Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. august 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 26. august

Weekenden og dagens EU-tophistorier

Økonomi: Børsuro og frygt for recession præger markedet
Børsen skriver mandag, at modstanden mod handelskrigen satte dagsordenen på G7 topmødet i Biarritz i Frankrig, efter Kina fredag svarede igen på amerikanske toldsatser, hvorefter Trump annoncerede nye forhøjede toldsatser på kinesiske varer. Den franske præsident Emmanuel Macron, håbede i weekenden, at det ville være muligt at overbevise Trump om at nedtone handelskrigen og Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, kom også med en klar opfordring til at sætte en stopper for handelskonflikten mellem USA og Kina, som hænger som en trussel mod den globale økonomi. “Handelsaftaler og reform af WTO er bedre end handelskrige. Handelskrige vil føre til recession, mens handelsaftaler vil styrke økonomien,” sagde Donald Tusk ifølge Børsen mandag. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at mens en global økonomisk krise truer, kan Donald Trump prale med en blomstrende amerikansk økonomi. Sébastien Jean, direktør for det økonomiske forskningsinstitut CEPII i Paris, mener, at G7-lederne vil forsøge at overtale forbundskansler Angela Merkel til at sætte gang i de stadigt mere langsomt kørende tyske hjul med nye offentlige udgifter, hvilket ellers har været bandlyst. "Den tyske afmatning er trussel for den globale økonomi, og Tyskland er selv ved at få øjnene op for svaghederne i for eksempel sin bilindustri. Selvom G7 har mistet meget af sin indflydelse, skaber møderne stadig denne dialog mellem stats- og regeringschefer, som er fælles om at være både demokratiske og industrielt avancerede," siger Sébastien Jean.

Berlingske bringer en kommentar af økonom Lars Christensen. Han skriver blandt andet: ”Nu har et nyt chok ramt, og det truer med at sende europæisk økonomi tilbage i recession. Det er kombinationen af Trumps optrapning af handelskrigen med Kina, og Federal Reserves pengepolitiske stramninger i løbet af 2018-19, der har ramt den globale økonomi. [...] Denne gang er det nemlig Tyskland, der er ramt, og hvis vi ser på konsekvenserne af især handelskrigen, er Tyskland betydeligt hårdere ramt end f.eks. de sydeuropæiske økonomier. Det skyldes især, at Tyskland netop er langt mere eksponeret overfor udviklingen i især kinesisk økonomi, end f. eks. Portugal eller Spanien er. [...] Der er dog ikke grund til at juble i Sydeuropa, der i høj grad vil blive ramt negativt - i anden runde - af en tysk recession. Men denne gang er Sydeuropa ikke alene. Denne gang har Tyskland også behov for en lempeligere økonomisk politik, og det kan man nu se på udmeldingerne både fra den tyske regering, der på det seneste har åbnet døren for at lempe finanspolitikken, og fra Bundesbank, der nu direkte er ude at advare om en mulig recession. Danmarks Nationalbank har i øvrigt været ude med tilsvarende advarsler.”

Jyllands-Posten bringer en kommentar af cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen. Han skriver blandt andet: ”Hen over sommeren fik frygten endnu en gang sit tag i de finansielle markeder. Dårlige økonomiske nøgletal, handelskrig, geopolitiske spændinger i Asien og Mellemøsten, usikkerhed om brexit og en italiensk regeringskrise har rystet markederne. [...] ECB-chef Mario Draghi leverede ved bankens seneste møde i juli noget af en pengepolitisk kovending, da det blev annonceret, at styringsrenterne vil blive holdt på det nuværende niveau eller lavere i lang tid fremover. Og på samme måde blev døren åbnet for, at banken kan genoptage sit kæmpe opkøbsprogram af statsobligationer i løbet af efteråret. Formålet med ”galskaben” er at få inflationen i eurozonen, som for tiden er på blot 1 pct., tilbage til målsætningen på knap 2 pct. Det kan godt vare flere år endnu, mener centralbanken. [...] Og mens vi er ved Nationalbanken, er det også værd at bemærke, at banken for nylig offentliggjorde en interessant analyse, som viser, at der aktuelt er hele 50 pct. risiko for, at dansk økonomi går i recession inden for de kommende to år. Det vigtigste argument er, at risikoen for en amerikansk recession er steget betragteligt, fordi rentekurven er inverteret. Det tegner til, at også efteråret og vinteren vil byde på turbulente tider på de finansielle markeder.”

Berlingske bringer mandag en kommentar af administrerende direktør i Maj Invest, Jeppe Christiansen. Han skriver blandt andet: ”De seneste uger har vist betydelige kursudsving på Wall Street. Det skyldes en blanding af forvirrende nyheder og tweets om Trumps handelskrig mod Kina og ikke mindst en række dårlige konjunkturtal, som har skabt frygt for en begyndende recession. Den amerikanske centralbank har nedsat styringsrenten, og i Europa varsler eurolandenes centralbank, ECB, at man igen vil lempe pengepolitikken efter en toårig pause. [...] I Europa er Tyskland det klart største industriland med en eksport på næsten 50 pct. af BNP. Derfor er Tyskland og Europa ramt hårdt af den globale tilbagegang i industrien i 2019. Det er formentlig forbigående, men bekymringen i EU og ECB er stor.” Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Det er utvivlsomt en tilfældighed, at G7-topmødet i år falder i samme weekend som det årlige symposium i Jackson Hole i Wyoming, der bl.a. samler direktører for USA's Federal Reserve og andre centralbanker. Normalt mødes regeringscheferne for de seks vestlige økonomier plus Japan i juli. Ikke desto mindre synes de to møders sammenfald at være en oplagt mulighed for at diskutere nogle fælles initiativer, som ville kunne mindske risikoen for en global økonomisk recession. [...] I Jackson Hole ville det ydermere klæde Federal Reserve at erklære sig rede til at nedsætte renten på sit møde i september for at undgå, at en faldende vækstrate ikke slår om i en recession. Et sådant signal kunne bl.a. hjælpe EU-området, og især Tyskland, med at undgå et økonomisk tilbageslag. Kinas økonomi, hvis vækstrate også viger, ville også drage fordel af en lavere amerikansk rente. [...] Ingen økonom tør lige nu lægge hånden på hjertet og påstå, at Trumps handelskrig mod Kina og truslen om ny straftold mod EU vil drive USA og andre økonomier ind i en recession i 2020. Men det er fristende at tro.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 10, mandag, 10-11; Information, lørdag, s. 24; Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Børsen, mandag, s. 16; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4

Klima: Amazonas må reddes
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om og viser billeder af Amazonas i flammer. Den brasilianske præsident Jair Bolsonaro får skylden for brandene, dog er det svært at sige, om der i år er flere brande end der sædvanligvis er. Berlingske lørdag skriver, at sammenlignet med antal brande i Amazonas de seneste 15 år, så fremgår det af en nylig vurdering fra det amerikanske rumagentur NASA, at antallet af brande i 2019 er ”en anelse under gennemsnittet”, da Brasilien særligt i 00'erne var hærget af et enormt antal skovbrande. Ifølge GFED, der er en global database over skovbrande, så blev der talt over 500.000 skovbrande i årene 2004, 2005, 2007 og 2010. Dog mener Jesper Theilgaard, meteorolog og foredragsholder at der er grund til bekymring og han siger: ”Det var mere kontrolleret dengang. I dag lader det til at være ukontrolleret, og så kan brandene pludselig blive umulige at stoppe”. Mange miljøorganisationer beskylder Brasiliens præsident, Jair Bolsonora, for at være skyld i det stigende antal brande. Han har aldrig lagt skjul på, at han prioriterer økonomisk vækst højere end miljøbeskyttelse og han er klimaskeptiker. ”Fra præsidenten er der umiddelbart ikke vilje til at stoppe det, og derfor må vi råbe op og aktivere det internationale samfund,” mener Jesper Theilgaard. Til B.T. lørdag siger Jesper Theilgaard: ”Det dur jo ikke, at vi afbrænder så meget regnskov, som tilfældet er. Den er essentiel for det globale klima”.

Berlingske søndag skriver, at da G7 landene begyndte deres to-dages møde var det præget af den amerikanske handelskrig med Kina og med klimaforandringerne i form af skovbrande i Amazonas. De syv lande, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien, USA, Canada og Japan og med EU på sidelinjen, mødes på baggrund af en række dystre prognoser for verdensøkonomien og for klimaet og med Trumps handelskrig med Kina som baggrundstæppet. Jyllands-Posten søndag skriver, at før weekendens G7-topmøde langede Emmanuel Macron kraftigt ud efter Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, som han beskyldte for intet at gøre for at stoppe kæmpebrande i regnskoven og for at have løjet om sine klimaløfter. ”Den franske præsidents forslag om at diskutere spørgsmål vedrørende Amazonas på G7-mødet uden deltagelse af landene fra regionen afspejler en kolonialistisk attitude, som ikke passer til det 21. århundrede,” skriver Bolsonaro ifølge Politiken lørdag, som et svar til Macron, som på Twitter i optakten til G7-mødet skrev: ”Vores hus brænder. Amazonas, der som planetens lunge producerer 20 procent af vores ilt, brænder. Det er en international krise.” Sammen med Irland truer Macron med at blokere for en vigtig frihandelsaftale mellem EU og Mercosurlandene: Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay, mens EU-formanden Finland opfordrer EU til at indføre sanktioner mod import af brasiliansk oksekød. Derudover lader det til, at Tyskland og Norge, der ellers skulle skyde omkring 8 milliarder kroner i et projekt om at bevare regnskoven langs Amazonasflodens bredder, nu vil blive afbrudt, skriver Politiken lørdag. ”Skovbrandene i Brasilien er særdeles bekymrende. Skovene er vores lunger og udgør et system, der understøtter livet,” lød det torsdag fra EU-Kommissionen. En anden ting der skete forud for G7-landenes møde, var da præsident Donald Trump truede sine franske værter med nye toldafgifter på vin. Det er en understregning af, at handelskrig vil blive et dominerende emne på topmødet for de store industrilande. Ifølge Politiken søndag svarede EU-formanden Donald Tusk: ”Jeg vil forsvare den franske vin med stærk beslutningskraft. Hvis USA pålægger afgifter, svarer EU igen på samme plan.”

I en analyse i Berlingske mandag skriver Ida Ebbensgaard, udlandsredaktør, blandt andet: ”Skovbrandene raser i Amazonas. Indtil videre har den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, været stort set immun over for den internationale kritik af behandlingen af regnskoven. Men nu kan det ramme ham, hvor det virkelig kan gøre ondt – på økonomien. Hvad er der på spil? Klima og en kæmpe handelsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok, Mercosur (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay). […] Truslen om handelsaftalen er alvorlig. Brasilien er et af verdens mest lukkede markeder med høje toldmure. Handelsaftalen gør op med dette: I løbet af ti år vil den liberalisere 90 procent af den eksisterende samhandel med EU. Det vil skabe vækst. EU får på den anden side adgang til et kæmpe marked og vil spare 30 milliarder kroner om året - bare på told. Det hører dog med til historien, at aftalen altså også skal liberalisere adgangen for landbrugsvarer til EU. […] Bolsonaro har lovet at skabe vækst i Brasilien. Men lige nu står økonomien stille. Hvis handelsaftalen mellem EU og de fire sydamerikanske lande reelt falder fra hinanden, vil det få store økonomiske konsekvenser. Samtidig opfordrer oprindelige folk nu EU til et reelt boykot af Brasilien. Den type økonomisk skade har Bolsonaro ikke råd til.”

Politikens leder mandag skriver blandt andet: ”EU må presse Brasilien til at skifte kurs. Det haster. Amazonas. Navnet på klodens største regnskov fremmaner normalt billeder af majestætisk, uberørt natur og et myldrende og ekstremt varieret dyreliv. […] Krisen i Amazonas var derfor med rette et emne på G7-mødet i weekenden, og her havde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, den helt rette holdning. Han rettede skytset mod Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, og krævede, at EU afviser at godkende en ny handelsaftale med Sydamerika, så længe ødelæggelserne fortsætter. Macron blev støttet af EU's præsident, Donald Tusk, mens Tyskland og Storbritannien på skuffende vis afviste at koble handelsaftalen med ødelæggelserne af Amazonas. […] For ødelæggelserne kommer ikke af sig selv, men som led i en helt bevidst politik. Bolsonaro - der har øgenavnet 'Kaptajn Motorsav' - gik til valg på at ville 'udvikle' Amazonas, en eufemisme for at fælde den, og det er han tydeligvis fast besluttet på. Han har givet grønt lys til skovrydning og arbejder for at fjerne miljøbeskyttelsenaf Amazonas. […] Bolsonaro må ikke få lov til at knuse skoven og ødelægge klodens klima.”

Berlingske bringer lørdag en analyse af Michael Bjerre, korrespondent i USA. Han skriver blandt andet: ”Frygten er, at tumulten gentager sig, når statslederne i dag mødes på ny i Frankrig. Trumps aflysning af sit statsbesøg i Danmark efter at have fået nej til et køb af Grønland ses blot som et forvarsel om en ny storm. [...] Trump har gentagne gange beklaget sig til rådgivere over, at han skal deltage, siger embedsmænd til avisen, og han ser et planlagt møde med den nye britiske premierminister, EU-modstanderen Boris Johnson, som det eneste lyspunkt, da han nu opfatter ham som en mulig allieret på verdensscenen. Trump vil ifølge embedsmænd forsøge at dreje dagsordenen på G7-topmødet over til kun at handle om økonomi, herunder hans handelskrig med Kina. Trump har ofte pralet af, at den amerikanske økonomi er langt bedre end andre landes. [...] I aften indleder G7-statsledere deres topmøde med en middag. Kun tiden kan vise, hvordan det ender. Men alle holder vejret.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 10, 11, søndag, s. 6, mandag, s. 16; Politiken, lørdag, s. 1, 4, 12, søndag, s. 8, mandag, s. 1; Jyllands-Posten, søndag, s. 15; B.T., lørdag, s. 13, søndag, s. 2 ; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Overraskende iransk ministerbesøg
Flere aviser skriver mandag, at Irans udenrigsminister overraskende ankom til G7 topmødet i Biarritz søndag. Fra både iransk og fransk side understreges det, at der ikke er planlagt møder mellem amerikanske og iranske repræsentanter. "Som præsident for G7 har præsidenten fået beføjelser til at diskutere med Iran og sende et budskab til de iranske myndigheder på grundlag af de drøftelser, som vi havde lørdag," sagde en embedsmand fra Élysée-palæet ifølge Kristeligt Dagblad mandag. Politiken skriver mandag, at ifølge franske diplomater havde præsident Trump billiget det franske initiativ. ”Det er helt afgørende, at USA er med,” siger politologen Roland Cayrol til BFMTV. Donald Trump har dog siden ankomsten til Biarritz lørdag understreget, at ingen kan tale på USA's vegne og at han vil fortsætte den politik, USA havde slået ind på med sanktioner mod iranerne for at være sikre på, at de aldrig udviklede atomvåben. Frankrig har forsøgt at optræde som mellemmand mellem USA og Iran, og målet er at overtale Iran til at opgive planer om at overskride den mængde af beriget uran, som er defineret i aftalen fra 2015. Jyllands-Posten skriver mandag, at G7-lederne minus USA forsøger at mildne konflikten mellem Iran og amerikanerne og i Europa ser man med bekymring på risikoen for en ny konflikt i Mellemøsten.
Kilder: B.T. Metro, mandag, s. 12; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Politiken, mandag, s. 7; Berlingske, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, s. 11

Institutionelle anliggender: Johnson til Tusk: Bagstopperen er et problem
Flere af dagens aviser skriver, at under G7 topmødet har den britiske premierminister, Boris Johnson, på sidelinjerne haft drøftelser med EUs præsident, Donald Tusk, og forsikret ham om, at han ønsker et Brexit med en aftale. Men Johnson finder bagstopperen ved Irlands grænse antidemokratisk og gentog, at briterne forlader EU 31. oktober under alle omstændigheder. Det siger britiske regeringskilder ifølge B.T. og B.T. Metro mandag. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har også sagt til Johnson, at EU er klar til at tale med briterne lidt endnu om Brexit. En EU-embedsmand siger, at der ikke kom noget afgørende på bordet under de drøftelser, som Johnson havde med Tusk. Ifølge Børsen mandag, vil Storbritannien nægte at betale resten af skilsmisseregningen til EU på anslået 39 mia. pund i alt, hvis Brexit ender uden aftale. “Hvis vi udtræder uden en aftale, er det klart, at de 39 mia. pund ikke længere, strengt taget, er noget, vi skylder,” sagde Boris Johnson til ITV. Truslen kom efter Donald Tusk udtalte lørdag: “Jeg håber stadig, at premierminister Johnson ikke ønsker at ende i historiebøgerne som Mr. no deal.” Til dette sagde Johnson ifølge BBC: “Jeg har gjort det fuldstændig klart, at jeg ikke ønsker no deal, og at vi er nødt til at slippe af med bagstoppet fra aftalen, og hvis Mr. Tusk ikke ønsker at ende som Mr. no deal-Brexit, så håber jeg, han vil huske den pointe.” Information bringer en analyse af journalist Mathias Sonne, som blandt andet skriver: ”G7-landene mødes fra i dag i franske Biarritz. Sammenslutningen ligner ikke længere den grå eminence fra en præglobaliseret tid, men nærmere et dysfunktionelt dynasti, der med afslutningen af ”det amerikanske århundrede” er i opløsning. [...] EU, Japan og Canada har godt nok en række nye handelsaftaler uden om USA. Alligevel står de europæiske G7-lande svagt i Biarritz. Italien ligger i politisk og økonomisk kaos. Storbritannien sender Boris Johnson til G-7-debut efter en uge, hvor han forgæves har været på turné i Europa for at holde sin bluff kørende frem til den 31. oktober. Og Trump, der gerne vil gerne hjælpe Storbritannien ud af EU, ser hellere et splittet end et samlet EU. Også på handelsfronten stiger EU's frygt for, at det for alvor bliver Europas tur, når Trump med større eller mindre succes har rystet en handelsaftale med Kina igennem. [...] Præcis 100 år efter Wilsons visionære planer har det amerikanske demokrati altså opgivet at være bannerfører for den liberale verden. Og Europa har ikke styrken til at overtage denne rolle i en ny multipolar verdensorden, hvor G7 magtpolitisk svinder i størrelse. Uanset hvor USA styrer hen efter Trump i 2020 eller 2024, er det derfor tvivlsomt, om G7-gruppen kan geninstalleres som en afgørende geopolitiske kraft i verden.”
Kilder: B.T, lørdag, s. 12; mandag, s. 2; B.T. Metro, mandag, s. 12; Børsen, mandag, s. 16; Jyllands-Posten, søndag, s. 16; Information, lørdag, s. 12-13

Andre EU-historier

Migration: Verden største flygtningelejr fylder to år
Søndag fyldte verdens største flygtningelejr i Bangladesh to år. I dag lever der 1,2 millioner mennesker, primært rohingyaer fra Myanmar. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp mener, at den altoverskyggende løsning er en fredsaftale, hvor Myanmar anerkender rohingyaerne på ordentlige vilkår og siger samtidig, at EU er dem, der betaler mest til verdens flygtninge og derfor bør gå i rette med Myanmar, så rohingyaerne kan vende sikkert hjem. Udenrigsordfører i Socialdemokratiet Anette Lind mener, at et fælles pres fra EU er det, der skal til for at appellere til Myanmar. "Det største signal er igennem EU, og det vil vi gerne give et ekstra nyk i en international sammenhæng, når det kommer til at lægge pres på, at vi får nogle fredsforhandlinger i gang. Det er også den rigtige vej at gå, fordi EU er den største bidragsyder til humanitær hjælp," siger Anette Lind.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3

Udenrigspolitik: Stop snakken om Grønlands løsrivelse
Berlingske bringer en kommentar af Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver, Berlingske Media. Han skriver blandt andet: ”Kongeriget Danmark er en arktisk supermagt ligesom Norge, USA, Rusland og Canada. Uden Grønland er Danmark en amputeret lilleput. Den anden side af samme historie er, at Grønland er prisgivet uden Danmark. Vi taler om 50.000 mennesker med politisk tyngde som en dansk kommune, der skulle begå sig i et globalt magtspil om Arktis. København har lang erfaring i udenrigspolitik og spiller en rolle i forsvarsalliancen NATO og i handelsblokken EU. Nuuk alene i verden er en skrøbelig størrelse. Præsident Donald Trump er en platugle, når han siger, at han vil købe Grønland. Men hans absurde tilbud afslører, at amerikanerne er optaget af verdens største ø. [...] Christiansborg skal ikke overlade initiativet til Washington og Nuuk, men investere tid i en gensidig forståelse med grønlænderne, en langsigtet aftale med amerikanerne og en øget dansk tilstedeværelse i Grønland militært, forskningsmæssigt og økonomisk til gavn for Grønland.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 5

Det digitale indre marked: Samarbejdet bag Facebooks egne penge knager i fugerne
Ifølge planerne skal Facebooks kommende digitale valuta libra lanceres i 2020, men det knager allerede i fugerne hos parterne og ifølge den britiske finansavis Financial Times overvejer mindst tre af de 28 virksomheder og organisationer, hvordan de kan lægge afstand til projektet, som har mødt massiv politisk skepsis og modstand, og hvor truslerne om regulering hænger som en mørk sky over det hele. Det skriver Berlingske, mandag. Ifølge det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg er EU-Kommissionen i gang med at undersøge, om libra muligvis skaber konkurrenceforvridning, fordi systemet udelukker konkurrenter. I august har datatilsynene i USA, EU, Storbritannien, Australien og Canada udtalt sig i skarpe vendinger om deres bekymringer for privatlivets fred og andre har udtrykt frygt for, at libra kan bruges til hvidvask af penge, skatteunddragelse og destabilisering af det finansielle system.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 7

Finansielle anliggender: Mere end 27 procent af de globale obligationer handles til negativ rente
Siden årsskiftet er andelen af obligationer med negativ rente steget voldsomt fra cirka 15 til over 27 procent og hvis Den Europæiske Centralbank, ECB, kickstarter et nyt støtteprogram, kan renterne falde yderligere. Det vil give store udfordringer til de investorer, der er nødt til at være i obligationer. ”Der er ingen tvivl om, at vi som pensionsselskab er pressede af, at renterne hele tiden skubbes længere ned. I Danmark er renten på både 2- og 10-årige statsobligationer negativ, så vi må lede efter sikkert afkast andre steder i EU,” siger chefstrateg Tine Choi Danielsen, PFA Pension, ifølge Jyllands-Posten mandag. Risikoen for at den danske økonomi ryger ind i en recession, er nu den højeste siden 2012. Berlingske har foretaget en rundspørge til 14 forskellige økonomer og de bemærker alle, at sandsynligheden for, at vi ryger ind i en recession er steget ganske meget i løbet af det seneste halve år og ikke mindst i løbet af de seneste måneder. ”Nu er der ikke længere høj arbejdsløshed og masser af ledig kapacitet. Det betyder, at vi får en lavere vækst. Det gør, at risikoen for en recession bliver større. Det er det helt fundamentale. Oveni det kommer den usikkerhed, som der er i øjeblikket med handelskrig og Brexit. Hvis vi vidste præcist, hvad de forhold kommer til at betyde, kunne vi forholde os til det, men det gør vi ikke,” siger cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen ifølge Berlingske mandag.

Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker og direktør hos Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. Han skriver blandt andet: ”Forventningerne til aktier, ejendomme og aktive investeringer er negative. Aktørerne på de finansielle markeder forventer, at alle disse områder vil opleve faldende priser i årene fremover. At ejendomme vil falde i pris, at aktierne vil falde, og at mange virksomheder vil opleve nedgang og dårligere driftsresultater i fremtiden. Med andre ord er forventninger til fremtiden negative. Aktørerne venter på krisen. […] Samtidig er der mange konflikter i en verden, der i stigende grad er præget af flere dominerende magter - i første omgang USA og Kina - frem for den amerikanske dominans, vi så efter Murens fald i 1990'erne og stadig langt op i det 21. århundrede. Brexit præger stadig EU og Storbritannien, gældskrisen i Europa stikker hovedet frem ind imellem. Nordkorea er igen begyndt at afprøve missiler, og en række konflikter i Afrika og Mellemøsten er stadig uløste. Med andre ord er det en lidt mere dyster verden, vi kan se frem til oven i de usikre økonomiske udsigter. Vores lille Danmark er dog ikke det værste sted lige nu. Vi har fordelen af de negative renter, der langt hen ad vejen afspejler renteniveauet i euroen, hvor den danske krone anses for mere sikker end euroen. Vi har meget lav arbejdsløshed - som i øvrigt i hele Norden, store dele af Østeuropa og i Tyskland.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 29; mandag, s. 12-13; Berlingske, mandag, s. 4-5

Udenrigspolitik: Risiko stiger for danske skibe i farligt farvand
Mens Danmark overvejer deltagelse i militær operation i området presses dansk søfart af kraftigt stigende forsikringspriser på sejlads i Hormuzstrædet. Det skriver Børsen mandag. Brancheforeningen Danske Rederier ønsker ikke at kommentere situationen i øjeblikket, men for nylig understregede formand Jacob Meldgaard, topchef i Torm, at Hormuzstrædet er af stor betydning for dansk og international skibsfart, og konflikten kan let få konsekvenser ikke kun for danske skibe i området, men for hele verdens energiforsyning. Børsen bringer en analyse af Morten Crone, politisk redaktør. Han skriver blandt andet: ”Danmark er havnet i en situation uden gode løsninger i spillet om Hormuzstrædet. For bag de iranske kapringer og chikane af den internationale handelsflåde ligger et næsten umuligt dansk dilemma, hvor danske søfolks sikkerhed, et godt forhold til USA og vores Iran-politik synes umuligt at få til at gå op. På sit første EU-ministermøde lovede udenrigsminister Jeppe Kofod, at “kæmpe for atomaftalen” med Iran. […] Søsætningen af en europæisk eller international operation går trægt, for EU-landene er splittede. Siger Danmark endegyldigt nej til at lade USA lede en operation, kan det fra det ovale værelse ses som endnu en provokation mod den amerikanske præsident. Danmark sender ikke en fregat til Hormuz uden et robust mandat. Men geråder USA og Iran i krig med en dansk fregat i området, er Danmark for alvor i skudlinjen. Det vil vi også komme blot med et dansk varselsskud. Derfor bliver det op ad bakke for Danmark at sikre samtlige hensyn - selvom de alle er afgørende vigtige.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 14, 15

Interne anliggender: Belgiske nationalister tilbyder Trump en del af landet for en euro
I Belgien træder det belgiske ungdomsparti, det nationalistiske belgiske parti Ny Flamsk Alliance, N-VA, på en øm tå, da de i et tweet til den amerikanske præsident Donald Trumph skriver: ”Kære præsident Donald Trump. Én euro, så er Vallonien dit. Ring til os”. Tweetet ramte som skrevet på det splittede lands ømme tå, hvor valg på valg understreger, at regionerne ikke kun har hver deres sprog og kultur, men at også politiske kræfter ønsker, at landet skal bevæge sig i vidt forskellige retninger. Moderpartiet til N-VA, Den Flamske Alliance, har blandt andet som mål, at Flandern på længere sigt på fredelig vis skal løsrive sig fra Belgien og dermed også det fransktalende Vallonien. Den Flamske Alliance dannede i den forudgående valgperiode sammen med tre andre partier regering under den liberale premierminister Charles Michel, som skal tage over for Donald Tusk som ny formand for Det Europæiske Råd til december.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6

Klima: Dan Jørgensen bør satse på energieffektive bygninger
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri blandt andet: ”EU-Kommissionen har været hård i sin kritik af den danske energieffektivisering. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har travlt. Allerede nu ligger der en række konkrete opgaver og venter, og det haster. […] Før sommerferien roste EU-Kommissionen Danmarks indsats for at udbygge den vedvarende energi, mens der var skarp kritik af den indsats, vi yder for at gøre vores boliger og bygninger mere energieffektive. Det skal der gøres noget ved. […] Kommissionen opfordrer direkte Danmark til at skifte kurs, skrue op for ambitionerne og tage initiativer, der vil reducere energiforbruget i 2030, så vi bidrager til EU's mål om 32,5 procent energieffektivitet i 2030. Men ikke nok med det: Sidste år satte et bredt politisk flertal på Christiansborg energiafgifterne ned og skar i støtten til energieffektivitet. […] Beregninger fra EA Energianalyse viser, at den grønne omstilling af vores energisystem frem mod 2050 ovenikøbet kan gennemføres langt billigere, hvis energieffektiviseringtænkes ind, samtidig med at man udbygger med vedvarende energi som sol og vind. Beregningerne viser, at den grønne omstilling bliver mellem 120 og 160 milliarder dyrere at gennemføre, hvis man går uden om energieffektivisering. Danmark har frist til udgangen af året til at indsende en revideret national plan. Hvis målene ikke nås, har EU-Kommissionen mulighed for at foreslå ny lovgivning, der vil sikre, at det sker.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Interne anliggender: Det er godt, at kejseren af Amerika ikke kommer til Danmark
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent blandt andet: ”Trumps nu aflyste besøg i Danmark var ugens gode nyhed, ikke overraskende - kejseren af Amerika optræder jævnligt uforskammet - men opmuntrende derved, at Trump er en ødelæggende, totalt uværdig repræsentant for USA. Hvad han kunne finde på i København, må have givet protokollen svedeture. At Trump trak sig, fordi statsminister Frederiksen klart og rigtigt meddelte ham, at man ikke ville drøfte hans vanartede idé om et salg af Grønland, fremhæver Trumps uegnethed som menneske og statschef. […] De dansk-amerikanske forbindelser har det udmærket og behøver ingen hjælp - slet ikke fra en forskruet amerikaner, der anser Grønland for en profitabel byggegrund, ikke for grønlændernes fædreland, som har krav på hans respekt. Trumps agtelse for demokratiske stats- og regeringsledere kan være på et lille sted, jævnfør hans behandling af forbundskansler Merkel i Berlin, Frankrigs præsident Macron og Storbritanniens nu forsvundne Theresa May. Trumps venner er Nordkoreas Kim Jong-un og Ruslands præsident Putin, hvis ambassade i København har truet Danmark med et atomangreb. […] At Trump skulle modtages med al ære i København, forbliver en skændsel. Kejseren af USA var ikke kommet nøgen. Han har magt. Han udgør en trussel mod vort ordentlige liv.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 28

Sikkerhedspolitik: Forsvarsforbehold er en udfordring for Danmark
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Catharina Sørensen, fungerende direktør i Tænketanken Europa, blandt andet: ”Det er en overdrivelse at påstå, at spørgsmålet om Danmarks forsvarsforbehold handler om liv og død. Men det er en tilsvarende underdrivelse at påstå, at forbeholdet ikke er et problem for Danmark - sådan som forsvarsminister Trine Bramsen gør i Jyllands-Posten forleden. […] I mange år har Danmarks problem ved at stå uden for EU's forsvarssamarbejde stort set været begrænset til manglende deltagelse i EU's militære missioner og i forsvarsagenturet (EDA) samt det vigtige, men altid diffuse, argument om manglende indflydelse på samarbejdets udvikling. […] Men meget er sket på den forsvars- og sikkerhedspolitiske bane de seneste år. Trump har sået tvivl om Nato-alliancen, briterne er på vej ud af EU, og flere terrorangreb har fundet sted på europæisk jord. […] Meningsmålinger viser i dag faldende opbakning til forsvarsforbeholdet og en oplevelse af, at et tæt EU-samarbejde er langt mere nødvendigt nu end for blot fem år siden.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 32

Interne anliggender: Fra krise til kaos
Politikens leder skriver lørdag blandt andet: ”Italien er et offer for populismen. […] Forud er gået 14 måneder med politisk krise. Med en dysfunktionel regering under indenrigsminister Matteo Salvinis EU- og indvandrerfjendske nationalistparti, Lega, og den tidligere komiker Beppe Grillos oprørsparti, Femstjernebevægelsen. 14 måneder, hvor Italien har fjernet sig fra EU's kerneværdier og er søgt tættere på flossede EU-lande som Ungarn og Polen samt præsident Putins Rusland. […] Men uanset hvad der måtte ske, afspejler krisen et Italien i politisk, økonomisk og kulturelt forfald. Italiensk politik er siden mediemogulen Berlusconis velmagtsdage som ministerpræsident blevet reduceret til et realityshow, hvor politiske ledere kunne overleve alt fra bunga bunga-fester med mindreårige til skattesvindel.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1

Institutionelle anliggender: Frihandel fremmer freden, ikke EU
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Peter Kurrild-Klitgaard, professor, ph.d., Københavns Universitet blandt andet: ”Fri handel mellem lande giver mindre krig, og det fremføres ofte, at det dermed er EU, der har sikret freden i Europa. Det er der en kerne af sandhed i, men det er også en voldsom tilsnigelse. […] Den sande halvdel er, at den store, altovervejende frie, samhandel mellem de europæiske nationer givetvis har været med til at sikre freden imellem dem. […] Så alt andet lige er det plausibelt, at et Europa, hvor man handler meget sammen, er bedre for freden end det modsatte. Men påstanden om EU's fredsskabende effekt halter, når man gør forklaringen synonym med selve medlemskabet af EU. […] Den fredsskabende effekt af europæisk samhandel synes således også at gælde uden den politiske og økonomisk-monetære union - f.eks. for de lande, der som Norge og Schweiz har den ene eller anden slags handelsaftaler med EU - ligesom det vil kunne gælde et Storbritannien med en frihandelsaftale med EU. […] Så det korte af det lange er, at den nære handel mellem mange europæiske lande givetvis er med til at gøre Europa mere fredeligt, men det forudsætter ikke den politisk-monetære union.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 23.

Klima: Hvilke drivhusgasudledninger er vi ansvarlige for?
I en klimakommentar i Politiken søndag skriver Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og senior fellow hos Kraka blandt andet: ”I den danske klimadebat taler vi undertiden forbi hinanden, fordi vi har forskellige opfattelser af, hvilke drivhusgasudledninger vi som danskere er ansvarlige for. Svaret er vigtigt for, hvilken klimapolitik der bør føres, så lad os se nærmere på sagen. I vores officielle klimaregnskab over for FN er Danmark ansvarlig for drivhusgasudslippene fra dansk territorium. […] I forhold til EU er Danmark dog kun ansvarlig for den del af vores udledninger, som ikke er reguleret af EU's system for handel med CO2-kvoter. Kvotesystemet omfatter udledninger fra energisektoren og den energitunge industri samt luftfarten mellem EU-landene. Udledningerne fra den øvrige del af dansk økonomi, som vi altså selv stilles til regnskab for af EU, stammer primært fra den indenlandske transport, landbruget og bygningsmassen. […] Det har hidtil været en udbredt opfattelse, at vi ikke kan sænke den samlede udledning i EU ved at udbygge med vedvarende energi i Danmark, fordi det ikke påvirker den samlede mængde CO2-kvoter i omløb. Men som både Klimarådet og de økonomiske vismænd har påpeget, betyder den nylige reform af kvotesystemet, at Danmark faktisk kan fremtvinge en annullering af CO2-kvoter på EU-niveau, hvis vi sænker udledningerne fra den danske kvotesektor ved at udbygge med vedvarende energi. […] Hvis Danmark ensidigt begyndte at beskatte importvarer efter deres skønnede CO2-indhold, kunne det endvidere bringe os i konflikt med vore handelspartnere i EU. Men da EU har en betydelig international forhandlingsstyrke, kan der være perspektiv i EU-formand Ursula von der Leyens ide om, at et samlet EU kan lægge told på importvarer fra lande, der trods gentagne opfordringer ikke lever op til Paris-aftalen.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Finansielle anliggender: Kan en computer forudsige renten?
I en kommentar i Børsen mandag skriver Kenneth Praefke, økonomisk redaktør blandt andet: ”Analytikerne i Nordea har fået en idé, der risikerer at gøre dem selv arbejdsløse: De har købt en computer, installeret et computerprogram og fodret programmet med den historiske renteudvikling og gamle referater fra centralbankmøder i USA, England, Europa og Sverige. Og nu beder de så computeren, som de har døbt “hawk-o-metret”, om at forudsige, hvad Federal Reserve, Bank of England, Den Europæiske Centralbank og Riksbanken gør på deres næste rentemøde. […] Hvad gør centralbankerne næste gang? Neutralt Fed-referat I sidste uge kom referaterne fra de to dramatiske rentemøder i ECB og Fed i juli måned, hvor ECB-chef Mario Draghi signalerede store pengepolitiske lempelser til september, selvom renten allerede er minus -0,4 pct., og hvor Fed-chef Jerome Powell sænkede den amerikanske rente for første gang i mere end ti år.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 32

Klima: Kultiden er ved at være forbi i Europa
I en international debat i Jyllands-Posten mandag skriver Thomas Gringer Jakobsen, journalist, Verdens Bedste Nyheder, blandt andet: ”De europæiske landes kulforbrug styrtdykker, og flere lande vil helt lukke deres kulkraftværker. […] Men meget tyder på, at kullets tid nu er ved at være forbi i Europa. De sorte klumper bruges i dag mest til at producere elektricitet i kraftværker, og næsten alle EU-lande er nu i gang med at skære ned på deres forbrug. Alene i første halvdel af 2019 faldt brugen af kul i de europæiske lande med næsten en femtedel. […] Cirka halvdelen af det europæiske fald i kul skyldes, at landene nu bruger mere vedvarende energi som sol og vind. Den anden halvdel af faldet skyldes, at naturgas har fået en langt større rolle i energiforsyningen. […] Det sker både i Europa og ude i verden. I Polen og Kenya er nye kulkraftværker de senere år blevet aflyst på grund af klima- og miljøretssager. Samtidig stiger den politiske modvilje mod kullet, og EU's kulforbrug forventes at fortsætte med at falde frem mod 2023. […] Priserne stiger især, fordi EU har ændret på reglerne for sit CO2-kvotesystem. Tidligere har systemet mest af alt flyttet lidt rundt på forureningen, fordi det blev billigere at udlede CO2 i andre lande, når et land som Danmark udledte mindre. […] Det er mest i EU og USA, at forbruget af kul ventes at falde frem mod 2023. I Sydøstasien og Indien ventes forbruget at stige. Kina bruger i dag over halvdelen af verdens kul, og Indien bruger mere kul end Europaog Rusland tilsammen. Derfor er det langt fra nok til at løse klimaproblemerne, at Europa vælger kullet fra.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 20

Arbejdsmarkedspolitik: Nej til at øremærke barsel til fædre får kritik
Når S-regeringen ikke vil følge EU-s direktiv om øremærket barsel til fædre, så mener Dansk Magisterforeningen, at de svigter ligestillingen. Det skriver Politiken søndag. Det er formand Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening, der reagerer på, at Mogens Jensen (S), ligestillingsminister, i Politiken lørdag sagde, at han vil søge dispensation fra et EU-direktiv, som giver to måneders øremærket orlov til fædre efter en fødsel. ”Direktivet er ikke kun for kvindernes skyld. Det er i den grad partneren til den gravide, man snyder i det her,” siger Camilla Gregersen. Mogens Jensen forklarer, at Socialdemokratiet i stedet vil indføre en ordning, hvor begge forældre får ret til 16 ugers orlov efter moderens 14 ugers barselsorlov. Det skal være tydeligere, at faderen har ret til 16 uger dog skal de skal ikke øremærkes. Det bakker Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, op: ”Hvis den ene partner ikke har mulighed for at tage orlov på det tidspunkt, så forsvinder den. Man kan risikere, at det går ud over barnet, fordi barnet måske kun får 16 uger af forældreorloven”.
Kilde: Politiken, søndag, s. 16

Retslige anliggender: Ny ejer kan stilles til regnskab for ulovlige prisaftaler i opkøbt firma
Jyllands-Posten mandag skriver, at en køber kan blive holdt ansvarlig for ulovlig kartelvirksomhed i et opkøbt firma - også efter at den købte virksomhed er likvideret. Det fastslår EU-Domstolen. Ifølge EU-Domstolen kan en købende virksomhed, som overtager de forretningsmæssige aktiviteter i en anden virksomhed, ifalde erstatningsansvar for den købte virksomheds overtrædelse af EU's konkurrenceregler, som har fundet sted inden overtagelsen. Denne dom fra EU-Domstolen kan have vidtrækkende betydning for virksomheder, som overtager de forretningsmæssige aktiviteter. I fremtiden kan den købende virksomhed nemlig risikere at ifalde erstatningsansvar for den købte virksomheds overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, selv om om den købende virksomhed aldrig hverken selv har været involveret i eller har haft kendskab til overtrædelsen, og selv om den, for at være på den sikre side, har likvideret den købte virksomhed, som udøvede overtrædelsen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 17

Klima: Replik til Cepos: Danmark går allerede enegang uden flyafgifter
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jonathan Ries, formand, VedvarendeEnergi og Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator, VedvarendeEnergi blandt andet: ”Modsat hvad Cepos' analysechef, Otto Brøns-Petersen, hævder i Altinget 17. august, vil en dansk flyafgift både direkte gavne klimaet og styrke en europæisk klimaindsats. Danmark er et af de ganske få EU-lande, der ikke har en flyafgift. Jo flere lande, der har egne afgifter, jo nemmere vil det være at blive enige om fælles EU-afgifter og dermed skabe en fælles basis for at sikre, at flyvningen betaler for nogle af deres eksterne omkostninger. […] På længere sigt kan afgifterne så dække hele EU, men da det kræver enstemmighed mellem landene, kan det forventes at tage nogen tid. […] Ud over at Otto Brøns-Petersen overser, at Danmark reelt går enegang i EU ved ikke at have flyafgifter, er der en række andre problemer i hans argumenter imod flyafgifter. EU's kvotehandelssystem (EU ETS) omfatter kun flyenes CO2-udledninger, mens andre drivhusgasser ikke tæller med. […] Det er vigtigt, at vi begynder at begrænse de udledninger, der ikke er med i det nationale mål. Desuden skal vi tilbage til princippet om, at forureneren betaler. De, der flyver, skal også betale for klima- og miljøskaden af deres flyveture.”
Kilde: Altinget, mandag

Detaljer

Publikationsdato
26. august 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark