Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. juli 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 2. juli

Tophistorier

Merkel er klar til tysk opgør om migrantpolitik
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om trængte Merkel, som fik sin asylaftale på EU-topmødet torsdag/fredag. Kansler Angela Merkel meddelte fredag eftermiddag på en pressekonference, at Tyskland har indgået aftaler om tilbageføring af asylansøgere med Spanien og Grækenland. Andre lande, herunder Danmark, har meldt sig klar til forhandlinger om en lignende aftale om tilbageføring af asylansøgere. Det skriver Berlingske lørdag. EU-lederne er derudover blandt andet blevet enige om at forsøge at oprette opsamlingslejre både i og uden for Europa. I lejrene skal migranternes sager vurderes, hvis der er tale om økonomiske flygtninge, skal de sendes hjem, og hvis der er tale om flygtninge, skal de fordeles mellem EU-landene. Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at det store spørgsmål bliver, om kanslerens søsterparti er tilfreds, og om en tysk regeringskrise kan afblæses. Flere aviser skriver, at Horst Seehofer, Tysklands indenrigsminister og leder af partiet CSU, har krævet, at der inden den 1. juli bliver sat en stopper for, at der kommer migranter til Tyskland, som allerede er blevet registreret i et andet EU-land. Derudover har Seehofer truet med at slå grænsebommene ned, hvis der ikke findes en løsning. Politiken lørdag skriver, at de kommende dage kommer til at afgøre Merkels politiske skæbne. ”Jeg tror, at Angela Merkel har fået noget, som er nok for CSU, så jeg tror ikke, der kommer nogen krise forstået på den måde, at Seehofer vil gå sin egen vej og opsige fraktionsfællesskabet med CDU,” siger Karl Christian Lemmers, lektor ved Saxo Instituttet med ekspertise i tysk politik efter 1945. Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder søndag: ”Migrant- og flygtningekrisen er EU's største politiske problem. Og når diverse medier skriver, at tyske kansler Merkel fredag fik en asyl-aftale på plads med de andre EU-lande, passer det ikke. Der blev lavet en aftale, ja. Men den forpligter åbenbart ingen. Det kaos, der de seneste uger har udspillet sig i Middelhavet, hvor skibe fra humanitære organisationer - eller fra Mærsk - samler migranter op, men ikke kan komme i havn med dem, fortsætter. Det samme gør Angela Merkels afmagt. […] Intet er i virkeligheden 'på plads'. Den Europæiske Union befinder sig fortsat i et opgør med alt og alle og måske mest af alt med sig selv. Ekstra Bladet bringer mandag et debatindlæg skrevet af Pernille Vermund, formand for partiet Nye Borgerlige. Hun skriver blandt andet: ”Søren Pape kaldte som sagt i efteråret den tyske kansler for 'verdens bedste Merkel'. For mig er hun 'verdens værste Merkel'. Gid hun måtte falde. Og gid de danske politikere, der har hyldet og føjet hende, må falde med. Sammen bærer de ansvaret for det største politiske svigt i min levetid. EU og de siddende politikere er ikke en del af løsningen.” Politiken skriver mandag, at det var en selvbevidst tysk kansler, Angela Merkel, der midt i en af sine største politiske kriser, tog plads i ZDF's tv-studie søndag. Under interviewet sagde Merkel intet om CSU, dog var meldingen, at situationen var alvorlig. Lørdag aften havde Horst Seehofer møde med Merkel i Kanzleramt i Berlin, men på vej ind til hovedbestyrelsesmøde i CSU i München, sagde Horst Seehofer søndag, at det havde været nyttesløst.
Berlingske, lør s. 5; Kristeligt Dagblad, lør s. 7; BT, lør s. 19; Politiken, lør s. 6, man s. 7; Ekstra Bladet, søn s. 32, man s. 10 (02.07.2018)

Når EU tager sig sammen
Flere aviser skriver om, at EU-landene er nået til enighed om ny aftale om migration. Berlingske mandag skriver, at det er bemærkelsesværdigt at se Tysklands kansler Merkel, Ungarns premierminister Orbán, den franske præsident Macron, Italiens premierminister Conte og indenrigsminister Salvini stå sammen og tale positivt om en aftale. Politiken lørdag skriver, at der overordnet er fem konklusioner om flygtninge og migranter fra EU-topmødet. Det er enigheden om et stærkt Fort Europa, hvis grænser beskyttes af Frontex. Enighed om lejre i Afrika, såkaldte opsamlingslejre, som skal oprettes i samarbejde med FN's flygtningeorganisation UNHCR. Enighed om oprettelsen af lejre i EU, hvor der skal foregå hurtigt sagsbehandling, som skiller migranter fra flygtninge. Fokus på forebyggelse, det vil sige bedre samarbejde med landene i Den Afrikanske Union og en større check til EU's Afrika-fond. Og sidst et behov for at finde konsensus om Dublin-forordningen for at reformere den. Fra dansk side kan man se, at den europæiske tilgang til udfordringerne med flygtninge og migranter har ændret sig markant i retning af dansk linje. Der er dog stadig uklarheder omkring placeringen af de såkaldte modtagecentre, så der er stadig udfordringer med en fuldstændig europæisk aftale om migrationspolitikken. EU-landene er også stærkt uenige om, hvem der skal løfte opgaven. ”På nationalt plan tvivler jeg alvorligt på medlemsstaternes vilje til at bidrage til et solidarisk system, eftersom mange medlemsstater ganske enkelt ikke ønsker at modtage flygtninge,” siger professor og migrationsforsker Hannes Schammann fra det tyske Hildesheim Universitet til Kristeligt Dagblad mandag. ”Tidligere blev idéen om at oprette centre i Nordafrika eller andre steder uden for EU, som Socialdemokratiet og Lars Løkke Rasmussen (V) har talt for, erklæret fuldkommen urealistisk. Nu er idéen på det nærmeste officiel EU-politik. Det er det afgørende. Sprogbrugen og holdningen har ændret sig i Det Europæiske Råd, og de lande, der står sammen om at værne om åbne indre grænser samt stærkt kontrollerede ydre grænser, har vundet en sejr,” siger Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, med speciale i europæisk politik og EU til Kristeligt Dagblad mandag. Politiken mandag skriver, at den største udfordring med de ydre grænser og ansvaret for bådflygtninge og migranter fra Afrika er at finde i Libyen. EU-samarbejdet fokuserer på fordeling indadtil og om lukning af ydre grænser. Libyen er reelt det eneste land ved EU's ydre grænse, som EU ikke har styr på. Modsat de andre grænselande befinder Libyen sig i krise, er splittet og truet af total opløsning. Jyllands-Posten søndag skriver, at EU i 20 år har været i dialog med lande som Marokko og Tunesien om opsamlingscentre, samt at forholdene i Libyen har været for kaotisk til, at det kunne lade sig gøre. Det er muligt, at en lokal krigsherre ville kunne betales for det, men EU ville aldrig kunne gå med i sådan et samarbejde, da FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og diverse menneskerettighedsorganisationer skal sige god for arrangementerne, hvilket er meget usandsynligt. Og migranter og flygtninge forsøger fortsat at komme til EU. ”IOM vil aldrig fraråde migration. Det ligger ikke i vores mandat. Som navnet antyder, er vi for migration. Retten til at migrere er en fundamental menneskeret,” siger Nuria Fernandez-Vidal, IOM's landechef i Gambia til Politiken mandag. Kristeligt Dagblad mandag fortæller, at Palermos borgmester, Leoluca Orlando nu har sat alt ind på at kæmpe for flygtninge og migranters ret til at komme til Europa. Det er en kamp mod den nye Italienske regering og for EU's overlevelse. ”EU er bygget på et ønske om, at staterne samarbejder og ikke isolerer sig ligesom Schweiz. EU kan sagtens fungere uden euro eller Schengen, men hvis vi ikke forsvarer menneskerettighederne, er der ingen begrundelse for et EU," siger Leoluca Orlando til Kristeligt Dagblad mandag. Berlingske søndag fortæller, at europæiske socialdemokrater strammer kursen inspireret af Mette Frederiksens nye udlændingepolitik.
Kristeligt Dagblad, lør s. 1, man s. 1,2,4,8; Politiken, lør s. 6, søn s. 1, man s. 2,6; Børsen, man s. 2; Berlingske, lør s. 1,4,32, søn s. 4-7; Jyllands-Posten, lør s. 4,13, søn s. 24; Altinget lør; Information lør s. 2,6-7,14-20 (02.07.2018)

Prioritede historier

Danmark og EU øger forberedelser på Brexit uden aftale
Jyllands-Posten lørdag, BT lørdag, Politiken lørdag og Børsen mandag skriver, at med fire måneder til den uofficielle deadline, skruer kontinentet op for forberedelsen til, at der slet ikke bliver en Brexit-aftale. EU-formand Donald Tusk mener, at i lyset af mængden af uløste spørgsmål er det ved at være tæt på. ”Der venter meget arbejde forude, og de mest vanskelige udfordringer er stadig uløste. Hvis vi vil nå en aftale til oktober, er vi nødt til at få hurtigt fremskridt. Det her er sidste chance for at lægge kortene på bordet,” sagde Donald Tusk efter fredagens topmøde ifølge Jyllands-Posten lørdag og Børsen mandag. EU-lederne opfordrer fra topmødet alle til at gøre mere for at forberede sig på alle udfald af exitforhandlingerne og det værst tænkelige er, at forhandlingerne ender uden nogen aftale mellem EU og Storbritannien. Statsminister Lars Løkke Rasmussen ser meget alvorligt på situationen og den store usikkerhed, der hersker om, hvad det hele ender med. ”Vores udfordring er, at det ikke er et problem, vi kan løse,” siger Lars Løkke Rasmussen efter EU-topmødet ifølge BT lørdag. Dagens Person i Jyllands-Posten lørdag er Jean-Claude Juncker. ”Jeg skal ikke belære Theresa May, men vi kan ikke blive ved med at leve med et delt kabinet,” sagde EU-Kommisonens leder, Jean-Claude Juncker, efter EU-topmødet om Brexit, som igen stødte på grund primært på intern britisk uenighed. Børsen skriver mandag, at den britiske premierminister, Theresa May, kom tomhændet til topmøde i Bruxelles torsdag, hvor EU's ledere rettede en skarp kritik af manglende fremskridt i forhandlingerne om brexit, men May udtalte, at hun ønsker at se forhandlingerne accelerere og intensiveres. “Jeg har lagt vægt på, at vi vil have en aftale, der fungerer for både Storbritannien og for vores europæiske partnere, hvor vi kan arbejde sammen om at understøtte hinandens velstand og sikkerhed,” sagde May efter en dramatisk middag, hvor deltagerne var EU's stats- og regeringschefer.
Jyllands-Posten, lør s. 2, 13; Børsen, man s. 18; BT, lør s. 14; Politken, lør s. 2 (02.07.2018)

Bred energiaftale hæver de grønne ambitioner -en lille smule
Information bringer lørdag en analyse skrevet af journalist Jesper Løvenbalk Hansen. Han skriver blandt andet: ”Fredag indgik regeringen og samtlige partier i Folketinget en ny energiaftale frem til 2030. Resultatet blev en blød mellemvare. […] Man må selvfølgelig gå ud fra, at den danske klima- og energipolitik hele tiden justeres ind i forhold til virkeligheden og det overordnede mål fra klimaaftalen fra Paris 2015 om at holde klodens temperaturstigning til under to grader celsius og så tæt på 1,5 grad som muligt. For hverken EU eller Danmarks klimapolitik er særlig ambitiøs, hvis man måler i forhold til klimaaftalen fra Paris.” Jyllands-Posten skriver lørdag, at finansminister Kristian Jensen (V) erklærer sig tilfreds med en lempelse af elafgiften, der fastholder dansk topplacering blandt de hårdest beskattede EU-lande. ”Det er positivt, at man lemper en energiafgift, som alle analyser viser kun har skadelige effekter på økonomien, og som ikke gavner klimaet. Men nedsættelsen er blevet meget lille. Det viser sig ved, at Danmark stadig ligger i den absolut høje ende sammenlignet med andre EU-lande,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i den liberal tænketank Cepos. Politiken skriver, at selvom en ny energiaftale er langt grønnere end regeringens udspil, er klimaforkæmpere bekymrede for, om Danmark når i mål. ”Den her aftale er kun en energiaftale og ikke en klimaplan. Det sidste har regeringen varslet til efteråret, og her er der brug for den samme politiske vilje og flere midler, hvis vi skal i mål klimamæssigt,” siger Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito. Politiken skriver også, at en række internationale og danske ngo'er de seneste to uger har noteret sig det, flere af dem kalder en bemærkelsesværdig kovending i Danmarks internationale klimapolitik. ”Det har vakt enorm opsigt, at Danmark har skiftet kurs,” siger Wendel Trio, direktør for Climate Action Network i Bruxelles, en paraplyorganisation for 1.300 globale klima-ngo'er.
Information, lør s. 4; Jyllands-Posten, lør s. 2; Politken, lørdag s. 4, 5 (02.07.2018)

Efter EU's topmøde i Bruxelles: Trump er den vitale trussel
Flere aviser skriver om Donald Trumps forhold til Rusland, det kommende topmøde mellem Trump og Putin, samt betydningen af Trump for verdenssamfundet. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent blandt andet: ”Europa fægter sig i denne højsommer, blændet af et uanstændigt fodboldcirkus, organiseret til ære for Ruslands diktator, Vladimir Putin, gennem en måske livstruende overgang. Hvorhen den fører os, ved ingen og beskæftiger de færreste sig med. […] Hvortil jeg gerne lægger, hvad mange synes at have vænnet sig til: USA's hastigt optrappende sabotage af den vestlige alliance samt Ruslands krige mod Ukraine og Georgien. […] Trump er ikke sygdommen, men dens symptom. Ondet kan sagtens forværres under hans efterfølgere. Det europæiske ministerråds formand, polakken Donald Tusk, har fattet det. Tusk opfordrede i Bruxelles sine kolleger til at forberede sig på det værste, hvilket vil sige et brud - måske fjendtligt - mellem USA og Europa. Tilliden mellem de gamle allierede er væk, en totalt irrationel handelskrig trækker op, det nært forestående topmøde mellem Trump og Putin hænger som en tordensky over Europa.” Information skriver i en leder lørdag blandt andet: ”Vi ved, at Trump og Putin i hvert fald har det tilfælles, at de aktivt gør, hvad de kan for at splitte EU - og måske også NATO.” Jyllands-Posten skriver lørdag, at det er tvivlsomt, om topmødet i Helsinki vil producere langvarige resultater. For Europa kan topmødet betyde yderligere spændinger, da Trump i forvejen har udfordret det transatlantiske forhold med trusler om en handelskrig og ved at trække USA ud af flere internationale aftaler. Mødet med Putin kan dermed sende signalet om, at Trump er ligeglad med europæerne. ”Putin er på vej tilbage på den store internationale scene og vil forsøge at føre Trump bag lyset, for eksempel. hvad angår sanktioner eller ved at sælge ham den russiske version af en fredsbevarende styrke i Donbas,” siger Lilia Sjevtsova, en fremtrædende russisk politolog tilknyttet tænketanken Chatham House, til Politiken lørdag. Jyllands-Posten skriver søndag, at Anders Fogh Rasmussen frygter, at Trump kan skade det transatlantiske forhold og har kaldt hans strategi om at true sig frem forfejlet. ”Han gør ret i at sige til europæerne, at de skal investere mere i Nato og forsvar af deres eget territorium,” indleder Jose Maria Aznar, tidligere politiker og formand for det nu kriseramte konservative parti, Partido Popular, til Jyllands-Posten søndag og tilføjer: ”Men omvendt er hans koncept, hvad angår internationale forbindelser, at bilaterale forhold er bedre end alliancer. Det er en af de ting, som vi skal tænke over. Trump kan ødelægge det.”
Jyllands-Posten, søn s. 10-11, 14-15, 24; Jyllands-Posten, lør s. 12; Information, lør s. 2; Politiken, lør s. 3-4 (02.07.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Dagpenge til EU-borgere er jo et brud på ejendomsretten og imod vores grundlov
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Michael Ruge cand.polit., Hillerød , blandt andet: ”Jeg sidder helt lamslået: EU's ministre har besluttet, at en EU-borger, der har været i arbejde i 11 måneder, før han eller hun kommer til Danmark, blot skal arbejde i en måned i Danmark for at få danske dagpenge. […] Min forbløffelse går ikke så meget på, at EU beslutter den slags ting. Den har jo i årevis på flere forskellige områder forsøgt at gøre det danske velfærdssystem til alle EU-borgeres velfærdssystem, selvom en af de fire undtagelser jo er, at vi ikke er EU-borgere. Min forbløffelse går på, at det overhovedet er den danske regering, der skal forhandle denne sag […] I stedet for overhovedet at indgå i diskussionen om dagpengeudbetaling til EU-borgere på vilkår, der er langt bedre end for danske akassemedlemmer, burde beskæftigelsesministeren så ikke bare have afvist at tage diskussionen ved at henvise til, at der er tale om en privat forsikringsordning?”
Jyllands-Posten, søndag s. 25 (02.07.2018)

Nu gælder det i EU om at sikre arbejdspladser på danske vilkår her i Danmark
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Jan Villadsen, formand for 3F Transport, blandt andet: ”Forleden fredag stemte Europa-Parlamentet om et meget vidtgående forslag, der vil undtage al international transport fra EU's regler om udstationering. Med andre ord. Der blev stemt om, hvorvidt det skal være lovligt for et bulgarsk firma med bulgarske chauffører at køre med gods mellem eksempelvis Danmark og Sverige på bulgarske lønninger og til bulgarsk pris. […] Jeg er klar over, at Dansk Folkeparti ikke mener, at EU's regler om udstationering er gode. Men når nu EU og Europa-Parlamentet diskuterer, hvorvidt der skal stilles krav om fair konkurrence og fair aflønning af bulgarske, rumænske og ungarske chauffører, der kører permanent mellem Danmark og de andre lande i Norden, så burde der ikke være tvivl om, hvad der skal stemmes.”
Jyllands-Posten, mandag s. 17 (02.07.2018)

Finansielle anliggender

EU godkender styrkelse af bankunion
En ny bankpakke, som EU's stats- og regeringschefer fredag vedtager på et udvidet eurotopmøde i Bruxelles om EU's bankunion, skal fungere som økonomisk sikkerhedsnet, hvis den fælles afviklingsfond løber tør for midler. Det skulle reducere risicien i den finansielle sektor, hvilket skal genskabe tilliden til den europæiske banksektor. Det betyder, at den første brik i styrkelsen af bankunionen, som EU håber at nå til fuld enighed om i år, er faldet på plads.
Børsen, mandag s. 18 (02.07.2018)

Økonomien er ikke klar til en ny krise
Ifølge Nationalbankdirektør Lars Rohde vil der kun være få redskaber tilbage i den pengepolitiske værktøjskasse til at modstå krisen, hvis verdensøkonomien bliver ramt af en ny stor økonomisk krise inden for de kommende år. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. ”I USA er man ved at nå gældsniveauer, som man ikke har set i fredstid. I en række europæiske lande er situationen den samme. Samtidig har vi et historisk lavt renteniveau. Derfor er krudtkammeret tæt på at være tømt, hvilket er bekymrende,” siger Rohde. Centralbankerne i USA og Europa har siden den økonomiske krise ramte i slutningen af 00'erne ført en lempelig pengepolitik i forsøget på at sætte skub i økonomien, hvilket har ført til rekordlave renter. Den Europæiske Centralbank (ECB) har de seneste år pumpet penge ud i europæisk økonomi via et historisk stort opkøb af statsobligationer, og sammen med rentesænkelsen har det øget likviditeten i økonomien i et forsøg på at skabe vækst og samtidig presse inflationen op. Finansminister Kristian Jensen (V) deler bekymringen og udtaler: ”Det er korrekt, at pengepolitikken i en årrække har været meget lempelig - også mere lempelige end hvad der havde været hensigtsmæssigt i forhold til dansk økonomi. Jeg har dog noteret mig, at også ECB lægger op til en gradvis, om end langsom, normalisering af pengepolitikken.”
Jyllands-Posten, lørdag s. 1 (02.07.2018)

”Skatteyderne skal ikke betale for bankkrak, det skal aktionærerne”
Nationalbankdirektør Lars Rohde, mener at bankerne tager for meget risiko, fordi staten i 200 år har holdt hånden under bankerne, når problemerne meldte sig. Europa-Parlamentet har vedtaget et såkaldt BRRD-direktiv, som betyder, at banker skal kunne afvikles mærkbare negative konsekvenser for samfundet. Lars Rohde mener dog ikke, at vi er der, hvor skatteyderne kan føle sig sikre på, at de slipper for at betale for regningen, hvis en bank går konkurs. ”På det principielle plan er vi der. Men det kræver blandt andet, at myndighederne udarbejder såkaldte afviklingsplaner, og at realkreditten kommer helt på plads. Og dér er vi nok ikke helt endnu. Men det skal vi have på plads i løbet af de kommende år,” siger Lars Rohde.
Berlingske, mandag s. 4-5 (02.07.2018)

Grundlæggende rettigheder

Militærfolk bag rohingyaovergreb fjernet fra deres poster
Der er beviser for, at efterårets overgreb mod rohingyaerne blev beordret fra toppen, ifølge en ny rapport fra Amnesty International. To højtstående officerer har nu, som følge af rapporten og nye sanktioner fra EU, mistet jobbet. Den ene er den tidligere kommandant over den vestlige del af delstaten Rakhine, generalmajor Maung Maung Soe. Han er en af syv navngivne militærfolk, som EU vurderer tog del i overgrebene mod den civile rohingyabefolkning, og han er nu blevet underlagt EU-sanktioner. Amnesty's rapport følger op på den kontinuerlige kritik fra EU, og rapporten betegner 13 navngivne militære topfolk som direkte ansvarlige for grove overtrædelser af menneskerettighederne.
Jyllands-Posten, mandag s. 11 (02.07.2018)

Handel

Det har konsekvenser, når du køber 100 hårelastikker til 11 kroner
Danskerne er så vilde med at handle i kinesiske netbutikker, at der hver dag kommer 40.000 pakker fra Kina til Danmark. Virtuel grænsehandel vokser massivt og lukrerer på en mangelfuld kontrol, som koster danske virksomheder og staten dyrt. Det er ikke helt ufarligt at købe varer på kinesiske netbutikker. De er nemlig som udgangspunkt ikke forpligtet til at overholde EUs regler for produkt- og forbrugersikkerhed. Der findes ingen større undersøgelser af de kinesiske netbutikkers varer. Nye tal fra EU-Kommissionen viser, at 13 forskellige sektorer hvert år mister seks procent af det direkte salg i Danmark som konsekvens af kopivarer, hvilket betyder, at virksomheder samlet mister 8,6 milliarder i omsætning, og 5.000 arbejdspladser går tabt. I Sverige har man sat en prop i pakkestrømmen fra Kina ved at indføre moms af alle pakker, også dem under 80 kroner. Derudover bliver alle forsendelser nu pålagt et administrationsgebyr på 75 svenske kroner. I 2021 vil alle EU-lande have samme model som Sverige, men både Dansk Erhverv og FDIH mener, at det er for sent, når der allerede nu kommer 40.000 Kina-pakker væltende om dagen. De ønsker, at regeringen gør ligesom Sverige hurtigst muligt, men det er indtil videre blevet afvist af skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Berlingske, søndag s. 16-18 (02.07.2018)

Institutionelle anliggender

Delvis salg af TV2 er ikke blevet blåstemplet af EU
Der er ingen formel afgørelse fra EU-Kommissionen på regeringens spørgsmål om, hvorvidt staten kan skærme en køber af TV2 fra at blive ramt af det potentielle milliardkrav om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, der hænger over hovedet på TV2. “EU-Kommissionen har tilkendegivet, at man på baggrund af de forelagte oplysninger anser modellen for markedskonform. Der foreligger ingen formel afgørelse fra EU-Kommissionen herom,” skriver kulturminister Mette Bock (LA) i et svar til Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus. Hun ser dog godkendelsen som ren procedure, da der har været givet en positiv tilkendegivelse fra EU-Kommissionen.
Børsen, søndag s. 16 (02.07.2018)

EU har ingen nemme løsninger på demokratiske kriser i medlemslandene
Information bringer en analyse lørdag, hvor der blandt andet står: ” I forbindelsen med forhandlingen af EU's budget har EU-Kommissionen lagt op til, at økonomisk støtte skal kunne bremses, hvis et medlemsland forbryder sig mod EU's principper og værdier. EU's politiske innovationslyst er drevet af institutionelle reformer i Polen og Ungarn. Polen og Ungarn har med deres justeringer af deres nationale institutioner været med til at sætte fokus på spørgsmålet om, hvem der skal gøre hvad, hvis en EU-medlemsstat forbryder sig mod demokratiske principper. […] EU's indblanding, både gennem bløde og hårde værktøjer, er blevet mødt med kritik. En kritik, der har været rejst, er, at EU ikke selv er en demokratisk organisation, og at den ikke har mandat til at belære selvbestemmende medlemsstater om, hvordan de skal organisere deres demokrati. Ifølge dette argument er de fælles europæiske demokratiske standarder så vage, at de ikke kan bruges til at regulere efter og at indblanding derfor vil være vilkårlig. I princippet er der dog ikke noget i vejen for, at EU kræver demokratiske præmisser uden selv at være demokratisk. Derudover, er det værd at fremhæve, at EU's demokratiske legitimitet er afledt af medlemsstaternes - EU er et demokrati af demokratier. Forstået på den måde er EU's rolle i sådanne spørgsmål retfærdiggjort i EU's interesse i at opretholde sin egen demokratiske legitimitet. [...] Hvis man kigger på de regeringer, der har været med til at motivere EU's nye mekanismer for demokratibeskyttelse, er de både i Polen og Ungarn valgt på en EU-kritisk platform. Set fra det perspektiv er en irettesættelse eller et søgsmål fra kommissionen ikke svært at udlægge som en illegitim indblanding fra en institution med et meget begrænset demokratisk mandat.”
Information, lørdag s. 8-9 (02.07.2018)

EU’s falske toppe
Information mandag skriver blandt andet i sin leder: ”Selvom Bruxelles ikke ligger i en bjergregion, er det europæiske samarbejde efter de sidste dages EU-topmøde i bedste fald ramt af en falsk top. I utide, må man tilføje, når man ser på opløsningen af båndene til USA. For få måneder siden blev der ellers stadig talt om topmødet som den afgørende mulighed for livsnødvendige EU-reformer mellem den tyske regeringsdannelse og valget til EU-Parlamentet i foråret 2019. Endelig kunne der flyttes på agendaer som euroreformer, forsvarssamarbejde og nye prioriteter i det enorme rammebudget for 2021-2027. I det lys var topmødet atter en falsk top. […] På tværs af spørgsmål som forsvar, Rusland, euroen og flygtninge er alliancerne brogede. Hvordan de vil udvikle sig, vil nu blive præget af det østrigske formandskab i EU-rådet, der begyndte søndag. Mens Macron i et lille år har appelleret til Merkel og et splittet Tyskland for at skabe en ny grundlæggelse af Europa, er det ingen hemmelighed, at Østrigs kansler Kurz og FPÖ-vicekansler Strache hellere skeler til Salvini i Italien, Orbán i Ungarn og Seehofer i Bayern end til Macron og Merkel.”
Information, mandag s. 20 (02.07.2018)

Her er seks ting, EU-lederne blev enige om
Information bringer lørdag en oversigt over seks områder, hvor EU's stats- og regeringsledere trods alt blev enige. Det drejer sig om Brexit, Sikkerhed og Forsvar, Reformer af Euroen, Handelskrig med USA, EU’s budget og Nyt Europa-Parlament. Handelskrigen mellem USA og EU blev aldrig et stort emne på topmødet, men EU-landene blev dog enig om at stå sammen og kommisionsformand Jean-Claude Juncker fortalte, at han inden udgangen af juli vil rejse til USA og mødes med Trump for at rede trådene ud. Altinget bringer også en gennemgang af, hvad de blev enige om. De nævner blandt andet, at Det Europæiske Råd holder fast i, at Makedonien og Albaniens ønske om at starte optagelsesforhandlinger med EU skal udskydes.
Information, lørdag s. 7; Altinget, lørdag (02.07.2018)

Maxim Minajev er desperat - hvor skal han parkere lastbilen?
Flere aviser skriver om nye regler, som fra 1. juli vil gøre det ulovligt at parkere i mere end 25 timer med en lastvogn på rastepladser langs den danske motorvej. Direktør Michael Svane fra DI Transport ikke begejstret: ”Nu kan politikerne så vaske hænder og sige, at nu har de indført nye regler. Men fakta er, at man blot går på jagt efter østeuropæiske chauffører og østeuropæiske lastbiler,” siger Michael Svane til Jyllands-Posten mandag. Ifølge Michael Svane har flere udenlandske transportvirksomheder klaget til EU-Kommissionen over de nye danske regler. Han mener desuden ikke, at EU-reglerne er så enkle, som transportministeren udlægger dem. ”Man strækker domstolsafgørelsen for vidt. Man må f.eks. gerne holde et reduceret hvil i lastbilen,” siger Michael Svane til Jyllands-Posten mandag. ”Jeg vil gerne minde om, at det ifølge EU-reglerne allerede i dag er ulovligt for lastbilchaufførerne at tilbringe deres regulære ugehvil i lastbilen,” siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen til Altinget søndag.
Jyllands-Posten, mandag s. 2; Altinget, søndag; B.T. Metro Danmark, mandag s. 2 (02.07.2018)

Mette Frederiksen viser vej for Europas socialdemokrater
Berlingske bringer en analyse søndag, hvor der blandt andet står: Flere europæiske socialdemokrater retter blikket mod den danske S-formand, Mette Frederiksen, i forsøget på at finde løsninger på de udfordringer med indvandring og integration, der har ført til opbrud overalt i Europa. [...] Det nye er imidlertid, at flere er begyndt orientere sig mod Danmark, og nærlæser man dagens artikel, er det interessant at se, hvor direkte Mette Frederiksen udtrykker sig. Hun kalder det for en »en katastrofe«, at socialdemokraterne så længe har stået uden svar, og hun siger lige ud, at de svigtede, da der gik hul på Europa i 2015 og 2016. Hun er også slået ind på en mere kritisk linje i forhold til EU, som hun vil have til at fokusere på de virkelige udfordringer - herunder en effektiv sikring af de ydre grænser - og hun slår fast, at hvis ikke EU leverer, vil det få konsekvenser for støtten til EU. [...] S-formanden kender samtidig prognoserne for, hvor meget den muslimske andel af befolkningerne i Europa vil stige i de kommende årtier, sådan som blandt andet den amerikanske tænketank, Pew Research Center, har påvist. Derfor ved hun også, at kampen for at få integrationen til at lykkes langt fra er et overstået kapitel. Denne form for analyse har længe været tabubelagt. Men det forandrer sig, og de danske socialdemokrater er nu en af de rambukke, der hamrer mod den politiske korrekthed, berøringsangst og handlingslammelse i de europæiske søsterpartier.”
Berlingske, søndag s. 6 (02.07.2018)

Interne anliggender

Italiens populistregering samler på symbolske sejre
Politiken bringer mandag et interview med Daniele Albertazzi, lektor ved Birmingham Universitet, der har forsket i, hvad der sker, når populister kommer til magten. Han siger balndt andet: ”To områder, hvor mange i EU har været bekymrede for den italienske regering, der består af protestpartierne Lega og Femstjernebevægelsen, er eurosamarbejdet og migration. Begge partier er EU-kritiske og i særdeleshed eurokritiske. Matteo Salvini har ofte optrådt i sweatshirts med budskaber som ”Basta euro!”, men ser man på de mange EU-positive udtalelser, der er kommet fra den italienske regering efter indsættelsen 1. juni, så har EU intet at frygte vedrørende eurosamarbejdet,” påpeger Daniele Albertazzi og fortsætter: ”Fortsætter udviklingen et år mere, så tror jeg, at Salvini vil lade regeringen falde og forsøge at blive premierminister selv efter et valg på en ren højrefløjskoalition”.
Politiken, mandag s. 6 (02.07.2018)

Konkurrence

Polsk konkurrent truer Velux med injuriesag
Krigen mellem verdens to største producenter af ovenlysvinduer spidser til. Nu truer polske Fakro med at lægge en injuriesag an mod danske Velux. ”Hvis vi hele tiden bliver trukket ind i noget, som vi ikke er en del af, så anlægger vi en injuriesag, ” siger Jon Tougaard, administrerende direktør for Fakros danske selskab. De tidligere sager mellem de to firmaer omhandler industrispionage og flere klagesager om brud på konkurrencereglerne overfor EU-Kommissionen. EU-Kommissionen satte for nylig punktum i sagen om brud på konkurrencereglerne, som startede tilbage i 2012. Fakro er nu klar til at føre endnu flere klagesager ved EU-Kommissionen, hvis det bliver nødvendigt, oplyser Jon Tougaard.
Børsen, mandag s. 8 (02.07.2018)

Migration

Modtagecentre tvinger børn under jorden
I et læserbrev i Information skriver Michael Graversen, dokumentarinstruktør, blandt andet: ”Danmark og Norge forhandler lige nu med Afghanistan om at oprette modtagecentre til afviste børn. Konsekvensen bliver, at flere børn vil gå under jorden i Danmark og forsvinde ind i en verden af usikkerhed. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Vi har et særligt ansvar for de børn, der kommer til Danmark. Siden 2011 har Danmark via EU-projektet European Return Platform for Unaccompanied Minors arbejdet på at sende mindreårige uledsagede tilbage til Afghanistan. Det lykkedes ikke, da man i sidste ende ikke kunne garantere sikkerheden for de tilbagesendte.”
Information, mandag s. 18 (02.07.2018)

Ny leder for FN's migrantorganisation
Den tidligere EU-kommisær og politiker Antonio Vitorino fra Portugal er blevet valgt som ny generaldirektør for FN's migrationsorganisation (IMO). Det betød samtidig et nej til den amerikanske præsident Donald Trumps kandidat til posten, Ken Isaacs.
Information, lørdag s. 11 (02.07.2018)

Udenrigspolitik

VM sætter spotlys på Ruslands politiske fanger
Jyllands-Posten skriver, at den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsovs sultestrejke har sat fokus på et stort antal politiske fanger, som Putin afviser at benåde trods protester. Også Europa-Parlamentet lægger pres på. Parlamentet har vedtaget en erklæring, som kræver, at Rusland løslader Sentov. Desuden opfordrede det amerikanske udenrigsministerium Rusland til at løslade de anslået godt 150 fanger, der sidder i russiske fængsler på grund af deres politiske eller religiøse overbevisning.
Jyllands-Posten, lørdag s. 10; Børsen, mandag s. 18 (02.07.2018)

Økonomi

Solid styrkelse af euro efter migrantaftale
Flere aviser skriver, at euroen er blevet styrket solidt efter EU-landenes regeringsledere er nået til enighed om en aftale om flygtninge og migranter. ”Migrationsaftalen bør lette byrden for lande som Italien. Det reducerer risikoen for en nært forestående splittelse blandt EU-landene og opfattes som positivt for euro,” siger valutaanalytiker Viraj Patel fra ING til Reuters, skriver Børsen mandag. Euroen styrkes særligt, da aftalen om flygtninge og migration reducerer usikkerheden om, hvorvidt den tyske forbundskansler Angela Merkel kan fortsætte. ”Et boost til stabiliteten i eurozonen har hjulpet med at drive euro og europæiske aktier højere, idet en aftale om migration på EU-topmødet har hjulpet med at dulme frygten for et immigrations-baseret sammenbrud i Tysklands politiske stabilitet,” siger analytiker Joshua Mahony fra IG i et notat ifølge AFP, skriver Børsen.
Børsen, mandag s. 22, 25, 26, 28; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28 (02.07.2018)

Verdensøkonomien har det godt, men Trump og Italien lurer i kulissen
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar skrevet af Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea. Han skriver blandt andet: ”Optrapningen af handelskonflikten mellem USA og resten af verden samt den skrøbelige politiske situation i Europa kan få nervøsiteten til at stige på finansmarkederne. [...] For det første den verserende optrapning af handelskonflikten mellem USA på den ene side og resten af verden på den anden side, som i værste fald kan afspore det økonomiske opsving. [...] For det andet den skrøbelige politiske situation i Europa, som i år især har været fokuseret omkring Italien. Selvom den nye umage italienske regering har forsikret, at den ikke ønsker et italexit, er der ingen tvivl om, at både Femstjernebevægelsen og Lega dybest set er EU-skeptiske partier, som mere af nød end lyst nu går ind for Italiens fortsatte deltagelse i euroen. [...] Det er fortsat min vurdering, at vi skal helt frem til 2020, førend den toneangivende pengepolitiske rente bliver positiv i euroområdet og dermed også herhjemme. Og hvis handelskrigen skulle udarte sig, er jeg ikke i tvivl om, at den ellers ventede stramning af pengepolitikken vil blive skudt endnu længere ud i fremtiden. Så lad det nu bare blive en fantastisk sommer. Jeg er i hvert fald helt klar.”
Jyllands-Posten, mandag s. 16 (02.07.2018)

Detaljer

Publikationsdato
2. juli 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark