Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. juni 2020Repræsentationen i Danmark

Mandag den 22. juni

Tophistorier

Spillet om EU's fremtid
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om det virtuelle EU-topmøde, der blev afholdt fredag. Ved mødet tog EU's 27 regeringschefer hul på en historisk diskussion, der kan ende med at definere hele samarbejdets fremtid. Topmødet var ikke planlagt som en forhandling, men var i stedet en orienteringsdebat, hvor EU-landene skulle fremlægge deres prioriteter og holdninger til budgettet for perioden 2021 til 2027 og en stor genopretningsfond efter coronakrisen. På mødet præsenterede regeringscheferne hver især deres position, og de kommende uger vil Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, så spille ud med et kompromisforslag, som regeringscheferne skal diskutere ved et fysisk topmøde i Bruxelles. Det skriver Berlingske lørdag. Efter mødet var der ifølge udlægningerne bred enighed om behovet for handling. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "På nogle områder er det stadig meget komplekst og meget svært. Det betyder, at før det næste fysiske møde har vi brug for at arbejde på blandt andet størrelse og beløb på det samlede budget og genopretningsfonden. På rabatter i forhold til budgettet. På spørgsmålet om støtte eller lån. Det er ikke overraskende, at betingelserne for udbetalingerne også er et svært emne," sagde Charles Michel efter mødet. "Og så er der et vigtigt spørgsmål om kriterierne. Det er vigtigt for mange lande, der mener, at kriterierne skal hænge mere sammen med konsekvenserne af covid-19," fortsatte Michel. Netop debatten om kriterier er taget til de seneste dage, herunder hvilke lande der skal modtage flest penge fra genopretningsfonden. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Den tyske kansler, Angela Merkel, har også rettet lyset mod to andre problemstillinger: hvornår pengene skal bruges og betales tilbage. EU-Kommissionen har lagt op til, at størstedelen af genopretningsfonden bruges fra 2021-24, og at EU starter tilbagebetalingen af de lån på de internationale markeder, der skal finansiere den, efter 2028. "Jeg gjorde klart, at vi ser perioden 2021-24 som meget lang. Og vi mener, at vi bør starte med at betale pengene tilbage allerede i denne budgetperiode og ikke i den næste. Det vil virkelig øge troværdigheden," sagde Merkel. Efter mødet sagde Angela Merkel desuden, at det stadig ser svært ud. "Det var tydeligt, at vi ikke ville nå et resultat i dag. Der er stor afstand på flere punkter og mange spørgsmål," sagde hun. Det skriver Information lørdag. Mødet var dog ifølge Merkel konstruktivt, og hun er tilfreds med "grundarkitekturen" i EU-Kommissionens forslag til en genopretningsfond.

Flere af weekendens og dagens aviser skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) efter EU-topmødet sagde: "Det er "vigtigt for Europa", at EU's stats- og regeringschefer bliver enige om EU's langtidsbudget og en stor genopretningsfond snarest muligt." Politiken skriver lørdag, at Mette Frederiksen ved den korte orientering efter mødet var markant anderledes end i april, hvor hun efter et lignende topmøde sagde, at Danmark da gerne ville være solidarisk, men ikke betale for andres gæld. Hun var efter det seneste topmøde forsonlig og anvendte en anden retorik. "Her er brug for europæisk solidaritet, og her er Danmark som lille åben økonomi afhængig af, at alle de europæiske økonomier hurtigt rejser sig. Her er tilsagnet fra vores side helt entydigt: solidaritet og hjælp, ikke mindst til de hårdest ramte lande. Genopretningsfonden skal have muskel. Og så skal det selvfølgelig finansieres på en ordentlig og ansvarlig måde. Det har Danmark altid ment," sagde hun efter fredagens fire timer lange topmøde. Berlingske skriver lørdag, at den danske regering har markeret sig som fortaler for en budgetrestriktiv linje. Sammen med Østrig, Sverige og Holland er Danmark fortaler for et lille budget, der samlet vil svare til 1,0 procent af medlemslandenes bruttonationalindkomst pr. indbygger (BNI). På den anden side finder man lande fra Østeuropa og Sydeuropa, der er fortalere for et større budget: Helt op til 1,3 procent af medlemslandenes BNI er blevet foreslået af visse medlemsstater.

Lørdag kan man i Berlingskes leder blandt andet læse: "I dag har EU's stats- og regeringschefer mødtes virtuelt for at tage stilling til både EU's flerårige budget og oprettelsen af en gigantisk fond, der skal genoprette europæisk økonomi efter coronakrisen. Efter en mildt sagt turbulent tid er der ingen tvivl om, at der skal både vilje, kompromisser og hårdt arbejde til, hvis EU skal rejse sig igen og give os europæere en stærk og samlet stemme over for resten af verden. [...] Som forventet nåede de europæiske lande ikke til enighed i dag, hvorfor forhandlingerne fortsætter den kommende tid. Men EU-spørgsmålet skal nok holde sig højt på den danske politiske dagsorden i mellemtiden. Venstre har for eksempel stik imod almindelig praksis blandt de EU-positive partier nægtet at give statsminister Mette Frederiksen et fornyet forhandlingsmandat op til dagens møde. [...] Dermed har vi nu tre partier i Folketinget, der ønsker Danmark ud af EU: Enhedslisten, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Denne klarhed er faktisk velgørende, og den sætter streg under en tankevækkende grundpræmis i den danske EU-debat: Det er de uansvarlige yderpartier, der er imod EU, mens de ansvarlige og regeringsbærende partier i midten - trods ofte berettiget kritik af unionen - værner om det danske EU-medlemskab. [...] Mette Frederiksens EU-politik har hidtil netop været for snæver og for smålig. At få den europæiske økonomi på fode igen efter krisen er af afgørende betydning for både EU og for Danmark, både økonomisk og værdimæssigt.”

I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Opgøret om EU-budgettet og de kæmpestore corona-hjælpepakker blev skudt i gang op til weekenden med et virtuelt EU-topmøde. Det er højeste mode i den EU-snakkende klasse, også i København, at fremstille det, som om de såkaldt sparsommelige fire - Holland, Sverige, Danmark og Østrig - allerede har lidt nederlag og nu kun er optaget af at camouflere det. Ikke meget tyder på, at det er rigtigt. Ikke alene har EU-kommissionen suppleret det oprindelige tysk-franske forslag om en hjælpefond, hvorfra pengene blot tildeles, med et andet initiativ, hvor pengene ydes som lån - en klar imødekommelse af de fires ønsker. Desuden viste topmødet fredag en helt anden vilje til at definere hårde kriterier for, hvornår et land kan få coronahjælp. Nu er også Tyskland optaget af at sikre, at de svimlende 750 milliarder euro, der skal bruges til at bekæmpe coronakrisen, faktisk går til netop dét og ikke til at lappe på f.eks. Italiens offentlige gældsætning."

Kristeligt Dagblad bringer lørdag en kommentar af journalist Kurt Strand. Han skriver blandt andet: "Når fredagens topmødeforhandlinger - som formentlig fortsætter et godt stykke ind i juli, måske endda august - er svære, skyldes det ikke kun det enorme hjælpepakkebeløb og dynger af retsakter og dokumenter. For når den socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen (S), skal mødes med sine EU-kolleger på distancen fra sin computer på Marienborg, er det i sig selv med til at besværliggøre vejen frem mod et resultat. [...] Egentlig ensomhed og isolation karakteriserer næppe EU's stats- og regeringsledere, men også for dem må det fremstå klokkeklart, at selv avancerede politiske systemer med en tusindtallig skare af hjælpere ikke kan klare sig uden nærvær. En sms fra Mette til Merkel kan ikke erstatte en samtale tete-a-tete."

B.T. skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Den helt store gavebod står EU for i de her dage, hvor medlemslandene både forhandler et nyt syvårigt budget OG en krisehjælpepakke af de gigantiske. Hjælpefonden bliver på 750 milliarder euro. [...] Det er lækkert at få gaver, hvadenten det er billige billetter i Danmark eller penge til udvikling i f.eks. Italien. [...] Men ville det ikke være mere lækkert, hvis 'gaverne' kom med en række krav, der ændrer eller udvikler f.eks. EU? Der er et kæmpebehov for at ændre på hele EU-støtten, hvor langt over halvdelen går til landbruget. Nu er muligheden der."

Morten Messerschmidt (DF), medlem af Folketinget, skriver i en debat i B.T. søndag blandt andet: "Mette Frederiksen er et frisk pust i Statsministeriet. Og mange kan godt lide hendes ligefremme facon. Som når hun siger, at EU-budgettet er det rene gak. [...] For hvis der er noget, der er gak, så er det den måde, EU formøbler godt 1.000 milliarder kroner på. Hvert år. Til landbrugsstøtte, erhvervsstøtte, flyttecirkus, solidaritetspakker til Sydeuropa og meget andet godt. [...] Men de seneste dage er det, som om det er ved at blive småt med gakken. Friske Mette og hendes kække finansminister Nicolai har nok fået et lille prik på skulderen. Det er Berlin, der kalder. Og kansler Merkel er ikke glad. [...] Og så må Mette og Nicolai pludselig ændre linje. Nu forstår de godt, at Danmark også må betale, og at EU naturligvis skal hjælpe italienerne med at rejse sig."

I Engells brevkasse i Ekstra Bladet mandag skriver politisk kommentator Hans Engell blandt andet: "Jeg finder det dybt forkasteligt, at den nye EU-Kommission og Ministerrådet ikke er i stand til at levere de nødvendige besparelser på EU's budget, i betragtning af at Storbritannien er udtrådt af unionen. England var fjerdestørste bidragsyder med 45 milliarder euro. [...] Hvis Tyskland og Frankrig bare tromler hen over alle andre, vil EU-opbakningen styrtdykke."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 13, 24, mandag, s. 18; Berlingske, lørdag, s. 2, 16-17; B.T., søndag, s. 10, 24; Børsen, mandag, s. 12, 23; Information, lørdag, s. 13; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2, 8; Politiken, lørdag, s. 6; Ekstra Bladet, mandag (22.06.2020)

“Helt håbløst”: Hård kritik af regeringens zigzag-kurs med rejsereglerne
Flere af weekendens aviser skriver om Udenrigsministeriets rejsevejledning, der opdateres den 27. juni. Regeringen i Danmark har torsdag besluttet, at udlændinge fra EU- og Schengen-lande og Storbritannien snart må rejse til Danmark. Udlændinge skal dog overnatte i landet i mindst seks dage. Flere af weekendens aviser skriver, at de nye rejseregler får kritik. Blandt andet fra Horesta. "I gennemsnit bor en udenlandsk ferie-turist på et dansk hotel i 2,2 dage. Der er langt op til at booke tre gange så lang tid," siger administrerende direktør i Horesta Katia K. Østergaard. Berlingske skriver søndag, at direktør for Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, heller ikke forstår meningen med de nye rejseregler. "Vi tænker, at det kan da ikke være meningen, at man ikke kan rejse til lande, der har samme smittetryk som i Danmark eller endda lavere. For mig at se, var der ingen logik i beslutningen," siger Thykier. Allan Randrup Thomsen, professor, dr.med. og virusekspert, lægger ikke skjul på sin harme over striben af erhvervsvirksomheder og brancheorganisationer, der fremstiller regeringens genåbning af Danmark som kaotisk og vilkårlig. Det skriver Politiken lørdag. "Jeg bliver irriteret over, at det kommer til at lyde, som om det er regeringen, der skaber kaos. Det er det ikke. Det er virussen, der skaber kaos. Regeringens genåbning er ikke ulogisk, for den giver mening i forhold til en anden måde at se tingene på end den, erhvervslivet har. Og så er det fair nok, at man finder et sted at balancere de to tilgange," siger han. Thomsen savner den "solidaritet", der prægede nedlukningen for tre måneder siden, hvor myndigheder, politikere og virksomheder bakkede op om de beslutninger, der blev truffet. Grundet de nye rejsevejledninger kan feriehungrende danskere fra den 27. juni rejse til det meste af Europa. Flere aviser skriver om de nye kriterier, der opererer med to kategorier af rejsedestinationer: helt åbne lande, de gule, hvor kravet er højst 20 nysmittede pr. 100.000 borgere målt over en uge, mens lande med et højere tryk - 30 nysmittede pr. 100.000 borgere - bliver orange lande, hvor anbefalingen til rejsende lyder på 14 dages karantæne efter hjemkomsten. De nuværende karantænelande er Sverige og Portugal. Politiken skriver søndag, at det er Statens Serum Institut, der ud fra objektive kriterier ugentligt scorer de enkelte lande ud fra de kvantitative kriterier. Selv om Udenrigsministeriets rejsevejledninger fortsat ikke er opdateret, tog flere utålmodige danskere forskud på glæderne, da et SAS-fly lørdag for første gang i månedsvis fløj fra Københavns Lufthavn til den græske hovedstad, Athen. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Ifølge Danmarks største forsikringsselskab, Tryg Forsikring, er de nye rejsevejledninger en hovedløs beslutning. Rejsende ved ikke, om de kommer af sted, før lige inden flyet letter. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Derfor indfører Tryg stramme restriktioner, så kunderne først kan afbestille deres ferie 24 timer før afgang. Administrerende direktør i Tryg, Morten Hübbe, mener ikke, at regeringen giver selskaberne andet valg.

I Jyllands-Postens leder søndag kan man blandt andet læse: "Så skal der studeres coronasmitte i Europa og krydses fingre for, at ferien omsider falder på plads og kan afvikles nogenlunde som planlagt. Selvfølgelig kan der ikke gives garantier for det. En vis usikkerhed og uforudsete hændelser hører med til livet, og det har coronaepidemien i høj grad vist. [...] Til gengæld kan man i høj grad klandre regeringen for et uskønt, uklart og rodet forløb. [...] Først på torsdag offentliggøres listen over ”tilladte lande”. Mette Frederiksen havde ellers på et pressemøde den 29. maj gjort det klart, at Danmark først “på den anden side af sommeren” sigtede mod at åbne for EU-landene. [...] I takt med at andre lande fik smitten under kontrol og begyndte at åbne op, stod det klart, at danskerne ville blive de sidste turister i Europa. Torsdag, blot tre uger efter at regeringen kom med sin første melding, kom der så en ny. Nu må man alligevel godt rejse ud i Europa, og europæerne må alligevel godt komme til Danmark, hvis de vel at mærke kan bevise, at de skal overnatte seks gange. Som smittetallene stod den dag, da de nye rejseregler blev præsenteret, vil det betyde, at Portugal og Sverige er lukket land. [...] Det er sørgeligt, hvis coronavirus slår skår i det ellers gode nordiske samarbejde."

I de nye danske rejsevejledninger vil Sveriges regioner blive behandlet som et europæisk land i forhold til ind- og udrejse. Det skriver Berlingske lørdag. Den regel kalder den svenske rejseekspert Lottie Knutson for meget mærkelig. "Det er jo den svenske regering, som laver reglerne. Danmark skal ikke begynde at bestemme her. Svenskere frarådes at rejse til Danmark," siger hun. Fra den 30. juni åbner Sverige for udlandsrejser til ti europæiske lande: Belgien, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Luxembourg, Portugal, Spanien og Schweiz. Sverige fraråder fortsat at rejse til Danmark, Norge og Finland. Det er ikke kun i Sverige, man undrer sig over de nye danske rejsevejledninger. Det skriver Berlingske lørdag. Portugals ambassade og landets nationale turismeorganisation, Turismo de Portugal, er heller ikke begejstret. Turistchef for Portugal i Norden, Stig Sommerfeldt Kaspersen, mener, at beslutningen om at udelukke Portugal fra grænseåbningen er baseret på fejlagtige kriterier. Portugals ambassade håber, at rejsevejledningerne kan nå at blive ændret.

En ny undersøgelse, der kommer i kølvandet på nye rejsevejledninger, viser, at lige under hver sjette dansker trods coronaforbehold har planlagt ferie i udlandet. Det skriver Politiken lørdag. 26 procent er "enige" eller "delvist enige i", at myndighedernes ændrede rejsevejledninger kommer for sent, da de har aflyst ferieplaner for udlandet. "Undersøgelsen viser, at folk lever efter det, der bliver sagt. Og det er jo dejligt. Problemet er, at myndighederne 29. maj sagde, at man ikke skulle regne med at kunne rejse i tre måneder frem," siger Lars Thykier, administrerende direktør for Danmarks Rejsebureau Forening (DRF). Hvis man rejser til et land i Europa på sommerferie, skal man være opmærksom på en række forhold. Det skriver Politiken søndag. Flere lande har nemlig en række restriktioner enten ved indrejse, ved rejse rundt i eller ved ophold i landet, som det er værd at kende, inden du beslutter dig for at tage på sommerferie dertil.
B.T., lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, s. 12-13, søndag, s. 10, s. 34; Berlingske, lørdag, s. 22, søndag, s. 18-19; Politiken, lørdag, s. 5, 9, søndag, s. 14, 15 (22.06.2020)

Prioritede historier

Europa skal vise, at demokratier kan løse problemer bedre end diktaturer
Søndag skriver Jyllands-Posten, at Frankrigs tidligere præsident Francois Hollande beklager, at hverken Kina, USA eller Rusland gør det lettere at samle verden om de nødvendige udfordringer efter coronakrisen. Hollande mener, at den vigtigste læren af coronakrisen, er: ”At virussen ramte hele verden. Coronavirussen blev selve symptomet på globaliseringen.” Han uddyber: “Ikke kun, fordi epidemien spredte sig fra Kina til andre kontinenter, men fordi næsten alle regeringer med nogle få undtagelser besluttede at spærre befolkningen inde for at stoppe virussen. Det viste, at prisen for menneskeliv overalt betragtes som meget høj. For 30 eller 40 år siden ville alle have fulgt hver sin strategi. Nogle influenzaer har været mere brutale end covid-19.” Hollande langer ligeledes ud efter nationalister og populister, der forsvarer idéen om, at lukkede grænser ville have reddet os. Det er en illusion: ”Vi skal vise, at retten til at bevæge sig er en frihed, som vi værner om. Risikoen for en epidemi betyder ikke, at vi alle skal spærres inde i hvert vores område eller i vores hus.” Derimod har Verden brug for mere samarbejde og mere solidaritet, og derfor er det beklageligt, at præsident Donald Trump har trukket USA ud af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Hollande fastslår, at coronakrisen ikke kun har forværret de globale udfordringer, der som overbevist europæer har bevaret et håb om, at den europæiske union kan rejse sig midt i kaos og gøre en forskel. ”Hvis lederne kunne acceptere idéen om et europæisk forsvar ved siden af Nato, men med betydelige midler og større autonomi i forhold til USA, ville EU bidrage meget mere til freden end i dag,” siger Hollande.

I et interview i Politiken søndag siger den verdenskendte politolog Ivan Krastev: “Det er åbenlyst, at vores instinkter i krisetider hylder grænser og vigtigheden af nationalstaten. Krastev fortæller yderligere: “En pandemi bør være en stjernestund for internationalt samarbejde. I modsætning til krige, hvor stater bekriger hinanden, eller klimakrisen, der går relativt langsomt, er pandemien en pludselig krise, der giver de bedste muligheder for, at stater kan finde sammen om et stærkt politisk modsvar. Men under coronakrisen blev håbet om internationalt samarbejde ikke indfriet.” Ifølge Krastev er en af årsagerne til, at det gik så galt, at det internationale niveau af mistillid allerede var usædvanligt højt, da krisen begyndte. Striden mellem USA og Kina var omsiggribende, og krisen intensiverede den. Samtidig fokuserede regeringer verden over mest af alt på at sikre ressourcer nok til deres egen befolkning. Selv om coronakrisen har understreget, hvor afhængige verdens lande er af hinanden, betyder det ikke, at alting igen bliver, som det plejer. Slet ikke. Og især ikke for Europa. Krastev siger: “I alt for lang tid har europæerne forsøgt at leve i en verden, der ikke længere eksisterede. Vi har forsvaret et status quo, der ikke fandtes. En verden, der ikke var der. Krisen har fået Europa til at indse, hvor meget verden har forandret sig.” Krasnev henviser til en til en meningsmåling, som European Council on Foreign Relations netop har gennemført i 19 europæiske lande. Her svarer knap tre fjerdedele af europæerne, at der er behov for mere europæisk samarbejde, og opbakningen til Merkel og Macrons økonomiske hjælp til de mest kriseramte lande er høj i de fleste lande. Krasnev er grundlæggende optimistisk, når det kommer til de europæiske lederes evne til at finde løsninger, der kan hjælpe Europa på benene igen. “Jeg er ikke optimist, for sådan en tror, at han ved, hvad der kommer til at ske i fremtiden, og det gør jeg ikke. Men det gør mig optimistisk, at europæerne er begyndt at erkende, at de har et problem. Det er en god start, hvis man skal løse det. Europa er vågnet og har indset, at det befinder sig i en anden verden, end det troede.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17; Politiken, søndag, s. 1-2 (22.06.2020)

IMF og OECD: Der skal rettes op på rigtig meget i Italien
Børsen skriver mandag, at IMF's økonomer fra Washington ikke lægger fingrene imellem over for Italien. I IMF's optik er Italiens manglende evne til at nedbringe den offentlige gældsbyrde en “vedvarende kilde til sårbarhed, der tvinger Italien til at have større primære budgetoverskud end andre lande, og derfor reducere evnen til at reagere ved chok”. Præcis det problem er blevet udstillet ved coronakrisen, hvor Italien ligesom alle EU-partnerne må underskudsfinansiere store redningspakker. I en anden kommentar siger IMF, at “reformer for at øge den potentielle vækst har enten været fraværende eller er generelt fejlet i implementeringen.” IMF understreger yderligere, at den italienske centralbank og EU-Kommissionen deler det meste af kritikken. Mandag skriver Børsen yderligere, at CBS-professor Jesper Rangvid ligeledes kritiserer Italiens mangel på reformer. Rangvid mener, at EUs pengesluser ikke skal åbnes uden ledsagende krav til regeringen i Rom. Rangvid siger: “Ja, der skal stilles krav til Italien. Krav om reformer i Italien har været kendt længe. Analyserne fra bl.a. OECD og IMF er velkendt stof. Men det bliver svært at ramme rigtigt i formuleringen af kravene.” Men han forklarer ligeledes, at kravene ikke må blive så hårde, at Italien siger nej. For så er hele ideen om at hjælpe Italien og andre sydeuropæiske lande i problemer til igen at komme på fode og dermed hjælpe hele EU gået fløjten. På grund af den politiske kapital Tyskand og Frankrig har investeret i projektet, mener Rangvid, at det vil være en meget stor overraskelse, hvis det ikke lykkedes at blive enige I EU-kredsen. Han forudsiger: “Lykkes det ikke, er det ikke, som nogen siger, en umiddelbar trussel mod eurozonen. Der vil komme en markedsreaktion, og rentespændene vil blive udvidet. Men ECB er der stadig, og de vil købe endnu mere op.”

I en analyse i Berlingske lørdag skriver økonomisk redaktør blandt andet: “Coronavirussen har været brutal ved Italien. Knap 35.000 døde og en økonomi, der er tvunget i knæ. Myndigheder, der efter den hårde nedlukning skal stå til ansvar for, hvad der gik galt. [...] Regeringen har introduceret en række hjælpepakker for at holde økonomien flydende. Den seneste var i maj på 55 milliarder euro, og her gik knap halvdelen til fortsatte dagpenge, mens det ellers var hjælp til små virksomheder, der var i fokus. Desuden blev der givet op til 800 euro til lavindkomstfamilier. Men den vigtigste hjælp er nok, at EU-landene er ved at lette for rejserestriktioner. [...] Italien kæmper i forvejen med, at bankerne er ved at afvikle gamle misligholdte lån, der har fyldt på bankernes balancer og bremset for nyudlån. [...] Finansiel stress har under coronakrisen været på det højeste niveau siden eurokrisen på trods af massive tiltag fra Den Europæiske Centralbank (ECB), herunder mere lempelige vilkår for lange lån. Kreditvurderingsbureauet Fitch har nedjusteret både Italiens kreditværdighed og vurderingen af hele den italienske banksektor. [...] Det er primært på grund af Italien, at ECB har iværksat et særligt pandemiprogram, der sammen med de øvrige tiltag betyder, at ECB frem til næste sommer køber obligationer for over 1.500 milliareder euro. Italiens andel er 17 procent, men der er fleksibilitet indbygget i programmet, så man lige nu kan købe flere italienske og færre tyske obligationer. [...] Dertil kommer de historiske hjælpetiltag fra EU med blandt andet adgang til hurtig kredit og en ny midlertidig hjælp til arbejdsmarkedsforanstaltninger. Diskussionen om det kommende EU-budget og en genopbygningsfond skal især ses i lyset af de enorme problemer, som Italien står i.”
Børsen, mandag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 14-15 (22.06.2020)

Det digitale indre marked

Teknologien skal have indstillet sit moralske kompas
I en kronik i Kristeligt Dagbad skriver Julie-Astrid Galsgaard, psykolog og initiativtager til udviklingssamarbejde mellem teknologi og psykologi, Maja Horst, professor i anvendt teknologi og ledelse ved DTU, og Thomas Bolander, professor i Computer Science ved DTU, blandt andet: “Teknologi med såkaldt kunstig intelligens skal bruges til at forbedre vores liv. Og selvom vi ikke altid er enige om, hvad forbedring består i, er det vigtigt, at vi altid arbejder ud fra dette udgangspunkt. Vi har brug for at udvikle kunstig intelligens, der kan bruges til at gøre os bedre til dét, vi gerne vil som mennesker, frem for bare at bruge data til at aflure vores præferencer som forbrugere. [...] Vi har oplevet, hvordan covid-19 har faciliteret en digital transformation på speed. Alle har arbejdet hjemmefra og er blevet vant til digital teknologi som aldrig før. [...] Herhjemme udgav den tidligere regering sidste år National Strategi for Kunstig Intelligens, hvor etik var højt på dagsordenen. Og EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen opfordrede her i februar alle producenter af kunstig intelligens til at have en ”human-centric approach”. Vores bekymring går på, om virkeligheden og idealet kan mødes.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (22.06.2020)

Grundlæggende rettigheder

Danmark giver støtte og udfordrer samtidig
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af udviklingsminister Rasmus Prehn (S). Han skriver blandt andet: "I maj måned ringede jeg til Ugandas premierminister Rukunda. Det var med til at løse op for situationen om de 20 LGBT+personer, der i ly af covid-19 var blevet fængslet for, ja, at være LBGT+-personer. De 20 blev kort derefter løsladt. Det er ét eksempel på, at politiske samtaler har en effekt - og hvorfor det også giver mening, at vi giver udviklingsbistand til lande, hvor magthaverne opererer efter værdisæt, der er meget anderledes end vores egne. [...] Der, hvor vi mener, vi kan gøre en forskel, holder vi fast. Størstedelen af vores bistand til Uganda går allerede uden om regeringen. Og da den er fleksibel og gives i samarbejde med andre donorer, civilsamfund og internationale organisationer, kan vi hurtigt omlægge den, hvis vi ser, at den ikke understøtter vores prioriteter. [...] Vietnam er et andet eksempel. Danmarks udviklingsbistand har bidraget til, at gennemsnitsindkomsten over 30 år er steget fra omkring 100 US dollars til over 2.000 US dollars. [...] Samtidig har Danmark sammen med andre ligesindede lande gennem EU og FN igennem alle årene ført en kritisk dialog med Vietnam med fokus på bl.a. menneskerettighedssituationen."
Politiken, lørdag, s. 7 (22.06.2020)

Minister kræver redegørelse om Forsvarets brug af kinesisk udstyr
Jyllands-Posten skriver søndag, forsvarsminister Trine Bramsen vil have undersøgt baggrunden for indkøbene overvågningsudstyr til Forsvaret af det omstridte kinesiske sikkerhedsfirma Hikvision. Bramsen skriver i en pressemeddelelse: “Selvfølgelig skal Forsvaret ikke handle med leverandører, der forbryder sig mod menneskerettigheder. I forhold til Hikvision har jeg på baggrund af artiklen i JP bedt Materiel- og Indkøbsstyrelsen om at redegøre for Forsvarets brug af udstyret samt undersøge, om der er grundlag for at udelukke virksomheden.” Fra tænketanken Freedom House samt fra den amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch i Hongkong lyder det, at købet af Hikvision-udstyr er stærkt bekymrende, og at stater, der køber udstyr fra Hikvision, også indirekte er med til at understøtte krænkelser af menneskerettighederne.
Jyllands-Posten, søndag, s. 8 (22.06.2020)

Racekamp har afløst nationernes krige
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver TV 2-korrespondent og JP-klummeskribent, Ulla Terkelsen, blandt andet: ”Forleden stødte jeg på et Lyndon B. Johnson-citat fra 1965: ”Vores smukke Amerika blev bygget af en nation af fremmede. Fra flere end hundrede forskellige steder væltede de ind i et tomt land, de gik sammen og blandede sig i en stor, kæmpemæssig og uimodståelig tidevandsbølge”. [...] Jeg foragter europæisk skadefryd overfor USA. Jeg bliver ked af det, når det går USA dårligt. For USA er et interessant, positivt eksperiment. Johnson ville have været bedrøvet i disse uger. [...] Der er ingen europæere, der længere tror, at racisme og racesammenstød er en amerikansk specialitet. Det hadefulde forhold mellem racerne har sin særlige historie i USA, anderledes end i de europæiske versioner. Men der er sammenstød i Europa nu, på samme måde som i USA. Gaderne i London og Paris ligner dem i USA. [... ] Den tidligere franske premierminister Manuel Valls har netop sagt, at i vore dage står kampen ikke imellem klasserne, den står imellem racerne. I gamle dage i Europa var det den ene nationalstat imod den anden. Så afskaffede EU den væbnede nationalisme, ikke flere krige mellem nationalstaterne i EU, tak. Så nu er der kun racekampen tilbage, mener han. [...] Europæerne skal ligesom amerikanerne prøve at inddæmme krigen. I USA har de - desværre - for tiden en præsident, der virker for forvirret til at kunne klare ret meget.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 38 (22.06.2020)

Handel

EU vil sidde på toppen af verdenshandlen
Jyllands-Posten skriver mandag, at kampen om en af de mest utaknemmelige internationale topposter er begyndt, nemlig posten som generaldirektør for WTO. Phil Hogan, EU's handelskommissær, har meddelt, at han kandiderer til posten, hvilket har fået EU-Kommissionen til at overdrage hovedparten af hans beføjelser til viceformand Valdis Dombrovskis for at sikre, at Phil Hogan ikke kan misbruge sin position til at fremme sin kandidatur. På forhånd anses det for givet, at Kina vil blokere for en amerikansk kandidat til generaldirektørposten og omvendt. Phil Hogan vil kunne komme i samme situation på grund af EU's stadigt kraftigere markeringer over for regimet i Beijing.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11 (22.06.2020)

Globaliseringen er slået et årti tilbage
I en kronik i Jyllands-Posten mandag skriver Jens Hjarsbech, seniorøkonom i Axcelfuture, Lene Skole, CEO i Lundbeckfonden, Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet, Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Jacob Clasen, direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier og Claus Grube, senior fellow i Axcelfuture og forhenværende ambassadør, blandt andet: “Finanskrisen satte for 12 år siden en stopper for årtiers stigende global økonomisk integration. Senere fik protektionismen ny medvind fra Donald Trump, Kinas brud på demokratiske spilleregler og de to landes indbyrdes handelskrig. Samtidig er der jo brexit, som igen styrer mod et no deal. Og nu leverer coronakrisen så et nyt grundstød til idéen om en global verden, hvor varer, tjenester, kapital og mennesker flyder frit over grænserne. Det er hård kost for Danmark, hvor både eksporten og importen svarer til ca. halvdelen af den samlede produktion. [... ] For Danmark er der imidlertid ingen tvivl om fordelene. Det er for eksempel beregnet, at Danmark hvert år opnår en gevinst på 100 milliarder kroner som følge af EU's indre marked. Og vi nyder også godt af EU's handelsaftaler med andre af verdens regioner. Økonomisk og politisk integration kan altså være en god idé.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 21 (22.06.2020)

Institutionelle anliggender

Er demokratiet og ligestillingen på tilbagetog i Europa?
Birgitte Vind, folketingsmedlem og ligestillingsordfører (S), Annette Lind, folketingsmedlem og udenrigsordfører (S) og Mette Gjerskov, folketingsmedlem og verdensmålsordfører (S), skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: ”Afvikling af retsstaten, angreb på demokratiske institutioner og overgreb mod kvinder samt LGBTI-personers rettigheder. Det lyder som plottet til en dystopisk roman. Det er dog ikke fiktion, men desværre den bedrøvelige virkelighed, når vi kigger udover Europa. [...] De uhyggelige tendenser har været længe undervejs, men er blevet forstærket under covid-19. Ungarn vedtager love, som de facto sætter demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne ud af kraft. Under coronakrisen har parlamentet i Ungarn vedtaget en nødretslov, som giver Orbán magt til at lede pr. dekret på ubestemt tid uden solnedgangsklausuler. [...] Det er den kedelige virkelighed, som går imod EU's grundlæggende værdier og menneskerettigheder. Lignende tendenser ser vi i Polen, som bl.a. har forsøgt at begrænse adgangen til sikker abort. Samtidig har en tredjedel af Polens kommuner erklæret sig som værende ”LGBT-frie zoner”. For os er det klart: Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling skal gå hånd i hånd. Derfor er det også glædeligt, at udenrigsministeren sammen med de nordiske lande nu har taget initiativ til at udtrykke bekymring i Europarådet over udviklingen i Ungarn.
Jyllands-Posten, søndag, s. 39 (22.06.2020)

Kritik af Baltic Pipe
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af læseren Søren Riishøj. Riishøj skriver blandt andet: "At direktør i Energinet Torben Brabo forsvarer Baltic Pipeprojektet (Pol. 15.6.) overrasker ingen. Det ændrer ikke ved, at projektet er dybt problematisk. Om det hænger sammen økonomisk, ved vi ikke. [...] Geopolitik spiller den altafgørende rolle. USA bekæmper projektet og vil sælge sin overskudsgas til Europa. Det stiller russisk gas via det tysk-russiske Northstream I og II sig i vejen for. [...] At Baltic Pipe er et økologisk projekt, er efter min bedste opfattelse ikke rigtigt. Polen har over årene importeret gas og - på det sidste - store mængder olie og kul fra Rusland. [...] Kullobbyen er stadig alt for stærk i Polen, som heller ikke accepterer eller lever op til EU's klimamål. Polen er blevet tilbudt at komme med i Northstreamgasprojekterne, men har afvist. Et projekt ledet af Tyskland og Rusland vil man ikke acceptere. Baltic Pipe er gået alt for let igennem Folketinget."
Politiken, lørdag, s. 5 (22.06.2020)

Liberal drøm blev til liberalt mareridt
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver Mikael Jalving, historiker, forfatter og blogger, blandt andet: “”Vores fremtid var bedre i går,” skriver forfatterne til ”The Light That Failed”, bulgarske Ivan Krastev og amerikanske Stephen Holmes, i bogens allerførste sætning. De reflekterer over den liberale optimisme, der bredte sig i Europa efter Murens fald og Sovjetunionens opløsning for 30 år siden, og dens konsekvenser i både øst og vest. Det er nedslående læsning. Her stopper panfløjterne. Det skulle have været så godt. I stedet kopierede øst- og centraleuropæerne - og i nogen grad også russerne - det liberal-demokratiske system tankeløst. Fremtiden lå mod vest - i Tyskland, Frankrig, Belgien eller Sverige. Øst- og centraleuropæerne udskiftede med andre ord en kommunistisk ortodoksi og union med en vestlig ortodoksi og union, idet de troede, at Vesten stod for kristne værdier, nationalstat, kernefamilier, sunde virksomheder og social sammenhængskraft. De blev klogere. For mens de blindt overtog et nyt samfundsideal, skiftede tiderne i Vesten med en fart, der kom bag på alle. [...] Som Krastev og Holmes konstaterer med et skarpt blik for den politiske psykologi, forvandlede den liberale drøm sig til et liberalt mareridt, og det er derfor, konservative regeringer i øst reagerer imod EU og søger tilbage til egne interesser og idealer. Ligesom Østeuropa gjorde alt for at komme til at ligne Vesteuropa, har vi i Danmark gjort næsten alt, hvad vi kunne, for at komme til at ligne Tyskland og Frankrig. [...] I dag hører man vedholdende, at der slet ikke findes noget alternativ til EU. Vi har købt tyskernes og franskmændenes fatalisme i stedet for at lære af øst- og centraleuropæerne og stoppe med at imitere føderalismen.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 36 (22.06.2020)

Milliardær fra München kan vælte den tyske statsredning af Lufthansa
Som om coronakrisen ikke var hård nok for Lufthansa, er det store tyske flyselskab nu også endt som indsatsen i et pokerspil. Det skriver Berlingske mandag. For netop som ledelsen, den tyske regering og EU-Kommissionen efter intense forhandlinger var blevet enige om en kæmpe redningspakke for Lufthansa, så står selskabets nu største enkeltaktionær, den 79-årige milliardær Heinz Hermann Thiele, nu med en reel mulighed for at vælte hele pakken, når den fremlægges til godkendelse blandt aktionærerne på en ekstraordinær generalforsamling 25. juni. Præcis hvad Thiele, der er blandt Tysklands ti rigeste mænd, egentlig vil med Lufthansa, er der nu kraftig spekulation om.
Berlingske, mandag, s. 12 (22.06.2020)

Ny EU-skepsis kan vokse sig voldsom som en virus, hvis genopretningsplanen er den forkerte
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Mark Leonard, direktør for den paneuropæiske tænketank, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer, blandt andet: "Coronakrisen har vist mange europæere, at den globaliserede verdensorden, som de er afhængige af, er i opbrud. Hverken Trump eller Xi Jinping er pålidelige partnere. Derfor er Europa nødt til at samle sig om en plan, der viser, at man er et brugbar modtræk. Ellers er der risiko for, at skepsissen mod EU breder sig som en anden virus. [...] Europæiske ledere som Olaf Scholz har endda hævdet, at genopretningsplanen vil markere et ”Hamiltonian moment”, der giver det europæiske projekt nyt formål. [...] Der er ingen tvivl om, at en massiv genopretningsplan er af afgørende betydning for at få de europæiske nationer genrejst efter krisen. Og det fransk-tyske initiativ repræsenterer et modigt og nødvendigt første skridt på vejen mod et europæisk opsving. [... ] Nøglen til at få låst op for støtte til genopretningsfonden ligger i at forstå skeptiske landes bekymringer. Der lader til at være frygt for at skabe permanente overførsler fra rige til fattige lande. Og så er de bekymrede for at fremme uholdbare økonomiske aktiviteter i stedet for at bane vej for en ny økonomi. For at få folk med disse bekymringer til at støtte en genopretningsplan er det vigtigt at fremsætte argumentet, ikke i form af solidaritet og føderalisme, men derimod egeninteresse og modernisering."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24 (22.06.2020)

Interne anliggender

Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden
I et debatindlæg i Information skriver Jesper Jespersen, professor emeritus, Roskilde Universitet, blandt andet: “Vi hører tit politikerne udtrykke dyb uenighed om betydningen og nødvendigheden af budgetunderskud og statsgæld. Men denne uenighed er lige så stor blandt økonomer. [...] Disse principper for, hvorledes gæld, underskud og fremtidige forbrugsmuligheder hænger sammen i en husholdning, overføres ikke kun i den politiske retorik, men også af toneangivende økonomer som indiskutable sammenhænge, der også bør gælde for statens budget. Et forhold der bl.a. er kommet til udtryk i EU-traktaten, der udtrykkeligt fastslår, at EU-landene skal tilrettelægge deres politik med sigte på at sikre ligevægt på statsbudgettet. Gør de ikke det, kan de pålægges en bøde til EU-kassen. Dette EU-krav om, at der skal være strukturel ligevægt på den offentlige sektors budget, er efterfølgende blevet indskrevet i den danske budgetlov, vedtaget af et stort flertal i Folketinget i 2012. ”
Information, mandag, s. 16-17 (22.06.2020)

Dansk Folkeparti vil ud af EU, men sidder fast i sit mosehul
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver publicist og tidligere udenrigskorrespondent, Per Nyholm, blandt andet: “Dansk Folkeparti siger klart, at Danmark skal forlade EU. Det er godt nyt. Det viser partiet, som det er: agitatorisk og uansvarligt, uden for politisk rækkevidde, uden ønske om at komme nær regeringsmagten. [...] Norges ordning med Bruxelles koster som bekendt vore brødre i nord det hvide ud af deres blå øjne. Indflydelse på EU's diskussioner og beslutninger har de ikke. Storbritannien har ingen aftale og får det muligvis heller ikke. [...] Thulesen Dahl må frygte sin egen dristighed, når han foregøgler vælgere, at Danmark uden for EU kan tiltuske sig en givtig ordning med Bruxelles. EU står stærkt efter coronaen - i spidsen for en fornyelse af kontinentet, hvortil unionen og den europæiske centralbank vil bidrage med 1.350 milliarder euro. Forbundskansler Merkel overtager den 1. juli EU's formandskab for det næste halve år og er politisk urørlig med en tilslutning på op til 80 procent i de tyske meningsmålinger.”

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Erik Meier Carlsen, journalist og forfatter, blandt andet: ”DF er nu et entydigt EU-modstanderparti. Lidt paradoksalt. fordi Thulesen Dahl efter det massive valgnederlag for et år siden som sin første erkendelse af fejl bag nederlaget beklagede sit nej til at indgå i en Venstre-ledet regering under en statsminister, der hørte til de mest EU-venlige i Folketinget.”

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Nikolaj Bøgh, rådmand i Frederiksberg Kommune, Det Konservative Folkeparti, hvorfor Danmark skal blive i EU. Bøgh skriver: ”Danmark er en lille, åben økonomi, og det indre marked og EU's fælles styrke til at indgå handelsaftaler med tredjelande har gavnet danske eksportvirksomheder, som er afgørende for vores velstand, kolossalt. På mange andre områder giver et tæt europæisk samarbejde også indlysende mening. Vi er økonomisk, politisk og kulturelt forbundne med de øvrige EU-lande på utallige områder, og selvfølgelig har vi en interesse i at samarbejde og støtte hinanden, navnlig i en verden, der bliver stadig mere usikker og præget af opløsning af traditionelle alliancer. [...] Danskerne afviser føderal bragesnak og har ingen brug for et EU, som med vajende blå faner, symboler og hymner kommer anstigende for at postulere eksistensen af et samlet europæisk folk, som ikke eksisterer. Vi har - navnlig som et lille land - brug for et stærkt og handlekraftigt EU, hvor det giver mening.” I modsætning til Nikolaj Bøgh, mener Morten Messerschmidt, EU-ordfører og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, at Danmark skal meldes ud af EU. Messerschmidt skriver: ”At leve i sit eget land kan nemlig have sin pris. Det gælder i dag som i 1920. Og for en borgerlig med Gud, Konge og Fædreland i hjertet er tiden til at sige fra over for EU kommet. Hvor det oprindelige EF handlede om frihandel, vækst og arbejdspladser, er det EU, som vi kender i dag, noget helt andet. Alt det, danskerne dengang sagde ja til, fylder stadig mindre i det EU, der dag for dag æder af danskernes frihed. I dag er det derfor os alle, der står, hvor sønderjyderne stod i 1920. Coronakrisen har vist, hvordan EU bid for bid strammer grebet. Hjælpepakken på astronomiske 750 milliarder euro er ikke bare et forsøg på at strække hånden ud til Sydeuropa. Det er en krigserklæring imod nationalstaten. Imod Danmark. Alt rykker i retning af et føderalt Europa: Fælles gæld og hæftelse er endnu et skridt mod en EU-finanspolitik. Det samme gælder for forslag om EU-skatter og -afgifter, mens det danske bidrag står til en 34 procent forøgelse, som måske endda kan gå til at sænke skatterne i andre lande. [...] Prisen for at leve under EUs politiske åg har i dag nået et alt for højt niveau. Og som borgerlig er nationalstat og fædreland ikke bare tomme ord.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 34; Berlingske, lørdag, s. 6, 7 (22.06.2020)

Hvem er den katteelskende ”onde tvilling”, der styrer Polen?
Man kan ikke forstå polsk politik eller det forestående gyservalg om præsidentposten uden at kende Jaroslaw Kaczynski. Det skriver Information lørdag. I 2010 omkom Polens præsident Lech Kaczynski og hans kone Maria i en flyulykke. Alle 96 om bord omkom, herunder en lang række af Polens politiske, religiøse og militære ledere. Ulykken skabte ikke kun grobund for konspirationsteorier, den skabte også grundlaget for PiS-partiets sejrsgang - og for, at Lech Kaczynskis tvillingebror, Jaroslaw Kaczynski, kunne blive partiets og Polens leder. PiS og Kaczynski er nu afhængige af, at partiet igen sætter sig på præsidentposten ved det direkte præsidentvalg den 28. juni. Valget tegner sig til at blive en gyser, da PiS' siddende præsident Andrzej Duda åndes i nakken af oppositionens stærkeste kandidat, Warszawas langt mere liberale borgmester, Rafal Trzaskowski fra partiet Borgerplatformen (PO). Politisk begyndte Kaczynski-brødrenes storhedstid i 2001. Jaroslaw nærede en stærk mistro til "det alt for tyske EU" og Lech vakte opsigt med ønsker om at genindføre dødsstraf og fjendtlige udtalelser om homoseksuelle. "I EU var der mange, der grinede lidt ad Kaczynski'erne. De virkede provinsielle og var ikke så stærke til fremmedsprog," siger politologiprofessor Aleks Szczerbiak. "Men de europæiske ledere oplevede også to nådesløse taktikere, som kendte deres lands interesser og blæste på den gode tone i Bruxelles," fortsætter han. Tilbage i 2016 udtalte Jaroslaw Kaczynski: "Jeg er ikke antieuropæisk. Det eneste jeg ønsker, er, at Polen er i stand til at træffe beslutninger på egen hånd som en stor europæisk stat."
Information, lørdag, s. 10-13 (22.06.2020)

Regeringens amatøroptræden i EU koster skattekroner
Morten Løkkegaard, Søren Gade, Asger Christensen, og Linea Søgaard-Lidell, alle medlemmer af Europa-Parlamentet for Venstre, skriver i et debatindlæg I Jyllands-Posten mandag blandt andet: “Regningen for et højere EU-budget kan i værste fald blive op mod 7 milliarder kroner om året. Så kontant var meldingen fra regeringen i forbindelse med forhandlingerne om et nyt flerårigt EU-budget. Men regeringen nægter at svare på, hvordan den regning skal finansieres. Det undrer os, for det var faktisk statsministeren selv, som stillede spørgsmålet i folketingssalen et par dage senere. [...] Det er kun rimeligt, at Mette Frederiksen anviser, hvordan regningen til danskerne skal betales, når hun ønsker Venstres opbakning. Vi så helst et stramt EU-budget, hvor nye prioriteter bliver finansieret inden for rammerne af et samlet budget på 1 procent af EU-landenes bni. Men nu, hvor statsministerens forhandlingstaktik i EU har fejlet, har Venstre helt rimeligt bedt om en garanti for, at regningen for Mette Frederiksens EU-fadæse ikke bliver sendt videre til danskerne i form af røde skatter, som sender arbejdspladser ud af Danmark. [...] Det handler ikke om, at Venstre ikke vil EU-samarbejdet. For det kommer næppe bag på nogen, at vi er glødende EU-tilhængere. EU-samarbejdet har gjort Danmark rigere og skabt tusindvis af arbejdspladser på danske eksportvirksomheder i hele landet.” I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Katarina Ammitzbøll EU-ordfører, Det Konservative Folkeparti, blandt andet: “Det Konservative Folkeparti er gået med i aftalen om EU-budgettet for at trække regeringen i en borgerlig retning til gavn for danske virksomheder og danske arbejdspladser. Alternativet til vores stemmer var, at regeringen var afhængig af Enhedslisten. Den vej ønskede vi ikke at gå for Danmark. Hele EU's indre marked oplever en krisesituation, som er mere alvorlig end den, vi stod overfor i slutningen af nullerne. Der er derfor brug for politisk handling og politisk ansvar. Det er afgørende, at vi holder hånden over EU's indre marked - vi har ganske enkelt ikke råd til, at det bryder sammen. [...] Vi har i lang tid været en del af den såkaldte ”sparebande”. Vi står for en stram økonomisk politik, og vi står hårdt på, at der skal stilles krav til lande, som optager lån fra EU. Det mener vi stadig. Men vi er nødt til at erkende, at samarbejde kræver kompromiser. Ikke mindst i en historisk krise som denne.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (22.06.2020)

Klima

Danmark får en milliard kroner fra Holland til grønt brændstof
Lørdag skriver Berlingske, at klimaminister Dan Jørgensen (S) oplyser, at Danmark i går indgik et partnerskab med Holland om finansiering på omkring én milliard kroner til at etablere storskalaproduktion af brint og grønt brændstof - også kendt som Power-to-X - i Danmark. Til gengæld for de mange penge hjælper Danmark Holland med at opfylde EU-kravet om, at vedvarende energi skal udgøre 30 procent af det endelige energiforbrug. Her overopfylder Danmark sit mål, og derfor giver EU-reglerne mulighed for, at Holland kan købe sig til en ”statistisk overførsel” af vedvarende energi fra Danmark i år.
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (22.06.2020)

Frygt for endnu en tørke spirer frem på tværs af Europa
Foråret har været tørt, og nu er der bekymring for en ny tørke efter de voldsomme i 2019 og 2018. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Særligt i Øst- og Centraleuropa er der politisk bekymring, da landbrugserhvervet i forvejen er udfordret af følgerne af coronavirussen. EU nedjusterede i maj prognoserne for årets høst af næsten alle afgrøder, idet store dele af Europa har oplevet temperaturer over gennemsnittet og meget lidt nedbør de seneste måneder. For nylig offentliggjorde Det Europæiske Rumagentur (ESA) satellitbilleder af, hvordan tørken i Tjekkiet i maj kan konstateres via fugtigheden i jorden. Det fremgik, at nogle områder i Tjekkiet er 30 procent mere tørre end gennemsnitligt. Tørke er blevet en tilbagevendende og tiltagende del af Europas klima. Det har det europæiske miljøagentur fastslået.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10 (22.06.2020)

Konkurrence

Tidsplan for Nets' milliardhandel skrider
Den 6. august 2019 annoncerede Nets et frasalg på 21 millliarder kroner til amerikanske Mastercard. Men før pengene kommer i kassen, kan handlen kan fejre etårs fødselsdag. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Halvanden uge før den opsatte Nets-frist for milliardfrasalget udløber, lyder det fra Søren Winge, pressechef i Nets, i en skriftlig kommentar: “Vi har arbejdet henimod at gennemføre salget af Corporate Services-divisionen til Mastercard i 1. halvår. Dette afventer dog fortsat myndighedsgodkendelse fra EU, hvorfor vi forventer, at salget først afsluttes i 3. kvartal.” Nets har ikke yderligere oplysninger til det igangværende arbejde med at få frasalget kørt igennem EU-møllen. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger skyldes forsinkelsen dog ikke problemer, som på nogen måde truer den opsigtsvækkende handel, der blandt andet betyder, at det populære betalingsservice-system fremover kommer på amerikanske hænder. I stedet forklares det langstrakte forløb fra flere sider med, at en myndighedsgodkendelse af handler i denne kategori altid vil tage tid. Samtidig er det første gang i 20 år, at de danske konkurrencemyndigheder benytter sig af muligheden for at få EU-Kommissionen til at afgøre en handel anmeldt under fusionsreglerne.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (22.06.2020)

Migration

EU's nye asyl- og migrationspagt skal beskytte mennesker på flugt
Birte Hald og Imogen Sudbury, henholdsvis EU-repræsentant for DRC Dansk Flygtningehjælp og chef for International Rescue Committees Bruxelles-kontor, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: “Selvom EU-Kommissionens fokus de seneste måneder helt naturligt har været på at tackle konsekvenserne af covid-19-pandemien, så har coronakrisen samtidig udstillet de åbenlyse brister i EU's asyl- og migrationspolitik. Sundhedskrisen har forstærket de menneskelige omkostninger ved den europæiske tilgang, som de seneste fem år primært har fokuseret på at forhindre flygtninge, migranter og asylansøgere i at komme til Europa, og som samtidig har været afhængig af lande uden for EU til at sørge for, at denne gruppe af sårbare mennesker ikke kommer til det europæiske kontinent. Den ubalance risikerer blandt andet at underminere EU's langsigtede mål om sikkerhed og stabilitet, om at forbedre økonomiske muligheder og adressere de beskyttelsesbehov, som mennesker på flugt har. [... ] Men den kommende EU-pagt om asyl og migration udgør en gylden mulighed for at vende denne tendens. [...] Italiens og Maltas restriktive migrationspolitik, og EU's manglende handling, når det kommer til redningsskibe i Middelhavet, er blevet yderligere kompliceret af de begrænsninger på folks bevægelsesfrihed, som covid-19 har medført. [...] For det første skal den nye EU-pagt respektere og beskytte retten til at søge asyl - og samtidig leve op til princippet om non-refoulement. [...] Det er afgørende, at EU tager alle de nødvendige skridt for bedre at forstå de risici og overgreb, som flygtninge, migranter og asylansøgere står overfor i tredjelande. Det kan blandt andet ske gennem en stærk overvågning af de menneskerettighedskrænkelser, der foregår. Det er uacceptabelt, at EU finansierer og forlader sig på aktører, der krænker og underminerer menneskerettighederne.”
Altinget, mandag (22.06.2020)

Grækenland kritiseres for at fastholde migranter i skrappe coronaregler
Jyllands-Posten skriver søndag, at de græske myndigheder møder kritik for at forskelsbehandle flygtninge og migranter under coronakrisen. Det er ikke gået ubemærket hen hos de mange hjælpeorganisationer og ngo'er, som i årevis har langet ud efter de græske myndigheder og EU for at behandle flygtninge og migranter uværdigt, at asyllejre både på fastlandet og på græske øer i Det Ægæiske Hav har fået besked på fortsat at overholde skrappe coronarestriktioner, selv om andre dele af samfundet gradvist har fået lov til at åbne mere og mere. Organisationerne anklager nu den græske regeringen for at opstille urimelige krav, der strider mod både videnskabelige data samt EU-Kommissionens og Verdenssundhedsorganisationen WHO's egne anbefalinger for en sikker genåbning. Som et led i de græske myndigheders forsøg på at forhindre smittespredning i de overfyldte lejre på øer som Lesbos, Chios og Samos besluttede regeringen i april at iværksætte flytningen af flere end 2. 000 ældre og sårbare mennesker til fastlandet. Grækenland anmodede tidligt i coronapandemien om hjælp fra de øvrige EU-lande til at forbedre forholdene for de mange asylsøgere i kampen mod coronasmitten. EU-Kommissionen har også meddelt, at der igen vil blive sat skub i omfordelingen af cirka 600 mindreårige flygtninge og migranter til andre EU-lande.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (22.06.2020)

Sikkerhedspolitik

Dansk fejlfortolkning af saudisk politik
I en kommentar i Berlingske skriver mandag skriver Victor Jacobsen, cand.mag. i mellemøststudier, blandt andet: “10. juni 2020 skrev Kristian Mouritzen sin analyse “Saudi-Arabiens støtte til terror får nu konsekvenser”, hvis antagelser står i stærk kontrast til min opfattelse af det saudiarabiske styres sikkerhedspolitik. Saudi-Arabien har haft et stort fokus på at bekæmpe terrorfinansiering og terror generelt i Mellemøsten under Mohammed bin Salman. [...] Mouritzens argumentation bygger på handlinger, som er sket under “den gamle garde”. Det nye regime i Saudi-Arabien Derudover I forhold til terrorfinansiering har Danmark sammen med de resterende EU-lande i juli 2019 fjernet Saudi-Arabien fra EUs sorte liste over lande med en problematisk lovgivning og håndtering af hvidvask og antiterrorfinansiering. har bl.a. støttet kampen mod ISIS samt Al-Qaeda, som har en tilstedeværelse i Yemen. [... ] Det er derfor fejlagtigt at fortsætte den betragtning, at Saudi-Arabien bruger olie til direkte at influere USA, og at Saudi-Arabien stadig er den finansielle sponsor for terrorisme som før 11. september.”
Berlingske, mandag, s. 23 (22.06.2020)

Endnu et wakeupcall til Europa
I lederen i Information mandag skrives der blandt andet: “Nu er det officielt: Uden afstemning på hjemmefronten eller i NATO vil Donald Trump hurtigst muligt trække knap 10.000 soldater ud af Tyskland, der i Trumps øjne “stadig ikke betaler sin gæld til NATO” - altså ikke lever op til NATO-forpligtelsen om at bruge to procent af BNP på forsvar. Meldingen passer perfekt til en fortælling om, hvordan Trump straffer Merkel. [...] Beslutningen har medført protester, også i USA. Ifølge Ben Hodges, den tidligere amerikanske øverstkommanderende i Europa, er Trumps træk en “enorm fejl” blottet for strategi - og “en gave for Putin”, som kun kan takke ja til et svækket Europa. Men selv om Trump nærmest omtaler de udstationerede tropper som en amerikansk gave til det utaknemmelige Tyskland, tjener de langt overvejende amerikanske interesser. [...] Samtidig svækker det atter troværdigheden i NATO's musketered. [...] Flere forhold giver europæerne problemer. Det første er sammenholdet: Den polske PiS-regering har et tæt forhold til Trump og drømmer om at overtage en del af soldaterne. Op til det afgørende polske præsidentvalg på søndag har Trump inviteret den PiS-støttede præsident Duda til Washington. Trump, som kender en del til fremmed indblanding i nationale valg, giver altså nationalisterne i PiS en håndsrækning - og Tyskland fingeren. Samtidig vil USA gennemføre nye sanktioner mod Nord Stream 2-gasledningen mellem Tyskland og Rusland, og denne gang rammer det også tyske myndigheder. Det er ret vildt mellem to NATO-lande - og det viser både de amerikanske interesser i at sælge egen gas. Og den tyske dobbeltmoral: Ja til sanktioner mod Rusland - og ja til russisk gas. Det andet problem for Europa er spørgsmålet, hvorvidt en forlæggelse af tropperne østover vil føre til ”en styrkelse af hele Europas sikkerhed”, som Polens regering hævder.”
Information, mandag, s. 20 (22.06.2020)

Sundhed

Advarslerne, der blev overhørt
En ny aktindsigt i sundhedsmyndighedernes interne risikovurderinger viser, at advarsler om den ny coronavirus begyndte at runge allerede i januar og februar. Det skriver Berlingske søndag. EUs smittemyndighed ECDC vurderede, at ”risikoen for importerede tilfælde til Europa er moderat, og at risikoen for spredning inden for Europa er lav.” Lørdag skriver Ekstra Bladet, at EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, afviser sundhedsminister Magnus Heunickes påstand om, at hun skulle have anbefalet nedlukning af skoler uden at nævne mildere indgreb som begyndelse. Både over for offentligheden og Folketinget har Heunicke taget Stella Kyriakides til indtægt for, at vores skoler og daginstitutioner skulle lukkes øjeblikkeligt i kampen mod corona. Ekstra Bladet skriver yderligere, at EU's eksperter fra sundhedsagenturet ECDC - og med dem EU-Kommissionen – ikke bad Danmark om øjeblikkeligt at lukke vores skoler ned, sådan som sundhedsminister Magnus Heunicke ellers har fortalt. EU-eksperterne og Kommissionen opridsede i stedet en bred vifte af tiltag, hvor deciderede skolelukninger ikke stod i første række. Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, har hele tiden har bakket op om regeringens dramatiske beslutning om at lukke alle landets skoler og daginstitutioner ned. Men professoren understreger nu, at nedlukningen af skolerne i Danmark måske ikke har haft den store effekt.

I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Lea Acre Foverskov, ph.d-studerende ved Copenhagen Business School, blandt andet: ”Nedlukningen af samfundet skyldtes et ønske om at beskytte vores ældre. I en tid med kraftig befolkningsaldring bør vi overveje, om vi er godt nok forberedt på et aldrende samfund. [...] Inden coronavirussens udbrud, forudså Europa-Kommissionen, at udgifterne til ældrepleje i Danmark vil fordobles fra 2,5 procent af bnp i 2016 til 5 procent i 2070.”
Politiken, søndag, s. 7; Berlingske, søndag, s. 7-9; Ekstra Bladet, lørdag, s. 6-7 (22.06.2020)

Udenrigspolitik

Det er tid til et nyt og stærkere partnerskab mellem Grønland og Danmark
Martin Lidegaard, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og Grønlandsordfører, Radikale Venstre, og Aaja Chemnitz Larsen, næstformand for Grønlandsudvalget og folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, skriver i en kronik i Berlingske søndag blandt andet: “Grønland og Danmark har en fælles historie. Men det er ikke givet, at vi har en fælles fremtid. Det er noget, vi skal vælge. Meget taler for, at vi vælger det nu. Gennem et nyt og stærkere samarbejde, som giver plads til, at vi hver især kan udvikle os økonomisk og menneskeligt. Målet må være, at begge lande kan udleve deres potentiale, men aktivt tilvælge et berigende fællesskab. Heri ligger vores fælles opgave. [...] Først og fremmest er vi begge små aktører, der hver for sig vil få mere end svært ved at navigere i det oprørte hav, som globaliseringen og den nye multipolare verdensorden udgør. USA, Kina, Rusland. Alle har de store og legitime interesser i Arktis - alle har de også nationale og geopolitiske særinteresser, der ikke nødvendigvis harmonerer med de mål og værdier, som Grønland og Danmark har til fælles: Et fredeligt Arktis og et bæredygtigt Arktis, der kan skabe et bedre liv for de mennesker, der bor i området. [...] Endelig tumler vi hver især med hjemlige udfordringer, som vi har svært ved at løse alene. Danmark skal forsøge at gøre sig gældende i FN, EU og NATO, hvilket bliver sværere og sværere som lille land. Gennem et stærkere udenrigspolitisk samarbejde med Grønland kan vores globale profil og indflydelse vokse i alle institutioner.”
Berlingske, søndag, s. 32-33 (22.06.2020)

Modsat USA ser EU kun Kina lidt som en fjende
Børsen skriver mandag, at den kinesiske præsident, Xi Jinping, sammen med premierminister Li Keqiang vil repræsentere Kina på et topmøde mellem EU og Kina mandag. I en analyse i Politiken mandag skriver Asien-korrespondent Claus Blok Thomsen blandt andet: “Forleden karakteriserede tidsskriftet The Economist EU's politik over for Kina som Sinatra-doktrinen med henvisning til en af den amerikanske crooners mest kendte sange, ‘My Way'. Sammenligningen er ikke helt hen i vejret, fordi EU med en indadskuende og uforudsigelig Donald Trump i Det Hvide Hus og en nationalistisk og stadig mere magtfuld Xi Jinping som kinesisk præsident er nødt til at finde sin egen vej imellem verdens to største magter. [...] I dag skal EU forsøge at markere en selvstændig politisk linje, når EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Charles Michel, samles til et virtuelt topmøde med Xi Jinping og den kinesiske premierminister, Li Keqiang. Mens Kina ønsker at bruge topmødet til at øge sin indflydelse på den internationale scene, er de to EU-ledere på en vanskelig opgave, fordi en tilnærmelse til Kina ikke må sætte forholdet til USA over styr. Problemet for EU er, at USA ved at have udpeget Kina som sin nye store fjende både ideologisk, handelsmæssigt og militært er slået ind på en kurs, som EU finder for firkantet. [...] EU har derfor udviklet en Kina-politik, der mere skal tjene europæiske interesser, og som er delt op i tre søjler i et forsøg på at omfavne både den negative og positive tilgang til Kina. [...] For eksempel ønsker EU-lederne i dag på topmødet at komme nærmere en aftale, som skal fjerne flere hindringer for europæiske virksomheder på det kinesiske marked. Men samtidig er den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, netop kommet med et nyt udspil, som skal gøre det sværere for statsstøttede virksomheder fra blandt andet Kina at få adgang til EU.”
Politiken, mandag, s. 2; Børsen, mandag, s. 12 (22.06.2020)

Præsident Trump har fået nok af Vestens magtfulde diskussionsklub
Intet er helt som det plejer hvad angår internationale relationer, og G7-mødet hænger pludselig i en meget tynd tråd. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. I 2020 er USA årets vært. G7-mødet blev tidligere nedgraderet til at skulle foregå virtuelt grundet coronapandemien, men Trump skiftede mening, og i sidste måned genoplivede han kortvarigt idéen om at sammenkalde mødet i Washington og blev meget fornærmet, da Tysklands kansler, Angela Markel, ikke var med på forslaget. Nu er arrangementet så udsat mindst til september. Trump, der som vært har mulighed for at invitere flere gæster, har lagt op til at bryde traditionerne ved at invitere lande som Sydkorea, Australien, Indien og - mest kontroversielt - Rusland med om bord. "Jeg føler ikke, at G7 som sådan repræsenterer, hvad der sker i verden," har Trump sagt til amerikansk presse. Siden G7 blev dannet i 1976, har lederne af de deltagende lande, herunder USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Canada, mødtes til 44 årlige topmøder.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (22.06.2020)

Taiwans præsident udstillede Kina som en global trussel på Fogh-konference
Fredag blev konferencen Copenhagen Democracy Summit 2020 afholdt. På konferencen, som er arrangeret af tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, var samtlige deltagere enige om, at Kina er den nye fjende, men det blev også klart, at der ingen er til at lede kampen mod Kina. Det skriver Politiken lørdag. Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, beskyldte Kina for at have forhalet den globale indsats mod corona ved at have presset Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at ignorere Taiwan, trods landet har vundet international anerkendelse for sin effektive kamp mod corona. Hun foreslog et tættere samarbejde mellem Taiwan og andre demokratier i verden, heriblandt EU. Joshua Wong, Hongkongs mest kendte demokratiforkæmper, gentog på konferencen sin appel om, at EU dropper sin "tilpasningspolitik" over for Kina og i stedet gennem handling presser Kina til at overholde menneskerettighederne. Vera Jourovå, EU's vicepræsident og kommissær for europæiske værdier, udstillede EU's manglende gennemslagskraft, da hun på konferencen sagde, at det ikke var op til hende at svare på et spørgsmål om, hvad EU skal gøre for at hjælpe Hongkong og Taiwan med at kæmpe imod kinesisk undertrykkelse. USA's tidligere udenrigsminister, John Kerry, sagde, at ingen bedre end europæerne ved, hvad der sker, når man ikke går op imod totalitære regimer og henviste til Anden Verdenskrig. Kerry erkendte, at "det ikke var nogen overdrivelse" at sige, at den frie verden lige nu ikke har en leder. Her tænkte han på USA. "Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden, forudsat at vi får et lederskifte," sagde han.
Politiken, lørdag, s. 6 (22.06.2020)

Økonomi

Økonomerne spår den vildeste optur i 2021 - men fem ting ved de ikke
Erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen skriver i en klumme i Berlingske lørdag blandt andet: “Nå, det var så den krise. Fristelsen til at lægge coronakrisen i graven er stærk - eller i det mindste at forsøge at holde sommerferie fra de seneste tre måneders ekstraordinære og dramatiske tider i samfundet og økonomien. Ikke mindst når tre magtfulde stemmer inden for kort tid fortæller en temmelig enslydende historie om, hvordan nedfrysningen af dansk økonomi under coronakrisen er ved at blive forvandlet til robust fremgang lige om lidt. [...] Når det gælder coronakrisen, er der ting, vi ved. Der er også ting, vi ved, vi ikke ved. Og så allermest bekymrende er der også ting, vi ikke ved, at vi ikke ved. Vi er formentlig mange, der i bagklogskabens lys vil placere coronakrisen under kategorien af ting, vi ikke ved, at vi ikke ved. Vi er delvist undskyldt, for selv om nogle af verdens klogeste hoveder i den globale årlige risikorapport fra World Economic Forum havde ordet pandemi på listen over potentielle trusler mod verdensøkonomien, var det klima frem for virus og alt muligt andet, der især fik analytikerne til at slå alarm. Det er selvsagt vanskeligt at gætte på, hvad man ikke ved, man ikke ved, så fokus må i stedet være på, hvad vi ved, vi ikke ved. Her er fem bud. 1. Ingen aner reelt, hvad der sker med eksporten. [...] En mere langsom genopretning i USA eller Europa vil ramme dansk erhvervsliv endnu hårdere.”
Berlingske, lørdag, s. 2 (22.06.2020)

Detaljer

Publikationsdato
22. juni 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark