Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. oktober 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 22. oktober

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Bankerne og hvidvask
”Det vakte opsigt, da Danske Bank onsdag meddelte, at Finanstilsynet afviste bankens kandidat Jacob Aarup-Andersen til posten som topchef. Det er første gang nogensinde, at en bank i fuld offentlighed har fået underkendt en kandidat til en toppost. Og den tvivlsomme ære gik til landets mest magtfulde af slagsen med knap 3.700 milliarder kroner på balancen,” sådan lyder det fra debatredaktør på Finans Magnus Barsøe i Jyllands-Posten mandag. Barsøe skriver endvidere: ”Banken troede alt for længe, at topchef Thomas Borgen kunne ride stormen af, selv om det var åbenlyst for alle, at manden var sovset dybt ind i møgsagen. […] Da bestyrelsen endelig indså, at Borgen måtte gå, indstillede man den 40-årige Jacob Aarup-Andersen til at overtage posten som topchef. Men man lod navnet flyde ud i offentligheden, før man havde sikret sig en godkendelse fra Finanstilsynet. […] I eurozonen står Den Europæiske Centralbank (ECB) for det obligatoriske kvalitetstjek af bankcheferne. Meget tyder på, at Aarup-Andersen ville dumpe, hvis man benyttede ECB's retningslinjer - netop på grund af den manglende erfaring. I øjeblikket omtales Danmark nærmest som en finansiel bananstat i internationale erhvervsmedier, og tilsynet har med garanti været opmærksomt på den kritik. Man vil for alt i verden undgå, at Danmarks rygte som Nordens svar på Cypern bider sig fast. Et bredt politisk flertal på Christiansborg har også gjort fuldstændigt klart, at den udvikling er helt uacceptabel. Hvis Finanstilsynet havde accepteret en topchef, som ECB ville have afvist, ville man blot bekræfte udlandet i, at der er noget råddent i Danmark.” Fremtrædende økonomiske eksperter slår over for Berlingske lørdag fast, at Danmarks uheldige rolle i centrum for hvidvask og svindel med udbytteskat for milliarder ikke kunne være forhindret af dansk deltagelse i den europæiske bankunion med et fælles banktilsyn. ”Når bankunionen med fælles tilsyn er en international aftale, der styrker tilsynet med banker, så er der selvfølgelig noget, der taler for det. Men for det første er overholdelse af bestemmelser om hvidvask i bankunionen fortsat under de nationale tilsyn. For det andet har udbyttesagen meget med skattemyndighederne at gøre - og de har intet med bankunionen at gøre. Man har en fornemmelse af, at banker har været med til at strukturere handlerne. Men tilsyn med handel med værdipapirer vil også under bankunionen ligge under nationalt tilsyn. Man kan så håbe på, at tilsynsmyndighederne i en bankunion med fælles banktilsyn vil tale mere sammen, når der kommer et mere formaliseret samarbejde,” lyder det fra professor i økonomi ved CBS Jesper Rangvid til Berlingske lørdag.

Finn Østrup, lektor ved CBS er en af modstanderne af medlemsskab af bankunionen, og han sætter spørgsmålstegn ved, om den europæiske centralbank, ECB, som indeholder det fælles banktilsyn, vil være mere effektiv til at føre kontrol med bankerne end det danske finanstilsyn. ”Finanstilsynet har da fået nogle ridser i lakken på det seneste, men det er ikke godtgjort, at det europæiske tilsyn vil være bedre. Vi har jo for eksempel i Italien set mangelfuldt tilsyn med banker, og bankunionen vil medføre en lang række andre problemer,” lyder det fra Østrup som opfordrer statsministeren til at komme med konkrete forslag til et bedre tilsyn. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser til gengæld idéen om dansk deltagelse i EU's bankunion, skriver Berlingske søndag. ”Den europæiske bankunion er en del af svaret,” lød det blandt andet fra Løkke under Folketingets åbningsdebat i begyndelsen af måneden. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er til trods for skandalesagerne i finanssektoren skeptisk over for bankunionen. Det oplyser EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth til Berlingske søndag. Kenneth Kristensen Berth frygter, at danskerne kommer til at betale for sydeuropæiske bankers derouter og han mener, at det vil være ”absurd” at lade et europæisk organ tage stilling til eventuelle afviklinger af danske banker. Politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet at verdens største banker, inklusiv de danske, helt uden moralske skrupler har plyndret statskasser, hvidvasket kriminelle midler og hjulpet anonyme rigmænd med at flytte formuerne i skattely og anvende formuerne til luksuskøb. ”Udbytteskatteskandalen, der har kostet Danmark 12,3 milliarder kroner og samlet kostet 11 EU-lande mindst 410 milliarder kroner, viser med al tydelighed, at ledelsen helt i toppen af de store banker har godkendt, hvad der kun kan ses som organiseret kriminalitet. Unge smarte finansdrenge har fundet dybe huller i lovgivningen, som deres chefer har godkendt. Svindel og korruption kan kun forekomme, når finanssektoren kan tilbyde svindlerne at vaske penge hvide, gemme dem for myndighederne og få dem ind i den hvide økonomi til luksusforbrug,” skriver Koch.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Berlingske, søndag, s. 24, 38; Berlingske, lørdag, s. 16-17

Handel: Handelskrig og sikkerhedspolitik på den globale verdensarena
Jonas Parello-Plesner, senior Fellow, Hudson Instituttet, Washington DC og programdirektør i Alliance of Democracies, København, skriver i en kommentar i Berlingske lørdag: “”Hvad russerne gør, falmer i sammenligning med, hvad Kina foretager sig over hele USA.” Sådan lød diagnosen fra den amerikanske vicepræsident Mike Pence i en tale på tænketanken Hudson Institute i Washington for nylig [...] Pence har ret i at gøre os opmærksom på faren ved kinesisk indblanding i vores demokratiske systemer. Tænk på Norge, som blev hængt til tørre for at tildele Nobelprisen til en kinesisk fritænker, Liu Xiaobo. Australien og New Zealand, hvor mange politikere og tænketanke viste sig at stå på Beijings aflønningsliste, viser et langt mere gennemtænkt infiltrationssystem end Ruslands støjende valgindblanding. Så desværre, europæiske efterretningstjenester, det er slet ikke nok kun at holde øje med Rusland. Og I Europa er vi langt bagud, fordi vi fortsat mest ser Kina som et spændende forretningseventyr. Der er dog spæde skridt såsom en europæiskinvesteringsscreening særligt i forhold til statsejede selskabers opkøb, som er på vej gennem EU-maskineriet.” I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Daniel Gros, direktør for Centre for European Policy Studies, blandt andet: “Dag for dag bliver konturerne af præsident Donald Trumps handelsstrategi klarere. USAs handelspartnere står over for dramatiske trusler. Men som fornyelsen af den amerikansk-koreanske frihandelsaftale og omdøbelsen af den nordamerikanske NAFTA demonstrerer, har de fleste lande kun behov for at give små indrømmelser for at gøre Trump tilfreds. Det eneste land, Trump for alvor interesserer sig for - hans ”fjende nummer ét” - er Kina. [...] Når USA hæver toldsatserne for kinesiske produkter, burde europæiske producenter nyde en konkurrencemæssig fordel på det amerikanske marked. Det samme gælder på det kinesiske marked, hvor europæiske og asiatiske producenter burde have en fordel frem for deres amerikanske konkurrenter. En betragtelig del af den kinesiskamerikanske handel vil således forventeligt blive omdirigeret til Europa, Japan og andre asiatiske økonomier, som er tæt på det kinesiske marked. EU kan forvente et særligt gunstigt udkomme, idet den traditionelt er en af de største samhandelspartnere for både USA og Kina, og fordi de europæiske producenter ofte er de amerikanskes nærmeste konkurrenter.”

I lørdags bragte Politikken et interview med Bill Gates fra Bruxelles, hvor han er på europaturne. I interviewet vil han tale om arbejdet i Bill & Melinda Gates-fonden, som uddeler omkring 5 milliarder dollars om året. Men det er ingenting i forhold til den bistand, som EU og landende i EU giver. Over halvdelen af verdens bistand kommer fra EU, og det er den væsentlige grund til, at Bill Gates lægger en stor lobbyindsats i Bruxelles. EU skal til at vedtage et nyt flerårigt budget, og han forsøger at påvirke retningen. En anden grund er, at EU har fået en vigtigere rolle at spille, i takt med at USA under Donald Trump har bevæget sig væk fra dem, USA traditionelt har været allieret med. “Jeg er bestemt ikke enig med den nuværende amerikanske politik om ikke at engagere sig i multilateralismen og ikke at ville gå hånd i hånd med Europa,” siger Bill Gates og fortsætter: ”Hvis man ønsker at påvirke Kina, så burde man styrke sit forhold til Canada, Mexico, Japan og EU, uanset om det gælder handelsregler eller andre emner. Det partnerskab har traditionelt været en styrke for USA.” Bill Gates mener, at EU bør udfylde det vakuum som USA har efterladt på verdensscenen. Jyllands-Postens kommentator, Jan Lund, skriver lørdag: “Donald Trump sætter måske nok den globale dagsorden. Men i takt med de somme tider bizarre amerikanske processer og beslutninger, senest truslen om at trække USA ud af den 144 år gamle internationale postaftale, rykker andre tættere sammen. Kina og Rusland for eksempel. Men også Europa og Kina og Europa og resten af Asien. [...] Trump har tvunget EU til at vågne op til realiteternes verden. Den verden, der hastigt er vokset op uden for unionens toldmure, mens det interne europæiske fokus har været rettet mod sydeuropæiske finanskriser, immigration, politiske oprør fra oven og forneden og ikke mindst Brexit. […] For Europa og Asien handler det nu om at finde sammen i konstruktive og pragmatiske samarbejder, mens den globale dagsorden stadig står til at ændre - med eller uden Trump.” Børsen mandag skriver at USA har anmodet Verdenshandelsorganisationen (WTO) om at involvere sig i den internationale handelsstrid om toldsatser. De vil have et WTO-panel, der afgør tvister mellem stridende parter, til at gå ind i sagen. I en anmodning, der blev indgivet torsdag, lyder det, at USA vil have WTO til at vurdere den told, som Kina, EU, Canada og Mexico har indført som følge af de amerikanske toldsatser, der blev indført i marts. I en analyse i Politiken søndag skriver Anders Henriksen, professor mso og leder af Centre for International Law and Justice (CILJ), Københavns Universitet, blandt andet: ”Hvor vi i især Europa betoner vigtigheden af multilateralisme og betydningen af at finde fælles retligt forpligtende løsninger i internationalt institutionelt samarbejde, så ser forretningsmanden Trump verden på en helt anden måde. Han bryder sig grundlæggende ikke om multinationalt samarbejde og internationale institutioner. Og han kan i hvert fald slet ikke forstå, hvorfor det skulle være i amerikansk interesse at indgå i sådan noget. Det fører alligevel bare til tab af amerikansk magt. […] Præsidenten kan ikke forstå, hvorfor USA dog skal spilde tid på at sidde i FN's Menneskerettighedskommission, eller hvorfor det skal indgå i alle de der frihandelsaftaler, hvor USA blot er en stat blandt så mange andre, og hvor USA derfor har svært ved at gennemtrumfe de ting, det ønsker. Og hvorfor dog bakke op om et fælles EU, når det nu vil være lettere for amerikanerne at forhandle og lave bindende aftaler med de enkelte europæiske stater hver for sig?”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 8; Politiken, søndag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 10-11; Børsen, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Italien vil trodse EU
Berlingske og Jyllands-Posten søndag skriver, at Italiens vicepremierminister Matteo Salvini lørdag udtalte, at Regeringen i Italien ikke kommer til at ændre i sit forslag til et statsbudget i 2019 på trods af protester fra EU-Kommissionen og faldende kreditvurderinger. ”Regeringen vil fortsætte på trods af kreditvurderingsinstitutterne, EU-Kommissionen og interne misforståelser,” sagde Salvini blandt andet. Forslaget fra den Italienske regering har et estimeret budgetunderskud på 2,4 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Det vil øge en statsgæld på 133 procent af BNP, der allerede overstiger EU's regler. ”Der ryger store ord fra Bruxelles mod Rom, hvor regeringen inden mandag skal revurdere sit udgiftsglade statsbudget for 2019. EU-kommissær for budget Günter Oettinger er klar i mælet: Uden ændringer vil EU afvise det. Omvendt vil Italiens ministerpræsident, Giuseppe Conte, ikke ændre på ”det smukke budget.” Det er højt spil, der både lugter af eurokrise og politisk krise. Italien vil i 2019 køre med et underskud på 2,4 procent af BNP. Det er godt nok en smule under eurokriteriernes grænse på tre procent, men med sin vaklende økonomi og tårnhøje gæld på over 130 procent af BNP har Italien egentlig accepteret en grænse på 0,8 procent,” sådan skriver Informations leder lørdag, som fortsætter: ”Man kan i stilhed håbe på, at finansmarkederne vil tæmme Italien. Men problemet er også politisk, så længe den italienske regering gambler med sammenholdet i EU. Derfor bør resten af EU ikke bruge de økonomiske kræfter som skjult tvangsmekanisme over for Italien, men mere direkte stille spørgsmålet: Er I med eller ej - i EU og i euroen?” Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie vurderer, at Italiens regering er i gang med at teste, hvor stort albuerum man kan opnå i forhold til EU, det skriver Børsen mandag. ”Det, den italienske regering er i gang med, er så hovedløst, i en situation hvor man har en gæld på 130 procent af BNP,” udtaler Henrik Drusebjerg, som mener, at udviklingen i Italien er farlig for resten af EU og for Danmark. ”Udviklingen er meget, meget farlig, for Italien er EU's tredjestørste økonomi og verdens tredjestørste obligationsudsteder. Hvis det her ender i total konfrontation, så er det i yderste konsekvens en trussel mod hele euroen og EU-konstruktionen,” fortæller Henrik Drusebjerg til Børsen mandag.
Kilder: Børsen, s. mandag, s. 2; Berlingske, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 13; Information, lørdag, s. 2, 14-15

Klima: Landbrugsjorden er en kæmpe ressource i kampen for at tilpasse os EU's klimakrav
Henrik Terp og Søren Ilsøe, hhv. formand og næstformand i Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, skriver i et debatindlæg Jyllands-Posten mandag: ”Over en bred kam er vi fra højre til venstre enige om, at klimaet står øverst på dagsordenen af de problemer, vi skal have løst. Men når det er sagt, kniber det med enigheden.[...] Som landmænd kan vi nemlig begynde at dyrke vores jord meget mere klimavenligt, end de fleste af os gør i dag. Faktisk har Danmark som nation skrevet under på, at vi vil medvirke til at lagre lige så meget CO2 i vores landbrugsjord, som udledes fra afbrænding af fossile brændsler. Det gjorde vi ved COP 21 i Paris i 2015, hvor en dansk embedsmand underskrev det franske "4 per 1000"-initiativ. Men siden er der ingen politiske initiativer taget til at udnytte denne oplagte mulighed. [...] Nu står vi imidlertid i en situation, hvor vi som nation meget snart skal tage den store beslutning om, hvordan vi i de kommende år skal tilpasse os de stillede EU-klimakrav. Regeringen er lige kommet med sit udspil, som oppositionen kritiserer for at være for landbrugsvenligt. Grønne organisationer er ligeledes kritiske.” I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Thyge Nygaard, seniorpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, at argumentet om at strengere klimakrav til landbruget vil flytte produktion til udlandet ikke holder. Han skriver blandt andet: ”Ser vi på Tyskland, der i øvrigt har otte gange så meget kvæg som Danmark, så er deres krav til reduktion af klimagasudledningen næsten det samme som Danmarks, nemlig 38 pct. mod 39 pct. Hvis køerne skal flytte til Tyskland, kræver det, at man her finder andre steder at kompensere for den øgede husdyrproduktion. Det samme gælder i Tjekkiet og Polen, som skal reducere deres udledning af klimagasser med hhv. 14 og 7 pct. Politikerne glemmer altså, at Tyskland, Tjekkiet, Polen og EU-landene i øvrigt jo også skal reducere deres udslip af klimagasser. Faktisk er det stort set kun de to fattigste lande, Rumænien og Bulgarien, som slipper for at begrænse udledningen af klimagasser frem mod 2030, og ingen vil vel i ramme alvor påstå, at det er her, de danske køer flytter hen, hvis vi stiller klimakrav til det danske landbrug. Så argumentet holder altså ikke i forhold til at inddrage det danske landbrug i klimaindsatsen.“

Politiken skriver søndag, at regeringen vil tvinge benzinselskaberne til at blande mere biobrændsel i benzinen for i sidste øjeblik at redde sine klimamål for 2020. Noget der vil koste statskassen 840 millioner kroner. Når det overhovedet er nødvendigt at tilsætte benzinen mere bioaffald, skyldes det, at Danmark er bagud i forhold til sine forpligtelser i EU. Senest i 2020 skal 10 procent af energiforbruget i Danmarks transportsektor komme fra vedvarende energi. Og her tælles altså biobrændstof med. I øjeblikket er tallet 8,4 procent, og tiden er knap til at overholde EU-kravet. Men hvis regeringens forslag vedtages, kommer tallet med et snuptag op på de nødvendige 10 procent i 2020. For Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet viser forslaget, at regeringen tænker alt for snævert på at overholde de europæiske forpligtelser. Han mener, at det er værd at overveje slet ikke at overholde EU's 2020-krav, når man alligevel er kommet så sent i gang og kun har miljøbelastende biobrændsel til rådighed. “Man prøver at leve op til et EU-direktiv på den nemmest mulige måde. Hvis man endelig ville gøre noget, ville det give meget mere mening at lave sektorspecifikke iblandingskrav, for det er slet ikke på personbilområdet, vi har den store udfordring, men på den tunge transport. Her giver det faktisk mening at erstatte diesel med biobrændstoffer, så længe man skærper kravene,” siger han. I er debatindlæg på Altinget mandag skriver Louise Siv Ebbesen, medlem af Liberal Alliance Ungdom og cand.scient.pol., blandt andet: ”I sin iver efter at matche venstrefløjens miljøfanatisme og dække klimaflanken til Socialdemokratiet inden næste valg har regeringen nu foreslået at forbyde salg af diesel- og benzinbiler i 2030. […] I stedet for at gøre det billigere for danskerne at vælge en miljøvenlig bil ved at sænke registreringsafgiften vil dette forslag styre, hvilke teknologier det skal være tilladt at sælge i Danmark, og dermed med al sandsynlighed gøre det endnu dyrere for danskerne at anskaffe sig en bil. Såfremt Danmark står alene med denne dagsorden i EU, vil bilindustrien næppe tilpasse sig det danske marked, i en sådan grad at markedet for elbiler bliver tilstrækkelig konkurrencepræget til at kunne sikre billige elbiler til danskerne.”
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 19; Politiken, søndag, s. 4, 6; Altinget, mandag

Andre EU-historier

Retlige anliggender: EU-Domstolen går imod Polen i dommeropgør
Polen skal øjeblikkeligt indstille landets omstridte pensionering af dommere. Det skriver Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad lørdag, efter at EU-Kommissionen har indbragt sagen om Polens omstridte retsreformer for EU-domstolen. Polen har tvunget over 20 dommere på pension som alle er fyldt 65 år eller mere. En lang række EU-lande har udtrykt opbakning til, at Polen må rette ind, skriver Jyllands-Posten lørdag. Domstolen pålægger Polen at genindsætte de højesteretsdommere, der er blevet tvunget på pension. Ifølge nyhedsbureauet AP oplyser Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, at Polen har modtaget EU-Domstolens afgørelse og vil ”respondere efter at have analyseret den”.
Domstolen kan ende med at give Polen en bøde, hvis den mener, at Polen bryder EU's love.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, søndag, s. 7; Politiken, søndag, s. 5

Grundlæggende rettigheder: Danmark er venner med lande, der begår overgreb og drab på civile
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Lave K. Broch, 1.-suppleant til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU blandt andet: ”Jamal Khashoggi går ind i Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul og bliver formentlig dræbt af saudiarabiske agenter inde i konsulatet. Året er 2018, og det land, som har begået den grusomme handling, er en ven af Danmark, EU og USA. […] Saudi-Arabiens adfærd er helt uacceptabel, og det må få konsekvenser. Det er ikke nok med vage fordømmelser. EU's og USA's våbenproducenter sælger mange våben til Saudi-Arabien. EU støtter den europæiske våbenindustri, der sælger våben til Saudi-Arabien, og vestlige landes sikkerhedspolitiske samarbejde med Saudi-Arabien er stort. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi har et forsvarsforbehold i EU. Forbeholdet begrænser Danmarks støtte til den europæiske våbenindustri, der sælger våben til Saudi-Arabien. Men vi og vores allierede har alligevel blod på vores hænder. Saudi-Arabien er desværre ikke det eneste land, som åbenlyst bryder menneskerettighederne og folkeretten, og som vi er venner med. […] Det er også på tide, at vi i Danmark får en diskussion om, hvordan vi kan føre en udenrigs- og sikkerhedspolitik, som er til gavn for verden, folkeretten og menneskerettighederne. Det må være noget, som vi kan nå til enighed om på tværs af alle partipolitiske holdninger og holdningerne til EU.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Finansielle anliggender: Opskriv kronens værdi - og undgå overophedning
I en kronik i Information mandag skriver forhenværende overvismand Christen Sørensen blandt andet: ”En opskrivning af kronen kan ikke blot begrundes i presset på arbejdsmarkedet og den forventede øgede mangel på arbejdskraft. For Danmark har snart i mange år haft et uforholdsmæssigt stort overskud på betalingsbalancen. Dette er i hvert fald tilfældet, hvis der tages udgangspunkt i den øvre grænse for betalingsbalanceoverskud, som EU indførte ved Sixpack-justeringen af den økonomiske politik i 2011. Overskud på betalingsbalancen på over seks procent af BNP i en treårig periode karakteriseres her som indikation af makroøkonomisk ubalance. Det er ikke blot Danmark, der overtræder denne EU-grænse. Holland har som Danmark overtrådt denne grænse siden 2012 og Tyskland siden 2013. Betegnelsen ' makroøkonomisk ubalance' ved overskud på over seks procent af BNP skyldes, at det jo gælder, at indtægter og udgifter for alle verdens lande under ét naturligvis er lige store - verdens betalingsbalance er altid i balance. Heraf følger, at store overskud i nogle lande pr. definition er ensbetydende med, at andre lande må have underskud. Internt i EU bidrager disse store overskud til, at de sydeuropæiske lande får betydeligt sværere ved at komme ud af finanskrisens virkninger, hvad der blandt andet kan aflæses i den stadig alt for store arbejdsløshed i disse lande. Også eksternt giver de store overskud problemer, idet EU via ikke mindst Tysklands meget store overskud gennem flere år også har verdens klart største betalingsbalanceoverskud. Det har ført til gnidninger med USA, der er forstærket med Trump i Det Ovale Kontor. Alt i alt er det vanskeligt fagøkonomisk at begrunde, at vi ikke i første omgang skal opskrive kronen med f.eks. to procent over for euroen.”
Kilde: Information, mandag, s. 16-17

Migration: Ugandas flygtningepolitik kan påvirke, hvor mange flygtninge der når til Europa
Trods brud på menneskerettighederne og fængslinger af oppositionspolitikere fortsætter Danmark med sin massive udviklingsstøtte til Uganda i det centrale Afrika. Det skriver Jyllands-Posten mandag. ”Når man støtter Ugandas humanitære politik, er det præventivt i forhold til, at flygtningene ikke søger til Europa. Hvis den internationale støtte ikke kom, ville man risikere, at folk søgte videre op til Sudan, derfra videre til Libyen, som tidligere har været adgangspunkt til Europa,” lyder det fra professor emeritus og tidligere formand for Danida og U-landsrådet Holger Bernt Hansen. Danmarks strategi følger dermed tendensen i EU, hvor støtte til Afrika i stigende grad gives efter for at reducere migrationspresset mod Europa. Det gælder eksempelvis i den Afrika-fond, som Danmark er blandt hovedbidragyderne til, og som både støtter styrkede grænser og investeringer i uddannelse og vækst.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 8

Institutionelle anliggender: Lad dog populisterne tage ansvar
Folketingskandidat for Venstre Anna Libak skriver i en kommentar i Berlingske søndag følgende: ”Der var med gys og bæven, at EU i sin tid så det EU-skeptiske og stærkt venstreorienterede parti Syriza komme til magten i fallitboet Grækenland. Og dog er Grækenland, sådan da, kommet sig over det værste under Syrizas lederskab. Næppe noget andet parti kunne have holdt sig ved magten i en periode med så store og så hårde økonomiske reformer. I Norge har Fremskrittspartiet været koalitionspartner i regeringer under ledelse af Høyre siden 2013. Og så galt står det da ikke til deroppe. Eller tag Østrig, hvor De Konservative i ÖVP har dannet regering med det højrenationale Frihedsparti FPÖ. Det ligner et stabilt regeringssamarbejde, og der bliver ikke nogen afstemning om østrigsk medlemskab af EU, ligesom Østrig indtil videre stemmer for sanktionspolitikken mod Rusland. I Italien, hvor Lega og Femstjernebevægelsen regerer, har vi endnu til gode at se, hvordan det udvikler sig. Men sikkert er det, at Italiens bundløse gæld og tilstrømningen af migranter ville have været en kæmpe udfordring for en hvilken som helst regering. Foreløbig er den italienske regering til befolkningens tilfredshed lykkedes med at bremse tilstrømningen ved at lukke sine havne. Den har netop fremlagt et vel optimistisk budgetforslag, som man kommer til at slås med EU-Kommissionen om i den kommende tid, men det ender næppe med Italiens udtræden. Snarere ender det med, at Italien og EU finder en modus vivendi, fuldstændig ligesom i Grækenland. Konklusionen synes indtil videre ret klar: Det er en rigtig dårlig ide at grunde sin politik på at holde nye store partier uden for. For så er man da først helt sikker på, at alt kommer til at handle om dem.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 35

Klima: Biavlerforeningen: Vi skal udvise forsigtighed over for pesticider
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Arne T. Henriksen formand for Danmarks Biavlerforening blandt andet: ”23.-24. oktober forventes EU's stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder at stemme om, hvorvidt der skal indføres ændringer i forordningen, der fastsætter principper for risikovurderingen af pesticider i forhold til bier. Risikovurderingen for pesticider har hidtil primært fokuseret på pesticidernes akutte giftighed på honningbier. Altså hvorvidt et antal honningbier dør, når de påvirkes af pesticider i forskellige doser. Dermed aner man ikke, om de pesticider, der godkendes, har en skadelig effekt på bierne på længere sigt. […] Det vurderes af Miljøstyrelsen, at ændringen af forordningen ikke i praksis vil føre til et forhøjet beskyttelsesniveau af bier, men blot gør risikovurderingen af aktivstoffer og produkter unødvendigt omfattende og tidskrævende uden at ændre væsentligt på det nuværende beskyttelsesniveau af bier. Med ændringsforslaget ensrettes de gældende principper og EFSA's EU-vejledning, som sikrer risikovurdering af honningbier og vilde bier med hensyn til både akutte- og langtidseffekter.”
Kilde: Altinget, mandag

Arbejdsmarkedspolitik: Magistre: Regeringen skærer i det internationale udsyn
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening skriver i et debatindlæg på Altinget mandag, at Regeringen lancerer udspil om at tiltrække international arbejdskraft, men nedprioriterer samtidig det internationale udsyn på vores videregående uddannelser: ”Det er gavnligt for de danske studerende, at de møder kvalificerede internationale studerende, der med anden faglig tilgangsvinkel udfordrer vanetænkningen og understøtter, at danske studerende lærer at agere i internationale vidensamarbejder. Og hvis man fastholder de internationale studerende efter endt uddannelse, giver de enorm gevinst på det danske arbejdsmarked, hvor der indenfor eksempelvis it-området er mangel på arbejdskraft. Det er helt forkert at lukke dørene for de udenlandske studerende. Mens regeringen svinger sparekniven, går udlandet den modsatte vej. EU-kommissionen vil fordoble budgettet for uddannelsesprogrammet Erasmus+. Samtidig har den franske præsident Emmanuel Macron lanceret idéen om tætte uddannelsessamarbejder via initiativet European Universities. Det er tankevækkende, at vi i Danmark nedprioriterer de internationale samarbejder i en tid, hvor det øvrige Europa ser internationalt samarbejde og udveksling som absolut nødvendigt for uddannelser på højeste internationale niveau,” lyder det fra Camilla Gregersen.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Skal man være pessimist? Jeg nøjes med at være bekymret
Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent skriver i en debat i Jyllands-Posten søndag blandt andet: ”Demokratiets idé er global, men trængt. USA og Rusland saboterer på forskellig vis den internationale retsorden, det fascistisk-kommunistiske Kina er i offensiven. Inden for EU krænker især Ungarn og Polen, men også Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Italien, Malta og Spanien europæiske værdier. [...] I Prag deltog et halvt hundrede mennesker i en livlig identitetsdiskussion. De havde viden og meninger, de var engagerede. Det gav mig håb både for indeværende og med udsigt til næste forårs valg til Europa-Parlamentet, fulgt af en ny kommission i Bruxelles. Den siddende kommission har opnået meget i økonomisk og legal henseende, men evner ikke at inddrage europæerne i en fremadrettet, gennemtænkt samtale, om dette at Europa som alle demokratiers moder har en særlig pligt til at tale antidemokraterne midt imod, blandt dem de såkaldt identitære på vor eget kontinent og andetsteds. På Forum2000 var spørgsmålene mange og svarene få, i sig selv et gode. Ét kunne næsten alle enes om: Demokratiet trænger til at blive støvet af, demokratiet skal leves og opleves i det daglige, institutionerne alene gør det ikke. Vore problemer er mange, men langt fra så alvorlige som i det 20. århundrede. Løsningen er altid mere demokrati, aldrig mere undertrykkelse.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 20

Interne anliggender: Forskellige meninger til Margrethe Vestager
I Læserne Mener i Berlingske søndag skrives der om Margrethe Vestager: ”I spørgsmålet om Margrethe Vestagers mulige genvalg som EU's konkurrencekommissær har hun selv på en pressekonference udtalt, at det ikke ser ud til at hun vil blive genvalgt fra dansk side. En artikel i Berlingske anfører, at dette synes at være situationen uanset hvem der har eller får regeringsmagten. Selv om der, mig bekendt, ikke foreligger undersøgelser om befolkningens holdning i dette spørgsmål, har jeg svært ved at tro at den er den samme som politikernes. Med Margrethe Vestager har vi endelig fået en EU- politiker, som repræsenterer Danmark på en måde de fleste af os er stolte af og som viser resultater af EU-samarbejdet som kan ses og forstås - og som vækker anerkendelse i de fleste andre europæiske lande. Alligevel vil den EU-positive regering tilsyneladende fratage unionen dens mest resultatrige og anerkendte kommissær,” skrives der blandt andet i indlægget. Politisk kommentator Hans Engell skriver i Ekstra Bladet søndag, at Margrethe Vestager har været en udmærket EU-kommissær, men at hun ikke er uundværlig: ”Venstre vil ikke forære den post til en politiker, som støtter de røde. Og socialdemokraterne hader Margrethe Vestager for hendes kolde egoist-linje som R-leder under Thorning-regeringen. Så svaret er meget enkelt: Margrethe Vestager har ingen venner på Christiansborg ud over de radikale, som er helt uden indflydelse - og som hverken V eller S skylder noget. Hertil kommer, hun er medlem af en EU-kommission med den politiske platugle Jean-Claude Juncker i spidsen, en mand, rigtig mange glæder sig til bliver smidt på porten snart. Så mon ikke EU overlever uden Vestager?” skriver Engell.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 39; Ekstra Bladet, søndag, s. 13

Handel: Ole Birk vil gøre som Trump og stoppe billige Kina-pakker
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) mener, at Danmark ligesom USA skal trækkes ud af det 143 år gamle globale postsamarbejde, Universal Postal Union, UPU. Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har meddelt, at han med et års varsel vil trække USA ud af UPU. Grunden er, at aftalen betyder, at Kina kan sende småpakker til USA markant billigere, end det koster at sende en pakke internt i USA. Det skriver Børsen mandag. “Donald Trumps udmelding er interessant. Det er godt og klogt, og Danmark skal følge trop. Vi skal følge USA, uanset hvad de andre EU-lande gør,” lyder det fra Birk Olesen.
Kilde: Børsen, mandag, s. 18

Det digitale indre marked: Den digitale fremtid
Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet skriver i en debat i Børsen mandag, at Fremtidens Europa er digitalt: ”Den digitale udvikling betyder, at vores kontakt med omverdenen bliver lettere. Men det sætter også helt nye krav til den lovgivning, vi arbejder med. I fremtiden bliver vi dybt afhængige af et velfungerende digitalt indre marked. 315 millioner europæere bruger internettet hver dag. […] Der gemmer sig et væksteventyr af dimensioner, hvis vi i Europa skaber bedre adgang for forbrugere og virksomheder til Europas digitale markeder. Vi forbrugere kunne faktisk spare næsten 12 mia. euro hvert år, hvis vi frit kunne vælge på alle digitale hylder. Men lovgivningen i dag er for kompleks og bureaukratisk at navigere i. Mindre onlinevirksomheder, der ønsker at handle med andre EU-lande, skal i dag betale mere end 67.000 kr. for at tilpasse sig nationale lovgivninger. Det er ikke erhvervsvenligt nok. Vi bør have ensrettet lovgivning på e-handelsområdet, og det kan jeg især arbejde for qua min position i Udvalget for det Indre Marked. Får vi i EU fuldbyrdet det digitale indre marked, så kan vi øge vores fælles vækst med 340 mia. euro og skabe 3,8 millioner nye job. [...] EU skal derfor investere massivt i den digitale udvikling, så vi kan give danske virksomheder de rette forudsætninger for at kaste sig ud i e-handel og bidrage til væksten. Og vi skal over stepperne nu, hvis vi ikke skal have baghjul af USA og Asien.” Joachim Sperling direktør i tænketanken Axcelfuture skriver ligeledes om den digitale fremtid og omkring techgiganter som Amazon og Facebook. I en kronik i Berlingske mandag skriver Sperling blandt andet: ”Den danske EU- kommissær Margrethe Vestager fortalte i en artikel i Berlingske sidste mandag, at EU-Kommissionen er i færd med at undersøge, hvordan man skal regulere giganter som Amazon. Her er vi inde på ukendt land, for hvordan opdeler man en digital virksomhed som eksempelvis Amazon? Det er faktisk ikke helt let. Den digitale økonomi er per definition grænseoverskridende og uhåndterbar.
I den digitale økonomi er data den hårde valuta. Det er således Amazons viden om prisdannelse og forbrugsmønstre, der baserer sig på vores egen adfærd som elektroniske kunder, der gør det muligt for dem at levere deres meget stærke produkt. […] Ikke engang i store lande som England, Frankrig eller Tyskland er der virksomheder, som kommer i nærheden, og så længe der ikke bliver samarbejdet på tværs af grænser om at udvikle noget, er det svært. EU prøver via sit digitale servicedirektiv, men er det nok? Der kræves også investeringer og færre kulturelle barrierer. Amazon er jo vokset på et stærkt hjemmemarked, hvilket er sværere for en europæisk virksomhed. Til gengæld er EU dygtig til konkurrencepolitik, hvor vi en tid endnu har vores helt egen Margrethe Vestager i front som konkurrencekommissær. Tidligere har hun udstedt bøder til techgiganterne for ikke at betale skat, og Kommissionen har også på andre områder fået dem til at makke ret.” Politiken skriver også mandag om den digitale verden og om, at EU-Parlamentet netop har vedtaget en resolution om, at sprogteknologi skal styrkes for alle europæiske sprog. Parlamentet anbefaler, at EU afsætter midler til forskning og udvikling for at sikre, at alle europæiske sprog får adgang til den sprogteknologi, der er afgørende for at kunne søge og bruge viden digitalt.
Kilder: Politiken, mandag, s. 3; Berlingske, mandag, s. 24-25; Børsen, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Italien modsætter sig EU-sanktioner mod Rusland
Italien mener, at EU's sanktioner mod Rusland er vanvid og vil derfor sige nej til en forlængelse af EU's sanktioner mod Rusland. “Jeg er kommet hertil, da jeg er overbevist om, at sanktionerne er økonomisk, socialt og kulturelt vanvid,” sagde den italienske vicepremierminister Matteo Salvini til en forsamling af russiske og italienske erhvervsfolk på et besøg i Moskva. Det skriver Information søndag. Italiens udmelding skaber usikkerhed om den linje, som EU og NATO har lagt og når Italien forsøger at underminere EU-sanktionerne er spørgsmålet, hvor trofast Rom i sidste ende vil være over for de traditionelle vestlige partnere. Matteo Salvini, samt det højrenationale parti Lega, som Salvini står i spidsen for, og protestpartiet Femstjernebevægelsen, har før udtrykt stærk sympati for Putin, samtidig med at de er skeptisk over for både EU og NATO. Til januar vil sanktionerne, som inkluderer indefrysningen af russiske individers aktiver, en embargo mod våbeneksport og desuden finansrestriktioner, udløbe og derefter skal EU-landene beslutte om sanktionerne skal forlænges.
Kilde: Information, søndag, s. 14-15

Immigration: Vi har brug for et bedre asylsystem i Europa
I et debatindlæg i Politiken søndag, skriver Inger Støjberg, udlændinge- og integrationsminister (V) blandt andet: “Det er nok de færreste af os danskere, der har glemt, hvordan flygtninge og migranter strømmede ind over grænsen og ud på de danske motorveje i efteråret 2015. […] Når jeg - måske til overraskelse for nogle - taler for fælles europæiske løsninger, er det, fordi EU har bidraget til at bringe tilstrømningen til Europa markant ned. EU har støttet Makedonien med at styrke kontrollen med sin grænse til Grækenland, EU har indgået en aftale med Tyrkiet om at få kontrol med strømmen af illegale migranter og flygtninge gennem landet, EU har styrket samarbejdet med Nordafrika samt flere andre afrikanske lande for at styrke deres evne til at håndtere illegale migranter og flygtninge, og meget mere. EU er på mange områder et nødvendigt fælles samarbejde. Men der er bestemt plads til forbedringer - især når det gælder om at styrke EU's ydre grænser. […] Vores vision betyder på ingen måde, at vi afgiver suverænitet til EU. Vi skal selvfølgelig fortsat bestemme vores egen udlændingepolitik, og der vil fortsat være brug for nationale tiltag, men vi skal samtidig arbejde hårdt for europæiske tiltag på europæiske udfordringer.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 5

Handel: EU indgår frihandelsaftale med Singapore
Politiken skriver mandag, at i forbindelse med et topmøde i Bruxelles fredag, har EU og Singapore underskrevet en frihandelsaftale efter otte års arbejde. EU-Parlamentet har dog endnu ikke accepteret den omfattende aftale og den skal også godkendes af alle medlemslande, hvilket EU-Domstolen afgjorde sidste år.
Kilde: Politiken, søndag, s. 5

Interne anliggender: Det Blanke Damark
Politikens leder skriver lørdag om Danmarks udenrigspolitiske profil. Der skrives blandt andet: ”Danmarks lidt triste position handler i høj grad om vores EU-forbehold, der i mange tilfælde gør os irrelevante som samtalepartnere. Men problematikken skærpes af, at vi under udenrigsminister Anders Samuelsen har haft en uklar og undertiden direkte usynlig udenrigspolitisk profil, når det ikke lige handler om frihandel. Og det gælder ikke kun i forhold til EU. Lige nu trues Yemen for eksempel af den værste sultkatastrofe i 100 år, siger FN, men udenrigsministeren siger ikke rigtig noget. Han kunne have sat sig i spidsen for en humanitær offensiv og vist, at dansk aktivisme kan bestå af andet end krudt og kugler i mere eller mindre fejlslagne krige. Det har han ikke gjort. [...] Han kunne være trådt i karakter, da det for nylig kom frem, at Saudi-Arabien tilsyneladende myrdede journalisten Jamal Khashoggi på landets konsulat i Tyrkiet, en anden af Danmarks Nato-partnere. Men på Twitter overlod Anders Samuelsen det til EU at undersøge sagen. Han kunne også have profileret Danmark som en arktisk stormagt eller brugt den techambassadør, han selv har udpeget som verdens første af sin art, til at definere en
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1

Interne anliggender: Kamp om højreværdier ulmer bag regeringsrokade
I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad lørdag skrives der blandt andet: ”Langtrukken regeringsrokade i Frankrig handler også om, hvorvidt landets republikanske parti skal gå mod midten eller mod højre. I 13 dage ventede Frankrig på at få en ny regering, som ifølge alle iagttagere skulle kickstarte den franske præsident, Emmanuel Macrons, ikke længere helt velsmurte maskine. [...] Den nye partiformand, Laurent Wauquiez, blev valgt på en klart værdikonservativ og national linje, som han har italesat meget konsekvent, med migration som et centralt tema. Og franske republikanske medlemmer af Europa-Parlamentet var blandt de få repræsentanter for det europæiske konservative folkeparti, EPP, som støttede den ungarske premierminister, Viktor Orban, under afstemningenfor nylig om den ungarske regerings indgreb i retsstaten. Frankrigs republikanske leder forsøger at holde tungen lige i munden og kritisere både Emmanuel Macron for at være for slap i migrationsspørgsmålet og Marine Le Pen for at være populistisk i forhold til EU. De franske republikanere risikerer ikke desto mindre at blive fanget i den konfrontation mellem "progressister" og "nationalister", som tegner sig ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, og som både Macron og Orban forsøger at gøre til valgets hovedtema.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Klima: Nu gælder det elbilernes næste store akilleshæl
Klimarådet slog for nyligt fast, at det koster dobbelt så meget CO2 at bygge en elbil som en tilsvarende benzin eller dieselbil, og at batteriet er den helt store synder i regnestykket. Det skriver Ekstra Bladet søndag. Derudover vil en stor elbil med et 100 kWh batteri ifølge Klimarådet have udledt cirka 22 ton CO2, når den kører ud fra fabrikken. Hos BMW er forhåbningen, at man ved at gå sammen med de to selskaber, der har specialiseret sig i henholdsvis miljøvenlige battericeller og genanvendelse af batterier, kan skrive regnestykket om. Og samtidig gøre sig mindre afhængig af batteriproducenter fra særligt Asien, der i øjeblikket sidder tungt på markedet. “Projektet skal sætte skub i industrialiseringen af bæredygtig battericelleproduktion i Europa og de dertilhørende færdigheder, der følger med. Det paneuropæiske konsortiums udviklings arbejde vil skabe højteknologiske jobs og støtter dermed EU-initiativet 'Battery Alliance',” skriver BMW i en pressemeddelelse med henvisning til et initiativ, som EU-kommissionen står bag, og som skal skabe en større batteriindustri i Europa.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 6

Retlige anliggender: EU-Domstolen sikrer den frie bevægelighed for radioudstyr
Hans Sønderby Christensen, advokat, specialiseret i EU-ret, og Patrick Goergen, advokat, specialiseret i EU-ret, skriver i Jyllands-Postens Erhvervsjuraafsnit mandag: ”I en ny dom fastslår EU-Domstolen, at producenter ikke er forpligtet til at supplere CE-mærkningen med det bemyndigede organs identifikationsnummer, såfremt produktgruppen er fremstillet i overensstemmelse med en harmoniseret standard, da der gælder en formodning om, at produktet overholder de væsentlige krav til produktets indretning. Selv om det således fremgik af lovgivningens ordlyd, at identifikationsnummeret skulle påføres, fastslog EU-Domstolen, at bestemmelserne skulle fortolkes i sammenhæng med hele lovgivningen, hvorfor identifikationsnummeret ikke skulle påføres, hvis den harmoniserede standard ifølge producenten var overholdt. [...] Når et produkt er CE-mærket, kan det afsættes i hele EU, uden at medlemsstaterne kan stille yderligere krav til dokumentation for sikkerheden. Produkternes frie bevægelighed er et prioriteret område inden for EU, og det er derfor et område, som virksomhederne bør være opmærksomme på og tage højde for.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 8

Udenrigspolitik: Makedonsk professor: Under Det Arabiske Forår var Vesten ellers begejstret for regimekritik på de sociale medier
Information skriver mandag, at Makedoniens regering presser på for at redde aftalen, der kan bane vej til medlemskab af EU og NATO selvom kun hver tredje stemte for et navneskift til Republikken Nordmakedonien. Grækenland og Makedonien har i lang tid haft en navnestrid om navnet Makedonien, da Grækenland har provins med det navn. Den strid har i over et årti blokeret landet Makedoniens vej til at blive medlem af EU og NATO. Avisen skriver at det fredag lykkedes regeringen at finde et flertal på to tredjedele i parlamentet til at stemme for det forberedende arbejde til de forfatningsændringer, der kræves for officielt at ændre landets navn. Allerede på valgaftenen erklærede premierminister Zoran Zaev, at 'vi har et enormt flertal' med henvisning til de 94 procent af de afgivne stemmer, der var 'for'. Man skulle 'presse aftalen igennem', som et regeringsmedlem sagde. Samme tolkning er lydt fra EU, USA og NATO.” Om navneaftalen sagde EU's kommissær for udvidelse, Johannes Hahn: ”Med et stort antal stemmer 'for' er der bred støtte til Prespaaftalen. Nu forventer jeg af alle politiske ledere, at de respekterer denne beslutning.”
Kilde: Information, mandag, s. 9

Finansielle anliggender: Nye kapitalkrav hæmmer dansk erhvervsliv
Morten Buttler, EU-korrespondent skriver i Børsen mandag at Basel IV-kravene vil ramme virksomhederne hårdt i adgangen til afgørende kapital og at Finanssektoren derfor opfordrer regeringen til at skride ind. ”De nye Basel IV-kapitalkrav vil - hvis de bliver indført i deres nuværende form - betyde, at danske banker skal stille større sikkerhed på de udlån, de giver til eksempelvis virksomheder. Det skyldes bl.a., at kravet sættes efter en standardmetode i stedet for som i dag, hvor det beregnes ved hjælp af faktiske tabsdata. Derudover favoriserer kravene til en vis grad amerikanske selskaber, der får lavere kapitalkrav på deres udlån. Det skyldes, at amerikanske selskaber henter en større del af deres kapital på obligationsmarkedet, og det kræver en ekstern kreditrating. Med en sådan i hånden kan banker nøjes med en mindre reserve. I Danmark og i Norden i det hele taget er det meget få virksomheder, der henter kapital på samme måde, og dermed har få selskaber en ekstern rating. Ergo vil banken alt andet lige skulle stille større sikkerhed på en dansk virksomhed end på en amerikansk,” lyder det fra Buttler. Morten Buttler citerer ligeledes EU's danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en artikel i Børsens mandag: “Der er virkelig brug for, at det europæiske kapitalmarked udvikler sig. Og helst med en stærkere hastighed, end det har været hidtil. Det ville være godt, hvis vi for alvor fik flow i obligationsmarkedet. I stedet går virksomheder i Europa stadigvæk i banken og skaber gæld, når de har brug for ressourcer til at vokse. Det europæiske iværksættermiljø er helt anderledes dynamisk, end det var for ti år siden, men der mangler det boost, der kan komme fra at have et kapitalmarked, der er mere velfungerende,” lyder det fra Vestager. EU-Kommissionen arbejder i øjeblikket på at færdiggøre kapitalmarkedsunionen, der skal sikre bedre integration mellem de nationale kapitalmarkeder og give virksomheder bedre muligheder for at søge kapital på tværs af Europasgrænser. Det forventes at Unionen er færdig i 2019.
Kilder: Børsen, mandag, s. 20-21

Detaljer

Publikationsdato
22. oktober 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark