsentlige fordel,” siger han. Fredag diskuterede de 27 europæiske stats- og regeringschefer reformer af den monetære union, herunder at fuldende de sidste elementer i bankunionen, skriver Børsen. Altinget bringer mandag et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “I Venstre er vi stadig afventende over for et endeligt ja til Bankunionen, men vi vil bekæmpe skattesnyd- og svindel med næb og kløer. Og kan en deltagelse i Bankunionen hjælpe os med at tage et skridt i den rigtige retning, så er det absolut et argument, der taler for at gå den vej.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 21; Altinget, mandag

Klima: Stop overfiskeri som led i klimaindsats
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Cathrine Pedersen Schirmer, kampagnekoordinator, Our Fish. Hun skriver blandt andet: “90 procent af de største fisk er forsvundet siden 1950 - vi har ganske enkelt spist dem! Til trods for at EU’s medlemslande i 2013 blev enige om en ambitiøs reformering af Den Fælles Fiskeripolitik, er appetitten for at tømme havet for fisk fortsat helt ufortrødent. […] Danmark og resten af EU’s medlemslande har alle forpligtet sig til at stoppe overfiskeri i 2015, ‘hvor det er muligt’, og senest i 2020. Sidstnævnte deadline nærmer sig med hastige skridt, og der er da også sket en reduktion i overfiskeriet, men slet ikke i den målestok, der er nødvendig.”
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Kinas røde kapitalisme
Politiken skriver søndag, at EU i sidste måned, efter pres fra Tyskland og Frankrig, vedtog en fælles, frivillig screeningmekanisme, der skal holde øje med udenlandske investeringer i for eksempel kritisk infrastruktur. Max Zenglein, der er forskningsleder på Mercator Institute for China Studies, mener dog, at en sådan mekanisme langtfra er nok. “EU-landene er nødt til at forsvare deres økonomier og stille langt hårdere krav til Kina om at indføre et gennemskueligt markedsbaseret system. Det indebærer også, at EU er villig til at knytte næverne og vise, at en manglende kinesisk efterlevelse vil få konsekvenser,” siger Max Zenglein. EU-landene er imidlertid splittede i deres tilgang til Kina, skriver Politiken. Således satser Ungarn, Tjekkiet, Grækenland og Italien på kinesiske penge til at finansiere infrastruktur. Danmark var tidligere imod en europæisk screeningmekanisme, men er nu for. “Det er klart, at den økonomiske model, de har, med en blanding af plan- og markedsøkonomi er en udfordring for danske virksomheder,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
Kilde: Politiken, søndag, s. 1, 2

Udenrigspolitik: Liberale lande bør blande sig i Israels valgkamp
Politiken bringer søndag en kommentar af Herbert Pundik, journalist. Han skriver blandt andet: “Trumps USA og hans 40 millioner evangelister støtter blindt Israel. EU har mistet handlekraften i forhold til Netanyahu, fordi det er lykkedes for ham at etablere en pro-israelsk fløj bestående af såkaldte illiberale demokratier, der i ideologisk henseende ser hen til Netanyahu som et ideal. Den nationalistiske, anti-EU politiker med direkte adgang til Det Hvide Hus, der med held har nægtet at bøje sig for pres udefra, det ‘hvide Europas bolværk mod Islam’. At disse ledere ofte har fascistiske, antisemitiske aner, generer ikke Netanyahu. Alt er forladt, fordi de tjener det, han anser for Israels sikkerhedsinteresser.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Landbrug: EU’s landbrugsudspil underminerer klima, miljø og jobs
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Natalia Lehrmann, research og kampagne, Noah. Hun skriver blandt andet: “Det er uansvarligt, at Kommissionen ikke opstiller mål om drastisk nedsættelse af den animalske produktion, da den står for tre fjerdedele af landbrugets landfodaftryk. Kommissionen lægger derudover op til, at der stort set ikke vil ske en ændring af de miljømæssige krav, og det vil give plads til et fortsat udvidelse af miljøskadelige industrilandbrug.”
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Vi skal afradikalisere vores forhold til Rusland
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Marie Krarup, MF, Dansk Folkeparti, samt medlem af NATO’s Parlamentariske Forsamling og Udenrigspolitisk Nævn. Hun skriver blandt andet: “Lige nu mener mange i Vesten, at en yderligere radikalisering af Vestens reaktioner, er den rigtige løsning. Det vil sige flere sanktioner, mere inddæmning, mere pres på Rusland og en fastholdelse af, at Krim skal afleveres til Ukraine. […] Vi skal tage ideologien ud af vores udenrigspolitik og anerkende, at andre lande kan nå frem til andre algoritmer, end vi selv har. Det er ikke altid den liberale, demokratiske algoritme, der virker bedst.”
Kilde: Altinget, mandag