Mandag den 19. november

Dagens EU-tophistorie



Institutionelle anliggender: Brexit bliver svær at realisere

Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske lørdag fortæller, at efter svære forhandlinger om betingelserne for en Brexit-aftale med EU internt i den britiske regering kunne premierminister Theresa May i løbet af ugen endelig præsentere et kompromisforslag. Leonid Bershidsky, politisk kommentar hos webmedier Bloomberg, udpeger EU som den helt store vinder i aftalen med den britiske regering. Derfor bærer EU sin del af ansvaret, hvis Theresa Mays regering i sidste ende imploderer, mener han.
Berlingske lørdag skriver også, at ifølge Socialdemokratiets Christel Schaldemose, MEP, så sikrer aftaleudkastet foreløbig ro - set med danske briller. Dansk Erhverv følger sagen tæt, men understreger, at der fortsat er utrolig mange ubekendte. ”Jeg holder i dén grad stadig vejret,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef i Dansk Erhverv. De Radikales Morten Helveg kalder det uendelig trist, at briterne er blevet lovet guld og grønne skove, og at de nu ligner et land i opløsning. Det positive er omvendt, at EU står stærkt. ”EU står sammen og holder fast i grundlæggende principper om en fælles aftale om handel. Det er EU lykkedes med. Det viser, hvor afhængige vi er af hinanden, og at vi sammen er stærkest. Det er tydeligt, at det giver god mening at blive i samarbejdet,” siger Helveg. 

Børsen mandag skriver i sin analyse: ”Brexit-fløjen i den britiske regering håber at kunne presse EU til at opgive dele af irsk grænseløsning. Men Theresa May afviser, at der er realistiske alternativer til hendes Brexit-aftale. Ifølge avisen The Times hænger truslen om yderligere opsigelser fra de fem ministre stadig i luften, hvis May ikke lytter til deres krav. De kan ikke acceptere, at Storbritannien risikerer at blive fanget i en toldunion med EU som led i den grænseløsning, der skal træde i kraft, hvis en handelsaftale ikke er på plads, når overgangsperioden efter Brexit udløber. […] Stemmer illusionister som Dorries imod Brexit-aftalen i Underhuset til december, vil det med al sandsynlighed betyde, at Brexit sker uden en aftale, og dermed vil deres illusioner ikke bare blive dyre for dem selv, men for også for resten af Europa. Det er udtryk for, at briterne ikke har set alvoren af deres beslutning i 2016 i øjnene.”

Information lørdag fortæller, at Brexit er et vanvittigt scenarium: Langt de fleste britiske embedsfolk, som skal udarbejde aftalen for Storbritanniens udtrædelse af EU, mener efter sigende, at Brexit var en samfundsskadende beslutning. Langt de fleste af de politikere, som er forpligtet af folkeafstemningen til at forhandle udtrædelsen i parlamentet, var selv modstandere af at forlade EU, og mange af de ministre, som skal forhandle med EU, træder tilbage, så snart protesten mod EU er ved at blive til en konkret, ny aftale. Flere ministre har forladt den britiske regeringen i protest mod Brexit. ”Jeg kan ikke forene den aftale, som bliver lagt frem, med de løfter, som vi har givet vores land,” sagde Brexitminister Dominic Raab, da han torsdag i denne uge forlod sin post. Mays aftale gav ifølge Brexit-ministeren alt for stor magt til EU og alt for lidt selvbestemmelse til Storbritannien. Hans forgænger som Brexitminister, David Davis, sagde også op fordi han ikke troede på Theresa Mays daværende plan, som gav alt for meget væk alt for nemt. 

I Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist, i et debatindlæg: ”At Storbritannien uden for Europa kunne genvinde kontrol med sig selv, var alle dage en løgn, sat i omløb af politiske svindlere og deres intellektuelle rygklappere, en race, som også grynter i den danske debat. Storbritannien er denne søndag - efter forelæggelsen af Mays aftale med Bruxelles - et samfund i opløsning, som følge af at ekstreme nationalister for to og et halvt år siden fik 17 millioner ud af en temmelig passiv befolkning på 65 millioner til at stemme for Brexit. […] Vigtigt - også i Danmark er en erkendelse af, at Storbritannien i 2016 blev ledt i uføre af en klike af velbeslåede, konservative chauvinister, som foregøglede vælgerne, at Storbritannien kunne klare sig blændende uden for Europa. Selvfølgelig stempler de den indgåede aftale som "en kapitulation", der vil forvandle Storbritannien til EU's vasalstat. Sådan fungerer forræderiet i de kredse. Tøveren Theresa May, der omsider synes at vide bedre, har gjort klart, at Storbritannien enten kan tage aftalen, forlade EU uden aftale eller forblive i EU. Med andre ord: Den hele uansvarlige fest må høre op. Her og nu.” Berlingske mandag og Altinget mandag fortæller, at en ny undersøgelse, der blev udført torsdag i sidste uge, viser, at 59 procent af briterne støtter ideen om at gentage folkeafstemningen fra 2016. People's Vote bestilte undersøgelsen, og de arbejder aktivt for at få gennemført en ny afstemning. Målingen bør tages med et gran salt, da de blandt andet har ekskluderet alle, der har svaret 'ved ikke'. Inkluderer man denne gruppe, vil kun 48 procent af befolkningen have en ny afstemning, mens 34 procent er imod.

Berlingske lørdags lederskribent skriver: ”Det er fristende at sidde på afstand af briternes hundeslagsmål om Brexit og ryste på hovedet. Men vi i resten af EU kan også lære noget af Brexit. Vi har set en generation af britiske politikere gamble med deres lands fremtid med uhørt kynisme. Først fremsatte de vilde og usande påstande om EU. Så fremstillede de en fremtid uden for EU som en paradisudgave af et genrejst britisk imperium, og når virkeligheden endelig indhentede dem, og en aftale om Brexit lå på bordet, hylede de op om, at de ikke kunne få deres umulige løfter indfriet. […] Jeg vil gerne pege på, at vi i de tilbageblevne 27 EU-lande også kan lære noget af vores afsked med Storbritannien. […] Brexit er også vores problem. Den største risiko er, at vi luller os ind i en tro på, at Brexit er et isoleret britisk problem. Der er særlige britiske forklaringer, men tilbage står, at EU mister et medlemsland, fordi EU savner folkelig opbakning. Vi har set opbakningen til EU-medlemskabet stige i de fleste lande siden Brexit- afstemningen, men den næste krise om økonomi, migranter eller noget tredje kan udløse en ny legitimitetskrise, og derfor skal vi i denne tid ikke nøjes med at fokusere på teknikaliteter i Brexit-aftalen. Vi skal også stille det store spørgsmål: Hvordan kan vi bruge erfaringen med Brexit til at gøre EU bedre?” 

I Berlingske søndag skriver Mikkel Andersson, journalist og politisk kommentator: ”Så kom afskedens time for Storbritannien. Efter mange lange og tænderskærende artikler kom der endelig en aftale om de britiske øers - minus Irlands - udtræden af EU. På en måde.
For selv om masser af detailspørgsmål er behandlet i det knap 600 sider lange skilsmissedokument, skal den nuværende aftale - hvis den bliver vedtaget - følges op af en senere aftale. Senest i 2020. Indtil da bliver Storbritannien i en overgangsperiode i det europæiske toldsamarbejde og vil stadig være underlagt EU-Domstolen, bare uden rigtig noget at skulle have sagt. Aftalen kan potentielt forlænges i det uendelige, hvis der ikke opstår en senere enighed om en endelig aftale, hvilket der ikke ser ud til at være nogen overhængende fare for eller forhåbning om - alt efter perspektiv.”

Flemming Ytzen, skriver i et debatindlæg i Politiken mandag: ”EU er i vor tid det mest sofistikerede forsøg på sambestemmelse, opnået gennem forhandlinger og traktater, kort sagt den rette kombination af demokratiskpolitik og jura.”

Kilder: Politiken, lørdag, s. 6; Politiken mandag, s. 7; Berlingske lørdag, s. 3, 8, 10; Berlingske søndag, s. 9; Berlingske mandag, s. 7; B.T. søndag, s. 2; Børsen mandag, s. 20-21; Ekstra Bladet søndag, s. 28; Information lørdag, s. 2; Jyllands-Posten lørdag, s. 10; Jyllands-Posten søndag, s. 32; Kristeligt Dagblad lørdag, s. 7



Andre EU-historier: Prioriterede emner



Institutionelle anliggender: Briterne får lov til at styre indvandringen

EU-borgere skal ikke længere have nemmere ved at komme ind i Storbritannien end andre udlændinge. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Indvandring er et af de områder, hvor Storbritannien tager kontrollen tilbage. Ændringen får ikke så meget opmærksomhed lige nu, da den konservative regering bevæger sig på kanten af sammenbrud, og Brexit-debatten cirkler om den irske grænse, told og adgang for varer. Briterne har i godt et årti oplevet stor indvandring fra EU-landene. Det toppede i 2015-2016, da der inden for 12 måneder kom 189.000 flere EU-borgere til Storbritannien, end der rejste hjem. Siden er nettoindvandringen halveret, men stadig mærkbar. I alt er der cirka 3,5 millioner EU-borgere i landet af en befolkning på 66 millioner I London er koncentrationen større, og hver niende borger er fra et EU-land. Ifølge den konservative regering skal Brexit-resultatet fra 2016 blandt andet læses som et ønske fra befolkningen om at gøre noget ved indvandringen fra EU. ”Brexit skal betyde kontrol med antallet af personer, der kommer til Storbritannien fra Europa,” siger premierminister Theresa May. Og det kommer Brexit også til at betyde nu. Danskere og andre EU-borgere, der allerede bor i Storbritannien, kan blive boende, uanset om Brexit ender med "no deal" eller med Mays Brexit-aftale. Det har den britiske regering lovet. Jyllands-Posten mandag skriver også, at udlands briter opfordres af regeringen til at få styr på deres opholdstilladelser inden Brexit træder i kraft. Kilder: Jyllands-Posten mandag, s. 4-5, 13



Institutionelle anliggender: Macron vil gøre EU stærkere

Jyllands-Posten mandag skriver, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrede søndag til at skabe ny dynamik i EU for at forebygge et globalt kaos. 
Kristeligt Dagblad mandag skriver ligeledes, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer til, at der bliver skabt ny dynamik i EU for at forebygge et globalt kaos. Opfordringen blev fremsat i en følelsesladet tale i Forbundsdagen i Berlin, hvor den franske præsident talte på den tyske Volkstrauertag - en årlig mindedag for ofrene for krig, undertrykkelse og voldelige konflikter. 
"I Europa - og inden for EU i det fransk-tyske partnerskab - er der en forpligtelse til ikke at lade verden glide ind i et kaos. Vi må vise vejen frem mod fred," sagde Macron, der i Berlin også skulle drøfte Brexit og EU's fremtid med den tyske forbundskansler, Angela Merkel. 
"Derfor må vi gøre EU stærkere. Vi ønsker alle en retfærdig verdensorden," sagde Macron i talen, hvor han også henviste til, at den kendsgerning, at en fransk leder kan holde tale i Forbundsdagen, er tydeligt signal om forsoning og samarbejde i Europa.
I Jyllands-Posten søndag, skriver Ulla Terkelsen, korrespondent, i et debatindlæg om højre populisme og nationalisme i Europa: ”Det var godt, at Macron tog sit initiativ og truttede i det franske horn for internationalisme. Fremfor at lefle for nationalismen, som han ikke kan lide. […] Initiativtageren til den højtidelighed, jeg var med til i Paris, var den franske præsident, Emmanuel Macron. Han er overbevist europæer med stort E og stort U. Der er ikke så mange tilbage i vore dage i de store europæiske landes regeringskontorer. Briterne er på vej ud på de syv verdenshave, hvor de formodentlig tror, de passer bedst. Måske har de ret.” 

Kilder: Jyllands-Posten søndag, s. 36; Jyllands-Posten mandag, s. 14; Kristeligt Dagblad, s.4



Migration: Er EU´s migrationspolitik inhuman? 

Flere medier skriver om EU´s migrationspolitik og dets konsekvenser. Information lørdag skriver, at EU-landene har ikke alene god grund til at forsøge at lukke de ydre grænser og begrænse antallet af migranter, som kommer til Europa. De er også i deres gode ret til det. Hårde, brutale grænser udadtil er en forudsætning for europæisk humanisme. Sådan lød budskabet, da Michael Ignatieff, rektor på Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest. I kølvandet på flygtningekrisen leverede et moralsk og intellektuelt forsvar for at lukke EU's ydre grænser med hård hånd. ”Kontrol og afskrækkelse har været Europas overordnede svar i flygtninge- og migrationspolitikken,” forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen, som er forskningschef i Raoul Wallenberg-instituttet. EU har søsat militære operationer i Middelhavet, og bevillingerne til de europæiske grænsemyndigheder er eksploderet. Europa har rykket sine grænser - eller i hvert fald grænsekontrollen - helt ud af Europa. EU har lavet aftaler med autoritære regimer i Tyrkiet, Libyen og flere vestafrikanske lande, som mod penge og indrømmelser hjælper med at stoppe flygtninge og migranter, inden de overhovedet når frem til Middelhavet. ”Kernen i det er, at vi udliciterer myndighedsopgaver til steder, hvor man ikke er underlagt samme juridiske begrænsninger, som vi er i Europa,” konstaterer Thomas Gammeltoft-Hansen. Og det virker. Mange af de store smuglernetværk er blevet optrevlet, og ruterne ind i EU er blevet effektivt lukket. I 2015 ankom, ifølge FN, lidt over en million uregelmæssige flygtninge og migranter til EU. I 2018 er der frem til midten af september ankommet 76.000. 
Adspurgt om Europa bør standse migration hertil, svarer Christian Friis Bach, generalsekretær Dansk Flygtningehjælp: ”De, der bevæger sig på ruterne i dag, er jo både flygtninge og migranter. Derfor er det helt afgørende vigtigt, at Europa fortsat holder sin dør åben for dem, der har brug for og ret til beskyttelse. Vi skal sikre værdighed, tryghed og sikkerhed og ordentlige løsninger for de mennesker, der i dag fanges i desperate situationer på migrationsruterne, fordi landene blokerer dem og lukker grænserne.” Sine Plambech, senioranalytiker hos DIIS med speciale inden for globale transformationer, svarer på samme spørgsmål: ”Den situation, vi har nu, er uholdbar. Den mest effektive måde at standse migration, hvis det er det, man ønsker, er, hvis folk kan tage sig af deres familier og leve et godt og sikkert liv i deres hjemland. At standse eller reducere migration handler derfor om at hjælpe til at skabe langsigtede løsninger, som indebærer ordentlige muligheder og arbejdsbetingelser i de lande, som migranterne kommer fra.”
I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Nina Storgaard Albertsen, specialestuderende, Global Studies, Roskilde Universitet: ”EU har så godt som lukket alle sikre linjer til dets indre territorium for ikkeønskede personer.”

Kilder: Politiken lørdag, s. 5; Information lørdag, s. 10-11, 12-13, 28-29, 37, 44-47



Interne anliggender: Venstres balancegang
I denne weekend har Venstre været samlet til det sidste ordinære landsmøde før folketingsvalget. Hele søndag er afsat til at tale om international politik og Danmarks placering i forhold til EU. Europaparlamentsmedlem Morten Løkkegaard udtaler til Kristeligt Dagblad lørdag at der ingen tvivl om, at der har været "kamp om den liberale sjæl", særligt i den partigruppe i parlamentet, Alde, som Venstre er med i. Partigruppen ledes af den karismatiske tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt, som går ind for et føderalt, europæisk samarbejde. Andre medlemmer af Alde fra Sydeuropa ønsker at gøre EU til en social union, og at der skal føres en fælles skattepolitik. Ifølge Morten Løkkegaard er det dog lykkedes gruppen at holde Alde fast på den liberale kurs. Kristeligt Dagblad skriver lørdag at Venstre foreløbeigt står fast på tilknytningen til Alde og at man i det hele taget lægger op til en lidt mere helhjertet EU-kurs end tidligere. Professor Peter Nedergaard, der blandt andet beskæftiger sig med EU- politik ved Københavns Universitet, ser en vis sammenhæng mellem Storbritanniens aktuelle problemer med Brexit og den mere EU-venlige kurs i Venstre. Peter Nedergaard norterer også at nye undersøgelser har påvist den hidtil største tilslutning til EU i Danmark. "Jeg vil ikke kalde det rendyrket kynisme, men man må jo tage hensyn til, hvad vælgerne mener. Selvom det ville være i tråd med ideologien og partiprogrammet at sige, at alle EU-forbeholdene skal ud, ville det nok ikke være særligt klogt. Idealerne skal være rodfæstet i en politisk strømning, som flertallet af befolkningen synes er en god idé," lyder det fra Peter Nedergaard til Kristeligt Dagblad. Morten Løkkegaard udtaler til Berlingske mandag at han også mener at Venstre er blevet lidt mere EU-venlig end tidligere: “Der har aldrig i substansen været nogen tvivl om, hvor vi står, men det er klart, at vi har talt lidt forskelligt om det. Og det, jeg hører Lars Løkke Rasmussen gøre, og som jeg stærkt billiger, er at tale EU op. Selvfølgelig skal vi være kritiske, men der er ingen tvivl om alt det gode, EU har bibragt os, så vi skal selvsagt være med.” I et debatinlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver historiker og forfatter Mikael Jalving også om Løkke og om at Danmarks såkaldt borgerlige regering om nogle få uger underskriver en såkaldt global FN-pagt om “sikker, ordnet og regelmæssig migration.” “En af konsekvenserne er, at endnu flere migranter fra Mellemøsten og Afrika må forventes at søge mod nord. Aftalen øger den trækkraft, som allerede gør sig glædende takket være vores åbne kasser, den moderne kommunikationsteknologi, den allerede etablerede muslimske diaspora i Vesteuropa, vestlige ngo'ers virke i Middelhavsområdet og EU's porøse grænser. Aftalen vil intensivere det demografiske, sociale og økonomiske pres mod Europa, også selv om det går økonomisk fremad flere steder i Afrika. Hermed får et større antal afrikanere råd til at rejse,” lyder det fra Mikael Jalving. Ifølge Lars Trier Mogensen, Informations politiske analytiker er uenigheder om menneskerettighederog Brexit splitter i blå blok med til at svække statsministerens internationale ambitioner: “Den kaotiske forløsning af Brexitforhandlingerne er umiddelbart den stærkeste strøm. Både Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl har hidtil været enige om at afvente, hvad briterne kunne forhandle hjem i Bruxelles. Men nu, hvor udkastet til en skilsmisseaftalen er forhandlet teknisk på plads og ligger åbent fremme, er freden slut. Kristian Thulesen Dahl har på forhånd gjort det klart, at et »blødt« kompromisforslag mellem Storbritannien og EU, bør udløse en dansk folkeafstemning. Og da indholdet i Brexit-aftalen faktisk ligger påfaldende tæt på, hvad Dansk Folkeparti har drømt om, vil en eventuel godkendelse af aftalen kun skærpe kravet: Hvis Storbritannien forlader EU-samarbejdet 29. marts 2019 på de vilkår, som aftalen definerer, har Dansk Folkeparti lovet at ville kræve en Daxit-afstemning. Lige nu er de fleste politikere og kommentatorer rundtossede, og det aktuelle kaos - hvor premierminister Theresa May kan ende med at blive underkendt i underhuset - har foreløbigt fået Dansk Folkeparti til at lurepasse. Men dynamikken er uafvendelig: Brexit-aftalen åbner et nyt terræn, hvor EU-skeptikere i andre lande, ikke mindst her i Danmark, vil gøre sig håb om flere, større og måske ligefrem fuldstændige forbehold. Dansk Folkeparti står på spring frem mod europaparlamentsvalget den 26. maj 2019,” skriver Lars Trier Mogensen blandt andet i Information lørdag. 

Kilder: Berlingske, mandag, s. 12-13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 34; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2; Information , lørdag, s.4 


Andre EU-historier



Sikkerhedspolitik: Iran har skiftet strategi i jagten på statsfjender

Berlingske mandag fortæller, at det iranske præstestyre har øjensynligt skiftet strategi i jagten på statsfjender og dissidenter i Europa og dermed også Danmark. Således er iranske agenter og håndlangere i iransk tjeneste bevæbnet med skydevåben angiveligt atter aktive i Europa, efter at der siden midten af 1990erne har været langt mellem bevæbnede, iranske udsendinge. Det vurderer efterretningskilder, eksperter og Iran-kendere over for Berlingske efter en række snigmord og attentatforsøg siden 2015 i Europa. ”At Iran mener, at dem, de går efter i EU, har for gode forbindelser til Saudi-Arabien og er finansieret derfra. Det er muligt, at iranerne har fået den idé, at de får penge derfra,” siger Lars Erslev Andersen, terrorforsker, DIIS. Irans ambassade i København afviser i et skriftligt svar til Berlingske eksperternes vurderinger og ser dem som led i en orkestreret kampagne drevet og betalt af Irans modstandere med det formål at miskreditere Iran på bekostning af egne dagsordener.
Politiken mandag skriver, at den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), skal mandag forsøge at overtale EU's udenrigsministre til at bakke op om sanktioner mod Iran. Men det kræver enstemmighed i EU, og det bliver sin sag at få alle med om bord, vurderer danske embedsmænd. Baggrunden for det danske ønske om sanktioner er de danske myndigheders overbevisning om, at iranske efterretningstjenester tidligere på året planlagde et mordattentat i Danmark på et formodet medlem af en arabisk løsrivelsesbevægelse. I EU er der stor forståelse for den danske vrede samt ønsket om, at sagen skal have konsekvenser, men et enkelt medlemsland er nok til at blokere for sanktioner. 

Kilder: Berlingske mandag, s. 8; Politiken mandag, s. 6



Økonomi: Italien er fortsat på kollisionskurs med resten af EU

Kristeligt Dagblad mandag skriver, at EU-Kommissionen truer Italien med milliardbøder, der vil være ødelæggende for landets i forvejen pressede økonomi, men det får ikke regeringen i Rom til at gøre noget for at finde en løsning. Tværtimod benytter de to regeringspartiers ledere enhver lejlighed til at afvise EU. Vicepremierministrene Luigi Di Maio og Matteo Salvini, der henholdsvis står i spidsen for Femstjernebevægelsen (M5S) og Lega Nord og ses som de egentlige magthavere i regeringen, gør intet for at imødekomme kritikken. De nægter at ændre den finanslov, de har fremsat, selvom den ifølge EU-Kommissionen bruger langt flere penge end det gældsatte land kan tillade sig i henhold til de budgetregler, eurolandene har tilsluttet sig. Det gør tilsyneladende heller ikke indtryk, at samtlige andre lande i eurozonen tager kraftigt afstand fra Rom. ”Det virker, som om den italienske regering snarere søger konflikten end en løsning med Bruxelles, og det er der en grund til. Italien venter også på at se, om EU-Kommissionen vil sætte gang i den proces, der kan føre til sanktioner og milliardbøder. Imens koster usikkerheden landet penge, som får gælden på 130 procent af BNP til at vokse endnu mere,” siger Lucrezia Reichlin, som er italiensk professor i økonomi på London Business School. De seneste meningsmålinger giver ikke Salvini og Di Maio grund til at ændre kurs. Deres to partier Lega Nord og M5S står til at få over 55 procent af stemmerne, hvis der var valg nu, og samtidig vokser den italienske skepsis over for EU. Ifølge en måling i oktober fra Eurobarometervil kun 44 procent af italienerne i dag stemme for at blive i Den Europæiske Union, som Italien var med til at grundlægge. 

Kilde: Kristeligt Dagblad mandag, s. 4



Interne anliggende: Obán i kattepine

Berlingske mandag spørger om følgende: Hvor langt vil Ungarns premierminister Victor Orbán gå for at hjælpe en gammel ven. Vil han lægge sig yderligere ud med resten af EU, og har Ungarn en særlig VIP-asylprocedure? Det ligner stort set manuskriptet til en Balkan-thriller. Makedoniens tidligere regeringschef, Nikola Gruevski, flygter fra en fængselsdom for korruption, efter at han har forlangt returkommission i forbindelse med køb af en armeret Mercedes. Derudover har han fire andre retssager hængende over hovedet. Dagen før, han skal afsone sin straf, dukker han pludselig op i Budapest, hvorfra han via Facebook meddeler, at han for at undslippe dødstrusler har søgt politisk asyl i Ungarn. Landet, han har formået at flygte til, har Europas hårdeste grænsekontrol og asylpolitik. Vælger Viktor Orbán at give den korruptionsdømte Gruevski politisk asyl, vil det udløse stor fortørnelse i resten af EU - også fordi Gruevski har tætte bånd til Vladimir Putin. Eller som Istvan Hegedus, formand for det ungarske europæiske selskab, udtrykker det: ”Orbán har i mange år fået i både pose og sæk i form af fordelene fra EU-medlemskab samtidig med, at han har lagt sig tæt op ad Rusland og andre ikke- demokratiske nationer.” Makedonien har allerede meddelt, at landet vil forlange Nikola Gruevski udleveret. Sagen har vakt opsigt i resten af Europa.

Kilde: Berlingske mandag, s. 8



Sikkerhedspolitik: Drømmen om Europahæren lever

Jyllands-Posten mandag fortæller, at præsident Macron og forbundskansler Merkel nærmest lå i armene på hinanden ved fejringen af 100-året for Første Verdenskrigs afslutning. Det tysk-franske makkerpar benyttede også lejligheden til at genopdage en af de mest sejlivede søslanger i den europæiske sikkerhedsdebat: Europahæren. Macron lagde for, da han forlangte oprettelsen af, hvad han kaldte en rigtig Europahær, og Merkel lagde sig på linje, da hun i en tale til Europa-Parlamentet ønskede sig en ægte Europahær. Macron nævnte Kina, Rusland og USA som nye udfordringer. ”De tider er forbi, hvor Europa kan forlade sig på andre. Gamle allierede stiller spørgsmål ved de kendte forbindelser. En fælles europæisk hær ville vise verden, at der aldrig igen vil blive krig mellem europæiske lande,” sagde Tysklands Kansler Angela Merkel. Debatten om en Europahær er ikke ny. Den har skvulpet i vandoverfladen i årtier, men har ikke flyttet sig meget. Europæerne er militært magtesløse uden USA, der tegner sig for 70 procent af Natos budget. Sidste år grundlagde EU's regeringschefer en fælles forsvarsunion, Pesco, som skal undersøge mulighederne for et tættere samarbejde, og en investeringsfond til blandt andet fælles våbenproduktion. ”I EU er der 28 hære, 27 luftvåben og 23 søværn. Ikke mærkeligt, at vi giver så vanvittigt meget ud på militær,” siger tyske SPD's formand, Andrea Nahles, der også bakker initiativet op. Mest konkret har hidtil netop været et bedre samarbejde om våbenproduktion. Siden 2003 har EU iværksat ca. 20 krisestyringsmissioner, blandt andet til Tchad, Afghanistan, Mali og farvandet ud for Somalia. EU og Nato samarbejder om 40 konkrete projekter, om digitalt forsvar og terrorbekæmpelse. Berlingske lørdag skriver, at Fredens klokker lød over hele Europa i sidste weekend for at mindes Første Verdenskrig. USAs præsident Trump holdt dog ikke den højtidelige tone og sendte i stedet syrlige tweets til Frankrigs præsident Macron om, at Frankrig skal betale sit kontingent til NATO, ikke opfinde en Europa-hær. Alligevel viste Macron, hånd i hånd med Merkel, hvor langt Europa har bevæget sig ad fredens vej. 

Kilder: Jyllands-Posten mandag, s. 22; Berlingske lørdag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Danmark hægtes af samarbejde mod grænseoverskridende forbrydelser

Indenfor et år ryger Danmark ud af Eurojust grundet det danske retsforbehold. På den baggrund har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) netop indledt en offensiv over for EU i håbet om at få en særaftale, så Danmark ikke ryger helt ud i kulden. Den etbenede bombemand i København, skattesvindel for 12,7 milliarder kroner og "Operation Hvepsebo", som afslørede danmarkshistoriens største sag om menneskehandel er blot tre eksempler på sager om terror og grænseoverskridende kriminalitet, hvor Danmark har fået omfattende og afgørende støtte i efterforskningen fra Eurojust, som er et EU-samarbejde mellem de europæiske anklagemyndigheder. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Søren Pape Poulsen har derfor netop sendt et brev til EU- kommissæren for det retlige område, Vera Jourova, hvori han på regeringens vegne ”anmoder om, at der indledes forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem Kongeriget Danmark og Eurojust..”Eurojust spiller en central rolle i bl.a. koordineringen af grænseoverskridende efterforskninger. Derfor er det helt centralt, at vores anklagemyndighed fortsat har et effektivt samarbejde via Eurojust,” skriver Søren Pape Poulsen i et svar til Jyllands-Posten mandag. Lektor i strafferet og ekspert i international ret Henning Fuglsang Sørensen fra Syddansk Universitet mener også at Eurojust er vigtig for Danmark: “Hvis Danmark ikke er med i Eurojust, vil det blive meget sværere, når der f.eks. skal foretages en ransagning, indefrysning af aktiver og beslaglæggelse eller ved anmodninger om udlevering af enten personer eller bevismateriale,” lyder det fra Henning Fuglsang Sørensen. Regeringen har tidligere været i uformel kontakt med både EU-Kommissionen og Eurojust om den danske situation. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) nødtes blandt andet i september med ledelsen i Eurojust i Haag for at drøfte de fremtidige relationer. Efter mødet erklærede viceformanden i Eurojust, Klaus Meyer-Cabri, at Danmark yder et værdifuldt bidrag til Eurojust og sikkerheden i EU, og at samarbejdet bør fortsætte.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4



Administration: Morten Løkkegaard ny EU-spidskandidat for Venstre

Venstre har valgt europaparlamentariker Morten Løkkegaard som spidskandidat til valget til EU-Parlamentet. ”Vi skal sikre, at EU er stor på store ting og små på små ting,” siger Morten Løkkegaard. Det skriver både BT og BT Metro mandag. Morten Løkkegaard udtalte i forbindelse med udnævnelse at han er klar til at stå i spidsen for et fremragende hold. "Vi skal have mere Danmark i Europa, og mere Europa i verden,” lød det blandt andet fra Løkkegard. Altinget skriver søndag, at Løkkegaard i sin tale afslørede, at Venstre i 1,5 år har arbejdet på et nyt EU-program, og oplyste nogle af temaerne for den kommende valgkamp: Styr på migrationen og EU's ydre grænser, fælles politiindsats mod terrorisme, kamp mod skattesnyd, lede grøn omstilling, kæmpe mod protektionisme og rulle det indre marked mere ud især på det digitale område. 

Kilder: BT, mandag, s. 5; BT Metro, mandag, s. 4; Altinget, søndag 



Finansielle anliggender: Danske Banks hvidvaskskandale

Danske Banks whistleblower Howard Wilkinson, der frem til 2014 var chef for Danske Banks handelsaktiviteter i Baltikum, har haft et møde med Bagmandspolitiet, erfarer Børsen mandag. Howard Wilkinson og hans amerikanske advokat Stephen M. Kohn fra Kohn, Kohn & Colapinto mødtes med anklagemyndigheden søndag for at blive afhørt om sin viden om hvidvasksagen. Kohn mener, europæiske banker og anklagemyndigheder har udnyttet reglerne om bankhemmelighed til at straffe whistleblowere og forhindre sandheden i at blive fortalt. Berlingske skriver også mandag om at Howard Wilkinson. Avisen skriver at Danske Banks whistleblower ikke anede, at han opdagede verdens største hvidvasksag og at han nu frygter for sin sikkerhed. Wilkinson må ikke udtale sig om kunder eller kolleger, men Berlingske har tidligere fortalt om whistleblower-rapporterne, der ikke kun beskrev kritisable brud på hvidvaskreglerne, men også skitserede suspekte kunder med tråde til Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste FSB. Mandag skal Wilkinson i Folketinget, og onsdag besøger han EU-Parlamentet. Her vil der med britens egne ord komme “opsigtsvækkende og overraskende” oplysninger frem, men ingen følsomme og eksplosive detaljer, skriver Berlingske mandag. Berlingske skriver endvidere lørdag at nogle af verdens allerstørste banker er blevet kontaktet af de amerikanske myndigheder i forbindelse med efterforskningen af Danske Banks hvidvasksag. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg. Det drejer sig om tyske Deutsche Bank og de to amerikanske storbanker Bank of America og JPMorgan Chase & Co. Avisen skriver at de tre banker er blevet bedt om at dele centrale informationer om de mistænkelige transaktioner gennem Danske Bank med de amerikanskemyndigheder, for at få fastslået, om de tre storbanker i lighed med Danske Bank har brudt hvidvaskreglerne og undladt at kontrollere for og indberette mistænkelige forhold. Deutsche Bank har tidligere været centrum i en omfattende hvidvasksag, der kostede banken milliardbøder sidste år. 

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6; Berlingske, mandag, s. 4-7; Børsen, mandag, s. 10 



Klima: Kristian Jensen udstiller sin uvidenhed om forholdet mellem klima, miljø og vækst

I en kronik i Information mandag skriver Jens Friis Lund, Anders Bjørn og Stefan Gaarsmand Jacobsen Hhv. professor, KU, postdoc, Polytechnique Montréal, og adjunkt, RUC følgende: ”Danmarks klimabelastning har været faldende i de seneste årtier - i hvert fald ifølge FN's opgørelsesmetode, hvor international transport fraregnes, og CO2 fra biomasse ikke tælles med. Den hidtidige danske omstilling bygger i høj grad på biomasse, som i 2016 fyldte over halvdelen af den danske vedvarende energiproduktion. Klimarådet påpeger, at vi i Danmark allerede bruger mere biomasse i energiforsyningen, end hvad der er muligt, hvis resten af verden skulle følge trop. [...] Og som om udfordringen ikke er stor nok, er FN's videnskabelige klimapanel for nyligt blevet kritiseret for at overvurdere, hvor stor en drivhusgasudledning vi kan tillade i de kommende årtier. 
Det skyldes, at dets scenarier bygger på en forudsætning om, at vi på globalt niveau kan opnå netto-negative CO2-udledninger på et tidspunkt i anden halvdel af det 21. århundrede gennem en massiv 'støvsugning' af atmosfærens CO2. Med udsigt til sådanne negative emissioner, ville vi kunne skære langsommere i CO2-emissionerne i første halvdel af århundredet, mod at 'tilbagebetale CO2-gæld' i anden halvdel. Denne forudsætning vurderes imidlertid som urealistisk i en rapport fra i år udarbejdet af et forskerhold udpeget af EU-landenes videnskabsakademier (EASAC). Det budskab gengives også i den seneste rapport fra det danske Klimaråd. [...] Vi ser ingen grund til at kræve, at alle lande skal indføre lige strenge bindinger på deres økonomier af hensyn til klima og miljø. Lande med langt lavere BNP per indbygger har et legitimt krav om at kunne prioritere fattigdomsbekæmpelse højt. Problemet her er, at væksten på globalt niveau kun i ringe - og faldende - grad bidrager til fattigdomsbekæmpelse.” Kilde: Information, mandag, s. 16-17 



Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danske iværksættere kan hente støtte fra nogle af verdens rigeste

EU-Kommissionen og en energifond med støtte fra rigmænd som Jeff Bezos, Bill Gates og Jack Ma for nyligt stiftet investeringsfonden Breakthrough Energy Europe. Fonden er på 100 millioner euro, som er øremærket til bæredygtige og innovative energiløsninger i Europa. Eftersom Danmark har en ret stor sektor inden for grøn energi, mener energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at millionerne fra den nye fond kan komme danske virksomheder til gavn. “Dette er en rigtig god nyhed for danske startups i energisektoren, der tænker stort. De vil nu få lettere ved at skaffe den nødvendige finansiering. Danmark har en meget stor og meget innovativ grøn industri, og vi har som land rigtigt stærke kompetencer inden for klima og energi. Jeg er derfor sikker på, at erhvervslivet i Danmark kan drage stor nytte af den nye fond,” lyder det fra ministeren til Jyllands-Posten mandag. 

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 3 



Tænk, der findes et sted i den offentlige sektor, hvor personalet går forrest for at centralisere. Teknokrati fra neden

Politisk kommentator Noa Redington, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: ”I Sverige har de med stereotyp grundighed indført italienske tilstande og gør alt, hvad de kan for at undgå at danne regering. I Italien vil man have svensk borgerløn til alle - dog uden de svenske skatter. Det har EU-Kommissionen sjovt nok sagt nej til, da det er en grov og åbenlys overskridelse af Italiens forpligtelser som euroland. Men det er helt forkert at gøre EU-Kommissionen til en flok bussemænd, der siger nej til alt og alle. Eksempelvis har kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, sagt ja til en Brexitaftale. Om der er andre i Storbritannien end premierminister May, der siger yes til aftalen, er dog lige så grumset som indholdet i en worcestersauce.” 

Kilde: Politiken, søndag, s. 2


Udenrigspolitik: Ambassade: Vi har intet at skjule

Den iranske ambassade i København oplyser i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at der ingen efterretningsagenter er ansat på Irans ambassade i København. Svaret kommer efter beskyldninger om, at Irans ambassader i blandt andet Europa bliver brugt som skjul for iranske efterretningsoperationer i udlandet. Jyllands-Posten skriver søndag at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mandag for første gang skal mødes med sine EU-kolleger med planer om, at Iran skal underkastes flere sanktioner blandt andet for at markere, at Danmark ikke tolererer, at Iran forsøger at dræbe modstandere af præstestyret, der befinder sig i Danmark. EU's udenrigschef, Federica Mogherini, har lovet Anders Samuelsen, at han kan fremlægge Iran-sagen på mødet, men både udenrigsministeren og diplomatiske kilder har dog givet udtryk for, at kun vil være første skridt i et langt forløb, som muligvis kan ende med de sanktioner, som den danske regering arbejder for, at EU indfører. 

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 8



Det digitale indre marked: Nej til ny tech-skat: Facebook og Google skal reguleres som telefoni

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver koncernchef og udgiver fra Berlingske Media Anders Krab-Johansen om de amerikanske tech-giganter. Han skriver blandt andet: “De amerikanske tech-giganter Google, Facebook, Apple og Amazon er en gave til verden. Selskaberne har frembragt nye forretningsmodeller og kommunikationskanaler, som gavner os alle. [...] Samtidig frygter de fleste også tech-giganterne. Facebook har ikke styr på alle de svindlere og tosser, som bruger deres platform. Det rammer vores demokrati, som er uforberedt på algoritmer, russiske trolde, Twitter-præsidenter og andet fra den digitale offentlighed. Set med forretningsøjne er de globale teknologiselskaber også en trussel. De har skabt en ny kommerciel verdensorden, hvor traditionelle virksomheder taber omsætning og status. Vi er mange, som oplever presset. Det kan jeg skrive under på, som direktør for en medievirksomhed. [...] Sådan lyder sangen også i denne omgang, hvor EU på vegne af Frankrig og andre efterlyser en særlig tre procents skat på digital omsætning. Skatten er målrettet Google, Facebook, Apple, Amazon og deres mindre søskende. Ingen forsøger at skjule, at det er en straffeaktion mod teknologivirksomhederne fra den amerikanske vestkyst. Heldigvis kan Danmark og andre miniputlande blokere for angrebet på tech-industrien, fordi EU kun kan udforme skatteregler, hvis alle lande er enige. Finansminister Kristian Jensen (V) og regeringen går heldigvis imod presset fra flertallet i EU. Han frygter med rette, at USA og andre lande vil gengælde ved at pålægge særskatter på europæiske virksomheder. [...] EU-Kommissionen kan og skal afsløre statsstøtte, der er forklædt som attraktive skatteordninger, som EU- kommissær Margrethe Vestager har gjort med Apple og Irland. Alle skal have samme vilkår, så konkurrencen bliver fair. Det bør være angrebsvinklen over for tech-giganterne. De må ikke monopolisere markederne, udnytte forbrugerne eller bruge skattely og skattetænkning. Her er meget at gøre. De digitale platforme skal holdes åbne, så f.eks. Apple tillader andre betalingssystemer end deres egen. EU kan også gå længere i beskyttelsen af os som forbrugere.

Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4



Migration: 'Det er ikke særlig smukt eller rart at se på
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg udtaler i et interview med Information lørdag at hun mener, at den største udfordring for Europa lige nu migrantkrisen. Inger Støjberg mener at hvis migrantkrisen skal løses kræver det et nyt asylsystem, for eller bukker Europa under. ”Jeg har også stået på et marked i den sydlige del af Nigeria, og jeg kan udmærket forstå den 23-årige unge mand, som ser på, hvilke begrænsede muligheder han har i hjemlandet, kontra de muligheder han vil få i Europa - det kan han jo se gennem sin smartphone. Man kan ikke fortænke ham i at forsøge at komme til Europa. Men vi kan ikke huse det halve Afrika,” lyder det fra ministeren som også udtaler til Information: ”Vi har styrket den libyske kystvagt fra EU's side, og det ser jeg som en stor fordel. Jeg er helt klar over, at der også er en begrænsning i det, fordi der ikke er en legitim regering at samarbejde med. EU-Tyrkiet-aftalen har været en succes, fordi det har begrænset tilstrømningen til Europa.”

Kilde: Information, lørdag, s. 26



Udenrigspolitik: Anders Samuelsen er ”stærkt foruroliget” over kinesiske lejre

Kinas udenrigsministerium har reageret skarpt mod ”ondsindede og ensidige forsøg på at blande sig i forhold for vores lokalregeringer.” Udtalelsen kommer efter at 15 vestlige landes ambassadører anført af Canada har underskrevet et udkast til et brev stilet til de kinesiske myndigheder i Xinjiang-provinsen, hvor de udtrykker deres stærke bekymring over behandlingen af uighurer og andre muslimske mindretal. Det skriver Politiken lørdag. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil på linje med de øvrige landes regeringer, ikke kommentere brevet, men fortsætter med at kritiserer forholdene. Udenrigsministeren peger endvidere på, at Danmark for nylig tog spørgsmålet op i FN's Menneskerettighedsråd. ”Både vi og EU holder øje med forholdene i Xinjiang-provinsen. Senest har Danmark bragt situationen op under eksaminationen af Kina i FN's Menneskerettighedsråd tidligere på måneden. EU har en løbende menneskerettighedsdialog med Kina, hvor vi specifikt tager spørgsmålet om uighurerne og andre minoriteter op,” lyder det fra Anders Samuelsen. 

Kilde: Politiken, lørdag, s. 6 



Migration: FN-pagt kan hjælpe, når vi vil sende migranter tilbage

Lederen i Berlingske skriver mandag: ”Når man læser FNs nye migrantpagt, virker dele af teksten som taget ud af en kliché om et globalistisk angreb på det nationale demokrati. Internationale diplomater har forhandlet sig frem til en erklæring, hvor de giver befolkningerne en forelæsning om, hvordan de skal acceptere flere veje til lovlig indvandring. [...] Debatten må hilses velkommen, da udlændingepolitik er et uhyre vigtigt område for de nationale demokratier. Vi diskuterer i forvejen, hvad EU og internationale konventioner kan binde os til. Skal vi nu også følge en ny FN-erklæring om migration? En nærlæsning af den omstridte erklæring kan dog afklare nogle ting: FN-pagten er ikke juridisk bindende. Det vil sige, at den ikke tåler sammenligning med for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. FN-pagten består alene af politiske hensigtserklæringer, og når den taler om at åbne for lovlige veje til migration, er der jo noget Danmark i forvejen gør helt uproblematisk. [...] Med den nye FN-pagt i hånden vil EU og Danmark alt andet lige have et nyt argument for at få bl.a. nordafrikanske lande med på aftaler om tilbagesendelse eller opsamlingslejre for migranter. Det er det bedste argument for faktisk at skrive under på erklæringen.” 

Kilde: Berlingske, mandag, s. 2 



Institutionelle anliggender: Danskerne skal sætte kursen for Danmark

Morten Messerschmidt, MEP, (DF) skriver i en kommentar i Berlingske lørdag følgende: ”Der er mange meninger om den britiske aftale med EU. Også blandt danske politikere. Men hvis andre end briterne selv overhovedet skulle have en rimelig ret til at vurdere sagen, burde refleksionen kredse om to forhold: 1) Hvad er det ved EU-samarbejdet, der har fået briterne til at vælge det fra? 2) Hvad siger kompleksiteten af den nye aftale om det første spørgsmål? Når aftalen på 500 sider giver flere spørgsmål end svar, skyldes det jo, at EU har udviklet sig til en altomkalfatrende, politisk monolit, som borgerne ikke føler nogen forbindelse til og derfor er utryg ved at deponere hovedparten af deres handlekraft i. Briterne er ikke modstandere af internationalt samarbejde, men har - med Thatchers ord - en naturlig uvilje mod at give magt til EU, fordi franskmændene frygter tyskerne og tyskerne frygter sig selv. For en dansker er den uvilje let at forstå. Men i EU fortsætter man integrationen i den tro, at det er for lidt EU, der får europæerne til at vende Bruxelles ryggen. Finanspolitikken, udlændingepolitikken, de sociale velfærdsordninger - intet er helligt i den stadigt snævrere union. Og derfor valgte briterne at gå egne veje. [...] Ét er dog sikkert: alt det, som fik briterne til at træffe deres beslutning, er uforandret. EU er ikke mere demokratisk, mere gennemsigtig, mindre magtfuld eller mindre integrerende i dag end for to år siden. Snarere tværtimod. Og i Bruxelles knytter man derfor nu sit fattige håb til, at det må gå briterne så skidt, at de snart vender hjem i folden. [...] Skal Danmark da følge briterne? Det må tiden selvsagt vise. Men at danskerne skal spørges om det danske EU-medlemskab, når der findes et alternativ, må være hævet over enhver tvivl. For hvis ikke danskerne skulle sætte kursen for Danmark, hvem så?”

Kilde: Berlingske, lørdag, s. 47



Institutionelle anliggender: Ingen løsninger på politiske kriser uden forståelse for EU

I et debatindlæg på Altinget lørdag skriver formanden for Europabevægelsen Stine Bosse følgende: ”Det er et sundhedstegn for et samfund at kunne tale om alt. Vende hver en sten og undersøge, hvor vi synes udviklingen skal gå hen. Det er væsentlige værdier i et demokrati, at vi debatterer. Vi ser verden gennem forskellige linser og finder nye veje på komplekse spørgsmål. Det gør vi naturligvis i respekt for de erfaringer, vi kollektivt kan tilvejebringe, og i respekt for de grundregler, vi nu engang har udviklet sammen. Selvfølgelig skal vi drøfte, hvordan vi i de næste årtier undgår at opleve en migration til Europa, som vi ikke kan bære. [...] Derfor er det evident og helt centralt, at disse spørgsmål ses i en sammenhæng med vores europæiske nabolande og bearbejdes gennem de institutioner, vi allerede har bygget op. Dermed ikke sagt, at disse ikke kan og bør fornys. Derfor er det så hélt centralt, at vores danske politikere, som efterstræber magten, gør det i en respekt og grundlæggende forståelse for det europæiske system, vi har bygget op efter anden verdenskrig. [...] Uanset om en aftale kan være på vej. De britiske politikere løste aldrig de egentlige problemer, men flyttede fokus til en Europæisk Union, der i stigende grad alene har kunnet se måbende til. De fleste europæere ved, at det er i fællesskab, de store problemer skal løses.” 

Kilde: Altinget, lørdag 



Institutionelle anliggender: Det var ikke bedre i gamle dage

Søren Pind, forhenværende folketingsmedlem for Venstre og forhenværende minister skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: “I disse dage i det britiske parlament afsløres, hvilket fupnummer, der er tale om. For nu klapper fælden. Og den uansvarlige adfærd, hvor Newtons fædreland, af demagoger og kostskoledrenge når de er værst, blev forledt til at tro på, at tyngdekraften i politik var ophævet, resulterer nu i et ordentligt skrald. I disse timer aner ingen, hvor Theresa Mays aftale om vilkårene for Brexit ender henne. Det kan ende hvor som helst: Enten i en hård Brexit, hvor britiske regeringsfolk forståeligt er i panik over, at man fra den ene dag til den anden stopper de nu meget fintunede forsyningslinjer i det komplicerede apparat af udvekslinger, det indre marked udgør. Eller en ny folkeafstemning med chance for en ydmygelse af historiske proportioner for de kræfter, der efterstræbte Storbritanniens udmeldelse af EU og spillede hasard med landets velbefindende. Eller i det, der altid har ligget for, når det er EU, vi taler om - et eller andet kompromis, hvor en blanding af politikere og dygtige embedsmænd gør, hvad der er menneskeligt muligt for at få tingene til at fungere. [...] Sagen er, at i kølvandet på disse kræfter er kun splid, ballade, utryghed og ufred. Vi ser det med Trump. Og vi ser det i London. Alle påstandene om, at man nemt ville få en aftale med EU, at Europa havde mere brug for Storbritannien end det modsatte, er forduftet ud over den engelske kanal. Stakkels England.”

Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16 



Institutionelle anliggender: Rumænien svømmer atter i korruptions- og retsstatsproblemer

Rumænien overtager efter nytår formandskabet for EU-rådet fra Østrig. Dermed skal landet være den formidlende instans i stridigheder mellem medlemsstaterne. Men optakten kunne ikke være forløbet meget dårligere for landet da den årlige rapport udstiller landets massive problemer Information skriver lørdag at fra EU's side kritiseres blandt andet et rumænsk “pres på det uafhængige retsvæsen generelt og særligt på de nationale myndigheder for korruptionsbekæmpelse”. Der rettes også en skarp kritik mod en ny justitsreform, der ifølge EU's Venedig-Kommission “for alvor vil indskrænke den rumænske justits i kampen mod forskellige former for kriminalitet og korruption.” Avisen skriver dog at kritikken fra EU's årlige rapport ikke umiddelbare har konsekvenser, men omtales som et ”massivt imageproblem for Rumænien” ikke mindst i lyset af det forestående formandskab.

Kilde: Information, lørdag, s. 14-15 



Institutionelle anliggender: Mange danskere er utrygge. Der er brug for et trygt Danmark i et stærkt Europa 

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag skriver medlem af Europa-Parlamentet for Venstre Morten Løkkegaard følgende: “CO2-udledningen er voldsommere end nogensinde, og skraldet hober sig op i verdenshavene. Der skal sættes ind omgående, hvis vores børn og børnebørn skal have nogen som helst chance for et liv og helbred, der minder om vores. Danmark er et klima- og miljømæssigt foregangsland. Kampen for klodens klima skal føres globalt - og kun hvis vi arbejder sammen, kan vi opnå en reel effekt. EU har den økonomiske og politiske tyngde til at tage globalt lederskab. Og Venstre vil give en højambitiøs og omfattende europæisk klima- og miljøpolitik et markant dansk aftryk. [...] Danmark er derfor dybt afhængigt af et tæt og tillidsfuldt politi- og retssamarbejde med andre lande, ikke mindst inden for EU. Derfor er vi nødt til på sigt at være fuldgyldig deltager i det europæiske retssamarbejde og dermed afskaffe retsforbeholdet. Indtil da må vi stræbe efter det bedst mulige samarbejde om den fælles kriminalitetsbekæmpelse. Det drejer sig om den europæiske arrestordre, PNR-registret, Eurojust og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Og når den nuværende aftale om Europol skal op til revision, skal vi arbejde for en tættere dansk tilknytning til Europol og på sigt fuldt dansk medlemskab. Endelig handler tryghed også om et velfungerende marked. Hver femte danske arbejdsplads i dag er direkte afhængig af vores deltagelse i EU's indre marked.” 

Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8